5 Mosebog 34
1 Og Mose gik op fra Moabs slette Marker paa Nebo Bjerg, paa Pisgas Top, som er lige over for Jeriko; og Herren lod ham se hele Landet: Gilead indtil Dan
Derpaa steg Moses fra Moabs Sletter op paa Nebobjerget, til Toppen af Pisga, lige over for Jeriko; og HERREN lod ham skue ud over hele Landet: Gilead lige til Dan,
2 og hele Nafthali og Efraims og Manasse Land og hele Judas Land indtil det yderste Hav
hele Naftali, Efraims og Manasses Land, hele Judas Land indtil Havet i Vest,
3 og Sydlandet og Sletten, Dalen ved Jeriko, Palmestaden, indtil Zoar.
Sydlandet og Jordanegnen, Sænkningen ved Jeriko, Palmestaden, lige til Zoar.
4 Og Herren sagde til ham: Dette er det Land, som jeg har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob og sagt: Din Sæd vil jeg give det; jeg har ladet dig se det med dine Øjne, men du skal ikke drage derover.
Og HERREN sagde til ham: »Det er det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, da jeg sagde: Dit Afkom vil jeg give det! Nu har jeg ladet dig skue ud over det med dine egne Øjne; men du skal ikke drage derover!«
5 Og Mose, Herrens Tjener, døde der i Moabs Land, efter Herrens Mund.
Og Moses, HERRENS Tjener, døde der i Moabs Land, som HERREN havde sagt.
6 Og han begrov ham i Dalen i Moabiternes Land, tværs over for Beth-Peor; og ingen ved hans Grav indtil denne Dag.
Og han begravede ham i Dalen i Moab lige over for Bet-Peor. Indtil denne Dag har intet Menneske kendt hans Grav.
7 Og Mose var hundrede og tyve Aar gammel, der han døde; hans Øje var ikke sløvet, og hans Kraft var ikke veget fra ham.
Moses var 120 Aar, da han døde; hans Øje var ikke sløvet og hans Livskraft ikke svundet.
8 Og Israels Børn begræd Mose paa Moabiternes slette Marker tredive Dage; og Graadens Dage endtes, Sorgen over Mose.
Og Israeliterne græd over Moses i tredive Dage paa Moabs Sletter, indtil Tiden for Dødeklagen over Moses var til Ende.
9 Og Josva, Nuns Søn, blev fyldt med Visdomsaand, thi Mose havde lagt sine Hænder paa ham; og Israels Børn hørte ham og gjorde, som Herren havde befalet Mose.
Og Josua, Nuns Søn, var fuld af Visdoms Aand, fordi Moses havde lagt sine Hænder paa ham, og Israeliterne adlød ham og gjorde, som HERREN havde paalagt Moses.
10 Men der opstod ikke en Profet ydermere i Israel som Mose, hvem Herren kendte Ansigt til Ansigt,
Men i Israel opstod der ikke mere en Profet som Moses, hvem HERREN omgikkes Ansigt til Ansigt,
11 naar man ser hen til alle de Tegn og de underlige Ting, som Herren sendte ham til at gøre i Ægyptens Land, paa Farao og paa alle hans Tjenere og paa alt hans Land,
naar der ses hen til alle de Tegn og Undere, HERREN lod ham udføre i Ægypten over for Farao, alle hans Tjenere og hele hans Land,
12 og til den vældige Haand og til alle de forfærdelige og store Gerninger, som Mose gjorde for al Israels Øjne.
og til den vældige Kraft og alt det forfærdelige og store, Moses udførte i hele Israels Paasyn.
