5 Mosebog 34
1 Og Mose gik op fra Moabs slette Marker paa Nebo Bjerg, paa Pisgas Top, som er lige over for Jeriko; og Herren lod ham se hele Landet: Gilead indtil Dan
Te phoeiah Moseste Moab kolken lamloh Nebo tlang, Jerikho imdan phaikah Pisgah som la luei tih Gilead kho boeih neh Dan duela,
2 og hele Nafthali og Efraims og Manasse Land og hele Judas Land indtil det yderste Hav
Naphtali pum neh Ephraim kho khaw, Manasseh neh Judah kho tom khobawt tuitunli khaw,
3 og Sydlandet og Sletten, Dalen ved Jeriko, Palmestaden, indtil Zoar.
Negev neh Jerikho kolbawn vannaem kah rhophoe khopuei Zoar duela BOEIPAloh a tueng.
4 Og Herren sagde til ham: Dette er det Land, som jeg har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob og sagt: Din Sæd vil jeg give det; jeg har ladet dig se det med dine Øjne, men du skal ikke drage derover.
Te phoeiah anih te BOEIPA loh, “Hekah khohmuen he, 'Na tiingan taengah ka paek ni, ' ka ti nah tih Abraham, Isaak, Jakob, taengah ka caeng tangtae te na mik nen tah nang te kam hmuh sak suidaena pha voel mahpawh,” a tinah.
5 Og Mose, Herrens Tjener, døde der i Moabs Land, efter Herrens Mund.
Te dongah BOEIPA kah sal Moses tah BOEIPA kah olthui vanbangla Moab kho ah pahoi duek.
6 Og han begrov ham i Dalen i Moabiternes Land, tværs over for Beth-Peor; og ingen ved hans Grav indtil denne Dag.
Te dongah anih te Bethpoer kho Bethpeor imdan Moab kho kah kolrhawk aha upuh. Tedae anih kah phuel te tihnin duela hlangloh a ming moenih.
7 Og Mose var hundrede og tyve Aar gammel, der han døde; hans Øje var ikke sløvet, og hans Kraft var ikke veget fra ham.
Te dongah Moses he a duek vaengah kum ya pakul lo ca coeng dae a mik khaw hmang pawttih a thaa khaw bawt hlan.
8 Og Israels Børn begræd Mose paa Moabiternes slette Marker tredive Dage; og Graadens Dage endtes, Sorgen over Mose.
Te dongah Israel ca rhoek loh Moab kolken ah Moses te khohnin sawmthuma rhahuh tih Moses ham nguekcoinah, rhahnahte khohnina thoksakuh.
9 Og Josva, Nuns Søn, blev fyldt med Visdomsaand, thi Mose havde lagt sine Hænder paa ham; og Israels Børn hørte ham og gjorde, som Herren havde befalet Mose.
Tedae Nun capa Joshuate Mosesloh a kuta tloeng thil dongah cueihnah mueihla neh baetawt. Te dongah Israel ca rhoek loh anih ol tea hnatunuh tih BOEIPAloh Mosesa uen vanbanglaa saiiuh.
10 Men der opstod ikke en Profet ydermere i Israel som Mose, hvem Herren kendte Ansigt til Ansigt,
Te dongah Moses bangla BOEIPAaka mingtih maelhmai neh maelhmai rhoi aka tong uh tonghma he Israel khuiah koep phoe pawh.
11 naar man ser hen til alle de Tegn og de underlige Ting, som Herren sendte ham til at gøre i Ægyptens Land, paa Farao og paa alle hans Tjenere og paa alt hans Land,
Egypt kho kah Pharaoh taeng neh a salrhoek boeih, a khohmuen tom ah khaw miknoek neh kopoekrhai te a cungkuem la saii hamla BOEIPAloh anih te a tueih.
12 og til den vældige Haand og til alle de forfærdelige og store Gerninger, som Mose gjorde for al Israels Øjne.
Te dongah ni a tlungluen kut boeih neh a rhimomnah boeih khaw Israel pum kah mikhmuh ah Moses loh duelhduelh a saii.
