5 Mosebog 34
1 Og Mose gik op fra Moabs slette Marker paa Nebo Bjerg, paa Pisgas Top, som er lige over for Jeriko; og Herren lod ham se hele Landet: Gilead indtil Dan
To pacoengah Mosi loe Moab azawn hoiah caeh moe, Jeriko vangpui taengah kaom, Nebo mae, Pishkah mae nuiah dawh tahang. To ahmuen hoiah Angraeng mah anih han Gilead hoi Dan prae to a dansak boih,
2 og hele Nafthali og Efraims og Manasse Land og hele Judas Land indtil det yderste Hav
Naphtali prae boih, Ephraim hoi Manasseh ih prae hoi kangthla koek tuipui boenghaih khoek to, Judah prae boih,
3 og Sydlandet og Sletten, Dalen ved Jeriko, Palmestaden, indtil Zoar.
aloih bang ahmuen hoi Jeriko azawn boih, ungsikung ohhaih vangpui hoi Zoar vangpui khoek to a dansak.
4 Og Herren sagde til ham: Dette er det Land, som jeg har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob og sagt: Din Sæd vil jeg give det; jeg har ladet dig se det med dine Øjne, men du skal ikke drage derover.
Angraeng mah anih khaeah, Hae prae loe Abraham, Issak hoi Jakob khaeah lokkam ih prae, na caanawk khaeah ka paek han, tiah ka thuih ih prae ah oh: to prae to na mik hoiah kang dansak, toe a thungah na caeh mak ai, tiah a naa.
5 Og Mose, Herrens Tjener, døde der i Moabs Land, efter Herrens Mund.
To pacoengah Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, Angraeng ih tamna Mosi loe Moab prae ah duek.
6 Og han begrov ham i Dalen i Moabiternes Land, tværs over for Beth-Peor; og ingen ved hans Grav indtil denne Dag.
Angraeng mah anih to Beth-Peor vangpui maeto bangah kaom, Moab prae azawn ah aphum; toe anih ih tangqom loe vaihni ni khoek to mi mah doeh panoek ai.
7 Og Mose var hundrede og tyve Aar gammel, der han døde; hans Øje var ikke sløvet, og hans Kraft var ikke veget fra ham.
Mosi duek naah saning cumvaito pacoeng, pumphaeto oh boeh; anih loe mik amtueng vop moe, tha doeh oh vop.
8 Og Israels Børn begræd Mose paa Moabiternes slette Marker tredive Dage; og Graadens Dage endtes, Sorgen over Mose.
Israel kaminawk mah palungset khuiqahhaih atue boeng ai karoek to, Moab azawn ah ni qui thumto thung Mosi to qah o haih.
9 Og Josva, Nuns Søn, blev fyldt med Visdomsaand, thi Mose havde lagt sine Hænder paa ham; og Israels Børn hørte ham og gjorde, som Herren havde befalet Mose.
Mosi mah lu nuiah ban koeng pae boeh pongah, Nun capa Joshua loe palunghahaih pakhra hoiah koi; to pongah Israel kaminawk mah anih ih lok to tahngaih pae o moe, Angraeng mah Mosi khaeah paek ih lok baktih toengah a sak pae o.
10 Men der opstod ikke en Profet ydermere i Israel som Mose, hvem Herren kendte Ansigt til Ansigt,
To pacoeng hoiah loe Angraeng hoi mikhmai kangtong ah panoek ih kami, Israel acaeng thungah mi doeh om ai boeh,
11 naar man ser hen til alle de Tegn og de underlige Ting, som Herren sendte ham til at gøre i Ægyptens Land, paa Farao og paa alle hans Tjenere og paa alt hans Land,
Izip prae ah Faro hoi angmah ih angraengnawk boih, Faro ih prae thung boih ah, angmathaih hoi dawnrai hmuen to sak hanah, Angraeng mah Mosi to patoeh;
12 og til den vældige Haand og til alle de forfærdelige og store Gerninger, som Mose gjorde for al Israels Øjne.
Mosi mah Israel kaminawk boih mikhnuk ah thacak a ban hoiah sak ih, kalen parai zit kaom hmuen baktiah hmuen sah thaih kami mi doeh om ai boeh.
