5 Mosebog 33
1 Og denne er den Velsignelse, med hvilken Mose den Guds Mand velsignede Israels Børn, førend han døde.
Pa inge kas in akinsewowo ma Moses, mwet lun God, el akinsewowoye mwet Israel kac meet liki el misa.
2 Og han sagde: Herren er kommen fra Sinai og er opgangen fra Sejr for dem, han aabenbarede sig herlig fra Parans Bjerg og kom fra de hellige Titusinder; ved hans højre Haand var en brændende Lov til dem.
LEUM GOD El tuku Eol Sinai me; El takak oana fact uh fin acn Edom, Ac sreya mwet lal liki Eol Paran. Oasr singoul tausin lipufan welul Ac sie e firir oan lac paol layot.
3 Visseligen, han elsker Folkene; alle hans hellige ere i din Haand; og de skulle sætte sig ved din Fod, annamme af dine Ord.
LEUM GOD El lungse mwet lal. Ac loangelos su ma lal. Ouinge kut pasrla sisken nial Ac akos ma El sapkin.
4 En Lov bød Mose os, en Ejendom for Jakobs Forsamling.
Kut akos Ma Sap ma Moses el ase nu sesr, Sie ma saoklana lun mutunfacl sesr.
5 Og han blev en Konge for Jeskurun, da Folkets Øverster forsamlede sig tillige med Israels Stammer.
LEUM GOD El tokosrala lun mwet Israel Ke pacl sruf nukewa ac mwet kol lalos tuh tukeni nu sie.
6 Ruben leve og dø ikke; og hans Mænd vorde en liden Hob!
Moses el fahk ke sruf lal Reuben: “Lela mwet Reuben in tiana wanginla, Elos finne mwet na pu.”
7 Og dette om Juda: Og han sagde: Hør, Herre! Judas Røst, og lad ham komme til sit Folk; med sine Hænder strider han for det, og vær du en Hjælp mod hans Fjender!
Ke sruf lal Judah el fahk: “LEUM GOD, porongo pusren tung ac kwafe lalos, Sifilpa oraloseni nu yurin sruf wialos. Mweun kaclos, LEUM GOD, Ac kasrelos in lain mwet lokoalok lalos.”
8 Og han sagde om Levi: Dine Thummim og dine Urim høre din fromme Mand til, hvem du fristede i Massa, med hvem du kivedes ved Meribas Vand,
Ke sruf lal Levi el fahk: “LEUM GOD, akkalemye lungse lom nu sin mwet kulansap oaru lom, mwet Levi, Ke Urim ac Thummim; Kom tuh sang mwe srike nu selos in acn Massah, Ac konauk inse pwaye lalos sisken kof Meribah.
9 ham, som sagde til sin Fader og til sin Moder: Jeg saa ham ikke, og han kendte ikke sine Brødre og vidste ikke af sine Sønner. Thi de holdt dit Ord og bevarede din Pagt;
Elos akkalemye inse pwaye lalos nu sum Yohk liki na nu sin papa, nina, mwet wialos, ku tulik natulos. Elos akos ma sap lom, Ac elos arulana liyaung wuleang lom.
10 de skulle lære Jakob dine Bud og Israel din Lov; de skulle sætte Røgelse for dit Ansigt og Heloffer paa dit Alter.
Elos ac fah luti mwet lom in akos Ma Sap ac oakwuk lom; Elos ac fah oru mwe kisa keng ac mwe kisa firir fin loang lom.
11 Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gerning behage dig; knus deres Lænder, som rejse sig imod ham, og deres, som hade ham, saa at de ikke kunne staa op.
LEUM GOD, kasru sruf lalos in kapak ac ku; Kom in engan ke ma elos oru. Itungya mwet lokoalok lalos nukewa; Tia lela elos in sifil tuyak.”
12 Han sagde om Benjamin: Herrens elskelige, han skal bo tryggelig hos ham; han skal beskærme ham den ganske Dag, og imellem hans Skuldre skal han bo.
Ke sruf lal Benjamin el fahk: “Pa inge sruf se LEUM GOD El lungse ac loango; El liyalosyang ke len na fon, Ac El muta inmasriolos.”
13 Og han sagde om Josef: Hans Land være velsignet af Herren, med Himmelens kostelige Gave, med Duggen, og af Dybet, som ligger her nedenunder,
Ke sruf lal Joseph el fahk: “Lela LEUM GOD Elan akinsewowoye facl selos ke af, Ac ke kof ye faclu yak.
14 med den kostelige Gave, der bringes frem ved Solen, og med den kostelige Gave, der drives frem ved Maanens Skifter,
Lela acn selos in insewowo ke fokinsak mwesrla ye fact uh, Ac kasrup ke fokinsak ma wo emeet ke kais sie pulan pacl.
15 fra de ældgamle Bjerges Top, og med de evige Højes kostelige Gave,
Lela eol ma oan oemeet me in afla ke fokinsak wowo.
16 med Jordens og dens Fyldes kostelige Gave, og med Naade fra ham, som boede i Tornebusken; den skal komme over Josefs Hoved og over hans Isse, han er en Fyrste iblandt sine Brødre.
Lela acn selos in nwanala ke ma wo nukewa, Ac akinsewowoyeyuk ke wolana lun LEUM GOD Su kaskas liki kupo firir sac. Lela mwe insewowo inge in tuku nu ke sruf lal Joseph, Mweyen el pa tuh mwet kol inmasrlon tamulel wial.
17 Den førstefødte af hans Øksne har Højhed og Horn som Enhjørningens Horn; med dem skal han stange Folkene til Hobe indtil Jordens Ende; og dette er de ti Tusinde af Efraim, og dette er de Tusinde at Manasse.
Ku lal Joseph oana ku lun soko cow mukul, Ac oana koen soko cow mukul lemnak. Koac inge pa mwet lal Manasseh, su pus liki tausin, Oayapa mwet lal Ephraim, su pus liki ngoul tausin. El sang koac inge fakis mutunfacl uh, Ac sinukunulos nu ke saflaiyen faclu.”
18 Og han sagde om Sebulon: Glæd dig, Sebulon, i din Udfart, og du Isaskar, i dine Pauluner!
Ke sruf lal Zebulun ac sruf lal Issachar el fahk: “Lela mwet Zebulun in kapkapak ke elos ac oru kuka lalos nu ke facl saya. Ac lela kasrup lal Issachar in yokyokelik in acn sel sifacna.
19 De skulle kalde Folkene til Bjerget, der skulle de ofre Retfærdigheds Ofre; thi de skulle suge til sig Havets Overflødighed og Sandets skjulte Skatte.
Elos suli mwetsac nu fineol selos, Ac oru mwe kise pwaye we. Elos eis kasrpalos meoa me, Ac liki puk weacn uh.”
20 Og han sagde om Gad: Velsignet være den, som udbreder Gad! som en Løve hviler han, og han røver Arm, ja Isse med.
Ke sruf lal Gad el fahk: “Kaksakin God, su oru facl selos in yohk. Sruf lal Gad el soano oana soko lion In olela lac pao, ku sukela kulun sifa.
21 Og han udsaa sig den første Lod, thi der var en Førers Lod opbevaret; og han kom til Folkets Øverster, han udøvede Herrens Retfærdighed og hans Befalinger imod Israel.
Elos eisla acn ma wo emeet tuh in ma lalos sifacna; Ip lun sie mwet kol srisrngiyuki nu selos. Elos akos ma sap ac oakwuk lun LEUM GOD Ke mwet kol lun Israel elos tuh tukeni nu sie.”
22 Og han sagde om Dan: Dan er en Løveunge, han springer frem fra Basan.
Ke sruf lal Dan el fahk: “Dan el soko lion fusr; Ma sroma Bashan me.”
23 Og om Nafthali sagde han: Nafthali være mæt af Naade og fuld af Herrens Velsignelse; Vesten og Sønden tage han til Eje!
Ke sruf lal Naphtali el fahk: “Yoklana mwe insewowo lal Naphtali ke sripen lungkulang lun LEUM GOD nu sel. Acn sel oasr roto in Lulu Galilee ac som pac nu eir.”
24 Og han sagde om Aser: Aser være velsignet fremfor Sønnerne, han være benaadet blandt sine Brødre og dyppe sin Fod i Olie!
Ke sruf lal Asher el fahk: “Akinsewowoyeyuk sruf lal Asher yohk liki sruf saya. Lela in el pa ohi yurin tamulel lal, Ac lela facl sel in kasrup ke sak olive.
25 Af Jern og Kobber være dine Portslaaer, og som dine Dage din Hvile.
Srungul ke mutunpot nukewa ke siti sel in orekla ke osra, Ac elan muta in misla pacl nukewa.”
26 Der er ingen som Gud, o Jeskurun! han, som farer paa Himmelen til din Hjælp og med sin Højhed paa de øverste Skyer.
Mwet Israel, wangin sie god oana God lowos. El kasrusrsrusr in wolana lal yen engyeng uh, El kasrma fin pukunyeng uh me in kasrekowos.
27 Den evige Gud er en Bolig, og hernede ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt og sagt: Ødelæg!
God El nuna nien molela lowos oemeet me, El kafiskowosyak ke po kawil lal. El lusak mwet lokoalok lowos meet liki kowos utyak nu yen selos, Ac fahk nu suwos in kunauselosla nukewa.
28 Og Israel bor tryggelig for sig selv; Jakobs Øje er til et Land med Korn og Vin; ja hans Himle skulle dryppe med Dug.
Ouinge fwilin tulik natul Jacob elos muta in misla, Ac okaki in sie facl sessesla ke wheat ac wain, Yen aunfong inkusrao me aksroksrokye fohk uh.
29 Salig er du, Israel! hvo er som du, et Folk, frelst i Herren, han er din Hjælps Skjold og din Højheds Sværd! og dine Fjender skulle smigre for dig, og du skal træde paa deres Høje.
Israel, fuka lupan engan lom! Wangin sie oana kom, Sie mutunfacl moliyukla sin LEUM GOD. LEUM GOD sifacna pa mwe loang lom ac cutlass nutum In loange kom ac sot kutangla nu sum. Mwet lokoalok lom fah tuku putati ye motom, Ac kom fah fotongolosi nu infohk uh.
