5 Mosebog 33
1 Og denne er den Velsignelse, med hvilken Mose den Guds Mand velsignede Israels Børn, førend han døde.
EIA ka hoomaikai a Mose, ke kanaka o ke Akua, i hoomaikai aku ai i na mamo a Iseraela mamua o kona make ana.
2 Og han sagde: Herren er kommen fra Sinai og er opgangen fra Sejr for dem, han aabenbarede sig herlig fra Parans Bjerg og kom fra de hellige Titusinder; ved hans højre Haand var en brændende Lov til dem.
I aku la, Mai Sinai mai, i hele mai ai o Iehova, A mai Seira mai ia i puka mai ai maluna o lakou. Mai ka mauna o Paraua ia i hoomalamalama mai, Mawaena mai o na umi tausani haipule oia i hele mai ai; Mai kona lima akau aku ke kanawai ahi no lakou.
3 Visseligen, han elsker Folkene; alle hans hellige ere i din Haand; og de skulle sætte sig ved din Fod, annamme af dine Ord.
I aloha hoi ia i na kanaka: Ma kou lima kona poe haipule a pau: Ma kou wawae lakou i noho ai; E loaa ia lakou kau mau olelo.
4 En Lov bød Mose os, en Ejendom for Jakobs Forsamling.
I kauoha mai o Mose ia kakou i ke kanawai, Oia ka mea i ili mai ai no ka ahakanaka o Iakoba.
5 Og han blev en Konge for Jeskurun, da Folkets Øverster forsamlede sig tillige med Israels Stammer.
He alii oia iloko o Iesuruna, I ka wa i hoakoakoa pu ai na luna o kanaka, A i houluulu ai na ohana o ka Iseraela.
6 Ruben leve og dø ikke; og hans Mænd vorde en liden Hob!
E ola no o Reubena, aole ia e make; Aole hoi e uuku kona poe kanaka.
7 Og dette om Juda: Og han sagde: Hør, Herre! Judas Røst, og lad ham komme til sit Folk; med sine Hænder strider han for det, og vær du en Hjælp mod hans Fjender!
Eia ka Iuda; i aku la ia, E hoolohe, e Iehova, i ka leo o Iuda, A e alakai ia ia i kona poe kanaka; E pono no ia ma kona lima iho, A e kokua mai oe ia ia i kona poe enemi.
8 Og han sagde om Levi: Dine Thummim og dine Urim høre din fromme Mand til, hvem du fristede i Massa, med hvem du kivedes ved Meribas Vand,
I aku la ia no Levi, O kou Tumima a me kou Urima no kou mea haipule, Ka mea au i hoao ai ma Masa, Ka mea au i hakaka ai ma ka wai o Meriba;
9 ham, som sagde til sin Fader og til sin Moder: Jeg saa ham ikke, og han kendte ikke sine Brødre og vidste ikke af sine Sønner. Thi de holdt dit Ord og bevarede din Pagt;
Ka mea i olelo ai i kona makuakane, a me kona makuwahine, Aole au i ike ia ia; Aole ia i ike i kona mau hoahanau; Aole hoi ia i ike i kana mau keiki; No ka mea, ua malama lakou i kau olelo; Ua malama hoi lakou i kau berita,
10 de skulle lære Jakob dine Bud og Israel din Lov; de skulle sætte Røgelse for dit Ansigt og Heloffer paa dit Alter.
E ao aku lakou i kau olelo kupaa i ka Iakoba, A i kou kanawai i ka Iseraela: E kau lakou i ka mea ala imua ou, A me ka mohai pono maluna o kou kuahu.
11 Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gerning behage dig; knus deres Lænder, som rejse sig imod ham, og deres, som hade ham, saa at de ikke kunne staa op.
E hoomaikai oe, e Iehova, i kona waiwai, E oluolu oe i ka hana a kona lima; E hahau oe i na puhaka o ka poe ku e mai ia ia, A me ka poe e inaina ia ia, i ku hou ole mai ai lakou.
12 Han sagde om Benjamin: Herrens elskelige, han skal bo tryggelig hos ham; han skal beskærme ham den ganske Dag, og imellem hans Skuldre skal han bo.
I aku la ia no Beniamina, Ka hiwahiwa na Iehova, e noho maluhia me ia; E hoouhi mai oia ia ia i na la a pau, E noho no hoi ia iwaena o kona poohiwi.
13 Og han sagde om Josef: Hans Land være velsignet af Herren, med Himmelens kostelige Gave, med Duggen, og af Dybet, som ligger her nedenunder,
I aku la ia no Iosepa, E hoomaikaiia kona aina e Iehova, No na mea maikai o ka lani, no ka hau, A no na mea e waiho ana malalo i ka honua,
14 med den kostelige Gave, der bringes frem ved Solen, og med den kostelige Gave, der drives frem ved Maanens Skifter,
No na mea maikai a ka la i hookupu ai, No na mea maikai a na mahina i houlu ai.
15 fra de ældgamle Bjerges Top, og med de evige Højes kostelige Gave,
No na mea maikai o na mauna kahiko, No na mea maikai o na puu pau ole,
16 med Jordens og dens Fyldes kostelige Gave, og med Naade fra ham, som boede i Tornebusken; den skal komme over Josefs Hoved og over hans Isse, han er en Fyrste iblandt sine Brødre.
No na mea maikai o ka honua, a me kona mea i piha ai, No ka lokomaikai o ka mea i noho ai ma ka laau; E hiki mai ia maluna o ke poo o Iosepa, A maluna hoi o ka piko poo o ka mea i hookaawaleia e kona poe hoahanau.
17 Den førstefødte af hans Øksne har Højhed og Horn som Enhjørningens Horn; med dem skal han stange Folkene til Hobe indtil Jordens Ende; og dette er de ti Tusinde af Efraim, og dette er de Tusinde at Manasse.
Me ka hanau mua o kona poe bipi, pela kona nani, O na kiwi o ka bipi hihiu, oia kona mau kiwi; Me ia mea e o aku ia i na kanaka ma kahi hookahi, a i na mokuna o ka honua: Oia na umi tausani o Eperaima, a oia na tausani o Manase.
18 Og han sagde om Sebulon: Glæd dig, Sebulon, i din Udfart, og du Isaskar, i dine Pauluner!
Olelo aku la ia no Zebuluna, E olioli oe, e Zebuluna, i kou hele ana iwaho: O oe hoi, e Isakara, ma kou mau halelewa.
19 De skulle kalde Folkene til Bjerget, der skulle de ofre Retfærdigheds Ofre; thi de skulle suge til sig Havets Overflødighed og Sandets skjulte Skatte.
E kahea aku lakou i na kanaka o ka mauna; Malaila e kaumaha aku ai i mohai o ka pono: No ka mea, e omo lakou i ka waiwai nui o na moana, A me na waiwai i hunaia ma ke one.
20 Og han sagde om Gad: Velsignet være den, som udbreder Gad! som en Løve hviler han, og han røver Arm, ja Isse med.
Olelo aku ia no Gada, Pomaikai ka mea e hoomahuahua ana ia Gada; Like me ka liona kona noho ana, A e weluwelu ia ia ka lima a me ke poo.
21 Og han udsaa sig den første Lod, thi der var en Førers Lod opbevaret; og han kom til Folkets Øverster, han udøvede Herrens Retfærdighed og hans Befalinger imod Israel.
Wae iho la ia i ke kuleana maikai nona, No ka mea, malaila no ke kuleana o ke alakai i waiho ai; A hele aku la ia me na luna o kanaka, Hana aku la ia i ka pono o Iehova, A i kana olelo kupaa me ka Iseraela.
22 Og han sagde om Dan: Dan er en Løveunge, han springer frem fra Basan.
Olelo aku la ia no Dana, o Dana, he keiki liona ia, E lele mai ia mai Basana mai.
23 Og om Nafthali sagde han: Nafthali være mæt af Naade og fuld af Herrens Velsignelse; Vesten og Sønden tage han til Eje!
Olelo aku la ia no Napetali, E hoonuiia oe i ka lokomaikai, E hoopihaia oe i ka pomaikai o Iehova, E hooliloia nou ke komohana, a me ke kukuluhema.
24 Og han sagde om Aser: Aser være velsignet fremfor Sønnerne, han være benaadet blandt sine Brødre og dyppe sin Fod i Olie!
Olelo aku la ia no Asera, E hoopomaikaiia o Asera i na keiki, A e oluolu ia i kona poe hoahanau, A e kupenu iho ia i kona wawae i ka aila.
25 Af Jern og Kobber være dine Portslaaer, og som dine Dage din Hvile.
O ka hao, a me ke keleawe, kou mau kamaa; E like me kou mau la, pela kou malu.
26 Der er ingen som Gud, o Jeskurun! han, som farer paa Himmelen til din Hjælp og med sin Højhed paa de øverste Skyer.
Aohe mea like me ke Akua o Iesuruna, E holo ana no ia maluna o ka lani e kokua ia oe, A maluna o ke ao me kona nani nui.
27 Den evige Gud er en Bolig, og hernede ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt og sagt: Ødelæg!
O ke Akua mau loa kou puuhonua, A malalo iho na lima mau loa: E hookuke aku ia i na enemi imua ou; A e i mai, E luku aku ia lakou.
28 Og Israel bor tryggelig for sig selv; Jakobs Øje er til et Land med Korn og Vin; ja hans Himle skulle dryppe med Dug.
A e noho maluhia wale no o ka Iseraela: O ka luawai o Iakoba ma ka aina palaoa a me ka waina; A e hoohelelei iho kona lani i ka hau:
29 Salig er du, Israel! hvo er som du, et Folk, frelst i Herren, han er din Hjælps Skjold og din Højheds Sværd! og dine Fjender skulle smigre for dig, og du skal træde paa deres Høje.
Pomaikai oe, e ka Iseraela: Owai la kou mea like, e na kanaka, i hoolaia e Iehova, Oia ka paku nana oe e kokua mai, Oia ka pahikaua o kou nani. E malimali mai kou poe enemi imua ou, A e hele auanei oe maluna o ko lakou wahi kiekie.
