5 Mosebog 33
1 Og denne er den Velsignelse, med hvilken Mose den Guds Mand velsignede Israels Børn, førend han døde.
Hiche hi Pathen mi Mose chun athi masanga Israel mite phatthei abohna thuchang chu ahi.
2 Og han sagde: Herren er kommen fra Sinai og er opgangen fra Sejr for dem, han aabenbarede sig herlig fra Parans Bjerg og kom fra de hellige Titusinder; ved hans højre Haand var en brændende Lov til dem.
Mose’n hiti hin aseiyin, Sinai molsang akipat Pakai ahung kondoh tai, Seir akon in eiho mun ahung lhung tan, Paran molsang chun ahinsal vah jeng in, Mitheng sang-som kikhopna kon chun ahung in, Pakai chun akhut jet lama kon in meikong chu diu jejun ahin choiyin ahi.
3 Visseligen, han elsker Folkene; alle hans hellige ere i din Haand; og de skulle sætte sig ved din Fod, annamme af dine Ord.
Pakaiyin amiteho angailun, Pakai dinga thensona chang jouse chu akhut a um ahi. Amahon nanung ahinjui diu, nangma akona kihil diu ahi.
4 En Lov bød Mose os, en Ejendom for Jakobs Forsamling.
Mose’n keiho jouse ding in danthubu khat eikoi peh tauve, hichu Jacob mite dinga agoulo diuva apeh ahi.
5 Og han blev en Konge for Jeskurun, da Folkets Øverster forsamlede sig tillige med Israels Stammer.
Hiti chun Pakai chu Jeshurun muna leng achang tai, mipi lamkaiya pangho chu aki khomsoh keiyun, Israel phung jouse abonchan akikhom kimsoh keiyun ahi.
6 Ruben leve og dø ikke; og hans Mænd vorde en liden Hob!
Reuben chu hingjing hen lang amite jong lhom cha hithei lou ding ahi, ati.
7 Og dette om Juda: Og han sagde: Hør, Herre! Judas Røst, og lad ham komme til sit Folk; med sine Hænder strider han for det, og vær du en Hjælp mod hans Fjender!
Mose chun hichengse hi Judah chung chang thudola asei ahi. O Pakai Judah taona awgin khu ngaiyin, Judah khu amite lah a hinpui lut teiyin, Nakhut ban thahat teni chun adihna khu panpi jou henlang, akidoupi jouse chunga jong jona chang hen, ati.
8 Og han sagde om Levi: Dine Thummim og dine Urim høre din fromme Mand til, hvem du fristede i Massa, med hvem du kivedes ved Meribas Vand,
Levi chung chang thudola aman hitihin aseiye; tun nangman Urim chu Levi henga pen lang, nadei sah tah pahi nangman petan, Massah muna napatepsa ahitan, Merribah muna twi najep doh sah ahi.
9 ham, som sagde til sin Fader og til sin Moder: Jeg saa ham ikke, og han kendte ikke sine Brødre og vidste ikke af sine Sønner. Thi de holdt dit Ord og bevarede din Pagt;
Hichepa hin anu leh apa thudola hiti hin aseiyin, keiman kanu leh kapa kamu khapoi, ati. Asopi pasal chengse jong ahekha tapon, achate jouse jong hetphah in akoi tapoi. Ahinlah amaho chun nangma thusei jouse anit soh keiyun, nakitepna jong anit jing un ahi.
10 de skulle lære Jakob dine Bud og Israel din Lov; de skulle sætte Røgelse for dit Ansigt og Heloffer paa dit Alter.
Amaho hin nachon dan jouse Jacob hilna aman diu, nadan thu jouse jong Israel ahil diu ahi. Nangma angsunga gimnamtui alhutdiu, namai cham chunga jong pumgo thilto alhut vam diu ahi.
11 Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gerning behage dig; knus deres Lænder, som rejse sig imod ham, og deres, som hade ham, saa at de ikke kunne staa op.
Pakai, anei agou jouse phattheiboh inlang, akhutsoh ijakai sanpeh tei teiyin lang, ama doumah a umjouse jong akhel buh vohchip peh in lang, ama hot bolte aki thodoh kit lou hel na diuvin boltan, ati.
12 Han sagde om Benjamin: Herrens elskelige, han skal bo tryggelig hos ham; han skal beskærme ham den ganske Dag, og imellem hans Skuldre skal han bo.
Benjamin thudola aman hiti hin aseiye, Pakai ngailutna neipa, ama chu lung mong sel in acheng jing nai, Niseh in Pakaiyin ahongpha jing nan, alengkou teni ajong avengtup jing nai, ati.
13 Og han sagde om Josef: Hans Land være velsignet af Herren, med Himmelens kostelige Gave, med Duggen, og af Dybet, som ligger her nedenunder,
Joseph thudola aman hiti hin aseitan, Joseph gamsung hi Pakaiyin phatthei abohtan, van gam akon in phatthei aboh in, leinoiya um thilpha chan geiyin apetan ahi.
14 med den kostelige Gave, der bringes frem ved Solen, og med den kostelige Gave, der drives frem ved Maanens Skifter,
Nisa akonna hung ga doh ji thing phapen chu apen, lha chu jat sung’a thing ga neng jen jun jong chu apen ahi.
15 fra de ældgamle Bjerges Top, og med de evige Højes kostelige Gave,
Gollui laiya dinga thilpha pentah chu ahin, khangluiya pat beitih nei louva thinglhang mun nom ahi.
16 med Jordens og dens Fyldes kostelige Gave, og med Naade fra ham, som boede i Tornebusken; den skal komme over Josefs Hoved og over hans Isse, han er en Fyrste iblandt sine Brødre.
Leiset ga phapen leh asunga ga dimset ahin, hamboh lah a khosa pa dinga jong phatthei channa ahin, hichengse hi Joseph chunga hung um tahen lang, asopiho jouse lah a leng chapa bang’a umpa, a luchang’a akhuh lal lukhuh chung’a chun hung lhung jeng hen.
17 Den førstefødte af hans Øksne har Højhed og Horn som Enhjørningens Horn; med dem skal han stange Folkene til Hobe indtil Jordens Ende; og dette er de ti Tusinde af Efraim, og dette er de Tusinde at Manasse.
Ama dinga abongchal peng masa chun aloupina aki lahsah in, asaki jeng jong gam lah abongchal ki abangin ahi. Hicheho jouse chu leiset kichaina lam chana galkai ding, Ephraim phung sunga galsatmi sang som soma pang chu ahiu vin, Manasseh phung akona galsatmi asang sanga pang jong hiti ma chu ahisoh kei uve.
18 Og han sagde om Sebulon: Glæd dig, Sebulon, i din Udfart, og du Isaskar, i dine Pauluner!
Chule ama chun Zebulun chung chang thudol a asei soh tan ahi. Nangma Zebulun vai nakon teng kipah leh thanom in kon doh jing in, Issachar nangma jong naponbuh sunga kipah leh thanom in umjing in, ati.
19 De skulle kalde Folkene til Bjerget, der skulle de ofre Retfærdigheds Ofre; thi de skulle suge til sig Havets Overflødighed og Sandets skjulte Skatte.
Amaho chun molsang chung dunga mitin vaipi akou khom diu, hiche muna chu kilhaina gantha adih lama abol diu, ajeh chu amaho hin tui khanglen tuidan chu atep kha tauve, Neldi lei lah a gou ki sel guh jouse jong aga mudoh tauvin ahi.
20 Og han sagde om Gad: Velsignet være den, som udbreder Gad! som en Løve hviler han, og han røver Arm, ja Isse med.
Chuin Gad chung chang thudola aseiyin, Koi hile Gad dinga gam kehpeh achu nun nom hen, Gad hi sakeijin akol khum jin, ama chun miho ban aheh lha jin, amai akhot phon jin, aluchang jeng jong akhot eh peh jin ahi.
21 Og han udsaa sig den første Lod, thi der var en Førers Lod opbevaret; og han kom til Folkets Øverster, han udøvede Herrens Retfærdighed og hans Befalinger imod Israel.
Ama chun gampha laitah ama ding chun akilhen doh tan, gal lamkaiya pang pa dinga kikoi chu aki mudoh tan ahi. Ama chu mipi lamkaiyin ahung pang doh tan, Pakaiya dia thu dih jing athu peh bang bang in abol jin, Israel mite chung’a hitichun vai ahom jin ahi.
22 Og han sagde om Dan: Dan er en Løveunge, han springer frem fra Basan.
Chule Dan chung chang thudol a hiti hin aseiye, Dan hi sakei nou ahi. Amachu Basan akon in ahung kichom doh jin ahi, ati.
23 Og om Nafthali sagde han: Nafthali være mæt af Naade og fuld af Herrens Velsignelse; Vesten og Sønden tage han til Eje!
Naptali thudol a hiti hin aseiye, vo Naptali alungdei achun lunglhei jing in, hiche hi Pakaiya konna phattheina lhingset ahiye. Tui-khanglen leh lhanglam gamsung sese khu chonphan lang chenna gam in nei tan, ati.
24 Og han sagde om Aser: Aser være velsignet fremfor Sønnerne, han være benaadet blandt sine Brødre og dyppe sin Fod i Olie!
Asher chung chang thudol a hiti hin aseiye, Asher chateho hi anunnom pen tah chu ahiuvin, hijeh achu asopi hon ama chunga hi lunglhaina anei cheh diu, akeng phang jeng jong thao tuiya kide jol lha jeng ding ahi.
25 Af Jern og Kobber være dine Portslaaer, og som dine Dage din Hvile.
Nangma kelkot gol chu thih leh sum eng jeng hiding, nadam sunga lungmong sela nachen ding ahi.
26 Der er ingen som Gud, o Jeskurun! han, som farer paa Himmelen til din Hjælp og med sin Højhed paa de øverste Skyer.
Jeshurun Pathen banga Pathen dang khat cha jong aumpon, nangma kithopi dinga van chunga toupa, alal loupina meibol lhang chung vum'a toupa ahi.
27 Den evige Gud er en Bolig, og hernede ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt og sagt: Ødelæg!
Tonsot Pathen hi nachenna mun ahin, abanjang thahat chun nangma nakol chah jing in ahi. Na masang lama namel mate adeljam in, sumang in tinjong asei tai.
28 Og Israel bor tryggelig for sig selv; Jakobs Øje er til et Land med Korn og Vin; ja hans Himle skulle dryppe med Dug.
Hitichun Israel mite chu lungmong in acheng un, Jacob tuinah chu lhen tum asoh doh tan ahi. Ajeh chu hiche mun chu chang phatna leh lengpi tui tamna mun ahi.
29 Salig er du, Israel! hvo er som du, et Folk, frelst i Herren, han er din Hjælps Skjold og din Højheds Sværd! og dine Fjender skulle smigre for dig, og du skal træde paa deres Høje.
Vo Israel nangma anun nom nahiye, nang tobang ding koi ham? Pakaiyin ahuh hing nam mite, Pakai chu nangma din apang in, nagaljona chemjam ahi. Namelmate hon nangma suhmang ding nago uvinte, ahinlah nangman achen nau molsang jouse na chot chimsoh hel ding ahi.
