5 Mosebog 31

1 Og Mose gik frem og talede disse Ord til al Israel.

Eka Musa nodhi mowuoyo ne jo-Israel kowacho niya,

2 Og han sagde til dem: Jeg er i Dag hundrede og tyve Aar gammel, jeg kan ikke ydermere gaa ud og gaa ind, og Herren har sagt til mig: Du skal (ikke gaa over denne Jordan.

“Koro sani an ja-higni mia achiel gi piero ariyo kendo koro ok anyal dhi nyime gi telonu. Jehova Nyasaye osewachona ni, ‘Ok iningʼad Jordan.’

3 Herren din Gud, han gaar over for dit Ansigt, han skal ødelægge disse Folk for dit Ansigt, at du skal eje dem; Josva han skal gaa over for dit Ansigt, som Herren har talet.

Jehova Nyasaye ma Nyasachu owuon biro telo e nyimu. Enotiek dhout pinjego duto kendo unukaw pinjegigo duto. Omiyo Joshua notelnu mana kaka Jehova Nyasaye osewacho.

4 Og Herren skal gøre ved dem, som han gjorde imod Sihon og imod Og, de Amoriters Konger, og imod deres Land, hvilket han ødelagde.

Jehova Nyasaye notimnegi mana gima ne otimone Sihon kod Og, ruodhi ma jo-Amor kaachiel gi pinjegi.

5 Og naar Herren giver dem hen for eders Ansigt, da skulle I gøre ved dem efter hvert Bud, som jeg har budet eder.

Jehova Nyasaye nochiwgi e lwetu to nyaka utimnegi gik moko duto ma asechikou.

6 Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og forfærdes ikke for deres Ansigt; thi Herren din Gud, han er den, som vandrer med dig, han slipper dig ikke og forlader dig ikke.

Beduru gi chir kendo motegno. Kik uluorgi kendo kik gimi chunyu nyosre, nimar Jehova Nyasaye ma Nyasachu biro dhi kodu; ok enoweu kata jwangʼou.”

7 Og Mose kaldte Josva og sagde til ham for hele Israels Øjne: Vær frimodig og vær stærk, thi du skal indgaa med dette Folk i det Land, som Herren tilsvor deres Fædre at give dem; og du skal dele det til Arv imellem dem.

Eka Musa noluongo Joshua ma owuoyone e nyim jo-Israel duto niya, “Bed motegno kendo ma jachir, nimar nyaka idhi gi jogi e piny mane Jehova Nyasaye osingore ne kweregi ni nomigi kendo nyaka ipog-gi kaka girkeni margi.

8 Og Herren, han som gaar for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og vær ikke ræd!

Jehova Nyasaye owuon biro dhi nyimu kendo nobed kodu, ok noweu kata jwangʼou. Kik ubed maluor, bende kik chuny nyosre.”

9 Og Mose skrev denne Lov og gav den til Præsterne, Levi Sønner, som bare Herrens Pagts Ark, og til alle de Ældste af Israel.

Kuom mano Musa nondiko chikegi mi omiyogi jodolo, ma yawuot Lawi, mane otingʼo Sandug Muma mar singruok Jehova Nyasaye. Jodong Israel bende nomi chikego.

10 Og Mose bød dem og sagde: Naar syv Aar ere til Ende, paa Henstandsaarets bestemte Tid, paa Løvsalernes Højtid,

Eka Musa nomiyogi chik niya, “E giko mar higa mar abiriyo ka mar abiriyo, ma en higa mar weyo gope, ma bende en kinde mar Sawo mar kiche,

11 naar al Israel kommer at lade sig se for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som han skal udvælge, da skal du udraabe denne Lov for al Israel, for deres Øren.

ka jo-Israel duto obiro mochungʼ e nyim Jehova Nyasaye kama obiro yiero, nyaka usomnegi chikegi.

12 Lad samle Folket, Mændene og Kvinderne og smaa Børn og din fremmede, som er inden dine Porte, at de maa høre, og at de maa lære og frygte Herren eders Gud og tage Vare paa at gøre efter alle Ordene i denne Lov;

Chokuru ji, chwo, mon kod nyithindo kaachiel gi jopinje mamoko modak e miechu mondo giwinj chikego eka mondo giwinj kendo gipuonjre luoro Jehova Nyasaye ma Nyasachu kendo girit wechene duto maber.

13 og at deres Børn, som ikke kende det, skulle høre og lære at frygte Herren eders Gud alle de Dage, som I leve i det Land, hvorhen I drage over Jordanen til at eje det.

Nyithindgi ma ok ongʼeyo chikni nyaka winji mondo opuonjre luoro Jehova Nyasaye ma Nyasachu ndalo ma udakgo e piny ma ubiro kawo ka usengʼado aora Jordan.”

14 Og Herren sagde til Mose: Se, dine Dage ere komne nær, at du skal dø; kald Josva og fremstiller eder ved Forsamlingens Paulun, saa vil jeg give ham Befaling; og Mose og Josva gik, og de fremstillede sig ved Forsamlingens Paulun.

Jehova Nyasaye nowachone Musa niya, “Ndaloni mar tho koro chiegni. Omiyo biuru gi Joshua mondo uchungʼ e dho Hemb Romo kama abiro miye tich.” Eka Musa kod Joshua nobiro mochungʼ e dho Hemb Romo.

15 Og Herren lod sig se i Paulunet i en Skystøtte, og Skystøtten stod over Paulunets Dør.

Eka Jehova Nyasaye nofwenyore ka siro e rumbi, kendo rumbi nochungʼ e dhood Hema.

16 Og Herren sagde til Mose: Se, du skal ligge med dine Fædre; og dette Folk skal staa op og bole efter de fremmede Guder i det Land, i hvis Midte det gaar hen, og forlade mig og tilintetgøre min Pagt, som jeg har gjort med det.

Jehova Nyasaye nowachone Musa niya, “Ka isetho to jogi biro dwanyore gi nyiseche mamoko manie piny ma udonjoe, kendo gibiro jwangʼa ma giwe singruok mane atimo kodgi.

17 Og min Vrede skal optændes imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige Ulykker og Angster skulle ramme det; og det skal sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi min Gud ikke er midt iblandt mig?

Odiechiengno anabed gi mirima kodgi mi ajwangʼ-gi, abiro pandonegi wangʼa kendo enotiekgi. Gik mamono kendo maricho notimrenegi kendo odiechiengno ginipenjre ni, ‘Donge masiragi osebiro nikech Nyasachwa ok nikodwa?’

18 og jeg vil skjule mit Ansigt paa den samme Dag for alt det ondes Skyld, som det har gjort; thi det har vendt sit Ansigt til andre Guder.

Odiechiengno anapand wangʼa nikech timbegi mamono ma gisebedo ka gitimo mar lamo nyiseche mamoko.

19 Saa skriver eder nu denne Sang, og lær Israels Børn den, læg den i deres Mund, for at denne Sang maa være mig til et Vidne imod Israels Børn.

“Kuom mano koro ndikni wendni kendo ipuonj jo-Israel kaka iwere mondo wendno obednegi janeno e kinda kodgi.

20 Thi jeg vil føre det ind i Landet, som jeg tilsvor dets Fædre, hvilket flyder med Mælk og Honning, og det skal æde og mættes og fede sig; og det skal vende sit Ansigt til andre Guder, og de skulle tjene dem og opirre mig, og de skulle gøre min Pagt til intet.

Ka asekelogi e piny ma opongʼ gi chak kod mor kich, ma en piny mane asingora kakwongʼora ne kweregi, kendo ka gisemetho ma gibedo gi mor, to ginidogi ir nyiseche mamoko ma gilamgi, kagiweya kendo ketho singruokna.

21 Og det skal ske, naar mangfoldige Ulykker og Angster ramme det, da skal denne Sang lyde imod det som et Vidne, thi den skal ikke glemmes af dets Afkoms Mund; thi jeg kender dets Tanke, som det denne Dag omgaas med, førend jeg fører det ind i Landet, som jeg har svoret.

Ka masiche mangʼeny kod chandruok otimorenegi, to wendni nobed janeno e kinda kodgi, nimar wachni nyikwagi wigi ok nowilgo. Angʼeyo gima giikore mar timo, kata kane pok akelogi e piny mane asingonegi kakwongʼora.”

22 Saa skrev Mose denne Sang paa den samme Dag, og han lærte Israels Børn den.

Kuom mano Musa nondiko wendno chiengʼno mopuonje jo-Israel.

23 Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk; thi du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg har tilsvoret dem; og jeg vil være med dig.

Jehova Nyasaye ne ochiko Joshua wuod Nun niya, “Bed motegno kendo ma jachir, nimar inikel jo-Israel e piny mane asingoranegi kakwongʼora ni anamigi kendo an awuon nabed kodi.”

24 Og det skete, der Mose havde fuldendt at skrive denne Lovs Ord i en Bog, indtil Enden,

Kane Musa osetieko ndiko wechegi e kitabu manie chik koa e chakruok nyaka giko,

25 da bød Mose Leviterne, som bare Herrens Pagts Ark, og sagde:

chikni ne omiyo jo-Lawi mane otingʼo Sandug Muma mar singruok mar Jehova Nyasaye.

26 Tager denne Lovs Bog og lægger den ved Siden af Herren eders Guds Pagts Ark, og den skal være der til et Vidne imod dig.

Nowachonegi niya, “Kaw Kitabu mar Chikegi mondo ikete but Sandug Muma mar singruok mar Jehova Nyasaye ma Nyasachi. Kitabuni nodongʼ kaka janeno e kinda kodu.

27 Thi jeg kender din Genstridighed og din haarde Nakke; se, medens jeg endnu lever hos eder i Dag, have I været genstridige imod Herren, og hvor meget mere da efter min Død.

Angʼeyo ni un jongʼanyo ma wigi tek. Kaka usebedo ka ungʼanyo ne Jehova Nyasaye kapod angima kendo an kodu, to koro unungʼany marom nade bangʼ kasetho.

28 Forsamler til mig alle de ældste af eders Stammer og eders Fogeder, saa vil jeg tale disse Ord for deres Øren, og jeg vil tage Himmelen og Jorden til Vidne imod dem.

Choknauru jodongo mag ogandau to gi jotendu duto, mondo awuo e wechegi e itgi kendo mondo aluong polo gi piny obedna janeno kuomgi.

29 Thi jeg ved, at efter min Død ville I vist handle fordærveligt og afvige fra den Vej, som jeg har budet eder, saa skal det onde møde eder i de sidste Dage, naar I gøre det onde for Herrens Øjne til at opirre ham med eders Hænders Gerning.

Nimar angʼeyo ni bangʼ thona an gi adiera ni udhi bedo jo-mibadhi mi unuwe yore mane achikou. E ndalo mabiro masira nomaku nikech unutim richo e nyim Jehova Nyasaye kendo unujimb mirimbe gi gik ma lwetu oseloso.”

30 Saa talede Mose denne Sangs Ord for al Israels Forsamlings Øren indtil Enden.

Kuom mano Musa nosomo weche manie wendni kochake nyaka otieke ka oganda jo-Israel ochokore: