5 Mosebog 31

1 Og Mose gik frem og talede disse Ord til al Israel.

Mosi ni a cei teh Isarel miphun pueng koe bout a dei pouh e lawk teh,

2 Og han sagde til dem: Jeg er i Dag hundrede og tyve Aar gammel, jeg kan ikke ydermere gaa ud og gaa ind, og Herren har sagt til mig: Du skal (ikke gaa over denne Jordan.

kai kum 120 a kuep toe. Nangmouh koe ka kâhlai thai hoeh toe, BAWIPA ni hai Jordan palang na rakat mahoeh ati toe.

3 Herren din Gud, han gaar over for dit Ansigt, han skal ødelægge disse Folk for dit Ansigt, at du skal eje dem; Josva han skal gaa over for dit Ansigt, som Herren har talet.

Nangmae BAWIPA Cathut ni na hmalah a raka teh hote khocanaw a raphoe vaiteh, ahnimae hmuen nangmouh ni na pang awh han. BAWIPA ni a dei e patetlah Joshua ni nangmae hmalah a raka han.

4 Og Herren skal gøre ved dem, som han gjorde imod Sihon og imod Og, de Amoriters Konger, og imod deres Land, hvilket han ødelagde.

BAWIPA ni hai Amor siangpahrang Sihon hoi Og dawk thoseh, a raphoe e ahnimae ram dawk thoseh, a sak e patetlah hote khocanaw dawk a sak han.

5 Og naar Herren giver dem hen for eders Ansigt, da skulle I gøre ved dem efter hvert Bud, som jeg har budet eder.

BAWIPA ni ahnimouh nangmouh koe na poe vaiteh, lawk na poe e patetlah ahnimouh dawk a sak han.

6 Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og forfærdes ikke for deres Ansigt; thi Herren din Gud, han er den, som vandrer med dig, han slipper dig ikke og forlader dig ikke.

Tha kâlat awh nateh, na taranhawi awh. Na lungtâsue awh hanh. Ahnimouh taket awh hanh. BAWIPA teh nangmae Cathut lah ao. Nangmouh hoi rei ka cet e teh BAWIPA doeh. Na hnoun mahoeh, na cettakhai mahoeh telah ati.

7 Og Mose kaldte Josva og sagde til ham for hele Israels Øjne: Vær frimodig og vær stærk, thi du skal indgaa med dette Folk i det Land, som Herren tilsvor deres Fædre at give dem; og du skal dele det til Arv imellem dem.

Joshua bout a kaw teh, tha kâlat nateh na taranhawi haw. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni hete tami koe poe hanlah, mintoenaw koe thoebo e ram koelah ahnimouh hoi rei na cei vaiteh, râw na pang awh han.

8 Og Herren, han som gaar for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og vær ikke ræd!

Na hmalah BAWIPA a cei han, nang hoi rei ao han, hnuklah na kamlang takhai mahoeh, tâsue hanh, na lungpout hanh, telah Isarel miphunnaw hmalah a dei.

9 Og Mose skrev denne Lov og gav den til Præsterne, Levi Sønner, som bare Herrens Pagts Ark, og til alle de Ældste af Israel.

Mosi ni hete kâlawk a thut teh, BAWIPA e lawkkam thingkong kâkayawn e Levih miphun vaihmanaw, Isarel miphun kacuenaw koe a poe teh,

10 Og Mose bød dem og sagde: Naar syv Aar ere til Ende, paa Henstandsaarets bestemte Tid, paa Løvsalernes Højtid,

Lawk a thui e teh, kum sari akuep nah sannaw hlout nahan sut oup e lukkareiim pawi tueng a pha navah,

11 naar al Israel kommer at lade sig se for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som han skal udvælge, da skal du udraabe denne Lov for al Israel, for deres Øren.

Nangmae BAWIPA Cathut ni rawi e hmuen koe Isarel miphun pueng teh, a ham lah kâpâtue hanelah a tho awh toteh, hete kâlawk hah tamimaya hmalah na touk pouh han.

12 Lad samle Folket, Mændene og Kvinderne og smaa Børn og din fremmede, som er inden dine Porte, at de maa høre, og at de maa lære og frygte Herren eders Gud og tage Vare paa at gøre efter alle Ordene i denne Lov;

Tongpa, napui, camonaw nangmouh koe kaawm e imyinnaw ni a thai awh teh a kamtu awh teh BAWIPA na Cathut hah a taki awh teh hete kâlawk pueng hah kâhruetcuet laihoi a hringkhai awh nahanlah,

13 og at deres Børn, som ikke kende det, skulle høre og lære at frygte Herren eders Gud alle de Dage, som I leve i det Land, hvorhen I drage over Jordanen til at eje det.

ka thai hoeh rae a canaw ni hai a thai awh nahanlah Jordan palang namran lah cei vaiteh na pang awh hane ram dawk na o awh nathung BAWIPA na Cathut takinae a kamtu thai awh nahanlah pâkhueng loe telah kâ a poe.

14 Og Herren sagde til Mose: Se, dine Dage ere komne nær, at du skal dø; kald Josva og fremstiller eder ved Forsamlingens Paulun, saa vil jeg give ham Befaling; og Mose og Josva gik, og de fremstillede sig ved Forsamlingens Paulun.

BAWIPA ni Mosi koe, na due nahane tueng a hnai toe, Joshua kaw nateh kamkhuengnae lukkareiim koe hnai awh. Ahni lawk ka thui han telah atipouh. Hateh Mosi hoi Joshua teh kamnue hanelah kamkhuengnae lukkareiim koe a cei roi.

15 Og Herren lod sig se i Paulunet i en Skystøtte, og Skystøtten stod over Paulunets Dør.

BAWIPA ni lukkareiim dawk tâmaikhom hoi a kamnue pouh teh, tâmaikhom ni lukkareiim takhang koe a kangdue.

16 Og Herren sagde til Mose: Se, du skal ligge med dine Fædre; og dette Folk skal staa op og bole efter de fremmede Guder i det Land, i hvis Midte det gaar hen, og forlade mig og tilintetgøre min Pagt, som jeg har gjort med det.

BAWIPA ni Mosi koe, na mintoenaw hoi na i han toe. Hete miphunnaw ni atu a pâtam awh e ram dawk kaawm e Jentelnaw ni a bawk e cathutnaw hoi a yon awh teh kai na pahnawt awh vaiteh lawkkam a raphoe awh han.

17 Og min Vrede skal optændes imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige Ulykker og Angster skulle ramme det; og det skal sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi min Gud ikke er midt iblandt mig?

Hat toteh, kai ka lungkhuek vaiteh, ahnimouh ka kamlang takhai han. A rawk awh vaiteh lungpoutnae hoi rucatnae puenghoi a kâhmo awh han, hatnavah ahnimouh ni Cathut ni maimouh koe ao hoeh dawk hete rucatnae maimouh lathueng a pha nahoehmaw telah a dei awh han.

18 og jeg vil skjule mit Ansigt paa den samme Dag for alt det ondes Skyld, som det har gjort; thi det har vendt sit Ansigt til andre Guder.

Ahnimouh ni alouke cathut koe a kamlang awh e yonae dawk, kai ni minhmai ka hro han.

19 Saa skriver eder nu denne Sang, og lær Israels Børn den, læg den i deres Mund, for at denne Sang maa være mig til et Vidne imod Israels Børn.

Hatdawkvah, hete la heh ahnimouh han thun pouh. Isarelnaw cangkhaih, Isarelnaw e kong dawk kapanuekkhaikung lah ao nahan a pahni dawk hrueng pouh.

20 Thi jeg vil føre det ind i Landet, som jeg tilsvor dets Fædre, hvilket flyder med Mælk og Honning, og det skal æde og mættes og fede sig; og det skal vende sit Ansigt til andre Guder, og de skulle tjene dem og opirre mig, og de skulle gøre min Pagt til intet.

Bangkongtetpawiteh, a na mintoenaw koe thoe ka bo e sanutui hoi khoitui a lawngnae ram koe ka hrawi awh vaiteh, ka boum lah a ca awh hnukkhu a thaw awh vaiteh cathut alouke koelah a kamlang awh han. A thaw tawk awh vaiteh kai na taran awh han, ka lawkkam a raphoe awh han.

21 Og det skal ske, naar mangfoldige Ulykker og Angster ramme det, da skal denne Sang lyde imod det som et Vidne, thi den skal ikke glemmes af dets Afkoms Mund; thi jeg kender dets Tanke, som det denne Dag omgaas med, førend jeg fører det ind i Landet, som jeg har svoret.

Rucatnae hoi yawthoenae pueng a kâhmo awh navah, hete la heh amamouh kapanuekkhaikung lah ao nahan a catounnaw e pahni dawk hai pahnim awh mahoeh. Kai ni thoeboe e ram dawk ka ceikhai hoehnahlan atu patenghai a pouknae ka panue toe telah ati.

22 Saa skrev Mose denne Sang paa den samme Dag, og han lærte Israels Børn den.

Mosi ni hai hote hnin navah la a thut teh Isarelnaw a cangkhai.

23 Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk; thi du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg har tilsvoret dem; og jeg vil være med dig.

Nun capa Joshua koe, tha kâlat nateh na taranhawi sak. Kai ni thoe ka bo e ram dawk Isarelnaw na kâenkhai han. Kai ni na okhai han, atipouh.

24 Og det skete, der Mose havde fuldendt at skrive denne Lovs Ord i en Bog, indtil Enden,

Mosi ni hete kâlawknaw cauk dawk be a pakhum hnukkhu,

25 da bød Mose Leviterne, som bare Herrens Pagts Ark, og sagde:

Lawkkam thingkong ka hrawm e Levihnaw a kaw teh,

26 Tager denne Lovs Bog og lægger den ved Siden af Herren eders Guds Pagts Ark, og den skal være der til et Vidne imod dig.

Hete kâlawk cauk lat awh nateh, namamouh na kapanuekkhaikung lah BAWIPA e lawkkam thingkong hmalah hrueng awh.

27 Thi jeg kender din Genstridighed og din haarde Nakke; se, medens jeg endnu lever hos eder i Dag, have I været genstridige imod Herren, og hvor meget mere da efter min Død.

Nangmae miphun teh taranthawnae, lungpatanae na tawn awh tie ka panue. Khenhaw! sahnin na hringkhai nah patenghai BAWIPA na taran awh nahoehmaw. Ka due hnukkhu nah tawng teh hothlak na sak awh han rah.

28 Forsamler til mig alle de ældste af eders Stammer og eders Fogeder, saa vil jeg tale disse Ord for deres Øren, og jeg vil tage Himmelen og Jorden til Vidne imod dem.

Nangmae miphun dawk kacuenaw, kaukkungnaw abuemlah kai koe kamkhueng awh naseh. Hete lawknaw hah ahnimouh koe ka dei pouh vaiteh, kalvan hoi talai ka kaw han.

29 Thi jeg ved, at efter min Død ville I vist handle fordærveligt og afvige fra den Vej, som jeg har budet eder, saa skal det onde møde eder i de sidste Dage, naar I gøre det onde for Herrens Øjne til at opirre ham med eders Hænders Gerning.

Bangkongtetpawiteh, kai ka due hnukkhu teh, khoeroe na rawk awh vaiteh, kai ni lawk na thui e lamthung dawk hoi na phen awh han tie hah ka panue. Hmalah toteh BAWIPA hmalah yonnae na sak awh vaiteh, na kut hoi na sak awh e lahoi a lungkhueknae na hroecoe awh dawkvah, nangmouh teh runae hoi na kâhmo awh han telah kâhruetcuetnae a poe.

30 Saa talede Mose denne Sangs Ord for al Israels Forsamlings Øren indtil Enden.

Hottelah Mosi ni Isarel maya thainae koe hettelah lawknaw heh apout totouh koung a dei pouh.