5 Mosebog 30
1 Og det skal ske, naar alle disse Ting komme over dig, Velsignelsen og Forbandelsen, som jeg har lagt for dit Ansigt, og du tager det igen til Hjerte iblandt alle Hedningerne, der, hvorhen Herren din Gud har fordrevet dig;
Wǝ xundaⱪ boliduki, bu barliⱪ ixlar, yǝni mǝn sening aldingda ⱪoyƣan bu bǝrikǝt bilǝn lǝnǝt bexingƣa qüxkinidǝ, Pǝrwǝrdigar Hudaying seni ⱨǝydiwǝtkǝn ǝllǝrning arisida turup bularni esinggǝ elip kɵngül bɵlüp,
2 og du omvender dig til Herren din Gud, og du hører hans Røst, aldeles som jeg byder dig i Dag, du og dine Børn, af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl;
ɵzüng wǝ baliliring Pǝrwǝrdigar Hudayingning yeniƣa yenip Uning awaziƣa ⱪulaⱪ selip, mǝn bügün sanga ǝmr ⱪilƣan barliⱪ ixlarƣa pütün ⱪǝlbing wǝ pütün jening bilǝn itaǝt ⱪilsang,
3 da skal Herren din Gud vende dit Fangenskab og forbarme sig over dig og atter samle dig fra alle de Folk, til hvilke Herren din Gud havde bortspredt dig.
xu qaƣda Pǝrwǝrdigar Hudaying seni sürgünlüktin ⱪayturup, sanga iqini aƣritip, Pǝrwǝrdigar Hudaying Ɵzi ⱨǝydiwǝtkǝn ǝllǝrdin yiƣip kelidu.
4 Om nogen af dig var fordreven til Himmelens Ende, skal Herren din Gud samle dig derfra og tage dig derfra.
Gǝrqǝ aranglardin ⱨǝtta asmanlarning qetigiqimu ⱨǝydilip kǝtkǝnlǝr bolsimu, Pǝrwǝrdigar Hudaying seni xu yǝrdin yiƣip jǝm ⱪilip kelidu.
5 Og Herren din Gud skal føre dig til det Land, som dine Fædre ejede, og du skal eje det, og han skal gøre vel imod dig og formere dig mere end dine Fædre.
Pǝrwǝrdigar Hudaying seni ata-bowiliringning tǝwǝliki bolƣan zeminƣa kǝltüridu wǝ sǝn uni igilǝysǝn; U sanga yahxiliⱪ ⱪilip ata-bowiliringning sanidin ziyadǝ kɵp ⱪilidu;
6 Og Herren din Gud skal omskære dit Hjerte og dit Afkoms Hjerte, at du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl, at du maa leve.
Pǝrwǝrdigar Hudayingni pütün ⱪǝlbing, pütün jening bilǝn sɵyüxkǝ Pǝrwǝrdigar Hudaying ⱪǝlbingni wǝ nǝsilliringning ⱪǝlbini hǝtnǝ ⱪilidu; xuning bilǝn silǝr ⱨayat yaxaysilǝr.
7 Og Herren din Gud skal lægge alle disse Forbandelser paa dine Fjender og paa dem, som hade dig, og som have forfulgt dig.
Xundaⱪla Pǝrwǝrdigar Hudayinglar bu ⱨǝmmǝ lǝnǝtlǝrni düxmǝnliringlarning üstigǝ, silǝrgǝ nǝprǝtlinidiƣanlarning üstigǝ, silǝrgǝ ziyankǝxlik ⱪilƣanlarning üstigǝ qüxüridu.
8 Men du skal omvende dig og høre paa Herrens Røst, og du skal gøre efter alle hans Bud, som jeg byder dig i Dag.
Silǝr bolsanglar yenip kelip Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning awaziƣa ⱪulaⱪ selip, mǝn bügün silǝrgǝ tapiliƣan ⱨǝmmǝ ǝmrlirigǝ ǝmǝl ⱪilisilǝr.
9 Og Herren din Gud skal give dig Overflod under alle dine Hænders Gerninger af dit Livs Frugt og af dit Kvægs Frugt og af dit Lands Frugt, dig til Gode; thi Herren vil atter glæde sig over dig til det gode, ligesom han glædede sig over dine Fædre,
Xundaⱪ ⱪilsanglar, Pǝrwǝrdigar Hudayinglar ⱪolliringlarning ⱨǝmmǝ ixida, bǝdininglarning mewisini, qarpay malliringlarning mewisini wǝ yeringning mewisinimu awutup silǝrni zor yaxnitidu. Qünki Pǝrwǝrdigar silǝrning ata-bowiliringlarƣa yahxiliⱪ ⱪilixtin sɵyüngǝndǝk, silǝrgǝ yahxiliⱪ ⱪilixtin sɵyünidu.
10 naar du hører paa Herren din Guds Røst, saa at du holder hans Bud og hans Skikke, det som er skrevet i denne Lovbog; naar du omvender dig til Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl.
Silǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning awaziƣa ⱪulaⱪ selip, bu ⱪanun kitabida pütülgǝn ǝmrlǝr bilǝn bǝlgilimilǝrni tutup, pütün ⱪǝlbinglar, pütün jeninglar bilǝn Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning tǝripigǝ burulsanglarla, xundaⱪ bolidu.
11 Thi dette Bud, som jeg byder dig i Dag, det er ikke underligt for dig, det er ej heller langt borte.
Qünki mǝn bügün sanga tapiliƣan bu ǝmr sǝn üqün karamǝt ix ǝmǝs yaki sǝndin yiraⱪmu ǝmǝs.
12 Det er ikke i Himmelen, at du maatte sige: Hvo vil fare os op til Himmelen og hente os det og lade os høre det, at vi maa gøre derefter?
Bu ǝmr asmanning üstidǝ ǝmǝs, sening: «Bizning uningƣa ǝmǝl ⱪilmiⱪimiz üqün kim asmanƣa qiⱪip uni elip qüxüp bizgǝ anglitidu?» deyixingning ⱨajiti bolmaydu.
13 Det er ej heller paa hin Side Havet, at du maatte sige: Hvo vil fare os over paa hin Side Havet og hente os det og lade os høre det, at vi maa gøre derefter?
Wǝ xuningdǝk bu ǝmr dengizning u tǝripidimu ǝmǝstur, sening: «Bizning uningƣa ǝmǝl ⱪilmiⱪimiz üqün kim dengizdin ɵtüp, uni elip kelip bizgǝ anglitidu» deyixingning ⱨajiti bolmaydu.
14 Thi det Ord er saare nær hos dig, i din Mund og i dit Hjerte, at du skal gøre derefter.
Qünki bu sɵz bolsa uningƣa ǝmǝl ⱪilmiⱪing üqün sanga bǝk yeⱪin, yǝni aƣzingda wǝ kɵnglüngdǝ bardur.
15 Se, jeg har lagt dig for i Dag Livet og det gode og Døden og det onde.
Mana, mǝn bügün aldinglarda ⱨayat bilǝn yahxiliⱪ, ɵlüm bilǝn yamanliⱪni ⱪoydum;
16 Thi jeg byder dig i Dag at elske Herren din Gud, at vandre i hans Veje og at holde hans Bud og hans Skikke og hans Befalinger, at du maa leve og formeres, og Herren din Gud maa velsigne dig i det Land, som du kommer hen til for at eje det.
qünki ɵzüm sanga ⱨɵküm berip: — Silǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglarni sɵyüp, Uning yollirida mengip, ǝmrliri, bǝlgilimiliri ⱨǝm ⱨɵkümlirigǝ ǝmǝl ⱪilinglar, dǝp bügün silǝrgǝ tapilidim; xundaⱪ ⱪilsanglar silǝr yaxap awup, uni igilǝxkǝ kiridiƣan zeminƣa barƣininglarda Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrni bǝrikǝtlǝydu.
17 Men dersom dit Hjerte vender sig bort, og du ikke hører, men lader dig forføre, saa at du tilbeder andre Guder og tjener dem:
Lekin ǝgǝr kɵnglüngni tǝtür ⱪilip, ⱪulaⱪ salmay azdurulup, baxⱪa ilaⱨlarƣa bax urup qoⱪunƣili tursang,
18 Da forkynder jeg eder i Dag, at I skulle omkomme; I skulle ikke forlænge eders Dage i Landet, til hvilket du drager over Jordanen for at komme derhen til at eje det.
mǝn xuni bügün silǝrgǝ agaⱨlandurup eytip ⱪoyayki, silǝr ⱨalak bolmay ⱪalmaysilǝr; silǝr uni igilǝxkǝ Iordan dǝryasidin ɵtüp baridiƣan zeminƣa kirgininglarda uzun ɵmür kɵrǝlmǝysilǝr.
19 Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder, at jeg har forelagt dig Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen, at du maa udvælge Livet, paa det du maa leve, du og din Sæd,
Mǝn bügün ⱨayat bilǝn ɵlümni, bǝrikǝt bilǝn lǝnǝtni aldingda ⱪoyƣinimƣa asman bilǝn zeminni üstünggǝ guwaⱨ boluxⱪa qaⱪirimǝn; ǝmdi ɵzüng wǝ nǝsling yaxay desǝnglar, ⱨayatni talliwal;
20 at du maa elske Herren din Gud og høre paa hans Røst og hænge ved ham; thi han er dit Liv og dine Dages Længde; at du maa blive i Landet, som Herren tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem.
Pǝrwǝrdigar Hudayingni sɵyüp, Uning awaziƣa ⱪulaⱪ selip, Uningƣa baƣlanƣin; qünki U Ɵzi sening ⱨayating wǝ ɵmrüngning uzunluⱪidur; qünki xundaⱪ ⱪilsang Pǝrwǝrdigar ata-bowiliring bolƣan Ibraⱨim, Isⱨaⱪ wǝ Yaⱪupⱪa: «Mǝn silǝrgǝ uni berimǝn» dǝp ⱪǝsǝm ⱪilip wǝdǝ ⱪilƣan zeminda turisǝn».
