5 Mosebog 30

1 Og det skal ske, naar alle disse Ting komme over dig, Velsignelsen og Forbandelsen, som jeg har lagt for dit Ansigt, og du tager det igen til Hjerte iblandt alle Hedningerne, der, hvorhen Herren din Gud har fordrevet dig;

A tenei ake, a te wa e tae mai ai enei mea katoa ki a koe, te manaaki me te kanga, i hoatu nei e ahau ki tou aroaro, a ka mahara tou hinengaro ki aua mea i roto i nga iwi katoa e peia ai koe e Ihowa, e tou Atua ki reira,

2 og du omvender dig til Herren din Gud, og du hører hans Røst, aldeles som jeg byder dig i Dag, du og dine Børn, af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl;

A ka tahuri koe ki a Ihowa, ki tou Atua, ka whakarongo ki tona reo, ki nga mea katoa e whakahau nei ahau i tenei ra ki a koe, koutou ko au tamariki, i tou ngakau katoa, i tou wairua katoa;

3 da skal Herren din Gud vende dit Fangenskab og forbarme sig over dig og atter samle dig fra alle de Folk, til hvilke Herren din Gud havde bortspredt dig.

Katahi a Ihowa, tou Atua, ka whakaputa ke i tou parautanga, ka aroha ano ki a koe, ka tahuri hoki, ka kohikohi i a koe i roto i nga iwi katoa i whakamararatia atu ai koe e Ihowa, e tou Atua ki reira.

4 Om nogen af dig var fordreven til Himmelens Ende, skal Herren din Gud samle dig derfra og tage dig derfra.

Mehemea tera etahi o koutou i peia kei nga topito ra ano o te rangi, ka kohikohia mai ano koe e Ihowa, e tou Atua, i reira, ka tikina ano koe e ia i reira:

5 Og Herren din Gud skal føre dig til det Land, som dine Fædre ejede, og du skal eje det, og han skal gøre vel imod dig og formere dig mere end dine Fædre.

A ka kawea mai koe e Ihowa, e tou Atua, ki te whenua i nohoia e ou matua, ka nohoia hoki a reira e koe; a ka mahi ia i te pai ki a koe, ka mea hoki i a koe kia maha atu i ou matua.

6 Og Herren din Gud skal omskære dit Hjerte og dit Afkoms Hjerte, at du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl, at du maa leve.

A ka kokoti a Ihowa, tou Atua, i tou ngakau, i te ngakau ano hoki o ou uri, e aroha ai koe ki a Ihowa, ki tou Atua, i tou ngakau katoa, i tou wairua katoa, kia ora ai koe.

7 Og Herren din Gud skal lægge alle disse Forbandelser paa dine Fjender og paa dem, som hade dig, og som have forfulgt dig.

A ka tukua iho e Ihowa, e tou Atua, enei kanga katoa ki ou hoariri, ki te hunga hoki e kino ana ki a koe, i whakatupu kino nei i a koe.

8 Men du skal omvende dig og høre paa Herrens Røst, og du skal gøre efter alle hans Bud, som jeg byder dig i Dag.

Ko koe ia ka tahuri, ka whakarongo ki te reo o Ihowa, ka mahi i ana whakahau katoa, e whakahau nei ahau ki a koe i tenei ra.

9 Og Herren din Gud skal give dig Overflod under alle dine Hænders Gerninger af dit Livs Frugt og af dit Kvægs Frugt og af dit Lands Frugt, dig til Gode; thi Herren vil atter glæde sig over dig til det gode, ligesom han glædede sig over dine Fædre,

A ka mea a Ihowa, tou Atua, kia nui nga mea mau i te mahi katoa a tou ringa, i te hua o tou kopu, i te hua hoki o au kararehe, i te hua hoki o tou oneone, mo te pai: no te mea ka tahuri mai ano a Ihowa, ka hari ki a koe mo te pai, ka pera me ia i hari ki ou matua:

10 naar du hører paa Herren din Guds Røst, saa at du holder hans Bud og hans Skikke, det som er skrevet i denne Lovbog; naar du omvender dig til Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl.

Ki te whakarongo koe ki te reo o Ihowa, o tou Atua, ki te pupuri i ana whakahau, i ana tikanga, ka tuhituhia nei ki tenei pukapuka o te ture; ki te tahuri koe ki a Ihowa, ki tou Atua, i tou ngakau katoa, i tou wairua katoa.

11 Thi dette Bud, som jeg byder dig i Dag, det er ikke underligt for dig, det er ej heller langt borte.

Ko tenei ture hoki, e whakahau nei ahau i tenei ra ki a koe, ehara i te mea pakeke rawa ki a koe, i te mea tawhiti ranei.

12 Det er ikke i Himmelen, at du maatte sige: Hvo vil fare os op til Himmelen og hente os det og lade os høre det, at vi maa gøre derefter?

Kahore i te rangi, e mea ai koe, Ko wai o tatou hei piki ki te rangi ki te tiki atu i tena mea ma tatou, hei mea kia rongo atu tatou, kia mahi ai tatou?

13 Det er ej heller paa hin Side Havet, at du maatte sige: Hvo vil fare os over paa hin Side Havet og hente os det og lade os høre det, at vi maa gøre derefter?

Kahore i tawahi o te moana, hei meatanga mau, Ko wai o tatou hei whakawhiti ki tawahi o te moana, ki te tiki i tena mea ki a tatou, hei mea kia rongo atu tatou, kia mahi ai tatou?

14 Thi det Ord er saare nær hos dig, i din Mund og i dit Hjerte, at du skal gøre derefter.

Kei te tata tonu ra te kupu ki a koe, kei roto i tou waha, kei roto hoki i tou ngakau, mo tau mahi atu.

15 Se, jeg har lagt dig for i Dag Livet og det gode og Døden og det onde.

Titiro, kua hoatu e ahau ki tou aroaro i tenei ra te ora me te pai, te mate me te kino;

16 Thi jeg byder dig i Dag at elske Herren din Gud, at vandre i hans Veje og at holde hans Bud og hans Skikke og hans Befalinger, at du maa leve og formeres, og Herren din Gud maa velsigne dig i det Land, som du kommer hen til for at eje det.

I ahau e whakahau nei i a koe i tenei ra kia aroha ki a Ihowa, ki tou Atua, kia haere i ana huarahi, kia pupuri i ana whakahau, i ana tikanga, i ana whakaritenga, kia ora ai koe, kia nui ai hoki, kia manaaki ai a Ihowa, tou Atua, i a koe ki te w henua e haere nei koe ki reira ki te tango.

17 Men dersom dit Hjerte vender sig bort, og du ikke hører, men lader dig forføre, saa at du tilbeder andre Guder og tjener dem:

Otiia ki te tahuri ke tou ngakau, ki te kore koe e rongo, a ka takina atu koe ki te koropiko ki nga atua ke, kia mahi hoki ki a ratou;

18 Da forkynder jeg eder i Dag, at I skulle omkomme; I skulle ikke forlænge eders Dage i Landet, til hvilket du drager over Jordanen for at komme derhen til at eje det.

Maku e whakaatu ki a koutou i tenei ra, ka ngaro rawa atu koutou; e kore e roa o koutou ra ki te whenua e whiti atu nei koe i Horano, e haere atu nei koe ki reira ki te tango.

19 Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder, at jeg har forelagt dig Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen, at du maa udvælge Livet, paa det du maa leve, du og din Sæd,

Ka waiho e ahau i tenei ra te rangi me te whenua hei kaititiro i a koutou, kua hoatu e ahau ki tou aroaro te ora me te mate, te manaaki me te kanga: na reira manakohia te ora, kia ora ai koutou ko ou uri:

20 at du maa elske Herren din Gud og høre paa hans Røst og hænge ved ham; thi han er dit Liv og dine Dages Længde; at du maa blive i Landet, som Herren tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem.

Aroha ki a Ihowa, ki tou Atua, whakarongo ki tona reo, piri atu hoki ki a ia: ko ia hoki tou ora, te whakaroanga atu mo ou ra: kia noho ai koe ki te whenua i oati ai a Ihowa ki ou matua kia hoatu ki a ratou, ki a Aperahama, ki a Ihaka, ki a Hako pa.