5 Mosebog 30

1 Og det skal ske, naar alle disse Ting komme over dig, Velsignelsen og Forbandelsen, som jeg har lagt for dit Ansigt, og du tager det igen til Hjerte iblandt alle Hedningerne, der, hvorhen Herren din Gud har fordrevet dig;

Aa naho fa nifetsak’ ama’o i he’e rezay, ty tata naho ty fatse napoko aña­trefa’o, naho ho tiahi’o an-troke ao, amo hene tane nandroaha’ Iehovà An­dria­naña­hare’o azoo,

2 og du omvender dig til Herren din Gud, og du hører hans Røst, aldeles som jeg byder dig i Dag, du og dine Børn, af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl;

naho ie mimpoly mb’ am’ Iehovà An­dria­naña­hare’o, vaho horihe’o i fiarañanaña’ey, o raha iaby lilieko azo androanio, ihe naho o keleia’oo, an-kaampon’ arofo vaho an-kaliforam-pa­ñova,

3 da skal Herren din Gud vende dit Fangenskab og forbarme sig over dig og atter samle dig fra alle de Folk, til hvilke Herren din Gud havde bortspredt dig.

le hafote’ Iehovà Andria­naña­hare’o ama’o i fandrohizañey ho fitretrezañe, le hibalike hanontoñe azo amo rofoko iaby nampi­paraitahe’ Iehovà Andrianañahare’oo.

4 Om nogen af dig var fordreven til Himmelens Ende, skal Herren din Gud samle dig derfra og tage dig derfra.

Aa ndra te naronje mb’am-para’ o like­ra­ñeo añe ty ila’o, le hirik’ añe ty hangala’ Iehovà Andrianañahare’o azo;

5 Og Herren din Gud skal føre dig til det Land, som dine Fædre ejede, og du skal eje det, og han skal gøre vel imod dig og formere dig mere end dine Fædre.

naho hindese’ Iehovà Andrianañahare’o mb’an-tane tinavan-droae’o mb’eo le ho lovae’o, naho ho soae’e, vaho hampa­naranàhe’e mandikoatse o roae’oo.

6 Og Herren din Gud skal omskære dit Hjerte og dit Afkoms Hjerte, at du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl, at du maa leve.

Le ho savare’ Iehovà Andria­na­ñahare’o ty arofo’o naho ty arofo’ o tiri’oo, hiko­koa’o t’Iehovà An­drianañahare’o an-kaampon’ arofo’o naho an-kaliforam-pañova’o soa te ho velon-drehe.

7 Og Herren din Gud skal lægge alle disse Forbandelser paa dine Fjender og paa dem, som hade dig, og som have forfulgt dig.

Le hafetsa’ Iehovà Andria­nañahare’o amo rafelahi’oo naho amo malaim-bintañe azoo vaho amo nanao sarererak’ azoo o fatse iaby retiañe.

8 Men du skal omvende dig og høre paa Herrens Røst, og du skal gøre efter alle hans Bud, som jeg byder dig i Dag.

Le hibalike irehe vaho ho haoñe’o ty fiarañanaña’ Iehovà, le hene horihe’o o tsara lilieko azo androanio.

9 Og Herren din Gud skal give dig Overflod under alle dine Hænders Gerninger af dit Livs Frugt og af dit Kvægs Frugt og af dit Lands Frugt, dig til Gode; thi Herren vil atter glæde sig over dig til det gode, ligesom han glædede sig over dine Fædre,

Le hampiraoraoe’ Iehovà Andria­nañahare’o amy ze fitolo­ñam-pità’o iaby, ami’ ty tirim-pañòva’o, naho ami’ ty fanaranaha’ o añombe’oo naho ami’ty voka’ ty tane’o, ho ami’ty hasoa; amy te hirebeha’ Iehovà indraike manahake ty nandia’e taroba amo roae’o;

10 naar du hører paa Herren din Guds Røst, saa at du holder hans Bud og hans Skikke, det som er skrevet i denne Lovbog; naar du omvender dig til Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl.

naho toe tsendreñe’o ty fiarañanaña’ Iehovà Andrianañahare’o, hañambeñe o lili’e naho fañè’e sinokitse ami’ty boke Hake toio, hitolike am’Iehovà Andriana­ñahare’o an-kaampon’arofo’o vaho an-kaliforam-pañova’o.

11 Thi dette Bud, som jeg byder dig i Dag, det er ikke underligt for dig, det er ej heller langt borte.

Le tsy loho sarotse, tsy lavitse’ añe, ty lily lilieko azo androany.

12 Det er ikke i Himmelen, at du maatte sige: Hvo vil fare os op til Himmelen og hente os det og lade os høre det, at vi maa gøre derefter?

Ie tsy andikerañe añe hanoa’o ty hoe: Ia ty hionjoñe mb’andindim-b’eo hangalak’ aze ho antika, hijanjiñan-tika, hambenan-tika?

13 Det er ej heller paa hin Side Havet, at du maatte sige: Hvo vil fare os over paa hin Side Havet og hente os det og lade os høre det, at vi maa gøre derefter?

Toe tsy alafe’ i riakey añe te hanoe’o ty hoe, Ia ty hitsake i riakey hangalak’ aze ho antika, hijanjiñan-tika hañorihan-tika?

14 Thi det Ord er saare nær hos dig, i din Mund og i dit Hjerte, at du skal gøre derefter.

Fe marine azo i tsaray, am-palie’o, naho añ’arofo’o, hañoriha’o aze.

15 Se, jeg har lagt dig for i Dag Livet og det gode og Døden og det onde.

Ingo apoko añatrefa’o androany ty haveloñe naho ty hasoa, ty fihomahañe vaho ty hankàñe.

16 Thi jeg byder dig i Dag at elske Herren din Gud, at vandre i hans Veje og at holde hans Bud og hans Skikke og hans Befalinger, at du maa leve og formeres, og Herren din Gud maa velsigne dig i det Land, som du kommer hen til for at eje det.

Ami’ty andiliako azo androany ty hikokoa’o t’Iehovà Andrianañahare’o: ty hañaveloa’o o lala’eo, ty hambena’o o lili’eo naho o fañè’eo naho o fepe’eo, soa t’ie ho veloñe naho hanaranake vaho hitahy azo amy tane andena’o ho tavane’oy t’Iehovà Andrianañahare’o.

17 Men dersom dit Hjerte vender sig bort, og du ikke hører, men lader dig forføre, saa at du tilbeder andre Guder og tjener dem:

Fa naho mitolike ty arofo’o tsy hijanjiñe, ie hisitake hitalaho amo ndrahare ila’eo, hitoroñe iereo;

18 Da forkynder jeg eder i Dag, at I skulle omkomme; I skulle ikke forlænge eders Dage i Landet, til hvilket du drager over Jordanen for at komme derhen til at eje det.

le taroñeko ama’o androany t’ie toe hihomake, tsy ho lava-haveloñe amy tane itsaha’o Iardeney hionjona’o mb’eo hitavana’o azey.

19 Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder, at jeg har forelagt dig Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen, at du maa udvælge Livet, paa det du maa leve, du og din Sæd,

Aa le koiheko henaneo te ho valolombeloñe hanisý anahareo i likerañey naho ty tane toy naho apoko añatrefa’ areo ty haveloñe naho ty fihomahañe, ty tata naho ty fatse; aa le joboño ty haveloñe, soa te ho velon-drehe naho o tarira’oo;

20 at du maa elske Herren din Gud og høre paa hans Røst og hænge ved ham; thi han er dit Liv og dine Dages Længde; at du maa blive i Landet, som Herren tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem.

kokò t’Iehovà Andrianañahare’o, tsatsiho i fiarañanaña’ey, hipiteha’o, fa izay ro havelo’o naho halava-havelo’o, soa te himo­neña’o i tane nifantà’ Iehovà aman-droae’o, amy Avrahame naho Ietsàke vaho Iakobe, hatolo’e iareoy.