5 Mosebog 3
1 Og vi vendte os og droge op ad Vejen til Basan. Saa drog Og, Kongen af Basan, ud imod os, han og alt hans Folk til Strid ved Edrei.
Andin biz burulup, Baxanƣa baridiƣan yol bilǝn qiⱪip mangduⱪ; Baxanning padixaⱨi Og wǝ barliⱪ hǝlⱪi bizgǝ ⱪarxi jǝng ⱪilixⱪa Ədrǝygǝ qiⱪti.
2 Og Herren sagde til mig: Frygt ikke for ham, thi jeg har givet ham og alt hans Folk og hans Land i din Haand; og du skal gøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon.
Pǝrwǝrdigar manga: «Uningdin ⱪorⱪmiƣin; qünki Mǝn uni, uning hǝlⱪi wǝ zeminini ⱪolungƣa tapxurdum; Ⱨǝxbonda turƣan Amoriylarning padixaⱨi Siⱨonni nemǝ ⱪilƣan bolsa, unimu xundaⱪ ⱪilisǝn» — dedi.
3 Saa gav Herren vor Gud ogsaa Kong Og af Basan og alt hans Folk i vor Haand, og vi sloge ham, indtil at ingen undkommen blev tilovers for ham.
Pǝrwǝrdigar Hudayimiz dǝrwǝⱪǝ Baxanning padixaⱨi Ogni wǝ barliⱪ hǝlⱪini ⱪolimizƣa tapxurdi; biz uningƣa ⱨujum ⱪilip ulardin ⱨeqkimni ⱪaldurmay ⱪirduⱪ.
4 Og vi indtoge alle hans Stæder paa samme Tid; der var ikke en Stad, som vi jo toge fra dem: Tresindstyve Stæder, hele Egnen Argob, som var Ogs Rige i Basan.
Xu waⱪitta biz uning barliⱪ xǝⱨǝrlirini ixƣal ⱪilduⱪ; biz uning xǝⱨǝrliridin igilimigǝn birsimu ⱪalmidi. Bular Baxandiki Ogning padixaⱨliⱪi, yǝni pütkül Argob rayoni bolup, jǝmiy atmix xǝⱨǝr idi.
5 Alle disse Stæder vare faste med høje Mure, dobbelte Porte og Stænger; desuden saare mange Stæder, som vare ubefæstede Byer.
Bu xǝⱨǝrlǝrning ⱨǝmmisi egiz sepillar wǝ baldaⱪliⱪ ⱪowuⱪliri bilǝn mustǝⱨkǝm ⱪilinƣanidi; ularƣa ⱪaraxliⱪ yeza-kǝntlǝr intayin kɵp idi.
6 Og vi bandlyste dem, ligesom vi gjorde ved Sihon, Kongen af Hesbon; vi bandlyste alle Stæderne, Mænd, Kvinder og smaa Børn.
Biz ularni Ⱨǝxbonning padixaⱨi Siⱨonni ⱪilƣinimizdǝk tǝltɵküs yoⱪattuⱪ — Barliⱪ xǝⱨǝrlǝr, ǝrlǝr, ayal-balilarni ⱪoymay ⱨǝmmisini tǝltɵküs yoⱪattuⱪ.
7 Men alt Kvæget og Byttet, som var i Stæderne, røvede vi for os selv.
Biz pǝⱪǝt ɵzlirimiz üqün barliⱪ qarwa-mallarni wǝ xǝⱨǝrlǝrdin olja ƣǝniymǝt alduⱪ.
8 Saa toge vi paa den samme Tid Landet af de to amoritiske Kongers Haand, det som var paa denne Side Jordanen, fra Bækken Arnon indtil Bjerget Hermon,
Xu qaƣda biz Iordan dǝryasining xǝrⱪ tǝripidǝ turuxluⱪ Amoriylarning ikki padixaⱨining ⱪolidin zeminini, yǝni Arnon dǝryasidin Ⱨǝrmon teƣiƣiqǝ bolƣan zeminini tartiwalduⱪ
9 — Sidonierne kalde Hermon Sirjon; men Amoriterne kalde det Senir, —
(Ⱨǝrmon teƣini Zidoniylar «Sirion», Amoriylar «Senir» dǝp ataydu);
10 alle Stæderne paa det jævne Land og hele Gilead og hele Basan, indtil Salka og Edrei, som vare Stæder i Ogs Rige i Basan.
Biz yǝnǝ tüzlǝngliktiki barliⱪ xǝⱨǝrlǝr, pütkül Gilead wǝ Baxan padixaⱨi ogning padixaⱨliⱪidiki Salikaⱨ wǝ Ədrǝy xǝⱨǝrlirigiqǝ, Baxanning barliⱪ zeminini igiliduⱪ
11 Thi Kong Og af Basan var ene tilbage af de overblevne Kæmper; se, hans Seng, en Jernseng, er den ikke i Ammons Børns Rabba? ni Alen er dens Længde, og fire Alen er dens Bredde, efter en Mands Arm.
(xu qaƣda gigantlarning ⱪalduⱪidin pǝⱪǝt Baxanning padixaⱨi Og ⱪalƣanidi; uning kariwiti tɵmürdin yasalƣanidi; mana, u Ammoniylarning Rabbaⱨ xǝⱨiridǝ saⱪliniwatmamdu? Uning uzunluⱪi toⱪⱪuz gǝz, kǝngliki tɵt gǝz. «Gǝz» — adǝttiki adǝmning jǝyniki ɵlqǝm ⱪilinƣan).
12 Og vi indtoge dette Land paa den samme Tid; fra Aroer, som ligger ved Arnons Bæk, og Halvdelen af Gileads Bjerg med dets Stæder gav jeg Rubeniterne og Gaditerne.
Biz xu qaƣda igiligǝn zemin mundaⱪ: — Arnon dǝryasi yenidiki Aroǝr xǝⱨiridin tartip, Gilead taƣliⱪining yerimini wǝ uningdiki xǝⱨǝrlǝrni Rubǝn wǝ Gad ⱪǝbilisidikilǝrgǝ tǝⱪdim ⱪildim;
13 Og det øvrige af Gilead og hele Basan, Ogs Rige, gav jeg Manasse halve Stamme; hele Egnen Argob, hele Basan, dette er kaldet Kæmpelandet.
Gileadning ⱪalƣan zemini wǝ Og padixaⱨning zemini bolƣan pütkül Baxanni mǝn Manassǝⱨning yerim ⱪǝbilisigǝ tǝⱪdim ⱪildim (pütkül Argob rayoni, yǝni pütkül Baxan «gigantlarning zemini» deyilidu.
14 Jair, Manasse Søn, indtog hele Egnen Argob, indtil Gesuriternes og Maakathiternes Landemærke; og han kaldte det, nemlig Basan, efter sit Navn Havoth-Jair indtil denne Dag.
Manassǝⱨning oƣli Yair pütkül Argob rayonini, yǝni Baxanni Gǝxuriylar wǝ Maakatiylarning qegrisiƣiqǝ igiligǝn wǝ uni ɵz ismi bilǝn «Ⱨawwot-Yair» dǝp atiƣan. Bügüngǝ ⱪǝdǝr u xundaⱪ atalmaⱪta).
15 Saa gav jeg Makir Gilead.
Gileadni bolsa mǝn Makirƣa tǝⱪdim ⱪildim.
16 Og jeg gav Rubeniterne og Gaditerne fra Gilead og indtil Arnons Bæk, midt i Dalen, som blev Landemærke, og indtil Jaboks Bæk, som er Ammons Børns Landemærke,
Rubǝndikilǝr wǝ Gadtikilǝrgǝ mǝn Gileadtin Arnon dǝryasiƣiqǝ (wadining otturisi qegra idi), xundaⱪla Ammoniylarning qegrasi bolƣan Yabbok dǝryasiƣiqǝ bolƣan zeminni tǝⱪdim ⱪildim;
17 og den slette Mark og Jordanen, som blev Landemærke, fra Kinnereth og indtil Havet ved den slette Mark, nemlig Salthavet, neden for Foden af Pisga, imod Østen.
yǝnǝ Pisgaⱨ taƣliⱪi astida yatⱪan Arabaⱨ tüzlǝngliki (taƣliⱪ tüzlǝnglikning xǝrⱪiy tǝripidǝ) wǝ Iordan dǝryasining Kinnǝrǝt kɵlidin tartip Tuz dengizƣiqǝ bolƣan ⱪismini ularƣa qegra ⱪilip bǝrdim.
18 Og jeg bød eder paa samme Tid og sagde: Herren eders Gud har givet eder dette Land at eje det; I skulle drage bevæbnede over for eders Brødres, Israels Børns Ansigt, alle I, som ere kampdygtige.
Mǝn xu qaƣda silǝrgǝ: — Pǝrwǝrdigar Hudayinglar ɵzünglarning tǝǝlluⱪatinglar bolsun dǝp igilixinglar üqün bu zeminni silǝrgǝ ata ⱪilƣan; aranglardiki jǝngqilǝr jǝnggǝ tǝyyarlinip ⱪorallanƣan ⱨalda ⱪerindaxliringlar bolƣan Israillarning aldida dǝryadin ɵtünglar;
19 Ikkun eders Hustruer og eders smaa Børn og eders Kvæg, (jeg ved, at I have meget Kvæg), de maa blive i eders Stæder, som jeg har givet eder,
Pǝⱪǝt bala-qaⱪiliringlar wǝ mal-qarwiliringlar (mal-qarwiliringlarning kɵplikini bilimǝn) mǝn silǝrgǝ tǝⱪsim ⱪilƣan xǝⱨǝrlǝrdǝ ⱪalsun;
20 indtil Herren skaffer eders Brødre Rolighed ligesom eder, og de ogsaa have indtaget det Land, som Herren eders Gud giver dem paa hin Side Jordanen; saa skulle I vende tilbage hver til sin Ejendom, som jeg har givet eder.
Pǝrwǝrdigar ⱪerindaxliringlarƣa silǝrning aram alƣininglardǝk aram bǝrgüqǝ, ular Pǝrwǝrdigar Hudayinglar Iordan dǝryasining u tǝripidǝ ularƣa tǝⱪdim ⱪilƣan zeminni igiligüqǝ ular bilǝn birgǝ [jǝng ⱪilinglar]; andin silǝr ⱨǝrbiringlar mǝn silǝrgǝ tǝⱪsim ⱪilƣan ɵz tǝǝlluⱪatinglarƣa ⱪaytisilǝr» — dǝp tapiliƣanmǝn.
21 Og jeg befalede Josva paa den samme Tid og sagde: Dine Øjne have set alt det, som Herren eders Gud har gjort ved disse to Konger; saaledes skal Herren gøre ved alle de Riger, som du drager over til.
Xu qaƣdimu mǝn Yǝxuaƣa: «Sǝn Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning muxu ikki padixaⱨⱪa ⱪilƣanlirining ⱨǝmmisini ɵz kɵzüng bilǝn kɵrdüng; Pǝrwǝrdigar sǝn baridiƣan yǝrdiki padixaⱨliⱪlarnimu xuningƣa ohxax ⱪilidu.
22 Frygter ikke for dem; thi Herren eders Gud, han er den, som strider for eder.
Silǝr ulardin ⱪorⱪmanglar; qünki Pǝrwǝrdigar Hudayinglar ɵzi silǝr üqün jǝng ⱪilidu» — dǝp tapiliƣanmǝn.
23 Og jeg bad Herren om Naade paa den samme Tid og sagde:
Xu qaƣda mǝn Pǝrwǝrdigardin ɵtünüp: —
24 Herre, Herre! du har begyndt at lade din Tjener se din Storhed og din stærke Haand; thi hvo er Gud i Himmelen og paa Jorden, som kan gøre efter dine Gerninger og efter dit Storværk?
«I Rǝb Pǝrwǝrdigar, Sǝn Ɵz ⱪulungƣa Ɵz uluƣluⱪung wǝ küqlük ⱪolungni ayan ⱪilixⱪa kirixting; qünki mǝyli asmanlarda yaki zeminda bolsun Sening ⱪilƣanliringƣa wǝ küq-ⱪudritinggǝ tǝng kǝlgüdǝk xundaⱪ ilaⱨ barmu?
25 Kære, lad mig fare over og lad mig se det gode Land, som er paa hin Side Jordanen, dette gode Bjerg og Libanon.
Sǝndin ɵtünümǝnki, meni Iordan dǝryasidin ɵtüp, xu yǝrdiki yahxi zeminni — Xu yahxi taƣliⱪni wǝ Liwanni kɵrüxkǝ nesip ⱪilƣaysǝn», — dedim.
26 Men Herren var bleven fortørnet paa mig for eders Skyld og vilde ikke høre mig; men Herren sagde til mig: Lad det være dig nok, bliv ikke ved at tale til mig ydermere om denne Sag.
Lekin Pǝrwǝrdigar silǝrning sǝwǝbinglar tüpǝylidin manga ƣǝzǝplinip iltijayimƣa ⱪulaⱪ salmidi, bǝlki manga: «Boldi, bǝs! Bu ixni aldimda ikkinqi tilƣa alƣuqi bolma.
27 Gak op paa Pisgas Top, og opløft dine Øjne mod Vesten og mod Norden og mod Sønden og mod Østen, og se det med dine Øjne; thi du skal ikke gaa over denne Jordan.
Sǝn Pisgaⱨning qoⱪⱪisiƣa qiⱪip bexingni kɵtürüp, ɵz kɵzüng bilǝn mǝƣribkǝ, ximalƣa, jǝnubⱪa wǝ mǝxriⱪⱪǝ tikilip ⱪara; qünki sǝn muxu Iordan dǝryasidin ɵtmǝysǝn.
28 Og byd Josva, og gør ham frimodig og styrk ham; thi han skal gaa over for dette Folks Ansigt, og han skal dele dem Landet, hvilket du skal se, til Arv.
Yǝxuaƣa wǝzipini tapiliƣin, uni riƣbǝtlǝndürüp yürǝklik ⱪil; qünki u bu hǝlⱪning aldidin ɵtüp sǝn kɵridiƣan xu zeminƣa ularni igǝ ⱪilƣuzidu» — dedi.
29 Og vi bleve i Dalen over for Beth-Peor.
Xuning bilǝn biz Bǝyt-Peorning udulidiki wadida turup ⱪalduⱪ.
