< 5 Mosebog 29 >

1 Disse ere den Pagts Ord, som Herren befalede Mose at gøre med Israels Børn i Moabs Land, foruden den Pagt, som han gjorde med dem ved Horeb.
Tɵwǝndikilǝr Pǝrwǝrdigar Israillar bilǝn ǝⱨdǝ baƣlax üqün Moab zeminida Musaƣa tapiliƣan sɵzlǝrdur. Bu ǝⱨdǝ Pǝrwǝrdigar ular bilǝn Ⱨorǝbdǝ ⱪilƣan ǝⱨdidin baxⱪa bir ǝⱨdǝ idi.
2 Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: I have set alt det, som Herren gjorde for eders Øjne i Ægyptens Land ved Farao og alle hans Tjenere og ved hans ganske Land,
Musa pütkül Israilni qaⱪirip ularƣa mundaⱪ dedi: «Silǝr Pǝrwǝrdigarning Misir zeminida Pirǝwngǝ, uning barliⱪ hizmǝtkarliri wǝ zeminning ⱨǝmmǝ yeridǝ kɵz aldinglarda nemǝ ix ⱪilƣinini kɵrdünglar,
3 de store Forsøgelser, som dine Øjne have set, de Tegn og de store underlige Ting.
yǝni xu qong apǝtlǝr bilǝn uluƣ mɵjizilik alamǝt wǝ karamǝtlǝrni ɵz kɵzünglar bilǝn kɵrdünglar.
4 Men Herren har ikke givet eder Hjerte til at forstaa eller Øjne til at se med eller Øren til at høre med indtil denne Dag.
Lekin Pǝrwǝrdigar silǝrgǝ bügüngiqǝ qüxǝngüdǝk kɵngül, kɵrgüdǝk kɵz wǝ angliƣudǝk ⱪulaⱪ bǝrmidi.
5 Og fyrretyve Aar har jeg ladet eder vandre i Ørken; eders Klæder bleve ikke opslidte paa eder, og dine Sko bleve ikke opslidte paa din Fod.
Mǝn ⱪiriⱪ yil silǝrni bayawanda yetǝklǝp yürdüm; xu waⱪitlarda üstünglardiki kiyimliringlar konirimidi, putunglardiki kǝxinglarmu konirap kǝtmidi.
6 I have ikke ædet Brød og ej drukket Vin eller stærk Drik, for at I skulle vide, at jeg er Herren eders Gud.
Huda Ɵzining silǝrning Pǝrwǝrdigar Hudayinglar ikǝnlikini bilsun dǝp, silǝrgǝ yeyixkǝ nan, iqixkǝ xarab yaki küqlük iqimlik nesip ⱪilmidi.
7 Og der I kom til dette Sted, da uddrog Sihon, Kongen af Hesbon, og Og, Kongen af Basan, imod os til Krig, og vi sloge dem.
Silǝr bu jayƣa yetip kǝlgininglarda Ⱨǝxbonning padixaⱨi Siⱨon bilǝn Baxanning padixaⱨi Og biz bilǝn jǝng ⱪilƣili qiⱪti; ǝmma biz ularni urup mǝƣlup ⱪilduⱪ;
8 Og vi indtoge deres Land, og vi gave Rubeniten og Gaditen og den halve Manasse Stamme det til Arv.
biz ularning zeminlirini elip Rubǝnlǝr bilǝn Gadlar wǝ Manassǝⱨning yerim ⱪǝbilisigǝ miras ⱪilip bǝrduk.
9 Saa holder denne Pagts Ord og gører efter dem, at I kunne gøre viseligen alt det, som I skulle gøre.
Əmdi silǝr ⱨǝmmǝ ixliringlarda rawaj tepix üqün bu ǝⱨdining sɵzlirini tutup, ularƣa ǝmǝl ⱪilinglar.
10 I staa i Dag alle sammen for Herren eders Guds Ansigt, eders Øverster, eders Stammer, eders Ældste og eders Fogeder, hver Mand i Israel,
Bügün ⱨǝmminglar — kǝbilǝ baxliⱪliringlar, aⱪsⱪalliringlar, ǝmǝldarliringlar, xuningdǝk Israilning ⱨǝmmǝ ǝrliri,
11 eders smaa Børn, eders Hustruer og din fremmede, som er midt i dine Lejre, baade din Vedhugger og din Vanddrager,
kiqik baliliringlar, ayalliringlar, qedirgaⱨinglarda turuwatⱪan musapirlar, xundaⱪla otun kǝsküqiliringlar wǝ su toxuƣuqiliringlarmu, ⱨǝmminglar Pǝrwǝrdigarning aldida ⱨazir turuwatisilǝr;
12 for at du skal træde over i Herren din Guds Pagt og i hans edelige Forbund, som Herren din Gud gør med dig i Dag;
mǝⱪsǝt xuki, Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning ǝⱨdisigǝ, yǝni Pǝrwǝrdigar Hudayinglar bügün silǝrgǝ bǝrgǝn ⱪǝsimi bilǝn baƣliƣan ǝⱨdigǝ dahil boluxunglar üqündur,
13 at han maa oprejse dig i Dag sig til et Folk, og han maa være dig til Gud, som han har talet til dig, og som han har tilsvoret dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.
Wǝ xuning bilǝn tǝng U silǝrni bügün Ɵzigǝ has bir hǝlⱪ ⱪilip silǝrgǝ wǝdǝ ⱪilƣinidǝk, ata-bowiliringlarƣa, yǝni Ibraⱨim, Isⱨaⱪ wǝ Yaⱪupⱪa ⱪilƣan ⱪǝsimi boyiqǝ ɵzi silǝrgǝ Huda boluxtur.
14 Og ikke med eder alene gør jeg denne Pagt og dette edelige Forbund,
Lekin mǝn bu ǝⱨdǝ wǝ ⱪǝsǝmni yalƣuz silǝr bilǝnla ǝmǝs,
15 men med den, som her er og staar i Dag med os for Herren vor Guds Ansigt, og med den, som ikke er her i Dag med os.
bǝlki bügün biz bilǝn bu yǝrdǝ Pǝrwǝrdigar Hudayimizning aldida turuwatⱪanlar, xundaⱪla bügün bu yǝrdǝ biz bilǝn birgǝ bolmiƣan kixilǝrning ⱨǝmmisi bilǝnmu tüzüximǝn.
16 Thi I vide, at vi boede i Ægyptens Land, og at vi droge midt igennem hos Hedningerne, hvor I droge igennem;
(qünki silǝr bizning Misir zeminida ⱪandaⱪ turƣanliⱪimiz wǝ sǝpirimizdǝ ǝllǝrning otturisidin ⱪandaⱪ ɵtüp kǝlginimizni obdan bilisilǝr;
17 og I saa deres Vederstyggeligheder og deres stygge Afguder: Træ og Sten, Sølv og Guld, som vare hos dem,
Silǝr ularning arisidiki yirginqlik nǝrsilǝrni, ularning arisidiki yaƣaq, tax, altun wǝ kümüxtin yasalƣan butlarni kɵrdünglar).
18 for at der ikke skal være iblandt eder Mand eller Kvinde eller Slægt eller Stamme, som vender sit Hjerte i Dag fra Herren vor Gud til at gaa bort og tjene disse Hedningers Guder; at der ikke skal være en Rod iblandt eder, som bærer Gift og Malurt;
Əⱨdining mǝⱪsiti bolsa, silǝrning aranglardiki ⱨǝrbir ǝr, ⱨǝrbir ayal, ⱨǝrbir ailǝ wǝ ⱨǝrbir ⱪǝbililiringlardin bügün kɵngli Pǝrwǝrdigar Hudayimizdin yenip, xu ǝllǝrning ilaⱨlirining ⱪulluⱪiƣa kirip ketidiƣan ⱨeq kixi bolmisun, xundaⱪla aranglarda ɵt süyi wǝ ǝmǝn qiⱪiridiƣan yiltiz pǝyda bolup ⱪalmisun üqündur.
19 og det skal ske, naar han hører denne Forbandelses Ord, han da velsigner sig i sit Hjerte og siger: Det skal gaa mig vel, endskønt jeg vandrer i mit Hjertets Stivhed, for at det vædede maa rives bort med det tørstige.
Dǝrwǝⱪǝ xundaⱪ boliduki, xu lǝnǝt sɵzlirini angliƣanda ɵz kɵnglidǝ ɵz-ɵzini bǝht-bǝrikǝtlik sanap: «Mǝn ⱪanqǝ baxbaxtaⱪliⱪ bilǝn mangsammu, tinq-amanliⱪta turiwerimǝn», degüqi xundaⱪ bir kixi bolidu; nǝtijidǝ, nǝm yǝrmu qangⱪaⱪ yǝrgǝ ohxaxla wǝyran ⱪilinidu.
20 Herren vil ikke forlade ham det; thi Herrens Vrede og hans Nidkærhed skal da ryge imod denne Mand, saa al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge paa ham, og Herren skal udslette hans Navn under Himmelen,
Pǝrwǝrdigar mundaⱪ kixini ǝpu ⱪilmaydu, bǝlki Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipi bilǝn otluⱪ ⱪǝⱨri tütündǝk xu kixigǝ qüxidu; bu kitabta pütülgǝn ⱨǝmmǝ lǝnǝtlǝr uning bexiƣa qüxidu; Pǝrwǝrdigar uning ismini asmanning tegidin ɵqüridu.
21 og Herren skal fraskille ham til det onde fra alle Israels Stammer, efter al den Pagts Forbandelser, som er skreven i denne Lovbog.
Pǝrwǝrdigar bu ⱪanun kitabida pütülgǝn ǝⱨdining ⱨǝmmǝ lǝnǝtliri boyiqǝ Israilning barliⱪ ⱪǝbililiridin uni ayrip qiⱪip, apǝtkǝ muptila ⱪilidu.
22 Og den følgende Slægt skal sige, ja eders Børn, som skulle opstaa efter eder, og den fremmede, som skal komme fra et langt bortliggende Land, naar de se dette Lands Plager og de Sygdomme, med hvilke Herren har hjemsøgt det,
Kǝlgüsi dǝwr bolsa, yǝni silǝrdin keyin qiⱪidiƣan baliliringlar wǝ xundaⱪla yiraⱪ yurttin kǝlgǝn musapirlar Pǝrwǝrdigar xu zeminning üstigǝ ǝwǝtkǝn balayi’apǝtlǝr bilǝn kesǝllǝrni kɵridu;
23 Svovl og Salt, Brand over hele Landet, saa at det ikke kan besaas, ej heller give Grøde, og ingen Urt kan opvokse derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim bleve omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed;
Pǝrwǝrdigar ƣǝzipi wǝ ⱪǝⱨri bilǝn wǝyran ⱪilƣan Sodom, Gomorra, Admaⱨ wǝ Zǝboimlarning wǝyranqiliⱪidǝk zeminning ⱨǝmmǝ yeri günggürtlixip, xorlixip, kɵyüp kǝtkinini, teriⱪqiliⱪmu, ⱨosulmu bolmiƣinini, ot-qɵpmu ünmiginini kɵridu;
24 ja, da skulle alle Folk sige: Hvorfor har Herren gjort saaledes imod dette Land? hvad er dette for en stor brændende Vrede?
buni kɵrgǝnlǝr, ⱨǝtta ⱨǝmmǝ ǝl-yurt: «Nemixⱪa Pǝrwǝrdigar bu zeminƣa mundaⱪ ⱪilƣandu? Nemixⱪa Uning ƣǝzipi xunqǝ ⱪattiⱪ, ǝxǝddiy bolƣandu?» dǝp soraydu;
25 Da skal man sige: Fordi de have forladt Herrens, deres Fædres Guds, Pagt, som han gjorde med dem, der han udførte dem af Ægyptens Land;
andin ularƣa jawab berilip: «Ular ata-bowilirining Hudasi Pǝrwǝrdigarning ularni Misir zeminidin ⱪutⱪuzup qiⱪarƣinida ular bilǝn bekitkǝn ǝⱨdini taxlap,
26 og de gik bort og tjente andre Guder og tilbade dem, de Guder, som de ikke kendte, og som han ikke havde tildelt dem:
berip ularning nesiwisi bolmiƣan, ɵzimu tonumiƣan ilaⱨlarning ⱪulluⱪiƣa kirip, ularƣa qoⱪunƣini üqün xundaⱪ boldi.
27 Derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, saa at han har ført al den Forbandelse over det, som er skrevet i denne Bog,
Mana bu sǝwǝbtin Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipi bu zeminƣa tutixip, bu kitabta pütülgǝn ⱨǝmmǝ lǝnǝtni uning üstigǝ kǝltürdi.
28 og Herren har oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og i stor Fortørnelse og bortkastet dem til et andet Land, som det ses paa denne Dag;
Xuning üqün Pǝrwǝrdigar ƣǝzǝp, aqqiⱪ wǝ zor ⱪǝⱨr bilǝn ularni yurtidin yulup, baxⱪa bir yurtⱪa taxlidi» — deyilidu.
29 de skjulte Ting ere for Herren vor Gud; men de aabenbare ere for os og for vore Børn evindeligen, at vi skulle gøre efter alle denne Lovs Ord.
Ⱨǝrbir yoxurun sirlar bolsa Pǝrwǝrdigar Hudayimizningkidur; lekin ⱨǝrⱪandaⱪ axkarilanƣan wǝⱨiylǝr bolsa bu ⱪanunning sɵzlirigǝ ǝmǝl ⱪiliximiz üqün ǝbǝdgiqǝ biz wǝ balilirimizningkidur.

< 5 Mosebog 29 >