5 Mosebog 29

1 Disse ere den Pagts Ord, som Herren befalede Mose at gøre med Israels Børn i Moabs Land, foruden den Pagt, som han gjorde med dem ved Horeb.

Te hae kahhe Moab kho ah Israel ca rhoek neh moi a boh vaengah tahae kah olka he BOEIPA loh Moses a uen tih Horeb ah khaw amih taengah moi a boh thil bal.

2 Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: I have set alt det, som Herren gjorde for eders Øjne i Ægyptens Land ved Farao og alle hans Tjenere og ved hans ganske Land,

Te vaengah Israel pum te Moses loh a hueh tih, “BOEIPA loh na mikhmuh ah Egypt kho kah Pharaoh neh a sal rhoek boeih, a diklai boeih a saii te boeih na hmuh uh.

3 de store Forsøgelser, som dine Øjne have set, de Tegn og de store underlige Ting.

Noemcainah a len len neh kopoekrhai a len len te na mik loh miknoek la a hmuh coeng.

4 Men Herren har ikke givet eder Hjerte til at forstaa eller Øjne til at se med eller Øren til at høre med indtil denne Dag.

Tedae ming thai ham lungbuei, hmuh thainah ham mik, yaak thainah ham nah hna khaw tihnin duela BOEIPA loh nangmih m'pae pawt nim?

5 Og fyrretyve Aar har jeg ladet eder vandre i Ørken; eders Klæder bleve ikke opslidte paa eder, og dine Sko bleve ikke opslidte paa din Fod.

Nangmih te khosoek ah kum likip kam mawt tih na pum dongkah na himbai loh hmawn pawh. Na kho dongkah na khokhom khaw hmawn pawh.

6 I have ikke ædet Brød og ej drukket Vin eller stærk Drik, for at I skulle vide, at jeg er Herren eders Gud.

Buh na ca uh pawt tih misurtui neh yu na ok uh pawt daengah kai he BOEIPA na Pathen la nan ming uh.

7 Og der I kom til dette Sted, da uddrog Sihon, Kongen af Hesbon, og Og, Kongen af Basan, imod os til Krig, og vi sloge dem.

Hekah hmuen na pha uh vaengah caemtloek neh mamih doe hamla Heshbon manghai Sihon neh Bashan manghai Oga ha pawk tih amih rhoi te n'tloek uh.

8 Og vi indtoge deres Land, og vi gave Rubeniten og Gaditen og den halve Manasse Stamme det til Arv.

Amih khohmuen te n'loh uh tih Reuben koca, Gad koca neh Manasseh koca hlangvang taengah rho la m'paek uh.

9 Saa holder denne Pagts Ord og gører efter dem, at I kunne gøre viseligen alt det, som I skulle gøre.

Te dongah paipi ol he ngaithuen uh lamtah vai uh. Te daengah ni na saii boeih te na cangbam uh thai eh.

10 I staa i Dag alle sammen for Herren eders Guds Ansigt, eders Øverster, eders Stammer, eders Ældste og eders Fogeder, hver Mand i Israel,

Tihnin ah nangmih na Pathen BOEIPA mikhmuh kah aka pai nangmih boeih khaw, na boeilu rhoek khaw, namah koca rhoek khaw, nangmih a hamca rhoek neh Israel hlang khaw,

11 eders smaa Børn, eders Hustruer og din fremmede, som er midt i dine Lejre, baade din Vedhugger og din Vanddrager,

na yuu na ca neh na rhaehhmuen khuiah na thing aka top tih na tui aka than yinlai khaw,

12 for at du skal træde over i Herren din Guds Pagt og i hans edelige Forbund, som Herren din Gud gør med dig i Dag;

BOEIPA na Pathen kah paipi neh tihnin ah BOEIPA na Pathen loh nang taengah a saii a olcaeng khuila kun puei laeh.

13 at han maa oprejse dig i Dag sig til et Folk, og han maa være dig til Gud, som han har talet til dig, og som han har tilsvoret dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

Tihnin ah nang te amah kah pilnam la pai sak vetih namah taeng neh na pa rhoek Abraham, Isaak, Jakob taengkah a toemngam tih a thui vanbangla na Pathen la ha om ni.

14 Og ikke med eder alene gør jeg denne Pagt og dette edelige Forbund,

Tahae kah paipi neh olcaeng he namah neh namah loh na saii pawt tih kamah long ni ka saii.

15 men med den, som her er og staar i Dag med os for Herren vor Guds Ansigt, og med den, som ikke er her i Dag med os.

Tihnin kah BOEIPA Pathen mikhmuh kah aka pai mamih taengah aka om neh tihnin kah mamih taengah aka om pawt rhoek taengah khaw a saii.

16 Thi I vide, at vi boede i Ægyptens Land, og at vi droge midt igennem hos Hedningerne, hvor I droge igennem;

Egypt kho ah metla ng'om tih namtom lakli ah na caeh uh vaengah metla na caeh uh khaw namamih loh na ming uh.

17 og I saa deres Vederstyggeligheder og deres stygge Afguder: Træ og Sten, Sølv og Guld, som vare hos dem,

Amih taengkah a sarhingkoi la thingngo, lungto, sui neh ngun mueirhol te na hmuh uh.

18 for at der ikke skal være iblandt eder Mand eller Kvinde eller Slægt eller Stamme, som vender sit Hjerte i Dag fra Herren vor Gud til at gaa bort og tjene disse Hedningers Guder; at der ikke skal være en Rod iblandt eder, som bærer Gift og Malurt;

Mamih kah Pathen BOEIPA taeng lamloh a thinko aka maelh tih namtom pathen taengah thothueng hamla aka cet huta, tongpa khaw, huiko neh, pilnam koca he tihnin kah nangmih khuiah om ve. Anrhat neh pantong yung aka pungtai loh nangmih taengah om ve.

19 og det skal ske, naar han hører denne Forbandelses Ord, han da velsigner sig i sit Hjerte og siger: Det skal gaa mig vel, endskønt jeg vandrer i mit Hjertets Stivhed, for at det vædede maa rives bort med det tørstige.

Te dongah tahae kah thaephoei ol a yaak vaengah a thinko khuiah yoethen pae uh vetih, “Ka lungbuei thinthahnah ah ka pongpa daengah ni khosul tuihalh neh ka khoengvoep vetih kai ham ngaimongnah a om eh?,” ti ve.

20 Herren vil ikke forlade ham det; thi Herrens Vrede og hans Nidkærhed skal da ryge imod denne Mand, saa al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge paa ham, og Herren skal udslette hans Navn under Himmelen,

BOEIPA loh anih te khodawkngai ham a ngaih moenih. BOEIPA kah thintoek neh amah hlang taengkah a thatlainah tah khuu yoeyah ni. Te dongah he cabu dongkah a daek thaephoeinah boeih he anih soah kol ni. Te vaengah BOEIPA loh anih ming te vaan hmui lamloh a phae ni.

21 og Herren skal fraskille ham til det onde fra alle Israels Stammer, efter al den Pagts Forbandelser, som er skreven i denne Lovbog.

Te dongah tahae kah olkhueng cabu khuiah a daek thaephoeinah paipi cungkuem van bangla Israel koca boeih khui kah khaw BOEIPA loh yoethaenah la a boe ni.

22 Og den følgende Slægt skal sige, ja eders Børn, som skulle opstaa efter eder, og den fremmede, som skal komme fra et langt bortliggende Land, naar de se dette Lands Plager og de Sygdomme, med hvilke Herren har hjemsøgt det,

Te vaengah nangmih hnuk lamkah aka thoo na ca rhoek, lamhnuk kah cadilcahma neh kho hla lamkah aka pai kholong long khaw thui saeh. He khohmuen kah hmasoe neh BOEIPA loh anih soah a tloh sak a tlohtat te hmu uh saeh.

23 Svovl og Salt, Brand over hele Landet, saa at det ikke kan besaas, ej heller give Grøde, og ingen Urt kan opvokse derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim bleve omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed;

Kat neh lungkaeh khohmuen ungkhang boeih he tawn uh pawt vetih baelhing loh pakhat khaw a daih mueh la poe mahpawh. Sodom neh Gomorrah imrhong bangla Admah neh Zeboiim khaw BOEIPA loh amah kah kosi thintoek neh a palet ni.

24 ja, da skulle alle Folk sige: Hvorfor har Herren gjort saaledes imod dette Land? hvad er dette for en stor brændende Vrede?

Te vaengah namtom rhoek loh balae tih khohmuen he BOEIPA loh thintoek thinling neh boeih a saii aih,” a ti uh ni.

25 Da skal man sige: Fordi de have forladt Herrens, deres Fædres Guds, Pagt, som han gjorde med dem, der han udførte dem af Ægyptens Land;

Tedae, “Egypt kho lamkah amih hang khuen vaengah a napa rhoek kah BOEIPA Pathen loh amih neh a saii paipi te a hnoo uh dongah ni te,” a ti uh ni.

26 og de gik bort og tjente andre Guder og tilbade dem, de Guder, som de ikke kendte, og som han ikke havde tildelt dem:

Cet uh tih pathen tloe taengah tho a thueng uh dongah amih taengah bakop uh. Te pathen rhoek loh amih te ming uh pawt tih amih ham boe a soep moenih.

27 Derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, saa at han har ført al den Forbandelse over det, som er skrevet i denne Bog,

Te dongah cabu dongkah a daek rhunkhuennah boeih he khuen thil ham BOEIPA kah thintoek tah khohmuen taengah sai coeng.

28 og Herren har oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og i stor Fortørnelse og bortkastet dem til et andet Land, som det ses paa denne Dag;

BOEIPA loh amih te khohmuen khui lamkah thintoek kosi thinhul bat la a phuk vetih kho tloe ah tihnin kah bangla a voeih ni.

29 de skjulte Ting ere for Herren vor Gud; men de aabenbare ere for os og for vore Børn evindeligen, at vi skulle gøre efter alle denne Lovs Ord.

Mamih kah Pathen BOEIPA taengah thuh cakhaw kumhal duela vai ham olkhueng ol boeih he mamih taeng neh mamih kah n'ca rhoek taengah ha phoe coeng.