5 Mosebog 27
1 Og Mose og de Ældste af Israel bøde Folket og sagde: Holder alle de Bud, som jeg byder eder i Dag.
Te phoeiah Moses neh Israel pilnam khuikah patong rhoek te a uen tih, “Tihnin ah kai loh nang kang uen olpaek boeih he ngaithuen.
2 Og det skal ske paa den Dag, naar I gaa over Jordanen til det Land, som Herren din Gud giver dig, da skal du oprejse dig store Stene og overstryge dem med Kalk.
Jordan na poeng tih BOEIPA na Pathen loh nang taengah m'paek khohmuen la na om khohnin vaengah lungto a len te namah loh thoh lamtah lungbok neh hluk.
3 Og du skal skrive paa dem alle denne Lovs Ord, naar du gaar over, paa det du maa komme ind i Landet, som Herren din Gud giver dig, et Land, som flyder med Mælk og Honning, som Herren dine Fædres Gud har talet til dig.
BOEIPA na Pathen loh nang taengah m'paek khohmuen, Na pa rhoek kah BOEIPA Pathen loh nang taengkah a thui vanbangla suktui neh khoitui aka long khohmuen la kun ham na kat vaengah hekah olkhueng olka boeih he te dongah daek.
4 Og det skal ske, naar I gaa over Jordanen, da skulle I oprejse disse Stene, om hvilke jeg befaler eder i Dag, paa Ebals Bjerg, og du skal overstryge dem med Kalk.
Jordan na poeng vaengah tihnin kah Ebal tlang ah kai loh nangmih kan uen vanbangla hekah lungto he ling uh lamtah lungbok neh hluk.
5 Og du skal bygge der Herren din Gud et Alter, et Alter af Sten, du skal ikke røre Jern over dem.
Te vaengah BOEIPA na Pathen kah hmueihtuk te lungto hmueihtuk la pahoi suem lamtah thicung muk thil boeh.
6 Du skal bygge Herren din Guds Alter af hele Stene og ofre Herren din Gud Brændofre derpaa.
BOEIPA na Pathen kah hmueihtuk te lungto a hmahling neh suem lamtah a soah BOEIPA na Pathen kah hmueihhlutnah nawn.
7 Du skal og ofre Takofre og æde der og være glad for Herren din Guds Ansigt.
Rhoepnah na nawn vaengah pahoi ca lamtah BOEIPA na Pathen kah mikhmuh ah kohoe sak.
8 Og du skal skrive alle denne Lovs Ord paa Stenene; gør det ret tydeligt.
Te vaengah he lungto dongkah olkhueng olka cungkuem na daek he a then la thuicaih pah,” a ti nah.
9 Og Mose og Præsterne, Leviterne, talede til al Israel og sagde: Agt og hør, Israel! du er paa denne Dag bleven Herren din Guds Folk,
Te phoeiah Moses neh Levi khosoih rhoek loh Israel pum boeih te, “Sah lah, Israel nang loh hnatun lah. Tihnin ah BOEIPA na Pathen kah pilnam la na om coeng.
10 at du skal høre Herren din Guds Røst og gøre efter hans Bud og hans Skikke, hvilke jeg byder dig i Dag.
Te dongah BOEIPA na Pathen ol te hnatun lamtah tihnin kah kai loh nang kang uen olpaek neh oltlueh he vai,” a ti nah.
11 Og Mose bød Folket paa den samme Dag og sagde:
Amah tekah khohnin vaengah Moses loh pilnam te a uen tih,
12 Disse skulde staa og velsigne Folket paa Garizims Bjerg, naar I ere komne over Jordanen: Simeon og Levi og Juda og Isaskar og Josef og Benjamin.
“Jordan na poeng tih Gerizim tlang kah pilnam te yoethen paek vaengah he Simeon neh Levi, Judah neh Issakhar, Joseph neh Benjamin te pai saeh.
13 Og disse skulle staa for at forbande paa Ebals Bjerg: Ruben, Gad og Aser og Sebulon, Dan og Nafthali.
Ebal tlang ah rhunkhuennah dongah Reuben, Gad, Asher, Zebulun, Dan neh Naphtali he pai uh saeh.
14 Og Leviterne skulle svare og sige til hver Mand af Israel med høj Røst:
Te vaengah Levi loh doo saeh lamtah Israel hlang boeih taengah pomsang ol thui uh saeh.
15 Forbandet være den Mand, som gør et udskaaret eller et støbt Billede, en Vederstyggelighed for Herren, en Mesters Hænders Gerning, og sætter det op i Skjul; og alt Folket skal svare og sige: Amen!
BOEIPA kah a tueilaehkoi mueithuk neh kutthai kah kutngo mueihlawn aka saii tih, yinhnuk ah aka khueh hlang te thae a phoei vaengah, pilnam loh boeih doo uh saeh lamtah, ‘Amen,’ ti uh saeh.
16 Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen!
A manu neh a napa rhaidaeng la aka khueh te thae a phoei thil vaengah, pilnam loh, ‘Amen,’ boeih ti saeh.
17 Forbandet være den, som flytter sin Næstes Markskel; og alt Folket skal sige: Amen!
A hui kah rhi aka rhawt te thae a phoei thil vaengah, pilnam loh, ‘Amen,’ boeih ti saeh.
18 Forbandet være den, som kommer en blind til at fare vild paa Vejen; og alt Folket skal sige: Amen!
Longpuei ah mikdael la aka palang sak te thae a phoei vaengah, pilnam loh, ‘Amen,’ boeih ti saeh.
19 Forbandet være den, som bøjer Retten for den fremmede og faderløse og Enken; og alt Folket skal sige: Amen!
Yinlai, cadah nuhmai kah laitloeknah aka maelh pah te thae a phoei thil vaengah, pilnam loh, ‘Amen,’ boeih ti saeh.
20 Forbandet være den, som ligger hos sin Faders Hustru, thi han har opslaaet sin Faders Flig; og alt Folket skal sige: Amen!
A napa mul a poelh tih a napa yuu taengah aka yalh tah thae a phoei thil vaengah, pilnam loh, ‘Amen,’ boeih ti saeh.
21 Forbandet være den, som ligger hos noget Dyr; og alt Folket skal sige: Amen!
Rhamsa cungkuem taengah aka yalh te thae a phoei thil vaengah, pilnam loh, ‘Amen,’ boeih ti saeh.
22 Forbandet være den, som ligger hos sin Søster, som er hans Faders Datter eller hans Moders Datter; og alt Folket skal sige: Amen!
A napa canu, a manu canu, amah ngannu taengah aka yalh te thae a phoei thil vaengah, pilnam loh, ‘Amen,’ boeih ti saeh.
23 Forbandet være den, som ligger hos sin Hustrus Moder; og alt Folket skal sige: Amen!
A masae-huta taengah aka yalh te thae a phoei thil vaengah, pilnam loh, ‘Amen,’ boeih ti saeh.
24 Forbandet være den, som slaar sin Næste i Skjul; og alt Folket skal sige: Amen!
Yinhnuk ah a hui aka ngawn te thae a phoei thil vaengah, pilnam loh, ‘Amen,’ boeih ti saeh.
25 Forbandet være den, som tager Gave for at slaa en Person ihjel og udøse uskyldigt Blod; og alt Folket skal sige: Amen!
Ommongsitoe thii neh a hinglu ngawn pah hamla kapbaih aka lo te thae a phoei thil vaengah, pilnam loh, ‘Amen,’ boeih ti saeh.
26 Forbandet være den, som ikke holder Ordene i denne Lov og gør derefter; og alt Folket skal sige: Amen!
He olkhueng ol he vai hamla aka thoh puei pawt te thae a phoei vaengah, pilnam loh, ‘Amen,’ boeih ti saeh,” a ti nah.
