5 Mosebog 26

1 Og det skal ske, naar du kommer ind i det Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og du ejer det og bor derudi:

Pea ʻe hoko ʻo pehē, “ʻOka ke ka hoko ki he fonua ʻaia ʻoku foaki kiate koe ʻe Sihova ko ho ʻOtua ko ho tofiʻa, pea kuo ke maʻu ia, mo ke nofo ki ai;

2 Da skal du tage af det første af al Jordens Frugt, som du bringer ind af dit Land, hvilket Herren din Gud giver dig, og lægge det i en Kurv; og du skal gaa til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge til der at lade sit Navn bo.

Te ke toʻo ai mei he ngaahi ʻuluaki fua kotoa pē ʻoe fonua ʻaia te ke ʻomi mei ho fonua ʻaia ʻoku foaki kiate koe ʻe Sihova ko ho ʻOtua, ʻe faʻo ia ki he kato, pea te ke ʻalu ki he potu ʻaia ʻe fili ʻe Sihova ko ho ʻOtua ke ʻai ki ai hono huafa.

3 Og du skal komme til Præsten, som er i de Dage, og sige til ham: Jeg forkynder i Dag for Herren din Gud, at jeg er kommen i det Land, som Herren tilsvor vore Fædre at give os.

Pea te ke ʻalu ki he taulaʻeiki ʻaia ʻoku ʻi ai ʻi he ngaahi ʻaho ko ia, pea ke pehē kiate ia, ‘ʻOku ou fakahā he ʻaho ni kia Sihova ko ho ʻOtua, kuo u haʻu mei he fonua ʻaia naʻe fuakava ai ʻa Sihova ki heʻetau ngaahi tamai ke foaki kiate kitautolu.’

4 Og Præsten skal tage Kurven af din Haand, og han skal sætte den ned foran Herren din Guds Alter.

Pea ʻe toʻo ʻe he taulaʻeiki ʻae kato mei ho nima, pea ʻe tuku ia ʻi he haʻohaʻonga ʻoe feilaulauʻanga kia Sihova ko ho ʻOtua.

5 Da skal du vidne og sige for Herren din Guds Ansigt: Min Fader var en omvankende Syrer, og han drog med nogle faa Mennesker ned til Ægypten og var fremmed der, og han blev der til et stort, stærkt og mangfoldigt Folk.

Pea te ke lea ʻo pehē, ʻi he ʻao ʻo Sihova ko ho ʻOtua, ‘Ko ʻeku tamai ko e Silia tei mate, pea naʻe ʻalu hifo ia mo e tokosiʻi ki ʻIsipite, pea ʻāunofo ai, pea naʻe tupu ai ia ko e puleʻanga lahi, mo mālohi, mo tokolahi:

6 Men Ægypterne handlede ilde med os og plagede os og lagde en haard Trældom paa os.

Pea naʻe fai kovi kiate kimautolu ʻae kakai ʻIsipite, ʻo tautea ʻakimautolu, ʻo hilifaki kiate kimautolu ʻae ngāue fakapōpula lahi:

7 Da skrege vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst og saa vor Trængsel og vor Møje og vor Nød;

Pea ʻi heʻemau tangi kia Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻemau ngaahi tamai, naʻe tokanga ʻa Sihova ki homau leʻo, pea naʻe ʻafio ia ki heʻemau ngaahi mamahi, mo ʻemau ngāue, mo homau fakafiuʻi:

8 og Herren udførte os af Ægypten med en stærk Haand og udrakt Arm og med en stor Rædsel og med Tegn og med underlige Gerninger.

Pea naʻe ʻomi ʻe Sihova ʻakimautolu mei ʻIsipite ʻaki ʻae nima māfimafi, mo e nima kuo mafao atu, pea ʻi he ngaahi meʻa fakamanavahē lahi, mo e ngaahi fakaʻilonga, mo e ngaahi meʻa fakaofo:

9 Og han førte os til dette Sted, og han har givet os dette Land, et Land, som flyder med Mælk og Honning.

Pea kuo ne ʻomi ʻakimautolu ki he potu ni, pea kuo ne foaki kiate kimautolu ʻae fonua ni, ko e fonua ʻoku mahu tāfea ʻi he huʻahuhū mo e honi.

10 Og nu, se, jeg har ført hid det første af Frugten i Landet, som du, Herre, har givet mig. Og du skal lade det blive for Herren din Guds Ansigt og tilbede for Herren din Guds Ansigt.

Pea ko eni, vakai, kuo u ʻomi ʻae ʻuluaki fua ʻoe fonua ʻaia kuo ke foaki ʻe koe, ʻE Sihova, kiate au.’ “Pea te ke fokotuʻu ia ʻi he ʻao ʻo Sihova ko ho ʻOtua, pea te ke lotu ʻi he ʻao ʻo Sihova ko ho ʻOtua:

11 Og du skal være glad over alt det gode, som Herren din Gud har givet dig og dit Hus, du og Leviten og den fremmede, som er midt iblandt dig.

Pea te ke fiefia ʻi he lelei kotoa pē ʻaia ʻoku foaki ʻe Sihova ko ho ʻOtua kiate koe, pea ki ho fale, ʻa koe, mo e Livai, mo e muli ʻoku ʻiate kimoutolu.

12 Naar du er færdig med at tiende al Tienden af din Afgrøde i det tredje Aar, som er Tiendens Aar, og du har givet Leviten, den fremmede, den faderløse og Enken, at de maa æde inden dine Porte og blive mætte:

“He hili hao tukuhau ʻi hono hongofulu ʻoe vahe ʻo hoʻo meʻa kotoa pē ʻi hono tolu ʻoe taʻu, ʻaia ko e taʻu ʻoe tukuhau, pea kuo ke ʻatu ia ki he kau Livai, mo e muli, mo e tamai mate, mo e uitou, koeʻuhi kenau kai ʻi hoʻo ngaahi kolo, pea mākona;

13 Da skal du sige for Herren din Guds Ansigt: Jeg har borttaget det helligede af Huset, og jeg har ogsaa givet Leviten og den fremmede, den faderløse og Enken det, efter alle dine Bud, som du har budet mig; jeg har ikke overtraadt og ikke glemt noget af dine Bud.

Pea te ke toki lea koe ʻi he ʻao ʻo Sihova ko ho ʻOtua, Kuo u ʻomi ʻae ngaahi meʻa tapu mei hoku fale, pea kuo u foaki foki ia ki he kau Livai, pea ki he muli, mo e tamai mate, mo e uitou, ʻo hangē ko hoʻo ngaahi fekau kotoa pē ʻaia naʻa ke fekau kiate au: naʻe ʻikai te u talangataʻa ki hoʻo fekau, pea naʻe ʻikai te u fakangalongaloʻi ia:

14 Jeg har intet ædet deraf i min Sorg og intet borttaget deraf under Urenhed, jeg har intet deraf givet for en afdød; jeg har været Herren min Guds Røst lydig, jeg har gjort alt det, som du har budet mig.

Naʻe ʻikai te u kai mei ai ʻi heʻeku mamahi, pea naʻe ʻikai siʻi te u toʻo ha meʻa mei ai ʻi he ngāue taʻemaʻa, pe ʻatu ha meʻa mei ai maʻae kakai mate: ka kuo u tokanga ki he leʻo ʻo Sihova ko hoku ʻOtua, pea kuo u fai ʻo fakatatau ki he ngaahi meʻa kuo ke fekau kiate au.

15 Se ned fra din Helligheds Bolig fra Himmelen, og velsign dit Folk Israel og det Land, som du har givet os, ligesom du har tilsvoret vore Fædre, et Land, som flyder med Mælk og Honning.

‌ʻAfio hifo mei ho ʻafioʻanga māʻoniʻoni mei he langi, pea tāpuaki ho kakai ko ʻIsileli, mo e fonua kuo ke foaki mai kiate kimautolu, ʻo hangē ko hoʻo fuakava ki heʻemau ngaahi tamai, ko e fonua ʻoku mahutāfea ʻi he huʻahuhu mo e honi.

16 Herren din Gud byder dig paa denne Dag at gøre efter disse Skikke og Bud, og du skal holde dem og gøre efter dem af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl.

“Kuo fekau kiate koe he ʻaho ni ʻe Sihova ko ho ʻOtua ke ke fai ʻae ngaahi tuʻutuʻuni mo e ngaahi fakamaau: ko ia ke ke tauhi mo ke fai ki ai ʻaki ho loto kotoa, mo ho laumālie kotoa.

17 Du har i Dag tilsagt Herren, at han skal være din Gud, og at du vil vandre i hans Veje og holde hans Skikke og hans Bud og hans Love, og at du vil høre hans Røst.

Kuo ke fakahā he ʻaho ni ko Sihova ko ho ʻOtua, pea te ke ʻalu ʻi hono ngaahi hala, mo ke tauhi ʻene ngaahi tuʻutuʻuni, mo ʻene ngaahi fekau, mo ʻene ngaahi fakamaau, pea te ke tokanga ki hono leʻo:

18 Og Herren har tilsagt dig i Dag, at du skal være ham et Ejendomsfolk, saasom han har talet til dig, og at du skal holde alle hans Bud,

Pea kuo fakahā ʻe Sihova he ʻaho ni ko ʻene kakai mahuʻinga ʻakimoutolu, ʻo hangē ko ʻene talaʻofa kiate koe, pea koeʻuhi ke ke tauhi ʻene ngaahi fekau kotoa pē;

19 og at han vil sætte dig højt over alle Folk, hvilke han har skabt, til Lov og til Navnkundighed og til Pryd, og at du skal være Herren din Gud et helligt Folk, saasom han har talet.

Pea ke ne ngaohi koe ke ke māʻolunga lahi ʻi he ngaahi puleʻanga kotoa pē kuo ne ngaohi, ʻi he ongoongolelei, pea ʻi he hingoa, pea ʻi he fakaʻapaʻapa; pea koeʻuhi ke ke hoko ko e kakai māʻoniʻoni kia Sihova ko ho ʻOtua, ʻo hangē ko ʻene folofola.