< 5 Mosebog 2 >
1 Da vendte vi os og rejste til Ørken ad Vejen til det røde Hav, som Herren havde talet til mig, og vi droge omkring Seirs Bjerg mange Aar.
Ket nagsublitayo ken nagdaliasattayo idiay let-ang, iti dalan nga agturong idiay Baybay dagiti Runo, kas insao ni Yahweh kaniak; linawlawtayo ti Bantay Seir iti adu nga al-aldaw.
2 Og Herren talede til mig og sagde:
Nagsao ni Yahweh kaniak a kunkunana,
3 I have længe nok draget omkring dette Bjerg, vender eder imod Norden,
'Nabayag unayen a nagliklikawkayo iti daytoy a bantay; agpa-amianankayo.
4 og byd Folket og sig: I drage nu igennem eders Brødres, Esaus Børns, Landemærke, de som bo i Seir, og de skulle frygte for eder; men I skulle tage eder vel i Vare.
Bilinem dagiti tattao a kunaem, “Lasatenyo ti beddeng dagiti kakabsatyo, dagiti kaputotan ni Esau, nga agnanaed idiay Seir; agbutengdanto kadakayo. Agannadkayo ngarud
5 I skulle ikke befatte eder med dem i Krig; thi jeg vil ikke give eder noget af deres Land, end ikke saa meget, som en Fodsaal kan træde paa, fordi jeg har givet Esau Seirs Bjerg til Ejendom.
ta saankayo a makiranget kadakuada, ta saankonto nga ited kadakayo ti aniaman kadagiti dagada, saan, uray pay ti umanay laeng koma a pagbaddekan ti dapan ti saka; ta intedko kenni Esau ti Bantay Seir a kas sanikuana.
6 I skulle købe Spise af dem for Penge og æde, og I skulle ogsaa købe Vand af dem for Penge og drikke;
Gumatangkayonto iti taraon kadakuada babaen iti pirak, tapno makapangankayo; gumatangkayonto met iti danum kadakuada babaen iti pirak tapno makainomkayo.
7 thi Herren din Gud har velsignet dig i al din Haands Gerning; han kender dine Gange igennem denne store Ørk; i fyrretyve Aar har Herren din Gud været med dig; dig fattedes ingen Ting.
Ta binendisioanannakayo ni Yahweh a Diosyo kadagiti amin nga aramid dagiti imayo; ammona ti panagpagnapagnayo iti daytoy a nalawa a let-ang. Ta kadagitoy nga uppat a pulo a tawtawen, adda ni Yahweh a Diosyo kadakayo, ket awan ti nagkasapulanyo.'”
8 Der vi droge fra vore Brødre Esaus Børn, som boede i Seir, paa Vejen til den slette Mark, fra Elath og fra Eziongeber, da vendte vi os og gik igennem ad Vejen til Moabiternes Ørk.
Linabsantayo ngarud dagiti kakabsattayo, dagiti kaputotan ni Esau nga agnanaed idiay Seir, nga adayo iti dalan ti Arabah, manipud Elat ken manipud Eziongeber. Ket naglikkotayo ket limmabastayo babaen iti dalan ti let-ang ti Moab.
9 Da sagde Herren til mig: Du skal ikke trænge Moabiterne og ikke befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af deres Land til Ejendom; thi jeg har givet Lots Børn Ar til Ejendom.
Kinuna ni Yahweh kaniak, 'Saanyo a riribuken ti Moab, ken saanyo ida a gubaten. Ta saankonto nga ited kadakayo ti dagana a kas sanikuayo, gapu ta intedko ti Ar kadagiti kaputotan ni Lot a kas sanikuada.'''
10 Emiterne boede fordum derudi; det var et stort og stærkt og højt Folk, som Anakiterne.
(Nagnaed sadiay dagiti Emim iti napalabas. Kabilbileg, kaad-adu ken kataytayag dagitoy dagiti tattao ti Anakim);
11 De holdtes og for Kæmper ligesom Anakiterne, og Moabiterne kaldte dem Emiter.
maibilang met dagitoy a Refaim a kasla kadagiti Anakim; ngem aw-awagan ida dagiti Moabita iti Emim.
12 Og Horiterne boede fordum i Seir, og Esaus Børn fordreve dem og ødelagde dem for sig, og de toge Bolig i deres Sted; ligesom Israel gør ved sit Ejendoms Land, hvilket Herren har givet dem.
Nagnaed met idi dagiti Horeo idiay Seir, ngem naisublat kadakuada dagiti kaputotan ni Esau. Dinadaelda ida iti sangoananda ket nagnaedda iti lugarda, a kas iti inaramid ti Israel iti daga a sanikuana nga inted ni Yahweh kadakuada.)
13 Gører eder nu rede og drager over Sereds Bæk; og vi droge over Sereds Bæk.
“'Tumakderkayo ita ket lasatenyo ti waig a Zered.' Linasattayo ngarud ti waig a Zered.
14 Men de Dage, vi have vandret fra Kades-Barnea, indtil vi kom over Bækken Sered, vare otte og tredive Aar, indtil den hele Slægt af Krigsmænd ganske var uddød af Lejren, saaledes som Herren havde svoret dem.
Ita, tallo-pulo ket walo a tawenen manipud kadagiti aldaw a dimtengtayo iti Kades Barnea agingga a binallasiwtayo ti waig a Zered. Iti dayta a tiempo ti pannakapukaw dagiti amin a lallaki iti dayta a henerasion a mabalin a makiranget, kas insapata ni Yahweh kadakuada.
15 Tilmed var og Herrens Haand imod dem til at udrydde dem af Lejren, indtil det fik Ende med dem.
Maysa pay, naibusor ti ima ni Yahweh iti dayta a henerasion isu a dinadaelna ida manipud kadagiti tattao agingga a napukawda.
16 Og det skete, der det havde faaet Ende med alle Krigsmændene, saa de vare uddøde af Folkets Midte,
Napasamak ngarud nga idi natay ken napukaw dagiti amin lallaki a mabalin a makiranget manipud kadagiti tattao,
17 da talede Herren til mig og sagde:
a nagsao kaniak ni Yahweh a kunkunana,
18 Du drager i Dag igennem Moabiternes Landemærke ved Ar,
'Lumasatkayo ita nga aldaw iti Ar, a beddeng ti Moab.
19 og du kommer nær frem for Ammons Børn; du skal ikke trænge dem, ej heller befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af Ammons Børns Land til Ejendom; thi jeg har givet Lots Børn det til Ejendom.
Inton makaasidegkayon iti batug dagiti tattao ti Ammon, saanyo ida a riribuken wenno makiranget kadakuada; ta awanto ti itedko kadakayo ti aniaman a daga dagiti tattao ti Ammon a kas sanikuayo; gapu ta intedkon daytoy kadagiti kaputotan ni Lot a kas sanikuada.'”
20 Ogsaa det er blevet holdt for et Kæmpeland, derudi boede fordum Kæmper, og Ammoniterne kaldte dem Samsummiter.
(Naibilang met dayta a daga dagiti Refaim. Nagnaed idi dagiti Refaim sadiay — ngem aw-awagan ida dagiti Ammonita a Zamzummim —
21 Det var et stort og stærkt og højt Folk som Anakiterne, men Herren ødelagde dem for deres Ansigt, saa de fordreve dem og boede i deres Sted;
tattao a kabilbileg, kaad-adu ken kataytayag dagiti Anakim. Ngem dinadael ida ni Yahweh iti sangoanan dagiti tattao iti Ammon, ken naisublatda kadakuada ket nagnaedda iti lugarda.
22 ligesom han gjorde for Esaus Børn, som bo i Seir, for hvis Ansigt han ødelagde Horiterne, saa de fordreve dem og boede i deres Sted indtil denne Dag.
Daytoy ket kas iti inaramid ni Yahweh kadagiti tattao ni Esau, nga agnanaed idiay Seir, idi dinadaelna dagiti Horeo iti sangoananda, ket naisublat kadakuada dagiti kaputotan ni Esau ket nagnaedda iti lugarda agingga kadagitoy nga aldaw.
23 Og Aviterne, som boede i Landsbyerne indtil Gaza, dem ødelagde Kafthoriterne, som vare komne fra Kafthor og boede i deres Sted.
Ken dagiti Avvim, a nagnaed kadagiti bario agingga idiay Gaza —dagiti Caftorim, a rimmuar manipud Caftor, dinadaelda ida ket nagnaedda iti lugarda.)
24 Gører eder rede, rejser frem og gaar over Bækken Arnon; se, jeg har givet Sihon, den amoritiske Konge af Hesbon, og hans Land i dine Hænder; begynd, indtag det og giv dig i Kamp med ham!
“'Ita, tumakderkayo ket agdaliasatkayo, ket lasatenyo ti tanap ti Arnon; adtoy, intedko iti imam ni Sihon nga Ammoreo, ti ari ti Hesbon, ken ti dagana. Rugiam a tagikuaen daytoy, ken makirangetkayo kenkuana.
25 Jeg vil begynde paa denne Dag at lægge Rædsel og Frygt for dig over Folkenes Ansigt under den ganske Himmel, at de, som høre dit Rygte, skulle bæve og blive bange for dit Ansigt.
Ita nga aldaw, pagbutngek ken pagamakek kadakayo dagiti tattao nga adda iti sirok ti tangatang; mangngegda ti damag maipapan kadakayo ket agpigergerda ken agtuokda gapu kadakayo.
26 Da sendte jeg Bud fra den Ørk Kedemoth til Sihon, Kongen af Hesbon, med fredelige Ord og lod sige:
Nangibaonak kadagiti mensahero manipud iti let-ang ti Cademot agingga iti Sihon, nga ari ti Hesbon nga addaan kadagiti sasao ti kapia a kunkunana,
27 Jeg vil drage igennem dit Land, jeg vil blot gaa paa Vejen, jeg vil ikke vige til den højre eller venstre Side.
'Itulokmo koma a magnaak iti dagam; magnaak laeng iti dalan; saanakto nga agpa-kannawan wenno agpa-kannigid.
28 Spise skal du sælge mig for Penge, at jeg maa æde, og Vand skal du give mig for Penge, at jeg maa drikke; jeg vil ikkun gaa igennem til Fods;
Lakoannakto iti taraon tapno makapanganak; Lakoannakto iti danum tapno makainomak; palubosannak laeng koma a lumabas babaen kadagiti saksakak;
29 ligesom Esaus Børn gjorde imod mig, de som bo i Seir, og Moabiterne, som bo i Ar; indtil jeg kommer over Jordanen til det Land, som Herren vor Gud giver os.
a kas iti inaramid kaniak dagiti kaputotan ni Esau nga agnanaed idiay Seir, ken kas iti inaramid kaniak dagiti Moabita nga agnanaed idiay Ar; agingga a lasatek ti Jordan nga agturong iti daga nga it-ited ni Yahweh kadakami.'
30 Men Sihon, Kongen i Hesbon, vilde ikke lade os drage igennem hos sig; thi Herren din Gud forhærdede hans Aand og gjorde hans Hjerte stift, for at give ham i dine Hænder, som man ser paa denne Dag.
Ngem saannatayo a pinalubosan a lumabas ni Sihon nga ari ti Hesbon; ta pinatangken ni Yahweh a Diosmo ti panunot ken pusona, tapno maparmekna isuna babaen iti bilegmo, nga isu ti inaramidna ita nga aldaw.
31 Og Herren sagde til mig: Se, jeg har begyndt at overgive Sihon og hans Land til dig; begynd, indtag hans Land til Eje!
Kinuna ni Yahweh kaniak, “Adtoy, rinugiakon nga iyawat ni Sihon ken ti dagana nga adda iti sangoanam; rugiam a tagikuaen daytoy, tapno matawidmo ti dagana.'
32 Og Sihon drog ud imod os, han og alt hans Folk, til Strid ved Jaza.
Ket rimuar ni Sihon a maibusor kadatayo, isuna ken dagiti amin a tattaona, tapno makirangetda idiay Jaas.
33 Men Herren vor Gud overgav ham til os, og vi sloge ham og hans Børn og alt hans Folk.
Inyawat isuna ni Yahweh a Diostayo kadatayo ket pinarmektayo isuna; pinapataytayo isuna, dagiti annakna a lallaki, ken dagiti amin a tattaona.
34 Og vi indtoge alle hans Stæder paa samme Tid, og vi bandlyste hver Stad, Mænd og Kvinder og smaa Børn; vi lode ingen undkommen blive tilovers,
Innalatayo dagiti amin a siudadna iti dayta a tiempo ket naan-anay a dinadaeltayo ti tunggal siudad nga adda agnanaed, agraman dagiti babbai ken dagiti ubbing; awan ti imbatitayo.
35 kun Fæet røvede vi for os og Byttet af Stæderne, som vi havde indtaget.
Dagiti laeng baka a sinamsamtayo ti innalatayo para kadagiti bagbagitayo, agraman dagiti nasamsam kadagiti siudad a pinarmektayo.
36 Fra Aroer, som ligger ved Bredden af Arnons Bæk, og fra den Stad, som er i Dalen, og indtil Gilead, var der ikke en Stad, som var os for høj; Herren vor Gud overgav dem alle til os.
Manipud Aroer, nga adda iti pungto ti tanap ti Arnon, ken manipud iti siudad nga adda iti tanap, agingga idiay Galaad, awan ti siudad a nangato unay para kadatayo. Pinagballiginatayo ni Yahweh a Diostayo kadagiti amin a kabusortayo nga adda iti sangoanantayo.
37 Kun kom du ikke nær til Ammons Børns Land, til hele den Side ved Bækken Jabok og til Stæderne paa Bjerget, og alt det, som Herren vor Gud har budet os om.
Ti laeng daga dagiti kaputotan ni Ammon ti saanyo a napanan, kasta met kadagiti amin nga igid ti Karayan Jabbok, ken dagiti siudad iti katurturodan a pagilian— iti tunggal lugar nga imparit ni Yahweh a Diostayo a papanantayo.