< 5 Mosebog 2 >

1 Da vendte vi os og rejste til Ørken ad Vejen til det røde Hav, som Herren havde talet til mig, og vi droge omkring Seirs Bjerg mange Aar.
Then we turned, and took our journey into the wilderness by the way to the Red Sea, as YHWH spoke to me; and we encircled Mount Seir many days.
2 Og Herren talede til mig og sagde:
YHWH spoke to me, saying,
3 I have længe nok draget omkring dette Bjerg, vender eder imod Norden,
"You have encircled this mountain long enough. Turn northward.
4 og byd Folket og sig: I drage nu igennem eders Brødres, Esaus Børns, Landemærke, de som bo i Seir, og de skulle frygte for eder; men I skulle tage eder vel i Vare.
Command the people, saying, 'You are to pass through the border of your brothers the descendants of Esau, who dwell in Seir; and they will be afraid of you: take good heed to yourselves therefore;
5 I skulle ikke befatte eder med dem i Krig; thi jeg vil ikke give eder noget af deres Land, end ikke saa meget, som en Fodsaal kan træde paa, fordi jeg har givet Esau Seirs Bjerg til Ejendom.
do not contend with them; for I will not give you of their land, no, not so much as for the sole of the foot to tread on; because I have given Mount Seir to Esau for a possession.
6 I skulle købe Spise af dem for Penge og æde, og I skulle ogsaa købe Vand af dem for Penge og drikke;
You shall purchase food of them for money, that you may eat; and you shall also buy water of them for money, that you may drink.'"
7 thi Herren din Gud har velsignet dig i al din Haands Gerning; han kender dine Gange igennem denne store Ørk; i fyrretyve Aar har Herren din Gud været med dig; dig fattedes ingen Ting.
For YHWH your God has blessed you in all the work of your hand; he has known your walking through this great wilderness: these forty years YHWH your God has been with you; you have lacked nothing.
8 Der vi droge fra vore Brødre Esaus Børn, som boede i Seir, paa Vejen til den slette Mark, fra Elath og fra Eziongeber, da vendte vi os og gik igennem ad Vejen til Moabiternes Ørk.
So we passed by from our brothers the descendants of Esau, who dwell in Seir, from the way of the Arabah from Eilat and from Ezion Geber. We turned and passed by the way of the wilderness of Moab.
9 Da sagde Herren til mig: Du skal ikke trænge Moabiterne og ikke befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af deres Land til Ejendom; thi jeg har givet Lots Børn Ar til Ejendom.
YHWH said to me, "Do not bother Moab, neither contend with them in battle; for I will not give you of his land for a possession; because I have given Ar to the descendants of Lot for a possession."
10 Emiterne boede fordum derudi; det var et stort og stærkt og højt Folk, som Anakiterne.
(The Emim lived there before, a people great, and many, and tall, as the Anakim:
11 De holdtes og for Kæmper ligesom Anakiterne, og Moabiterne kaldte dem Emiter.
these also are accounted Rephaim, as the Anakim; but the Moabites call them Emim.
12 Og Horiterne boede fordum i Seir, og Esaus Børn fordreve dem og ødelagde dem for sig, og de toge Bolig i deres Sted; ligesom Israel gør ved sit Ejendoms Land, hvilket Herren har givet dem.
The Horites also lived in Seir before, but the descendants of Esau succeeded them; and they destroyed them from before them, and lived in their place; as Israel did to the land of his possession, which YHWH gave to them.)
13 Gører eder nu rede og drager over Sereds Bæk; og vi droge over Sereds Bæk.
"Now rise up, and cross over the Wadi Zered." So we went over the Wadi Zered.
14 Men de Dage, vi have vandret fra Kades-Barnea, indtil vi kom over Bækken Sered, vare otte og tredive Aar, indtil den hele Slægt af Krigsmænd ganske var uddød af Lejren, saaledes som Herren havde svoret dem.
The days in which we came from Kadesh Barnea, until we had come over the Wadi Zered, were thirty-eight years; until all the generation of the men of war were consumed from the midst of the camp, as YHWH swore to them.
15 Tilmed var og Herrens Haand imod dem til at udrydde dem af Lejren, indtil det fik Ende med dem.
Moreover the hand of God was against them, to destroy them from the midst of the camp, until they were consumed.
16 Og det skete, der det havde faaet Ende med alle Krigsmændene, saa de vare uddøde af Folkets Midte,
So it happened, when all the men of war were consumed and dead from among the people,
17 da talede Herren til mig og sagde:
that YHWH spoke to me, saying,
18 Du drager i Dag igennem Moabiternes Landemærke ved Ar,
"You are this day to pass over Ar, the border of Moab:
19 og du kommer nær frem for Ammons Børn; du skal ikke trænge dem, ej heller befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af Ammons Børns Land til Ejendom; thi jeg har givet Lots Børn det til Ejendom.
and when you come near over against the people of Ammon, do not bother them, nor contend with them; for I will not give you of the land of the people of Ammon for a possession; because I have given it to the people of Lot for a possession."
20 Ogsaa det er blevet holdt for et Kæmpeland, derudi boede fordum Kæmper, og Ammoniterne kaldte dem Samsummiter.
(That also is accounted a land of Rephaim: Rephaim lived in it before; but the Ammonites call them Zamzummim,
21 Det var et stort og stærkt og højt Folk som Anakiterne, men Herren ødelagde dem for deres Ansigt, saa de fordreve dem og boede i deres Sted;
a people great, and many, and tall, as the Anakim; but YHWH destroyed them before them; and they succeeded them, and lived in their place;
22 ligesom han gjorde for Esaus Børn, som bo i Seir, for hvis Ansigt han ødelagde Horiterne, saa de fordreve dem og boede i deres Sted indtil denne Dag.
as he did for the descendants of Esau, who dwell in Seir, when he destroyed the Horites from before them; and they succeeded them, and lived in their place even to this day:
23 Og Aviterne, som boede i Landsbyerne indtil Gaza, dem ødelagde Kafthoriterne, som vare komne fra Kafthor og boede i deres Sted.
and the Avvim, who lived in villages as far as Gaza, the Caphtorim, who came forth out of Caphtor, destroyed them, and lived in their place.)
24 Gører eder rede, rejser frem og gaar over Bækken Arnon; se, jeg har givet Sihon, den amoritiske Konge af Hesbon, og hans Land i dine Hænder; begynd, indtag det og giv dig i Kamp med ham!
"Rise up, take your journey, and pass over the Valley of the Arnon: look, I have given into your hand Sihon the Amorite, king of Heshbon, and his land; begin to possess it, and contend with him in battle.
25 Jeg vil begynde paa denne Dag at lægge Rædsel og Frygt for dig over Folkenes Ansigt under den ganske Himmel, at de, som høre dit Rygte, skulle bæve og blive bange for dit Ansigt.
This day will I begin to put the dread of you and the fear of you on the peoples who are under the whole sky, who shall hear the report of you, and shall tremble, and be in anguish because of you."
26 Da sendte jeg Bud fra den Ørk Kedemoth til Sihon, Kongen af Hesbon, med fredelige Ord og lod sige:
I sent messengers out of the wilderness of Kedemoth to Sihon king of Heshbon with words of peace, saying,
27 Jeg vil drage igennem dit Land, jeg vil blot gaa paa Vejen, jeg vil ikke vige til den højre eller venstre Side.
"Let me pass through your land: I will go along by the highway, I will turn neither to the right hand nor to the left.
28 Spise skal du sælge mig for Penge, at jeg maa æde, og Vand skal du give mig for Penge, at jeg maa drikke; jeg vil ikkun gaa igennem til Fods;
You shall sell me food for money, that I may eat; and give me water for money, that I may drink: only let me pass through on my feet,
29 ligesom Esaus Børn gjorde imod mig, de som bo i Seir, og Moabiterne, som bo i Ar; indtil jeg kommer over Jordanen til det Land, som Herren vor Gud giver os.
as the people of Esau who dwell in Seir, and the Moabites who dwell in Ar, did to me; until I shall pass over the Jordan into the land which YHWH our God gives us."
30 Men Sihon, Kongen i Hesbon, vilde ikke lade os drage igennem hos sig; thi Herren din Gud forhærdede hans Aand og gjorde hans Hjerte stift, for at give ham i dine Hænder, som man ser paa denne Dag.
But Sihon king of Heshbon would not let us pass by him; for YHWH your God hardened his spirit, and made his heart obstinate, that he might deliver him into your hand, as at this day.
31 Og Herren sagde til mig: Se, jeg har begyndt at overgive Sihon og hans Land til dig; begynd, indtag hans Land til Eje!
YHWH said to me, "Look, I have begun to deliver up Sihon and his land before you: begin to possess, that you may inherit his land."
32 Og Sihon drog ud imod os, han og alt hans Folk, til Strid ved Jaza.
Then Sihon came out against us, he and all his people, to battle at Jahaz.
33 Men Herren vor Gud overgav ham til os, og vi sloge ham og hans Børn og alt hans Folk.
YHWH our God delivered him up before us; and we struck him, and his sons, and all his people.
34 Og vi indtoge alle hans Stæder paa samme Tid, og vi bandlyste hver Stad, Mænd og Kvinder og smaa Børn; vi lode ingen undkommen blive tilovers,
We took all his cities at that time, and utterly destroyed every inhabited city, with the women and the little ones; we left none remaining:
35 kun Fæet røvede vi for os og Byttet af Stæderne, som vi havde indtaget.
only the livestock we took for a prey to ourselves, with the spoil of the cities which we had taken.
36 Fra Aroer, som ligger ved Bredden af Arnons Bæk, og fra den Stad, som er i Dalen, og indtil Gilead, var der ikke en Stad, som var os for høj; Herren vor Gud overgav dem alle til os.
From Aroer, which is on the edge of the Valley of the Arnon, and the city that is in the valley, even to Gilead, there was not a city too high for us; YHWH our God delivered up all before us:
37 Kun kom du ikke nær til Ammons Børns Land, til hele den Side ved Bækken Jabok og til Stæderne paa Bjerget, og alt det, som Herren vor Gud har budet os om.
only to the land of the people of Ammon you did not come near; all the side of the river Jabbok, and the cities of the hill country, and wherever YHWH our God forbade us.

< 5 Mosebog 2 >