5 Mosebog 2
1 Da vendte vi os og rejste til Ørken ad Vejen til det røde Hav, som Herren havde talet til mig, og vi droge omkring Seirs Bjerg mange Aar.
Cathut ni kai koe bout a dei e patetlah kaimouh ni kamlang awh vaiteh, Tuipui paling kahrawng lahoi ka cei teh Seir mon hah moi ka saw lah ka lawngven awh.
2 Og Herren talede til mig og sagde:
Cathut nihai, nangmouh ni atueng akuep nahan hete mon hah na lawngven awh toe.
3 I have længe nok draget omkring dette Bjerg, vender eder imod Norden,
Atunglah bout cet awh ei.
4 og byd Folket og sig: I drage nu igennem eders Brødres, Esaus Børns, Landemærke, de som bo i Seir, og de skulle frygte for eder; men I skulle tage eder vel i Vare.
Nang ni tami pueng koe na dei pouh hane teh, na hmau Esaw miphunnaw a onae Seir ram teng vah, nangmouh na cei awh toteh ahnimouh ni a taki awh han. Hatdawkvah kâhruetcuet awh.
5 I skulle ikke befatte eder med dem i Krig; thi jeg vil ikke give eder noget af deres Land, end ikke saa meget, som en Fodsaal kan træde paa, fordi jeg har givet Esau Seirs Bjerg til Ejendom.
Rek saueng hanh awh. Ahnimae ram hah, kai ni nangmouh na poe hoeh. Na coungroenae khok hmuen tittouh hai na poe hoeh. Seir mon hateh Esaw yo ka poe toe.
6 I skulle købe Spise af dem for Penge og æde, og I skulle ogsaa købe Vand af dem for Penge og drikke;
Nangmouh ni na canei nahane bu hoi tui hai thoseh, ahnimouh koe tangka hoi na ran awh han.
7 thi Herren din Gud har velsignet dig i al din Haands Gerning; han kender dine Gange igennem denne store Ørk; i fyrretyve Aar har Herren din Gud været med dig; dig fattedes ingen Ting.
Nangmouh ni na tawksaknae pueng dawk, nangmae Cathut ni yawhawinae a poe toe. Hete kahrawngpui dawk nangmouh na lawngven awh e a kongnaw a panue. A kum 40 touh thung nangmae BAWIPA Cathut ni nangmouh hoi cungtalah ao nah, banghai nangmouh dawk panki hoeh telah ati.
8 Der vi droge fra vore Brødre Esaus Børn, som boede i Seir, paa Vejen til den slette Mark, fra Elath og fra Eziongeber, da vendte vi os og gik igennem ad Vejen til Moabiternes Ørk.
Seir ram kaawm e maimae hmau Esaw miphun koe cei awh teh, Elath khopui Eziongeber khopui hoi ka cet e lam tâphai koe ka dawn awh teh, haw hoi bout kamlang awh teh Moab kahrawng lam lahoi ka cei awh.
9 Da sagde Herren til mig: Du skal ikke trænge Moabiterne og ikke befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af deres Land til Ejendom; thi jeg har givet Lots Børn Ar til Ejendom.
BAWIPA Cathut nihai, Moab khocanaw rucat poe awh hanh, tuk awh hanh, ahnimae ram kai ni na poe awh hoeh. Arab ram teh Lot miphunnaw kai ni yo ka poe toe telah ti pouh.
10 Emiterne boede fordum derudi; det var et stort og stærkt og højt Folk, som Anakiterne.
Ayan vah Anakim miphun patetlah ka rasang kalen e Em miphunnaw teh hote ram dawk ao awh.
11 De holdtes og for Kæmper ligesom Anakiterne, og Moabiterne kaldte dem Emiter.
Ahnimouh teh, Anakim miphunnaw patetlah ao e lah a pouk awh. Hatnavah Moab ram khocanaw ni ahnimanaw teh EM telah a kaw awh.
12 Og Horiterne boede fordum i Seir, og Esaus Børn fordreve dem og ødelagde dem for sig, og de toge Bolig i deres Sted; ligesom Israel gør ved sit Ejendoms Land, hvilket Herren har givet dem.
Ayan vah Hor taminaw teh Seir ram vah ao awh. Ahnimouh hah Esaw miphunnaw ni a thei awh teh, ahnimouh onae hmuen dawk ao awh. Hot patetlah Cathut ni a poe e ram hah Isarel miphunnaw ni ati awh.
13 Gører eder nu rede og drager over Sereds Bæk; og vi droge over Sereds Bæk.
Atu cet awh nateh Zered tui rakat awh haw telah a dei e patetlah Ahnimouh ni Zered tui a raka awh.
14 Men de Dage, vi have vandret fra Kades-Barnea, indtil vi kom over Bækken Sered, vare otte og tredive Aar, indtil den hele Slægt af Krigsmænd ganske var uddød af Lejren, saaledes som Herren havde svoret dem.
Kadeshbarnea hmuen koe ahmaloe phanae tueng koehoi ka tâco awh teh Zered tui rakanae tueng totouh kum 38 touh a ro. Cathut ni lawk a kam e patetlah ahmaloe e taran ka tuk thai e ransanaw pueng teh taminaw thungup hoi a due awh.
15 Tilmed var og Herrens Haand imod dem til at udrydde dem af Lejren, indtil det fik Ende med dem.
Ahnimouh raphoe hoeh roukrak, Cathut ni ahnimouh koehoi pâmit hanelah a kut a dâw.
16 Og det skete, der det havde faaet Ende med alle Krigsmændene, saa de vare uddøde af Folkets Midte,
Taran ka tuk thai e pueng tamihu thung e koung a pâmit sak hnukkhu,
17 da talede Herren til mig og sagde:
Cathut ni nang teh Moab ram,
18 Du drager i Dag igennem Moabiternes Landemærke ved Ar,
Ar ram a lungui vah sahnin na cei han.
19 og du kommer nær frem for Ammons Børn; du skal ikke trænge dem, ej heller befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af Ammons Børns Land til Ejendom; thi jeg har givet Lots Børn det til Ejendom.
Ammon miphunnaw teng na pha torei teh ahnimouh rucatnae poe awh hanh, reksaueng awh hanh. Ammon miphunnaw a onae ram hah kai ni nangmouh koe na poe hoeh. Hote ram teh Lot miphunnaw kai ni ka poe toe telah kai koe a dei.
20 Ogsaa det er blevet holdt for et Kæmpeland, derudi boede fordum Kæmper, og Ammoniterne kaldte dem Samsummiter.
Hote ram hai kalenpounge taminaw e hmuen doeh telah taminaw ni a pouk awh. Ayan e tueng dawk, hot patetlae taminaw ni ao awh. Ahnimouh hah Ammon ram khocanaw ni Zamzummim telah a kaw awh.
21 Det var et stort og stærkt og højt Folk som Anakiterne, men Herren ødelagde dem for deres Ansigt, saa de fordreve dem og boede i deres Sted;
Hote miphun teh Anakim miphunnaw patetlah kalenpoung kapap poung e taminaw doeh.
22 ligesom han gjorde for Esaus Børn, som bo i Seir, for hvis Ansigt han ødelagde Horiterne, saa de fordreve dem og boede i deres Sted indtil denne Dag.
Hatei Seir ram dawk kaawm e Esaw miphun e hmalah Hor taminaw hah Cathut ni a raphoe dawkvah, ahnimae hmuen dawk Esaw miphunnaw ni sahnin totouh ao e patetlah koung a pâmit teh ahnimae hmuen dawk Arnonnaw ni ao awh.
23 Og Aviterne, som boede i Landsbyerne indtil Gaza, dem ødelagde Kafthoriterne, som vare komne fra Kafthor og boede i deres Sted.
Hot patetlah Hazrim khopui koehoi Gaza khopui totouh ouk kaawm e naw Avvimnaw hai Kaptor khopui ka tâcawt e Kaptor taminaw ni a raphoe awh teh, ahnimanaw a onae hmuen dawk ao awh.
24 Gører eder rede, rejser frem og gaar over Bækken Arnon; se, jeg har givet Sihon, den amoritiske Konge af Hesbon, og hans Land i dine Hænder; begynd, indtag det og giv dig i Kamp med ham!
Nangmouh na thaw awh vaiteh cet awh haw, Arnon tuipui raka awh haw. Amor miphun, Heshbon siangpahrang Sihon hoi a talai hah nangmae kut dawk ka poe toung dawkvah, khosak awh nateh hote bawi hah tuk awh.
25 Jeg vil begynde paa denne Dag at lægge Rædsel og Frygt for dig over Folkenes Ansigt under den ganske Himmel, at de, som høre dit Rygte, skulle bæve og blive bange for dit Ansigt.
Tâmai rahim kaawm e pueng, miphunnaw ni sahnin nangmouh tâsue taki laihoi ao nahan ka sak han. Nangmae kamthang a thai awh vaiteh, puennae, pâyawnae, runae puenghoi a kâhmo awh han telah ati.
26 Da sendte jeg Bud fra den Ørk Kedemoth til Sihon, Kongen af Hesbon, med fredelige Ord og lod sige:
Kai hai Kedemoth kahrawng hoi Heshbon siangpahrang Sihon koevah patounenaw ka patoun vaiteh,
27 Jeg vil drage igennem dit Land, jeg vil blot gaa paa Vejen, jeg vil ikke vige til den højre eller venstre Side.
Aram lungui vah na cetsak haw, na lam dawk dueng ka dawn han. Avoilah aranglah ka phen mahoeh.
28 Spise skal du sælge mig for Penge, at jeg maa æde, og Vand skal du give mig for Penge, at jeg maa drikke; jeg vil ikkun gaa igennem til Fods;
Seir ram kaawm e Esaw miphun, Ar ram dawk kaawm e Moab miphunnaw ni kai dawk a sak awh e patetlah ka ca hane rawca thoseh, nei hane tui hai thoseh, tangka hoi yawt lawih.
29 ligesom Esaus Børn gjorde imod mig, de som bo i Seir, og Moabiterne, som bo i Ar; indtil jeg kommer over Jordanen til det Land, som Herren vor Gud giver os.
Kai teh Cathut ni na poe e ram lah Jordan palang ka raka vaiteh ka pha hoehroukrak Seir ram lungui dawk khok hoi ka cet haw nei telah kâhuikonae lawk hoi ka dei nakunghai,
30 Men Sihon, Kongen i Hesbon, vilde ikke lade os drage igennem hos sig; thi Herren din Gud forhærdede hans Aand og gjorde hans Hjerte stift, for at give ham i dine Hænder, som man ser paa denne Dag.
Kaimouh ka cei nahane Heshbon siangpahrang Sihon ni kâ na poe hoeh. Bangkongtetpawiteh, sahnin kamnue e patetlah nangmae Cathut ni hote siangpahrang nangmae kut dawk na poe hanelah, lung a tha o sak, lungpatanae lungthin a poe.
31 Og Herren sagde til mig: Se, jeg har begyndt at overgive Sihon og hans Land til dig; begynd, indtag hans Land til Eje!
Cathut ni hai Sihon siangpahrang hoi a talai hah na poe han. Hote talai hah râw lah na pang hanelah lat lawih telah a dei.
32 Og Sihon drog ud imod os, han og alt hans Folk, til Strid ved Jaza.
Hatnavah, Sihon siangpahrang teh amae tami puenghoi Jahaz vah maimanaw na tuk hanelah a tâco.
33 Men Herren vor Gud overgav ham til os, og vi sloge ham og hans Børn og alt hans Folk.
Maimae Cathut ni hote siangpahrang hah maimouh koe na poe teh, ama hoi a canaw hoi tami pueng ka thei awh.
34 Og vi indtoge alle hans Stæder paa samme Tid, og vi bandlyste hver Stad, Mænd og Kvinder og smaa Børn; vi lode ingen undkommen blive tilovers,
Hatnavah ahnie khopui pueng ka tuk awh teh, napui tongpa, camonaw buet touh hai hlung laipalah koung ka pâmit awh.
35 kun Fæet røvede vi for os og Byttet af Stæderne, som vi havde indtaget.
Saringnaw, khopui dawk e hnopainaw dueng kamamouh hanlah ka la pouh awh.
36 Fra Aroer, som ligger ved Bredden af Arnons Bæk, og fra den Stad, som er i Dalen, og indtil Gilead, var der ikke en Stad, som var os for høj; Herren vor Gud overgav dem alle til os.
Arnon tuipui teng kaawm e Aroer khopui hoi Gilead khopui totouh, tuipui teng kaawm e pueng khopuinaw thung, ka tâ thai hoeh e buet touh hai khopui awm hoeh. Maimae Cathut ni a cawngca pueng maimouh dawk na poe.
37 Kun kom du ikke nær til Ammons Børns Land, til hele den Side ved Bækken Jabok og til Stæderne paa Bjerget, og alt det, som Herren vor Gud har budet os om.
Hatnavah Ammon miphunnaw a onae talai, Jabbok tuipui hoi talai, mon dawk e khopui hoi maimae Cathut ni na cakâ pouh e bang buet touh hai ka hnai awh hoeh.
