5 Mosebog 19

1 Naar Herren din Gud har udryddet Hedningerne, hvis Land Herren din Gud giver dig, og du ejer dem og bor i deres Stæder og i deres Huse:

“ʻOka hili hono motuhi ʻe Sihova ko ho ʻOtua ʻae ngaahi kakai, ʻoku ʻonautolu ʻae fonua ʻoku foaki ʻe Sihova ko ho ʻOtua kiate koe, pea ʻoku ke tongia ʻakinautolu, ʻo nofo ʻi heʻenau ngaahi kolo, mo honau ngaahi fale;

2 Da skal du udskille dig tre Stæder midt udi dit Land, hvilket Herren din Gud giver dig til Eje.

Te ke vaheʻi kiate koe ʻae kolo ʻe tolu ʻi he lotolotonga ʻo ho fonua, ʻaia ʻoku foaki ʻe Sihova ko ho ʻOtua kiate koe ke ke maʻu ia.

3 Du skal berede dig Vej til dem, og i tre Dele skal du dele dit Landemærke, som Herren din Gud lader dig arve; og det skal være saaledes, at hver Manddraber kan fly hen til den.

Pea ke teu ʻae hala kiate koe, pea vahe tolu ʻae fonua, ʻaia ʻoku foaki ʻe Sihova ko ho ʻOtua ke ke maʻu, koeʻuhi ke hola ki ai ʻaia kotoa pē kuo fai noa ha tāmate.

4 Og saaledes skal der forholdes med den Manddraber, som tør fly derhen og blive ved Live: Den, som slaar sin Næste af Vanvare og har ikke hadet ham tilforn;

“Pea ko hono ʻuhinga eni ʻoe tāmate faainoa, ʻaia ʻe hola ia ki ai, ke ne moʻui ai: Ko ia ʻoku ne tāmateʻi hono kaungāʻapi taʻeloto ki ai, pea naʻe ʻikai tomuʻa fehiʻa ia kiate ia;

5 og den, som gaar ud med sin Næste i Skoven for at hugge Træer, og hans Haand slaar til med Øksen for at afhugge Træet, og Jernet farer af Skaftet og rammer hans Næste, saa at denne dør: Han kan fly til en af disse Stæder, at han maa leve,

Kae hangē ko e ʻalu ha tangata mo hono kaungāʻapi ki he vao ke fai ʻae taʻanga, pea ʻoku hiki hono nima ke tā ʻae ʻakau ke hinga, pea homo ʻae toki mei he ʻesia, pea lavea ai hono kaungāʻapi, pea mate ai ia; ʻe hola ia ki he kolo ʻe taha ʻi he ngaahi kolo ni, pea ʻe moʻui ia:

6 saa at Blodhævneren ikke skal forfølge Manddraberen, medens hans Hjerte er ophidset, og naa ham, naar Vejen er lang, og slaa ham ihjel, skønt ingen Dødsdom er over ham; efterdi han ikke havde hadet ham tilforn.

Telia naʻa tuli ʻe he totongi toto ki he tāmate faainoa, ʻi he kei vela hono loto, pea maʻu ia, koeʻuhi ʻoku lōloa ʻae hala, ʻo ne tāmateʻi ia; ka ko e moʻoni naʻe ʻikai totonu ke tāmateʻi ia, he naʻe ʻikai tomuʻa fehiʻa ia kiate ia.

7 Derfor byder jeg dig og siger: Du skal udskille dig tre Stæder.

Ko ia ʻoku ou fekau kiate koe, ʻo pehē, Ke ke vaheʻi kiate koe ʻae kolo ʻe tolu.

8 Og dersom Herren din Gud gør dit Landemærke videre, saaledes som han har tilsvoret dine Fædre, og giver dig alt det Land, som han sagde at ville give dine Fædre;

Pea kapau ʻoku fakalahi ho fonua ʻe Sihova ko ho ʻOtua, ʻo hangē ko ʻene fuakava ki hoʻo ngaahi tamai, ʻo ne foaki kiate koe ʻae ngaahi fonua kotoa pē ʻaia naʻa ne talaʻofa ke foaki ki hoʻo ngaahi tamai;

9 naar du holder alle disse Bud, saa du gør det, hvilket jeg befaler dig i Dag, at elske Herren din Gud og at vandre i hans Veje alle Dage: Da skal du endnu lægge dig tre Stæder til disse tre,

Kapau te ke tauhi ʻae ngaahi fekau ni kotoa pē ke fai ki ai, ʻaia ʻoku ou fekauʻi koe he ʻaho ni, ke ʻofa kia Sihova ko ho ʻOtua, pea ke ʻalu maʻu pe ʻi hono ngaahi hala; pehē, te ke toki fakalahi ʻaki ʻae kolo kehe ʻe tolu, ki he kolo ʻe tolu ni:

10 at der ikke skal udøses uskyldigt Blod midt i dit Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og der skulde være Blodskyld paa dig.

Koeʻuhi ke ʻoua naʻa lilingi ʻae toto taʻehalaia ʻi ho fonua, ʻaia ʻoku foaki ʻe Sihova ko ho ʻOtua ko e tofiʻa kiate koe, pea ʻe hoko ai ʻae toto kiate koe.

11 Men naar der er en Mand, som hader sin Næste og lurer paa ham og rejser sig imod ham og slaar ham ihjel, at han dør, og han flyr til en af disse Stæder:

“Ka ko eni, kapau ʻoku fehiʻa ha tangata ki hono kaungāʻapi, pea toitoiʻi ai, pea tuʻu hake kiate ia, pea taaʻi ia ke lavea lahi pea mate ai, pea hola ia ki he kolo ʻe taha ʻoe ngaahi kolo ni:

12 Da skulle de Ældste af hans Stad sende hen og hente ham derfra og give ham i Blodhævnerens Haand, og han skal dø.

‌ʻE toki fekau ai ʻe he mātuʻa ʻo ʻene kolo ʻo ʻomi ia mei ai, pea ʻe tukuange ia ki he nima ʻoe totongi toto, koeʻuhi ke mate ai ia.

13 Dit Øje skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det maa gaa dig vel.

‌ʻOua naʻa ʻofa ho mata kiate ia, ka ke tukuange mei ʻIsileli[ʻa hono nunuʻa ]ʻoe toto taʻehalaia, koeʻuhi ke hoko ai ʻae lelei kiate koe.

14 Du skal ikke flytte din Næstes Markskel, som Forfædrene satte til Skel i din Arv, som du arver i dit Land, hvilket Herren din Gud giver dig at eje.

“ʻOua naʻa ke hiki ʻae fakangataʻanga fonua ʻo ho kaungāʻapi, ʻaia naʻe tō ʻi muʻa ʻi ho tofiʻa, ʻaia te ke maʻu ʻi he fonua ʻoku foaki ʻe Sihova ko ho ʻOtua ke ke maʻu.

15 Eet Vidne skal ikke staa frem imod nogen for nogen Misgerning eller for nogen Synd, i hvad Haande Synd nogen har syndet; efter to Vidners Mund eller efter tre Vidners Mund skal en Sag stadfæstes.

“ʻOua naʻa tuʻu hake ha fakamoʻoni pē taha ki ha tangata ʻi he hia, pe ʻi he angahala, ʻi ha angahala ʻe taha ʻoku ne fai: ʻi he ngutu ʻoe fakamoʻoni ʻe toko ua, pe ko e toko tolu, ʻe toki fakapapau ai ʻae meʻa.

16 Naar et uretfærdigt Vidne staar frem imod nogen, at vidne imod ham om en Overtrædelse:

Kapau ʻe tuʻu hake ha fakamoʻoni loi ki he tangata ke fakamoʻoni ha meʻa kiate ia ʻaia ʻoku hala:

17 Da skulle de to Mænd, som have Trætte, staa frem for Herrens Ansigt, for Præsternes og Dommernes Ansigt, dem som ere i de Dage,

‌ʻE tuʻu ai ʻae ongo tangata, ʻaia ʻoku na fakakikihi, ʻi he ʻao ʻo Sihova ʻi he ʻao ʻoe kau taulaʻeiki mo e kau fakamaau, ʻaia ʻoku nofo ʻi he ngaahi ʻaho ko ia;

18 og Dommerne skulle ransage; og se, er det Vidne et falsk Vidne, som har vidnet falskeligen imod sin Broder,

Pea ʻe ʻeke lahi ʻe he kau fakamaau: pea vakai, kapau ko e fakamoʻoni loi ʻae fakamoʻoni, pea kuo ne fakamoʻoni loi ki hono tokoua:

19 da skulle I gøre ved ham, saaledes som han havde tænkt at gøre ved sin Broder; og du skal borttage den onde af din Midte,

Te mou toki fai kiate ia, ʻo hangē ko ia naʻa ne tokanga ke fai ki hono tokoua: ʻe pehē ʻa hoʻo tukuange ai ʻae kovi ʻiate kimoutolu.

20 at de øvrige maa høre det og frygte og ikke blive ved at gøre ydermere efter denne onde Handel iblandt eder.

Pea ko kinautolu ʻoku toe tenau fanongo, mo manavahē, pea ʻe ʻikai tenau toe fai ha kovi pehē ʻiate kimoutolu.

21 Og dit Øje skal ikke spare: Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod.

Pea ʻoua naʻa ʻofa ho mata, kae ʻatu ʻae moʻui ki he moʻui, ko e mata ki he mata, mo e nifo ki he nifo, ko e nima ki he nima, mo e vaʻe ki he vaʻe.