5 Mosebog 14
1 Iere Herren eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder selv eller rage eder imellem eders Øjne for en død.
“Ko e fānau ʻakimoutolu ʻa Sihova ko homou ʻOtua: ʻoua naʻa mou tafaʻi ʻakimoutolu, pe fafai homou foʻi laʻē koeʻuhi ko e pekia.
2 Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig har Herren udvalgt at være ham et Ejendomsfolk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
He ko e kakai māʻoniʻoni koe kia Sihova ko ho ʻOtua, pea kuo fili koe ʻe Sihova ke hoko ko e kakai ʻofeina kiate ia, ʻo lahi hake ʻi he ngaahi puleʻanga kotoa pē ʻaia ʻoku ʻi he funga ʻo māmani.
3 Du skal ikke æde noget, som er vederstyggeligt.
“ʻOua naʻa ke kai ha meʻa fakalielia ʻe taha.
4 Disse ere de Dyr, som I maa æde: Okse, Lam af Faarene og Kid af Gederne;
Ko eni ʻae fanga manu ke mou kai: ko e pulu, mo e sipi, pea mo e kosi.
5 Hjort og Raa og Bøffel og Stenbuk og Daadyr og Urnød og Stenged.
Ko e haʻate, mo e ʻanitelope, mo e tia mo e kosi kai vao, mo e tisone, mo e pulu ʻoe vao, mo e semela.
6 Og alt Kvæg, som har Klove, og som har de tvende Klove kløvede, og som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maa I æde.
Pea mo e manu kotoa pē ʻoku mavaeua ʻae ʻaofivaʻe, mo vahevahe ke ua hono pesipesi, mo lamu ʻangaua ʻene kai ʻi he fanga manu, ko ia ke mou kai.
7 Dog dette maa I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have helt adskilte Klove: Kamelen og Haren og Kaninen; thi de tygge Drøv, men skille dog ikke Kloven ad, de skulle være eder urene;
Ka ko ia ʻi ai ʻoku lamu ʻangaua ʻene kai, pea mo ia ʻoku mavaeua ʻae vaʻe; ʻo hangē ko e kāmeli, mo e hea, mo e lāpisi: he ʻoku nau lamu ʻangaua ʻenau kai, ka ʻoku ʻikai mavaeua honau ʻaofivaʻe: ko ia ia ʻoku taʻemaʻa kiate kimoutolu.
8 og Svinet, thi det har Klove, men tygger ikke Drøv, det skal være eder urent; I skulle ikke æde af deres Kød og ikke røre ved deres Aadsel.
Pea ko e puaka, ʻoku vahevahe hono pesipesi, ka ʻoku ʻikai te ne lamu ʻangaua ʻene kai, ʻoku taʻemaʻa ia kiate kimoutolu: ʻoua naʻa mou kai honau kakano, pe ala ki honau sino mate.
9 Dette maa I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finne og Skæl, maa I æde.
“Ko eni ia ʻi he meʻa moʻui kotoa pē ʻoku ʻi he vai te mou kai: ko ia kotoa pē ʻoku kaponga mo ʻuno te mou kai:
10 Men alt det, som ikke har Finne og Skæl, maa I ikke æde; det er eder urent.
Pea ko ia kotoa pē ʻoku ʻikai kaponga mo ʻuno ʻoua naʻa mou kai: ʻoku taʻemaʻa ia kiate kimoutolu.
11 I maa æde hver ren Fugl.
“ʻI he manu maʻa kotoa pē ʻoku kapakau te mou kai.
12 Men disse ere de, som I ikke maa æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen
Ka ko kinautolu ni ʻoua naʻa mou kai: ko e ʻikale mo e ʻosifalesi mo e ʻosipale,
13 og Kragen og Skaden og Glenten med dens Arter
Mo e kaite, mo e volita ʻi hono faʻahinga,
14 og alle Ravne med deres Arter
Mo e leveni kotoa pē ʻi hono faʻahinga,
15 og Strudsen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med dens Arter,
Mo e lulu, mo e taiseni ʻoe poʻuli, mo e kuko, mo e taiseni ʻi hono faʻahinga.
16 Falken og Hornuglen og Viben
Ko e peka, mo e lulu lahi, mo e suani,
17 og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren
Mo e lofa, mo e sia ʻikale, mo e komolanite,
18 og Storken og Hejren med dens Arter og Urhanen og Aftenbakken.
Mo e sitoaki, mo e motuku ʻi hono ngaahi faʻahinga, mo e lapiuingi, mo e pekalu.
19 Og alt flyvende Vrimmel, det skal være eder urent, de skulle ikke ædes.
Mo e ngaahi meʻa totolo kotoa pē ʻoku puna, ʻoku taʻemaʻa ia kiate kimoutolu: ʻoua naʻa kai ia.
20 I maa æde hver ren Fugl.
Ka ko e ngaahi manu kapakau kotoa pē ʻoku maʻa ke mou kai.
21 I maa ikke æde noget Aadsel; du kan give det til den fremmede, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælge den fremmede det; thi du er Herren din Gud et helligt Folk. Du skal ikke koge et Kid i sin Moders Mælk.
“ʻOua naʻa mou kai ha meʻa ʻe taha ʻoku mate mahaki pe; ke ke ʻatu ia ki he muli ʻoku ʻi ho lotoʻā, koeʻuhi ke ne kai ia; pea ke fakatau ia ki he muli: he ko e kakai māʻoniʻoni koe kia Sihova ko ho ʻOtua. ʻOua naʻa ke haka ʻae ʻuhikiʻi manu ʻi he huhuʻa ʻo ʻene faʻē.
22 Du skal tiende af al din Sæds Grøde, som fremkommer af Marken hvert Aar.
Ke ke tukuhau moʻoni ʻaki hono tupu kotoa pē ʻo hoʻo tenga, ʻaia ʻoku tupu ʻi he ngoue ʻi he taʻu tuku fakaholo.
23 Og du skal æde for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som han udvælger til der at lade sit Navn bo, Tienden af dit Korn, din nye Vin og din Olie og de førstefødte af dit store Kvæg og af dit smaa Kvæg, at du maa lære at frygte Herren din Gud alle Dage.
Pea ke kai ʻi he ʻao ʻo Sihova ko ho ʻOtua, ʻi he potu ʻaia ʻe fili ʻe ia ke tuku ki ai hono huafa, hono vahe hongofulu ʻo hoʻo uite, mo hoʻo uaine, pea mo hoʻo lolo, mo e ngaahi ʻuluaki fānau ʻo hoʻo fanga manu lalahi, pea ʻi hoʻo fanga manu siʻi; koeʻuhi ke ke ʻilo ke manavahē maʻuaipē kia Sihova ko ho ʻOtua.
24 Men naar Vejen er dig for lang, at du ikke formaar at bære det derhen, fordi det Sted er for langt fra dig, som Herren din Gud har udvalgt til der at sætte sit Navn, naar Herren din Gud velsigner dig:
Pea kapau ʻoku lōloa fau ʻae hala kiate koe, ko ia ʻoku ʻikai ai te ke faʻa fua ia ki ai; pe ʻoku mamaʻo ʻaupito meiate koe ʻae potu ʻaia ʻe fili ʻe Sihova ko ho ʻOtua ke tuku ki ai hono huafa, ʻi he hili hono tāpuakiʻi koe ʻe Sihova ko ho ʻOtua:
25 Saa skal du sælge det for Penge og tage Pengene i din Haand og gaa til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.
Te ke toki maʻu ʻaki ia ʻae paʻanga, pea ke nonoʻo ʻae paʻanga ʻi ho nima, pea ke ʻalu ki he potu ʻaia ʻe fili ʻe Sihova ko ho ʻOtua:
26 Og du skal give samme Penge ud for alt, hvad din Sjæl har Lyst til af stort Kvæg og af smaat Kvæg, af Vin og af stærk Drik, eller for alt, som din Sjæl begærer af dig; og du skal æde det for Herren din Guds Ansigt og være glad, du og dit Hus.
Pea ke ʻatu ʻae ngaahi paʻanga ko ia ki he meʻa kotoa pē ʻoku ke holi ki ai, ʻae fanga pulu, pe ko e sipi, pe ko e uaine, pe ko e inu mālohi, pe ko e meʻa ʻoku ke holi ki ai; pea te ke kai ai ʻi he ʻao ʻo Sihova ko ho ʻOtua, pea te ke fiefia, ʻa koe, pea mo ho kaungā nofoʻanga,
27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han har ingen Del eller Arv med dig.
Pea mo e Livai ʻoku ʻi ho lotoʻā ʻoua naʻa ke liʻaki ia; he ʻoku ʻikai hano vahe pe tofiʻa mo kimoutolu.
28 Naar tre Aar ere til Ende, skal du udføre hele Tienden af din Afgrøde i samme Aar, og den skal du lade blive inden dine Porte.
“ʻI he ngataʻanga ʻo hono tolu taʻu, te ke ʻomi ʻae vahe hongofulu kotoa pē kuo tupu kiate koe ʻi he taʻu ko ia, pea te ke fokotuʻu ia ʻi ho lotoʻā:
29 Saa skal Leviten komme, fordi han har ingen Del eller Arv med dig, og den fremmede og den faderløse og Enken, som ere inden dine Porte, og de skulle æde og mættes, paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gerning, som du skal gøre.
Pea ko e Livai, (koe meʻa ʻi he ʻikai hano vāhenga pe tofiʻa fakataha mo koe, ) mo e muli, mo e tamai mate, mo e uitou, ʻaia ʻoku ʻi ho ngaahi lotoʻā, ʻe haʻu ia, ʻo kai pea fiemālie; koeʻuhi ke tāpuakiʻi koe ʻe Sihova ko ho ʻOtua ʻi he ngaahi ngāue kotoa pē ʻa ho nima ʻaia ʻoku ke fai.
