5 Mosebog 14

1 Iere Herren eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder selv eller rage eder imellem eders Øjne for en død.

I er Herrens, eders Guds barn; I skal ikke skjære eder i eders kjøtt og ikke rake eder skallet over pannen av sorg over en avdød;

2 Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig har Herren udvalgt at være ham et Ejendomsfolk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.

for et hellig folk er du for Herren din Gud, og dig har Herren utvalgt av alle de folk som er på jorden, til å være ham et eiendomsfolk.

3 Du skal ikke æde noget, som er vederstyggeligt.

Du skal ikke ete noget som er en vederstyggelighet.

4 Disse ere de Dyr, som I maa æde: Okse, Lam af Faarene og Kid af Gederne;

Dette er de firføtte dyr som I kan ete: oksen, fåret og gjeten,

5 Hjort og Raa og Bøffel og Stenbuk og Daadyr og Urnød og Stenged.

hjorten og rådyret og dådyret og stenbukken og fjellgjeten og villoksen og villgjeten.

6 Og alt Kvæg, som har Klove, og som har de tvende Klove kløvede, og som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maa I æde.

Alle de firføtte dyr som har klover og har dem tvekløvd helt igjennem, og som tygger drøv, dem kan I ete.

7 Dog dette maa I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have helt adskilte Klove: Kamelen og Haren og Kaninen; thi de tygge Drøv, men skille dog ikke Kloven ad, de skulle være eder urene;

Det er bare disse I ikke skal ete blandt dem som tygger drøv, og blandt dem som har klover som er kløvd helt igjennem: kamelen og haren og fjellgrevlingen, for de tygger vel drøv, men har ikke klover, de skal være urene for eder,

8 og Svinet, thi det har Klove, men tygger ikke Drøv, det skal være eder urent; I skulle ikke æde af deres Kød og ikke røre ved deres Aadsel.

og svinet, for det har vel klover, men tygger ikke drøv, det skal være urent for eder. Av disse dyrs kjøtt skal I ikke ete, og ved deres døde kropper skal I ikke røre.

9 Dette maa I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finne og Skæl, maa I æde.

Dette kan I ete av alt det som er i vannet: Alt det som har finner og skjell, kan I ete;

10 Men alt det, som ikke har Finne og Skæl, maa I ikke æde; det er eder urent.

men alt det som ikke har finner og skjell, skal I ikke ete, det skal være urent for eder.

11 I maa æde hver ren Fugl.

Alle rene fugler kan I ete;

12 Men disse ere de, som I ikke maa æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen

men disse fugler skal I ikke ete: landørnen og havørnen og fiskeørnen

13 og Kragen og Skaden og Glenten med dens Arter

og kråken og falken, og glenten efter sine arter,

14 og alle Ravne med deres Arter

og alle ravnene efter sine arter,

15 og Strudsen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med dens Arter,

og strutsen og gjøken og måken, og høken efter sine arter,

16 Falken og Hornuglen og Viben

kattuglen og hubroen og nattravnen

17 og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren

og pelikanen og gribben og dykkeren

18 og Storken og Hejren med dens Arter og Urhanen og Aftenbakken.

og storken, og heiren efter sine arter, og hærfuglen og flaggermusen.

19 Og alt flyvende Vrimmel, det skal være eder urent, de skulle ikke ædes.

Alt kryp som har vinger, skal være urent for eder, det skal I ikke ete.

20 I maa æde hver ren Fugl.

Men alt flyvende som er rent, kan I ete.

21 I maa ikke æde noget Aadsel; du kan give det til den fremmede, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælge den fremmede det; thi du er Herren din Gud et helligt Folk. Du skal ikke koge et Kid i sin Moders Mælk.

I skal ikke ete noget selvdødt dyr; du kan gi det til den fremmede som bor hos dig, forat han kan ete det, eller du kan selge det til en utlending; for et hellig folk er du for Herren din Gud. Du skal ikke koke et kje i dets mors melk.

22 Du skal tiende af al din Sæds Grøde, som fremkommer af Marken hvert Aar.

Du skal gi tiende av all din avgrøde, av sæden som vokser på marken år for år.

23 Og du skal æde for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som han udvælger til der at lade sit Navn bo, Tienden af dit Korn, din nye Vin og din Olie og de førstefødte af dit store Kvæg og af dit smaa Kvæg, at du maa lære at frygte Herren din Gud alle Dage.

Og for Herrens, din Guds åsyn, på det sted han utvelger til å la sitt navn bo der, skal du ete tienden av ditt korn og din most og din olje og det førstefødte av ditt storfe og av ditt småfe, forat du kan lære å frykte Herren din Gud alle dager.

24 Men naar Vejen er dig for lang, at du ikke formaar at bære det derhen, fordi det Sted er for langt fra dig, som Herren din Gud har udvalgt til der at sætte sit Navn, naar Herren din Gud velsigner dig:

Men hvis veien er dig for lang, så du ikke makter å føre det dit, fordi det sted Herren din Gud utvelger til å la sitt navn bo der, er for langt borte fra dig, og har Herren din Gud velsignet dig rikelig,

25 Saa skal du sælge det for Penge og tage Pengene i din Haand og gaa til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.

så kan du selge det for penger, og pengene skal du knytte inn i et plagg og ta dem med dig til det sted som Herren din Gud utvelger.

26 Og du skal give samme Penge ud for alt, hvad din Sjæl har Lyst til af stort Kvæg og af smaat Kvæg, af Vin og af stærk Drik, eller for alt, som din Sjæl begærer af dig; og du skal æde det for Herren din Guds Ansigt og være glad, du og dit Hus.

For disse penger skal du så kjøpe alt hvad du har lyst til, storfe og småfe og vin og sterk drikk - alt det ditt hjerte attrår - og du skal ete det der for Herrens, din Guds åsyn og være glad, du og ditt hus.

27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han har ingen Del eller Arv med dig.

Og levitten som bor hos dig, må du ikke glemme; for han har ingen del eller arv med dig.

28 Naar tre Aar ere til Ende, skal du udføre hele Tienden af din Afgrøde i samme Aar, og den skal du lade blive inden dine Porte.

Hvert tredje år skal du legge til side hele tienden av din avling i det år og opsamle den i dine byer,

29 Saa skal Leviten komme, fordi han har ingen Del eller Arv med dig, og den fremmede og den faderløse og Enken, som ere inden dine Porte, og de skulle æde og mættes, paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gerning, som du skal gøre.

og så skal levitten komme - for han har ingen del eller arv med dig - og den fremmede og den farløse og enken som bor hos dig, og de skal ete og bli mette, forat Herren din Gud må velsigne dig i alt det arbeid du tar dig fore.