5 Mosebog 14
1 Iere Herren eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder selv eller rage eder imellem eders Øjne for en død.
Nangmouh teh, BAWIPA Cathut e ca lah na o awh. Kadoutnaw hanelah na tak na kâbouk mahoeh. Na mitmuen hai na ngaw mahoeh.
2 Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig har Herren udvalgt at være ham et Ejendomsfolk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
Nangmouh teh BAWIPA Cathut hanelah kathounge miphun lah na o awh. BAWIPA ni talai van dawk kaawm e miphun pueng hlakvah, ama ni tawn e miphun lah na o awh nahanelah nangmouh na rawi awh toe.
3 Du skal ikke æde noget, som er vederstyggeligt.
Panuetkatho e na cat mahoeh.
4 Disse ere de Dyr, som I maa æde: Okse, Lam af Faarene og Kid af Gederne;
Na ca hane saringnaw teh, maito, tu, hmae,
5 Hjort og Raa og Bøffel og Stenbuk og Daadyr og Urnød og Stenged.
sakhi, sazuk, saya, atha, savi, kahrawngmaito, mon dawk e tu ti e
6 Og alt Kvæg, som har Klove, og som har de tvende Klove kløvede, og som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maa I æde.
khoksamen samka ni teh a thepkaai e pueng teh na ca thai awh.
7 Dog dette maa I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have helt adskilte Klove: Kamelen og Haren og Kaninen; thi de tygge Drøv, men skille dog ikke Kloven ad, de skulle være eder urene;
Hatei, a thepkaai niteh, a khoksamen ka samka e naw thung dawk na ca hoeh hane naw teh, kalauk, saveh, cahi, naw heh athepai eiteh, a khoksamen a samka hoeh dawkvah kakhin e lah ao.
8 og Svinet, thi det har Klove, men tygger ikke Drøv, det skal være eder urent; I skulle ikke æde af deres Kød og ikke røre ved deres Aadsel.
Vok teh a khoksamen a samka eiteh, athepai hoeh dawkvah, nangmouh hanelah a khin. a moi na cat awh mahoeh. A ro hai na tek awh mahoeh.
9 Dette maa I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finne og Skæl, maa I æde.
Tui dawk kaawm e naw thung dawk hetnaw heh na ca awh han. A pathuet hoi a lakep kaawm pueng na ca thai awh.
10 Men alt det, som ikke har Finne og Skæl, maa I ikke æde; det er eder urent.
A pathuet hoi a lakep kaawm hoeh e pueng na cat awh mahoeh, nangmouh hanelah a khin.
11 I maa æde hver ren Fugl.
Kathounge tava aphunphun na ca thai awh.
12 Men disse ere de, som I ikke maa æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen
Na ca hoeh hane tavanaw teh, langta, tuilangta, mataw,
13 og Kragen og Skaden og Glenten med dens Arter
masi, ungngang,
14 og alle Ravne med deres Arter
vonga,
15 og Strudsen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med dens Arter,
kalaukva, basairek, batuiling, pingpit,
16 Falken og Hornuglen og Viben
bukbu, kawhna, balengek,
17 og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren
tuicawmpai,
18 og Storken og Hejren med dens Arter og Urhanen og Aftenbakken.
kahrawngcawmpai, bongpi,
19 Og alt flyvende Vrimmel, det skal være eder urent, de skulle ikke ædes.
a rathei a tawn ei, kâva e saring pueng teh nangmouh hanelah a thoung hoeh dawkvah, na cat awh mahoeh.
20 I maa æde hver ren Fugl.
Kathounge tava pueng na ca thai awh.
21 I maa ikke æde noget Aadsel; du kan give det til den fremmede, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælge den fremmede det; thi du er Herren din Gud et helligt Folk. Du skal ikke koge et Kid i sin Moders Mælk.
A mahmawk kadout e moi na cat mahoeh. Na tengonaw ni a ca hanelah na poe han. Hoehpawiteh, ramlouk e tami longkha thung kaawmnaw koe na yo han. Nangmouh teh nangmae BAWIPA Cathut hanelah kathounge miphun lah na o awh. Hmaeca hah a manu e sanutui hoi mek na thawng mahoeh.
22 Du skal tiende af al din Sæds Grøde, som fremkommer af Marken hvert Aar.
Kum tangkuem na law dawk hoi ka tâcawt e pueng pung hra pung touh na kapek awh han.
23 Og du skal æde for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som han udvælger til der at lade sit Navn bo, Tienden af dit Korn, din nye Vin og din Olie og de førstefødte af dit store Kvæg og af dit smaa Kvæg, at du maa lære at frygte Herren din Gud alle Dage.
Nangmae BAWIPA Cathut ni a min ao nahanelah a rawi e hmuen koe cakang, misurtui, satui hoi tuhu, maitohu naw dawk e camin pung hra pung touh hah a hmalah na ca awh han.
24 Men naar Vejen er dig for lang, at du ikke formaar at bære det derhen, fordi det Sted er for langt fra dig, som Herren din Gud har udvalgt til der at sætte sit Navn, naar Herren din Gud velsigner dig:
Nangmae BAWIPA Cathut ni yawhawi na poe awh torei teh, a min ao nahanelah a rawi e hmuen teh, ekvoi ahla dawkvah, pung hra pung touh na phawt thai awh hoeh pawiteh,
25 Saa skal du sælge det for Penge og tage Pengene i din Haand og gaa til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.
hote hno hah na yo vaiteh, tangka na sin vaiteh, na BAWIPA Cathut ni a rawi e hmuen koe na cei vaiteh,
26 Og du skal give samme Penge ud for alt, hvad din Sjæl har Lyst til af stort Kvæg og af smaat Kvæg, af Vin og af stærk Drik, eller for alt, som din Sjæl begærer af dig; og du skal æde det for Herren din Guds Ansigt og være glad, du og dit Hus.
ca han na ngai e patetlah maito, tu, misurtui, yamu tie ca han na ngai e pueng hah na ran vaiteh, BAWIPA Cathut e hmalah, na imthung abuemlahoi na ca awh vaiteh, kanawm lah na o awh han.
27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han har ingen Del eller Arv med dig.
Hatei, nangmae longkha thung kaawm e Levih miphunnaw teh, a ham awm hoeh, râw hai ao hoeh dawkvah, na hnoun awh mahoeh.
28 Naar tre Aar ere til Ende, skal du udføre hele Tienden af din Afgrøde i samme Aar, og den skal du lade blive inden dine Porte.
A kum thum dawk na hmu awh e pueng hah pung hra pung touh na tâcokhai awh vaiteh, khothung longkha vah na pâkueng awh han.
29 Saa skal Leviten komme, fordi han har ingen Del eller Arv med dig, og den fremmede og den faderløse og Enken, som ere inden dine Porte, og de skulle æde og mættes, paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gerning, som du skal gøre.
Nangmouh koe kaawm e ham kaawm hoeh e, râw kaawm hoeh e Levihnaw koe kaawm van e Jentelnaw, naranaw, na longkha thung kaawm e lahmainaw a tho awh vaiteh, a ca awh han. Hottelah na sak pawiteh, nangmae BAWIPA Cathut ni na sak e pueng dawk yawhawi na poe awh han.
