5 Mosebog 14
1 Iere Herren eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder selv eller rage eder imellem eders Øjne for en død.
Nangcae loe na Angraeng Sithaw ih caa ah na oh o; kadueh kami hanah, ngan to aat hmah loe, na mik salak ih hma sam doeh aat hmah.
2 Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig har Herren udvalgt at være ham et Ejendomsfolk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
Nangcae loe na Angraeng Sithaw han ciimcai kami ah na oh o; long kaminawk boih thungah, Angraeng mah angmah ih kami ah suek hanah, nangcae to qoih boeh.
3 Du skal ikke æde noget, som er vederstyggeligt.
Panuet thok hmuen kawbaktih doeh caa hmah.
4 Disse ere de Dyr, som I maa æde: Okse, Lam af Faarene og Kid af Gederne;
Na caak han ih moinawk loe maitaw, tuu hoi maeh,
5 Hjort og Raa og Bøffel og Stenbuk og Daadyr og Urnød og Stenged.
Tasuk, tasuk kalen, sakhi, sathar, taw ih maeh, saza hoi mae nui ih tuunawk,
6 Og alt Kvæg, som har Klove, og som har de tvende Klove kløvede, og som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maa I æde.
moi thungah a khokpadae hnetto kangbawk, rawkcak pathok thaih moinawk to caa oh.
7 Dog dette maa I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have helt adskilte Klove: Kamelen og Haren og Kaninen; thi de tygge Drøv, men skille dog ikke Kloven ad, de skulle være eder urene;
Rawkcak loe pathok thaih, toe khokpadae kangbawk moi thungah, kaengkuu hrang, saveh hoi kanghmong thlungkhaw thungah kaom moinawk to caa o hmah; to moinawk loe rawkcak pathok o thaih, toe a khok hnetto angbawk ai pongah, nangcae hanah ciim ai.
8 og Svinet, thi det har Klove, men tygger ikke Drøv, det skal være eder urent; I skulle ikke æde af deres Kød og ikke røre ved deres Aadsel.
Ok loe a khok hnetto angbawk, toe rawkcak pathok ai pongah, nangcae han ciim ai; a moi to caa o hmah, kadueh qok doeh sui o hmah.
9 Dette maa I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finne og Skæl, maa I æde.
Tui thungah kaom moinawk boih thungah, pakhraeh hoi ahlip kaom tanganawk to caa oh.
10 Men alt det, som ikke har Finne og Skæl, maa I ikke æde; det er eder urent.
Toe pakhraeh hoi ahlip kaom ai tanganawk to loe caa o hmah; nangcae han ciim ai.
11 I maa æde hver ren Fugl.
Kaciim tavaanawk to na caak o boih thaih.
12 Men disse ere de, som I ikke maa æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen
Toe tahmu, tahmu prawn, moi caa kamnum tahmu prawnnawk,
13 og Kragen og Skaden og Glenten med dens Arter
tahmu, masih hoi tahmu congcanawk boih,
14 og alle Ravne med deres Arter
pangaah tavaanawk boih,
15 og Strudsen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med dens Arter,
bukbuh, tahnongsawk tui tavaa, aqum ah tavaa kacop thaih tahmunawk,
16 Falken og Hornuglen og Viben
kathoeng hoi kalen bukbuh tavaa boih, tahnongsawk tui tavaanawk,
17 og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren
praezaek ih bukbuh, tanga kacaa tahmu, tahnong ah rawkcak patunghaih kaom tavaanawk,
18 og Storken og Hejren med dens Arter og Urhanen og Aftenbakken.
tahmawh sawk tui tavaa, akhok sawk moe, tahnong angkawn tavaa hoi pungpihnawk to caa o hmah.
19 Og alt flyvende Vrimmel, det skal være eder urent, de skulle ikke ædes.
Pakhraeh kaom, kavak hinghaih tawn hmuennawk loe nangcae han ciim ai pongah caa o hmah.
20 I maa æde hver ren Fugl.
Toe kaciim tavaanawk boih to caa oh.
21 I maa ikke æde noget Aadsel; du kan give det til den fremmede, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælge den fremmede det; thi du er Herren din Gud et helligt Folk. Du skal ikke koge et Kid i sin Moders Mælk.
Nangcae loe na Angraeng Sithaw han ciimcai kami ah na oh o pongah, kadueh qok to caa o hmah; na vangpui thungah kaom angvin caak hanah paek oh; to tih ai boeh loe kalah kaminawk khaeah zaw oh; maeh caa loe amno ih tahnutui hoiah nawnto thong o hmah.
22 Du skal tiende af al din Sæds Grøde, som fremkommer af Marken hvert Aar.
Na lawk thung hoi saning kruek tacawt thingthai qumponawk to, hato thungah maeto paek oh.
23 Og du skal æde for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som han udvælger til der at lade sit Navn bo, Tienden af dit Korn, din nye Vin og din Olie og de førstefødte af dit store Kvæg og af dit smaa Kvæg, at du maa lære at frygte Herren din Gud alle Dage.
Hato thungah maeto paek ih cang, misrutui hoi situi, tapen tangsuek maitawnawk hoi tuucaanawk to, angmah ih ahmin ohsak hanah, a qoih ih ahmuen ah na Angraeng Sithaw hmaa ah caa oh; to tiah na sak o nahaeloe, na Angraeng Sithaw to dungzan ah zit hanah nam tuk o thai tih.
24 Men naar Vejen er dig for lang, at du ikke formaar at bære det derhen, fordi det Sted er for langt fra dig, som Herren din Gud har udvalgt til der at sætte sit Navn, naar Herren din Gud velsigner dig:
Na Angraeng Sithaw mah tahamhoihaih paek naah, Angraeng angmah ih ahmin to suek hanah, qoih ih ahmuen loe angthla parai pongah, hato thungah maeto na sin o thai ai nahaeloe,
25 Saa skal du sælge det for Penge og tage Pengene i din Haand og gaa til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.
hato thungah maeto paek ih hmuen to phoisa hoiah zaw oh; phoisa to sin oh loe, na Angraeng Sithaw mah qoih ih ahmuen ah caeh oh;
26 Og du skal give samme Penge ud for alt, hvad din Sjæl har Lyst til af stort Kvæg og af smaat Kvæg, af Vin og af stærk Drik, eller for alt, som din Sjæl begærer af dig; og du skal æde det for Herren din Guds Ansigt og være glad, du og dit Hus.
to phoisa hoiah na koeh ih hmuen to qan ah; na caak koeh ih maitaw maw, to tih ai boeh loe tuu caa, to tih ai boeh loe misurtui maw, to tih ai boeh loe kalah naek koi tui maw, to tih ai boeh loe na koeh ih hmuen to na qan pacoengah, nangmacae Angraeng Sithaw hmaa ah, nangmah hoi na imthung takoh boih nawnto caa oh loe, kanawm ah om oh.
27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han har ingen Del eller Arv med dig.
Na vangpui thungah kaom Levinawk loe, nangcae salakah taham tawn o ai moe, qawk doeh toep o ai pongah, nihcae to pahnawt o sut hmah.
28 Naar tre Aar ere til Ende, skal du udføre hele Tienden af din Afgrøde i samme Aar, og den skal du lade blive inden dine Porte.
Saning thumto boeng pacoengah, saning kruek na sin o ih hato thungah maeto loe, nangmacae ih vangpui thungah suem oh;
29 Saa skal Leviten komme, fordi han har ingen Del eller Arv med dig, og den fremmede og den faderløse og Enken, som ere inden dine Porte, og de skulle æde og mættes, paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gerning, som du skal gøre.
to naah nangcae salakah taham katawn ai, qawk doeh toep ai Levinawk, angvinnawk, na vangpui thungah kaom ampa tawn ai kaminawk hoi lamhmainawk angzo o ueloe, zok kamhah ah caa o tih; to tiah na sak o nahaeloe, na Angraeng Sithaw mah na ban hoiah sak ih hmuennawk boih ah tahamhoihaih paek tih.
