< 5 Mosebog 13 >
1 Naar en Profet eller en, som drømmer en Drøm, staar op midt iblandt eder og giver dig et Tegn eller et Under,
“Kapau ʻoku tupu hake meiate kimoutolu ha taha ʻoku kikite, pe ko e tokotaha ʻoku misi ʻae ngaahi misi, pea tuku kiate koe ha fakaʻilonga pe ha meʻa fakaofo,
2 og det Tegn eller det Under, som han sagde til dig, sker, og han siger: Lader os gaa efter andre Guder, som du ikke kendte, og lader os tjene dem:
Pea ʻe hoko ʻae fakaʻilonga pe ko e meʻa fakaofo ʻaia naʻa ne lea ki ai, pea pehē ʻe ia, Ketau ʻalu ʻo muimui ʻi he ngaahi ʻotua kehe, ʻaia naʻe ʻikai te ke ʻilo, pea ketau tauhi ʻakinautolu;
3 Da skal du ikke lyde denne Profets Ord eller den, som drømte den Drøm; thi Herren eders Gud forsøger eder, at han vil fornemme, om I elske Herren eders Gud i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl.
ʻOua naʻa ke tokanga ki he lea ʻae kikite ko ia, pe ko e tokotaha ko ia ʻoku misi ʻae ngaahi misi: he ʻoku ʻahiʻahiʻi ʻakimoutolu ʻe Sihova ko homou ʻOtua, ke ʻilo pe te mou ʻofa kia Sihova ko homou ʻOtua ʻaki homou loto kotoa mo homou laumālie kotoa:
4 I skulle vandre efter Herren eders Gud og frygte ham og holde hans Bud og høre hans Røst og tjene ham og hænge ved ham.
Ke mou muimui ʻia Sihova ko homou ʻOtua, pea manavahē kiate ia, pea tauhi ʻene ngaahi fekau, pea fai talangofua ki hono leʻo, pea ke mou tauhi ia, pea pikitai kiate ia.
5 Men denne Profet eller den, som drømte den Drøm, skal dødes, fordi han har talet for Afvigelse fra Herren eders Gud, som udførte eder af Ægyptens Land og forløste eder af Trælles Hus, og fordi han vilde føre dig bort fra den Vej, som Herren din Gud har befalet dig at vandre paa; og du skal borttage den onde af din Midte.
Pea ko e kikite ko ia, pe ko e tokotaha ʻoku misi ʻae ngaahi misi ko ia, ʻe tāmateʻi ia; ko e meʻa ʻi heʻene lea ke fakatafoki ʻakimoutolu meia Sihova ko homou ʻOtua, ʻaia naʻa ne ʻomi ʻakimoutolu mei he fonua ko ʻIsipite, ʻo ne huhuʻi ʻakimoutolu mei he fale fakapōpula, ke fakahēʻi koe mei he hala ʻaia naʻe fekau ʻe Sihova ko ho ʻOtua ke ke ʻalu ai. Pea ʻe pehē pe hoʻo tukuange ʻae kovi meiate koe.
6 Naar din Broder, din Moders Søn, eller din Søn eller din Datter eller din Hustru i din Arm eller din Ven, der er som din egen Sjæl, tilskynder dig i Løndom og siger: Lader os gaa og tjene andre Guder, som du og dine Fædre ikke kendte,
“Kapau ʻoku fakahekeheke fakafufū kiate koe ʻe ho tokoua, ko e tama ʻa hoʻo faʻē, pē ko ho foha, pē ko ho ʻofefine, pē ko e uaifi ʻo ho fatafata, pe ko ho kaumeʻa ʻaia ʻoku tatau mo ho laumālie ʻoʻou, ʻo pehē, ‘Ke ta ō ʻo tauhi ʻotua kehe,’ ʻaia naʻe ʻikai te ke ʻiloʻi, ʻe koe, pe ʻe hoʻo ngaahi tamai;
7 af Folkenes Guder, som ere rundt omkring eder, hvad enten de ere nær ved dig eller ere langt fra dig, fra Jordens ene Ende og til Jordens anden Ende:
ʻI he ngaahi ʻotua ʻoe kakai ʻaia ʻoku nofo takatakai ʻiate kimoutolu pe ʻoku [nau ]ofi kiate koe, pe ʻoku mamaʻo atu ʻiate koe, mei he ngataʻanga ʻe taha ʻo māmani ʻo aʻu atu ki he ngataʻanga ʻe taha;
8 Da samtyk ikke med ham, og hør ham ikke; og dit Øje skal ikke spare ham, og du skal ikke skaane ham og ej skjule ham.
ʻOua naʻa ke tui kiate ia, pe fie tokanga ki ai; pea ke ʻoua naʻa ʻofa ho mata kiate ia, pea ʻoua naʻa ke mamae ki ai, pea ʻoua naʻa ke fufū ia:
9 Men du skal slaa ham ihjel, din Haand skal være den første paa ham til at give ham Døden, og til sidst alt Folkets Haand.
Ka ke tāmateʻi moʻoni ia; ʻe tomuʻa hoko ho nima kiate ia ke tāmateʻi ia, pea toki hoko ki ai ʻae nima ʻoe kakai kotoa pē.
10 Og du skal stene ham med Stene, og han skal dø; thi han søgte at drage dig fra Herren din Gud, som udførte dig af Ægyptens Land, af Trælles Hus;
Pea te ke tolongaki ʻaki ia ʻae maka, ke ne mate; ko e meʻa ʻi heʻene ʻahiʻahi ke fakahēʻi koe meia Sihova ko ho ʻOtua, ʻaia naʻa ne ʻomi koe mei he fonua ko ʻIsipite, mei he fale ʻoe pōpula.
11 paa det at hele Israel maa høre det og frygte og ikke blive ved at gøre efter denne onde Handel midt iblandt eder.
Pea ʻe fanongo ki ai ʻa ʻIsileli kotoa pē, pea manavahē, pea ʻe ʻikai toe fai ha angakovi pehē ʻiate kimoutolu.
12 Om du hører i en af dine Stæder, som Herren din Gud giver dig at bo udi, at man siger:
“Kapau te ke fanongo ki he talanoa ʻi ha kolo ʻe taha, ʻaia kuo foaki ʻe Sihova kiate koe ke ke nofo ai, ʻo pehē,
13 Der er nogle Mænd, Belials Børn, udgangne af din Midte, og de forføre deres Stads Indbyggere og sige: Lader os gaa og tjene andre Guder, som I ikke kendte:
Ko e kau tangata niʻihi, ko e fānau ʻae kovi, kuo ʻalu ʻiate kimoutolu, pea kuo nau fakahēʻi ʻae kakai ʻo ʻenau kolo, ʻo pehē, ‘Ke tau ō ʻo tauhi ʻae ngaahi ʻotua kehe,’ ʻaia naʻe ʻikai te mou ʻilo;
14 Da skal du ransage og udforske og spørge flitteligen; og se, er det Sandhed, er det Ord vist, at denne Vederstyggelighed er sket midt iblandt eder:
Te ke toki fehuʻi koe, ʻo faʻa ʻeke, fehuʻi fakapapau; pea vakai, kapau ʻoku moʻoni, pea kuo pau ʻaupito ʻae meʻa ko ia pea kuo fai ʻae meʻa kovi lahi ko ia ʻiate kimoutolu;
15 Da skal du slaa Indbyggerne i den samme Stad med skarpe Sværd; du skal ødelægge den, og alt det, som er i den, og dens Kvæg med skarpe Sværd;
Ko e moʻoni te ke teʻia ʻae kakai ʻoe kolo ko ia ʻaki ʻae mata ʻoe heletā, ʻo fakaʻauha ʻaupito ia, mo ia kotoa pē ʻoku ʻi ai, mo e ngaahi fanga manu ʻoku ʻi ai, ʻaki ʻae mata ʻoe heletā.
16 og du skal samle alt Byttet af den midt paa dens Gade og opbrænde det med Ild, baade Staden og alt Byttet af den, altsammen for Herren din Gud; og den skal være en Dynge evindelig, den skal ikke bygges ydermere.
Pea te ke tānaki hono vete kotoa pē ki he loto hala motuʻa, pea ke tutu ʻaki ʻae afi ʻae kolo ko ia, pea mo e vete kotoa pē ʻo ia, koeʻuhi ko Sihova ko ho ʻOtua: ka ʻe hoko ia ko e tafungofunga pe ʻo taʻengata; ʻe ʻikai toe langa ia.
17 Og lad intet af det bandlyste hænge ved din Haand, at Herren maa afvendes fra sin strenge Vrede og skænke dig Barmhjertighed og forbarme sig over dig og mangfoldiggøre dig, ligesom han har tilsvoret dine Fædre.
“Pea ke ʻoua naʻa hiki ki homou nima ha meʻa siʻi ʻi he ngaahi meʻa fakamalaʻia, koeʻuhi ke tafoki ʻa Sihova mei hono lahi fau ʻo hono houhau, pea fakahā ʻae ʻaloʻofa kiate koe, pea manavaʻofa kiate koe, pea fakatokolahi koe, ʻo hangē ko ʻene fuakava ki hoʻo ngaahi tamai;
18 Thi du har hørt Herren din Guds Røst, at du skal holde alle hans Bud, som jeg befaler dig i Dag, at du skal gøre det, som ret er for Herren din Guds Øjne.
ʻOka ke ka tokanga ki he leʻo ʻo Sihova ko ho ʻOtua, ke tauhi ʻene ngaahi fekau kotoa pē ʻaia ʻoku ou fekau kiate koe he ʻaho ni, ke fai ʻaia ʻoku totonu ʻi he ʻao ʻo Sihova ko ho ʻOtua.