5 Mosebog 11

1 Og du skal elske Herren din Gud og tage Vare paa, hvad han vil have varetaget, og paa hans Skikke og hans Befalinger og hans Bud, alle Dage.

Selanjutnya Musa mengajar umat Israel, “Kasihilah TUHAN Allahmu dan taatilah selalu semua perintah, ketetapan, dan hukum-Nya.

2 Og I skulle kende i Dag — thi jeg taler ikke med eders Børn, som ikke kende, og som ikke have set det — Herren eders Guds Tugtelse, hans Storhed, hans stærke Haand og hans udrakte Arm

Ingatlah bahwa anak-anak kalian belum mengalami semua hal yang sudah kalian saksikan, yaitu bagaimana TUHAN berkali-kali mendidikmu melalui keagungan dan kuasa-Nya.

3 og hans Tegn og hans Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten paa Farao, Kongen i Ægypten, og paa alt hans Land;

Mereka tidak melihat ketika Dia melakukan keajaiban-keajaiban terhadap raja Mesir dan negerinya.

4 og hvad han gjorde paa Ægypternes Hær, paa deres Heste og paa deres Vogne, der han lod Vandet i det røde Hav flyde over dem, medens de forfulgte eder, og Herren lod dem omkomme indtil denne Dag;

Anak-anak kalian tidak melihat bagaimana Dia memusnahkan pasukan Mesir beserta semua kuda dan kereta perang mereka dengan menenggelamkan para tentara itu di Laut Merah sewaktu mereka mengejar kita.

5 og hvad han har gjort ved eder i Ørken, indtil I ere komne til dette Sted;

Anak-anakmu tidak melihat apa yang Dia lakukan untuk kalian di padang belantara sampai kalian tiba di sini.

6 og hvad han gjorde ved Dathan og Abiram, Sønner af Eliab, Rubens Søn, at Jorden oplod sin Mund og opslugte dem og deres Huse og deres Telte og alle Ting, som fulgte med dem, midt iblandt hele Israel.

Mereka tidak melihat apa yang Dia lakukan terhadap Datan dan Abiram, anak-anak Eliab dari suku Ruben, bagaimana di tengah-tengah perkemahan umat Israel, tanah terbelah lalu menelan mereka bersama keluarga dan para hamba mereka, juga kemah-kemah dan ternak milik mereka.

7 Thi eders Øjne have set alle Herrens store Gerninger, som han har gjort.

Tetapi justru kalianlah yang menyaksikan hal-hal dahsyat yang TUHAN lakukan itu dengan matamu sendiri!

8 Derfor skulle I holde alle de Bud, som jeg byder dig i Dag, at I maa blive stærke og komme ind og eje Landet, som I drage over til for at eje det,

“Karena itu, taatilah semua perintah yang sedang saya ajarkan lagi kepada kamu semua, agar kalian menjadi kuat dan bisa menyeberangi sungai Yordan lalu menduduki negeri yang akan kalian masuki,

9 og at I maa forlænge eders Dage i det Land, hvilket Herren tilsvor eders Fædre at give dem og deres Sæd, et Land, som flyder med Mælk og Honning.

dan supaya kalian bisa tetap hidup di negeri yang sudah TUHAN janjikan dengan bersumpah kepada nenek moyang kita. Dia sudah berjanji untuk memberikan negeri itu kepada mereka dan keturunan mereka— sebuah negeri yang kaya dan subur.

10 Thi det Land, som du kommer hen til for at eje det, er ikke som Ægyptens Land, som I ere dragne ud fra, hvor du saaede din Sæd og maatte selv gaa og vande den som en Urtehave.

Negeri yang akan kalian masuki dan duduki tidak seperti Mesir, tempat tinggalmu dahulu. Di sana, sesudah menanam benih di ladang, kalian harus bekerja keras untuk mengairinya.

11 Men det Land, som I drage over til for at eje det, er et Land med Bjerge og Dale, det drikker Vand af Himmelens Regn,

Tetapi di negeri yang akan kalian duduki terdapat bukit-bukit dan lembah-lembah, dan di sana hujan sering turun.

12 et Land, som Herren din Gud har nøje Agt paa; Herren din Guds Øjne se stedse derpaa fra Aarets Begyndelse og indtil Aarets Ende.

TUHAN Allahmu selalu memelihara negeri itu dan memperhatikannya sepanjang tahun.

13 Og det skal ske, dersom I høre mine Bud, som jeg byder eder i Dag, at elske Herren eders Gud og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl:

“Jika kamu sekalian mematuhi perintah yang saya ajarkan hari ini, yaitu untuk mengasihi TUHAN Allahmu dan menyembah Dia dengan segenap nafas hidupmu,

14 Da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Vin og din Olie.

maka TUHAN akan menurunkan hujan ke atas negerimu pada musimnya, baik sebelum musim tanam maupun menjelang musim panen, sehingga kalian akan memanen gandum-ganduman, buah anggur, dan zaitun dengan berlimpah.

15 Og jeg vil give dit Kvæg Urter paa din Mark, og du skal æde og blive mæt.

TUHAN juga akan menyediakan banyak rumput di ladang-ladangmu untuk makanan kawanan ternakmu. Setiap hari kalian akan makan sampai kenyang.

16 Tager eder i Vare, at eders Hjerte ikke bliver bedaaret, saa at I vige af og tjene andre Guder og tilbede dem,

“Tetapi jagalah hatimu! Jangan sampai kalian meninggalkan TUHAN Allahmu dan menyembah dewa-dewa!

17 saa Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart udryddes fra det gode Land, som Herren giver eder.

Jika kalian melakukan itu, TUHAN akan sangat marah kepada kalian. Dia akan menahan hujan agar tidak turun lagi sehingga ladangmu tidak memberi hasil yang baik. Kalian akan segera mati kelaparan di tanah subur yang TUHAN berikan kepada kalian.

18 Men I skulle lægge disse mine Ord paa eders Hjerte og paa eders Sjæl og binde dem til et Tegn paa eders Haand, at de kunne være til et Spand imellem eders Øjne.

“Jadi, tetaplah merenungkan semua perkataan TUHAN yang saya ajarkan hari ini. Simpanlah semua perintah-Nya dalam hati dan akal pikiranmu. Tuliskanlah perintah-perintah ini dan ikatkanlah pada tanganmu dan pada dahimu agar kalian selalu mengingat perintah-perintah-Nya.

19 Og I skulle lære eders Børn dem ved at tale derom, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op,

Ajarkanlah perintah-perintah ini berulang kali kepada anak-anakmu, baik pada waktu berada di rumah maupun dalam perjalanan, baik waktu beristirahat maupun waktu bekerja.

20 og du skal skrive dem paa Dørstolperne i dit Hus og paa dine Porte;

Tuliskanlah perintah-perintah TUHAN di tiang pintu rumahmu dan pada pintu gerbang kotamu.

21 at eders Dage og eders Børns Dage maa blive mangfoldige i det Land, som Herren tilsvor eders Fædre at give dem, som Himmelens Dage ere over Jorden.

Lakukanlah semua hal ini agar kamu dan keturunanmu boleh tetap tinggal di negeri yang TUHAN janjikan kepada nenek moyang kita untuk diberikan kepada kalian. Hendaklah selama masih ada langit di atas bumi, keturunanmu akan terus menetap di negeri itu.

22 Thi dersom I tage Vare paa alle disse Bud, som jeg byder eder at gøre efter, saa at I elske Herren eders Gud, vandre i alle hans Veje og hænge ved ham:

“Sebab jika kalian semua selalu menaati segala perintah yang saya ajarkan— yaitu mengasihi TUHAN Allahmu, menjalani kehidupan sesuai kehendak-Nya, dan tetap berpegang kepada-Nya—

23 Da skal Herren fordrive alle disse Folk fra eders Ansigt, og I skulle eje større og stærkere Folk, end I selv ere.

maka TUHAN akan mengusir semua bangsa yang ada di hadapan kalian, dan kalian akan menduduki negeri mereka, walaupun bangsa-bangsa itu jauh lebih besar dan lebih kuat daripada kalian.

24 Hvert Sted, som I med eders Fodsaaler skulle træde paa, skal høre eder til: Fra Ørken og Libanon, fra Floden, den Flod Frat, og indtil det yderste Hav skal eders Landemærke være.

Setiap bidang tanah yang kalian injak di negeri itu akan menjadi milikmu. Wilayah kalian akan mulai dari padang belantara di bagian selatan sampai ke Pegunungan Libanon di bagian utara, dan dari sungai Efrat di bagian timur sampai ke Laut Tengah di bagian barat.

25 Der skal ingen Mand kunne staa for eders Ansigt; Herren eders Gud skal lade Rædsel for eder og Frygt for eder komme over alt Landet, som I træde paa, ligesom han har sagt eder.

TUHAN Allahmu akan membuat bangsa-bangsa di negeri itu takut kepada kalian, seperti yang sudah dijanjikan-Nya. Ke daerah mana pun kalian maju, tidak akan ada yang mampu bertahan melawan kalian.

26 Se, jeg lægger i Dag for eders Ansigt Velsignelse og Forbandelse:

“Hai setiap orang Israel, dengarlah baik-baik! Hari ini saya memberitahukan bahwa TUHAN akan memberkatimu atau mengutukmu, tergantung dari pilihanmu sendiri!

27 Velsignelsen, naar I lyde Herren eders Guds Bud, som jeg byder eder i Dag;

Kalian akan diberkati TUHAN Allahmu jika menaati semua perintah yang saya ajarkan hari ini.

28 og Forbandelsen, dersom I ikke lyde Herren eders Guds Bud, men vige fra den Vej, som jeg byder eder i Dag, saa at I vandre efter andre Guder, som I ikke kende.

Tetapi kalian akan dikutuk jika tidak menaati perintah-perintah-Nya, dan jika kalian meninggalkan jalan benar yang saya ajarkan ini dengan menyembah dewa-dewa yang belum pernah disembah oleh bangsa kita.

29 Og det skal ske, naar Herren din Gud fører dig ind i det Land, som du kommer hen til for at eje det, da skal du lyse Velsignelsen paa det Bjerg Garizim og Forbandelsen paa det Bjerg Ebal.

“Ketika TUHAN membawa kalian ke negeri yang akan kalian masuki dan duduki, haruslah kalian mengadakan upacara. Sebagian dari kalian akan berdiri di gunung Gerizim dan sebagian di gunung Ebal. Yang di gunung Gerizim harus mengaminkan ucapan berkat yang diserukan orang Lewi, dan yang di gunung Ebal mengaminkan ucapan kutuk yang diserukan orang Lewi.

30 Ere disse ikke paa hin Side Jordanen bag Vejen imod Solens Nedgang, i Kananiternes Land, som bo paa den slette Mark, tværs over for Gilgal ved More Lund?

(Kedua gunung itu letaknya di sebelah barat sungai Yordan, di daerah lembah Yordan yang masih didiami sebagian bangsa Kanaan pada waktu Musa menyampaikan perintah ini. Letaknya ke arah barat dan tidak jauh dari pohon-pohon yang dianggap keramat di More, dekat kota Gilgal.)

31 Thi I gaa over Jordanen for at komme ind at eje Landet, som Herren eders Gud giver eder; og I skulle eje det og bo i det.

Tidak lama lagi, kalian akan menyeberangi sungai Yordan untuk menduduki negeri yang TUHAN berikan kepada kalian. Sesudah kalian menduduki negeri itu,

32 Saa skulle I tage Vare paa at gøre efter alle de Skikke og Bud, som jeg lægger for eders Ansigt paa denne Dag.

kalian semua harus menaati dengan cermat semua peraturan dan ketetapan yang sedang saya ajarkan kepada kalian hari ini.”