5 Mosebog 11

1 Og du skal elske Herren din Gud og tage Vare paa, hvad han vil have varetaget, og paa hans Skikke og hans Befalinger og hans Bud, alle Dage.

Hatdawkvah, nang teh na BAWIPA na Cathut lungpataw han, kâ na poe e phunglawk, lawkcengnae hoi kâpoelawknaw hah pou na tarawi han.

2 Og I skulle kende i Dag — thi jeg taler ikke med eders Børn, som ikke kende, og som ikke have set det — Herren eders Guds Tugtelse, hans Storhed, hans stærke Haand og hans udrakte Arm

Nange BAWIPA ni na toun awh e hai thoseh, a lentoenae thoseh, a thaonae kut a dâw e thoseh,

3 og hans Tegn og hans Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten paa Farao, Kongen i Ægypten, og paa alt hans Land;

mitnoutnae thoseh, Izip ram dawk, Izip siangpahrang, Faro siangpahrang hoi khocanaw koe a sak e hno hai thoseh,

4 og hvad han gjorde paa Ægypternes Hær, paa deres Heste og paa deres Vogne, der han lod Vandet i det røde Hav flyde over dem, medens de forfulgte eder, og Herren lod dem omkomme indtil denne Dag;

Izip ransanaw lah kaawm e a marang, rangleng lathueng hno a sak e thoseh, nangmouh na ka pâlei e naw hah tuipui paling a ramuk sak teh, sahnin totouh a thei e hai thoseh,

5 og hvad han har gjort ved eder i Ørken, indtil I ere komne til dette Sted;

Hete a hmuen koe na pha totouh, kahrawng vah na kâhei awh navah nangmouh han a sak e hno hai thoseh,

6 og hvad han gjorde ved Dathan og Abiram, Sønner af Eliab, Rubens Søn, at Jorden oplod sin Mund og opslugte dem og deres Huse og deres Telte og alle Ting, som fulgte med dem, midt iblandt hele Israel.

Reuben miphun Eliab capa Dathan hoi Abiram ti koe ka sak e hno hai thoseh, talai ni a ang teh a imthungkhu abuemlah, a rimnaw, a tawnta e hnopainaw hoi Isarelnaw e rahak vah, a payon e thoseh, kahmawt awh hoeh e na canaw koe kai ni ka dei hoeh, hotteh namamouh ni panuek awh.

7 Thi eders Øjne have set alle Herrens store Gerninger, som han har gjort.

BAWIPA ni a sak e hno kalenpoungnaw pueng hah namamouh roeroe ni na hmu awh toe.

8 Derfor skulle I holde alle de Bud, som jeg byder dig i Dag, at I maa blive stærke og komme ind og eje Landet, som I drage over til for at eje det,

Hatdawkvah nangmouh ni na cei awh vaiteh, na coe a hane ram sanutui hoi khoitui a lawngnae ram.

9 og at I maa forlænge eders Dage i det Land, hvilket Herren tilsvor eders Fædre at give dem og deres Sæd, et Land, som flyder med Mælk og Honning.

Na mintoe hoi catounnaw koe poe hane BAWIPA ni lawk a kam e ramnaw dawk, moikasawlah kho na sak a thai nahan, a tu kâ na poe e kâ lawknaw pueng na tarawi a han.

10 Thi det Land, som du kommer hen til for at eje det, er ikke som Ægyptens Land, som I ere dragne ud fra, hvor du saaede din Sæd og maatte selv gaa og vande den som en Urtehave.

Nangmouh ni na cei awh teh na coe a hane ram laikawk patetlah cati ka hei teh khok hoi tui awi e ram nangmouh na tâconae Izip ram hoi kâ van hoeh.

11 Men det Land, som I drage over til for at eje det, er et Land med Bjerge og Dale, det drikker Vand af Himmelens Regn,

Nangmouh ni na cei awh teh na coe awh hane ram teh monnaw, tanghlingnaw hoi a kawi vaiteh, kho ratui hah ka net e ram.

12 et Land, som Herren din Gud har nøje Agt paa; Herren din Guds Øjne se stedse derpaa fra Aarets Begyndelse og indtil Aarets Ende.

BAWIPA cathut ni a khetyawt e kum touh thung a khetyawt e ram doeh.

13 Og det skal ske, dersom I høre mine Bud, som jeg byder eder i Dag, at elske Herren eders Gud og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl:

Nangmae BAWIPA Cathut hah na lungthin abuemlahoi, na hringnae abuem lahoi lungpataw awh. A thaw na tawk awh nahanelah, sahnin kai ni kâ na poe e naw kâpoelawknaw hah na tarawi awh pawiteh,

14 Da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Vin og din Olie.

nangmouh teh cakang, misurtui, satuinaw hah na pâkhueng sak nahanelah, ratui kho, a hnukteng e kho hah nangmae ram ka rak sak han.

15 Og jeg vil give dit Kvæg Urter paa din Mark, og du skal æde og blive mæt.

Kaboumcalah na ca nahan, na saringnaw han remke dawk hram kanaw e ka sai sak han.

16 Tager eder i Vare, at eders Hjerte ikke bliver bedaaret, saa at I vige af og tjene andre Guder og tilbede dem,

Nangmouh teh kahawihoehe koe lah na lungthin na kamlang awh vaiteh, Cathut alouknaw na bawk awh hoeh nahan namamouh kâhruetcuet awh.

17 saa Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart udryddes fra det gode Land, som Herren giver eder.

Hoehpawiteh BAWIPA a lungkhuek vaiteh, khorak laipalah talai dawk a pawhik tâcawt laipalah, kalvan hah a khan han. BAWIPA ni na poe e kahawipoung e ram dawk karangpoung lah na kahmakata awh han.

18 Men I skulle lægge disse mine Ord paa eders Hjerte og paa eders Sjæl og binde dem til et Tegn paa eders Haand, at de kunne være til et Spand imellem eders Øjne.

Hatdawkvah, kai ni ka dei e lawk hah na lung dawk pâkuem nateh, nout nahan na kut dawk nout hanelah na kawm awh vaiteh, na mit rahak e rui patetlah na kawm awh han.

19 Og I skulle lære eders Børn dem ved at tale derom, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op,

Hote lawk hah nangmouh ni im dawk na tahung nah thoseh, lam na cei nahai thoseh, na i na thaw nahai thoseh na dei awh vaiteh, na canaw hai na cangkhai awh han.

20 og du skal skrive dem paa Dørstolperne i dit Hus og paa dine Porte;

Im takhang dawk hai thoseh, longkha dawk hai thoseh na thut awh han.

21 at eders Dage og eders Børns Dage maa blive mangfoldige i det Land, som Herren tilsvor eders Fædre at give dem, som Himmelens Dage ere over Jorden.

Hottelah na sak awh pawiteh, na mintoenaw ka poe hanelah lawk ka kam e ram dawk nangmae hringnae, na canaw hringnae, kalvan hring sawnae patetlah talai van a hring a saw awh han.

22 Thi dersom I tage Vare paa alle disse Bud, som jeg byder eder at gøre efter, saa at I elske Herren eders Gud, vandre i alle hans Veje og hænge ved ham:

Nangmouh teh namamae BAWIPA Cathut hah lungpatawnae hoi a lamthung dawk na dawn awh vaiteh, BAWIPA dawk na kâhnai thai nahan kai ni lawk na poe e hete kâpoelawk pueng hah tawksak hanlah kâhruetcuet lahoi na tarawi awh pawiteh,

23 Da skal Herren fordrive alle disse Folk fra eders Ansigt, og I skulle eje større og stærkere Folk, end I selv ere.

BAWIPA ni miphunnaw pueng hah nangmae hmalah hoi be pâlei vaiteh, nangmouh hlak athakaawme kapappoung e miphunnaw hah na uk awh han.

24 Hvert Sted, som I med eders Fodsaaler skulle træde paa, skal høre eder til: Fra Ørken og Libanon, fra Floden, den Flod Frat, og indtil det yderste Hav skal eders Landemærke være.

Nangmouh ni na khok hoi na coungroe e pueng namamouh hanlah na la awh vaiteh, kahrawng hoi kamtawng vaiteh, Lebanon mon totouh Euphrates tuipui hoi kamtawng teh, talîpui totouh thoseh, pou kâbet e talai hah nangmae ram lah ao han.

25 Der skal ingen Mand kunne staa for eders Ansigt; Herren eders Gud skal lade Rædsel for eder og Frygt for eder komme over alt Landet, som I træde paa, ligesom han har sagt eder.

Nangmae hmalah apihai kangdout thai mahoeh. Nangmouh ni na coungroe e hmuen dawk kaawm e naw teh, nangmanaw hah na taki awh vaiteh, nangmae BAWIPA Cathut ni, lawk a kam e patetlah a sak han.

26 Se, jeg lægger i Dag for eders Ansigt Velsignelse og Forbandelse:

Khenhaw! Sahnin vah nangmae hmalah yawhawinae hoi thoebonae ka hruek.

27 Velsignelsen, naar I lyde Herren eders Guds Bud, som jeg byder eder i Dag;

Sahnin ka dei e nangmae BAWIPA Cathut e kâpoelawknaw hah na tarawi awh pawiteh, Yawhawi poenae,

28 og Forbandelsen, dersom I ikke lyde Herren eders Guds Bud, men vige fra den Vej, som jeg byder eder i Dag, saa at I vandre efter andre Guder, som I ikke kende.

nangmae BAWIPA Cathut e kâpoelawknaw na tarawi laipalah, sahnin lawk na thui e lamthung dawk hoi na phen awh teh, na panue boihoeh e alouke cathut hah na bawk awh pawiteh, thoebo lah na o awh han.

29 Og det skal ske, naar Herren din Gud fører dig ind i det Land, som du kommer hen til for at eje det, da skal du lyse Velsignelsen paa det Bjerg Garizim og Forbandelsen paa det Bjerg Ebal.

Nangmouh ni na cei awh teh, na coe awh hane ram BAWIPA Cathut ni na kâenkhai awh toteh, yawhawinae teh Gerizim mon dawk na hruek awh vaiteh, thoebonae teh Ebal vah na hruek awh han.

30 Ere disse ikke paa hin Side Jordanen bag Vejen imod Solens Nedgang, i Kananiternes Land, som bo paa den slette Mark, tværs over for Gilgal ved More Lund?

Hote monnaw teh, Jordan tuipui kanîloumlah, Kanaannaw a onae Moreh kathenkungnaw, Gilgal khopui, hoi kâkuen e na ram dawk ao awh nahoehmaw.

31 Thi I gaa over Jordanen for at komme ind at eje Landet, som Herren eders Gud giver eder; og I skulle eje det og bo i det.

Nangmae BAWIPA Cathut ni na poe awh e ram hah na coe awh hanlah, Jordan tuipui namran lah na raka awh vaiteh, hote ram hah na coe awh vaiteh, na o awh han.

32 Saa skulle I tage Vare paa at gøre efter alle de Skikke og Bud, som jeg lægger for eders Ansigt paa denne Dag.

Sahnin nangmae hmalah ka hruek e phunglawk hoi lawkcengnae pueng na hringkhai awh han han.