5 Mosebog 11
1 Og du skal elske Herren din Gud og tage Vare paa, hvad han vil have varetaget, og paa hans Skikke og hans Befalinger og hans Bud, alle Dage.
Nanghon Pakai, Pathen na ngailut diu chule Pakai dan leh thupeh aboncha najui teidiu ahi.
2 Og I skulle kende i Dag — thi jeg taler ikke med eders Børn, som ikke kende, og som ikke have set det — Herren eders Guds Tugtelse, hans Storhed, hans stærke Haand og hans udrakte Arm
Chule nalungthim in haimil hih uvin, ajeh chu keiman nachateu henga thu hichengse Pakaiya kona dan leh thupeh khat jengcha jong ajah uvin kasei pon, amahon Pakai, Pathen loupi le thahatna mu jong amudoh hih laiyuve.
3 og hans Tegn og hans Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten paa Farao, Kongen i Ægypten, og paa alt hans Land;
Pakaiyin Egypt gam Pharaoh henga thil kidang tampi akilahsah in, hinlah amahon hichu amu hih laiyuve.
4 og hvad han gjorde paa Ægypternes Hær, paa deres Heste og paa deres Vogne, der han lod Vandet i det røde Hav flyde over dem, medens de forfulgte eder, og Herren lod dem omkomme indtil denne Dag;
Pakaiyin Egypt galsat miho le asakol kangtalai hou chunga itobanga na-atoh ham ti amu pouvin, chule Egypt miten nahindal laitah uva Twipi San dunga Pakai natoh jong amunai pouvin ahi. Amaho chu Pakaiyin asumang hel tauve.
5 og hvad han har gjort ved eder i Ørken, indtil I ere komne til dette Sted;
Gamthip akon tuni chanin Pakaiyin, ichangeiya nakhohsah uham ti nachateu vin amu nai pouve.
6 og hvad han gjorde ved Dathan og Abiram, Sønner af Eliab, Rubens Søn, at Jorden oplod sin Mund og opslugte dem og deres Huse og deres Telte og alle Ting, som fulgte med dem, midt iblandt hele Israel.
Reuben chilhah, Eliab chapa teni Dathan leh Abiram chunga Pathen natoh jong nachaten amu pouvin ahi. Gamleiset Israel mite chenna aki hoh in, chuin amaho abonchauvin agam hel tauvin; aponbuh hou ahin chule anei leh agou ganchahou, jaonan abonchan amang heltan ahi.
7 Thi eders Øjne have set alle Herrens store Gerninger, som han har gjort.
Hinlah nanghon Pakai natoh ki dang abonchan namu soh kei tauvin ahi.
8 Derfor skulle I holde alle de Bud, som jeg byder dig i Dag, at I maa blive stærke og komme ind og eje Landet, som I drage over til for at eje det,
Hijeh chun chingtheiyun, tunia thupeh chengse aboncha najui kimsoh keidiu ahi. Chutileh na thahat diu nalhunna diu gamsung nalo thei diu ahi.
9 og at I maa forlænge eders Dage i det Land, hvilket Herren tilsvor eders Fædre at give dem og deres Sæd, et Land, som flyder med Mælk og Honning.
Thupeh hi chengse najui uva ahileh Pakaiyin napu napateu khanga peh dinga akitepna gam napeh diu ahi, ajeh chu amaho chilhahten hiche khoiju leh bongnoi lonna gam khu aluodiu ahi.
10 Thi det Land, som du kommer hen til for at eje det, er ikke som Ægyptens Land, som I ere dragne ud fra, hvor du saaede din Sæd og maatte selv gaa og vande den som en Urtehave.
Hiche gam naluodiu khu nahin dalhah’u Egypt gam tobang ahipon, hiche gam leiset achun hon sunga ipi muchi hijongleh aga aphapon ahi.
11 Men det Land, som I drage over til for at eje det, er et Land med Bjerge og Dale, det drikker Vand af Himmelens Regn,
Amavang naluo diu gam hi go jong aneng in, gamphatah ahi.
12 et Land, som Herren din Gud har nøje Agt paa; Herren din Guds Øjne se stedse derpaa fra Aarets Begyndelse og indtil Aarets Ende.
Hiche gam sung pumpi hi Pakaiyin nangho jouse dinga, aphatcha avet kol jing ahi.
13 Og det skal ske, dersom I høre mine Bud, som jeg byder eder i Dag, at elske Herren eders Gud og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl:
Tunia naheng uva ka thupeh chengse najui uva chule Pakai, Pathen kin jing nabol uva ahileh,
14 Da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Vin og din Olie.
Pakaiyin go-nangai chat tenguleh gamsunga go ahin juhsah ding, chule chang khoptup phat ahiteng jongleh go juh atansah ding ahi. Chuteng nanghon louga, lengpithei leh Olive thao nakhop tup diu ahi.
15 Og jeg vil give dit Kvæg Urter paa din Mark, og du skal æde og blive mæt.
Nagan chate diuva anpha tah tah napeh diu chule nanghon nadu chan’u naneh thei diu ahi.
16 Tager eder i Vare, at eders Hjerte ikke bliver bedaaret, saa at I vige af og tjene andre Guder og tilbede dem,
Hinlah chingtheiyun. Na lungthim'u phat mosah hih uvin, ajeh chu Pakai, Pathen akona Pathen dang nabel lo diu ahi.
17 saa Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart udryddes fra det gode Land, som Herren giver eder.
Achuti louva ahileh Pakai lunghanna chun na halvam jeng diu, Pakaiyin vankot akha ding gotwi aum lou teng nanghon ahina banga chang na khop tup thei lou diu ahi. Chuteng hiche gampha muna chu hetman louva na thigam jeng diu ahi.
18 Men I skulle lægge disse mine Ord paa eders Hjerte og paa eders Sjæl og binde dem til et Tegn paa eders Haand, at de kunne være til et Spand imellem eders Øjne.
Hijeh chun ka thupeh chengse hi nalungthim cheh uva koiyun. Na khut uva kibu’uvin chule naluchang uva kop un chutileh imatih chana na haimil lou diu ahi.
19 Og I skulle lære eders Børn dem ved at tale derom, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op,
Na chateu henga na seipeh soh kei diu ahi. Insunga naumpet’u hihen, lam najot pet, imut kon chule nathodoh kon teng ujongleh naseipeh diu ahi.
20 og du skal skrive dem paa Dørstolperne i dit Hus og paa dine Porte;
Thupeh chengse chu kot phung leh kelkot jousea najih diu ahi.
21 at eders Dage og eders Børns Dage maa blive mangfoldige i det Land, som Herren tilsvor eders Fædre at give dem, som Himmelens Dage ere over Jorden.
Chutileh vanthamjol um laisea, Pakaiyin napehnau gamsunga nangho leh na chateu chule na chilhahteu changeiya lung monga na chen diu ahi.
22 Thi dersom I tage Vare paa alle disse Bud, som jeg byder eder at gøre efter, saa at I elske Herren eders Gud, vandre i alle hans Veje og hænge ved ham:
Ka thupeh jouse hi chingthei tah a najui diu ahi. Pakai, Pathen lama nache jing diu, chule hichu natuh chah jing diu,
23 Da skal Herren fordrive alle disse Folk fra eders Ansigt, og I skulle eje større og stærkere Folk, end I selv ere.
Chuteng Pakaiyin namasang uva nam dang jouse ajamsah ding ahi. Amaho athao hat jo jongleh, Pakaiyin agamu nangho khut a apeh doh ding ahi.
24 Hvert Sted, som I med eders Fodsaaler skulle træde paa, skal høre eder til: Fra Ørken og Libanon, fra Floden, den Flod Frat, og indtil det yderste Hav skal eders Landemærke være.
Anneh nakiholna jouseu chu nangho gam hi ding ahi. Chule solam gamkaiya pat lhumlam chan, hichu Euphrate vadung changeiya nalo diu, hiche gamsunga chu koima chan nasuh loh thei lou diu ahi.
25 Der skal ingen Mand kunne staa for eders Ansigt; Herren eders Gud skal lade Rædsel for eder og Frygt for eder komme over alt Landet, som I træde paa, ligesom han har sagt eder.
Pakaiyin kitepna anei banga koimachan ima nalo theilou diu chule na chennau gam jousea lungmonga na chen diu ahi.
26 Se, jeg lægger i Dag for eders Ansigt Velsignelse og Forbandelse:
Vetan, tunin keiman thilni kapeh diu, hichu nanghon khat joh sang nakilhen diu, hichu phat theina leh gao sapna ahi.
27 Velsignelsen, naar I lyde Herren eders Guds Bud, som jeg byder eder i Dag;
Pakai, na Pathen'u thupeh chengse hi na nitsoh keiyuva ahileh, nangho phatthei na chan diu ahi.
28 og Forbandelsen, dersom I ikke lyde Herren eders Guds Bud, men vige fra den Vej, som jeg byder eder i Dag, saa at I vandre efter andre Guder, som I ikke kende.
Hinlah thupeh hichengse hi jui louva, nahsahmoa na koiyuva Pathen akona na kihei manguva, imatih chana nahet khah lou pathen dang kin naboluva ahileh gaosapna nachan teitei diu ahi.
29 Og det skal ske, naar Herren din Gud fører dig ind i det Land, som du kommer hen til for at eje det, da skal du lyse Velsignelsen paa det Bjerg Garizim og Forbandelsen paa det Bjerg Ebal.
Gamsung nalhun tenguleh Pakai, Pathen phattheina Gerizim molsanga naphon doh diu chule gaosapna vang chu Ebal molsang hiding ahi.
30 Ere disse ikke paa hin Side Jordanen bag Vejen imod Solens Nedgang, i Kananiternes Land, som bo paa den slette Mark, tværs over for Gilgal ved More Lund?
Hiche molsang teni hi, lhumlam Jordan phaicham a Canaan mite chenna, Gilgal khopi toh kinai cha, Moreh apat ki gamlha talou ahi.
31 Thi I gaa over Jordanen for at komme ind at eje Landet, som Herren eders Gud giver eder; og I skulle eje det og bo i det.
Ajeh chu nanghon Jordan vadung galkaiya Pakai, Pathen in peh dinga atepsa gam lhung ding nahi tauve. Gamsung nalhun uva, nachen tenguleh,
32 Saa skulle I tage Vare paa at gøre efter alle de Skikke og Bud, som jeg lægger for eders Ansigt paa denne Dag.
tunia keiman kapeh dan jui ding jouse, aboncha najui kimsoh kei diu ahi.
