5 Mosebog 11
1 Og du skal elske Herren din Gud og tage Vare paa, hvad han vil have varetaget, og paa hans Skikke og hans Befalinger og hans Bud, alle Dage.
To pongah na Angraeng Sithaw to palung oh loe, ang thuih o ih loknawk, a zaehhoihaih daannawk, a lokcaekhaihnawk hoi kaaloknawk to pakuem o poe ah.
2 Og I skulle kende i Dag — thi jeg taler ikke med eders Børn, som ikke kende, og som ikke have set det — Herren eders Guds Tugtelse, hans Storhed, hans stærke Haand og hans udrakte Arm
Na Angraeng Sithaw ih thuitaekhaih, lensawkhaih, ban thacakhaih, ban payanghaih,
3 og hans Tegn og hans Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten paa Farao, Kongen i Ægypten, og paa alt hans Land;
A sak ih hmuennawk hoi dawnrai hmuennawk, Izip prae ah, Izip siangpahrang Faro hoi anih ih kaminawk khaeah sak ih hmuennawk,
4 og hvad han gjorde paa Ægypternes Hær, paa deres Heste og paa deres Vogne, der han lod Vandet i det røde Hav flyde over dem, medens de forfulgte eder, og Herren lod dem omkomme indtil denne Dag;
Izip misatuh kaminawk, hrang angthueng kaminawk hoi nihcae ih hrang lakoknawk nuiah sak ih hmuennawk, kawbangah maw nangcae patom kaminawk to kathim tuipui thungah uemsak king, Angraeng mah kawbangah maw nihcae to vaihni khoek to amrosak;
5 og hvad han har gjort ved eder i Ørken, indtil I ere komne til dette Sted;
hae ahmuen ah na pha o ai vop, praezaek ah nam het o nathuem ah, nangcae han a sak ih hmuennawk,
6 og hvad han gjorde ved Dathan og Abiram, Sønner af Eliab, Rubens Søn, at Jorden oplod sin Mund og opslugte dem og deres Huse og deres Telte og alle Ting, som fulgte med dem, midt iblandt hele Israel.
Reuben acaeng, Eliab ih caa hnik, Dathan hoi Abiram khaeah a sak ih hmuennawk, kawbangah maw Israel kaminawk boih hma ah long mah pakha aangh moe, nihnik hoi a imthung takoh boih, a oh hoi haih im hoi a tawnh o ih hmuennawk boih paaeh pae king, tito panoek ai na caanawk khaeah ka thui pae ai; vaihniah to hmuen kawng to na panoek o han oh.
7 Thi eders Øjne have set alle Herrens store Gerninger, som han har gjort.
Angraeng mah sak ih kalen parai hmuennawk to mik hoiah na hnuk o boeh.
8 Derfor skulle I holde alle de Bud, som jeg byder dig i Dag, at I maa blive stærke og komme ind og eje Landet, som I drage over til for at eje det,
To pongah vaihniah kang paek o ih loknawk to pazui o boih ah; to tiah nahaeloe na caeh o moe, qawk ah na toep o han ih prae thungah, thacakhaih hoiah na kun o thai tih;
9 og at I maa forlænge eders Dage i det Land, hvilket Herren tilsvor eders Fædre at give dem og deres Sæd, et Land, som flyder med Mælk og Honning.
Angraeng mah nam saenawk hoi nihcae ih caanawk khaeah paek han lokkam ih prae, tahnutui hoi khoitui longhaih prae thungah, na hinglung sawk o tih.
10 Thi det Land, som du kommer hen til for at eje det, er ikke som Ægyptens Land, som I ere dragne ud fra, hvor du saaede din Sæd og maatte selv gaa og vande den som en Urtehave.
Na caeh o moe, na toep o han ih prae loe, aanmu na haeh o moe, khok hoiah tui na bawh o ih, nang zoh o haih, Izip prae baktiah om ai.
11 Men det Land, som I drage over til for at eje det, er et Land med Bjerge og Dale, det drikker Vand af Himmelens Regn,
Toe na caeh o moe, na toep o han ih prae loe, maesom hoi azawn kapop prae ah oh moe, van ih khotui kanae prae,
12 et Land, som Herren din Gud har nøje Agt paa; Herren din Guds Øjne se stedse derpaa fra Aarets Begyndelse og indtil Aarets Ende.
na Angraeng Sithaw mah saning amtonghaih hoi boeng khoek to khetzawn ih prae ah oh.
13 Og det skal ske, dersom I høre mine Bud, som jeg byder eder i Dag, at elske Herren eders Gud og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl:
Na Angraeng Sithaw to na palung o moe, a tok to na palungthin boih, na hinghaih boih hoiah na sak o pacoengah, vaihniah kang paek o ih lok to kahoih ah na pazui o nahaeloe,
14 Da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Vin og din Olie.
cang maw, misurtui maw, situi maw na tawnh o thai hanah, kakrah hmaloe khotui hoi hnukkhuem khotui to, angmah ih atue phak naah kang zohsak han.
15 Og jeg vil give dit Kvæg Urter paa din Mark, og du skal æde og blive mæt.
Zok kamhah ah na caak o thai hanah, maitaw pacahhaih qam kahing to kang sai o sak han.
16 Tager eder i Vare, at eders Hjerte ikke bliver bedaaret, saa at I vige af og tjene andre Guder og tilbede dem,
Na palungthin to aling moe, loklam amkhraeng ving han ai ah; kalah sithawnawk to bok moe, a tok na sak pae o han ai ah acoe oh;
17 saa Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart udryddes fra det gode Land, som Herren giver eder.
to tih ai nahaeloe Angraeng palungphuihaih nangcae nuiah hmai baktiah kangh ueloe, kho angzoh han ai ah, van thok to kha ving moeng tih; long ah thingthai tacawt mak ai, to naah Angraeng mah paek ih prae thung hoiah karangah nam ro o tih.
18 Men I skulle lægge disse mine Ord paa eders Hjerte og paa eders Sjæl og binde dem til et Tegn paa eders Haand, at de kunne være til et Spand imellem eders Øjne.
To pongah kang thuih o ih loknawk hae na palungthin thungah pakuem oh, na ban ah zaeng oh loe, na mik salak ih lu pataeh ah kom oh.
19 Og I skulle lære eders Børn dem ved at tale derom, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op,
Na caanawk to patuk oh loe, im ah nang hnut o moe, loklam na caeh o naah doeh, na iih moe, nang thawk o naah doeh thui oh.
20 og du skal skrive dem paa Dørstolperne i dit Hus og paa dine Porte;
Na im thok tung ah doeh tarik oh loe, khongkha ah doeh tarik oh.
21 at eders Dage og eders Børns Dage maa blive mangfoldige i det Land, som Herren tilsvor eders Fædre at give dem, som Himmelens Dage ere over Jorden.
To tiah nahaeloe Angraeng mah nam panawk khaeah paek han lokkam ih prae ah, nangcae hoi na caanawk ih hinghaih loe van hinglung sawkhaih baktiah sawk o tih.
22 Thi dersom I tage Vare paa alle disse Bud, som jeg byder eder at gøre efter, saa at I elske Herren eders Gud, vandre i alle hans Veje og hænge ved ham:
Angraeng Sithaw to na palung o; a caehhaih loklam ah na caeh o moe, anih to kacakah na patawn o thai hanah, pazui han kang paek o ih loknawk to acoehaih hoiah na pazui o boih nahaeloe,
23 Da skal Herren fordrive alle disse Folk fra eders Ansigt, og I skulle eje større og stærkere Folk, end I selv ere.
hae kaminawk hae Angraeng mah na hmaa hoiah na haek pae boih ueloe, nangcae pong kalen kue, thacak kue acaengnawk to anih mah na pazawk pae tih.
24 Hvert Sted, som I med eders Fodsaaler skulle træde paa, skal høre eder til: Fra Ørken og Libanon, fra Floden, den Flod Frat, og indtil det yderste Hav skal eders Landemærke være.
Khok hoi na cawh o ih ahmuen boih nangcae ih ahmuen ah om tih; na prae loe praezaek hoi Lebanon khoek to, Euphrates vapui hoi niduem bang ih tuipui khoek to kawk tih.
25 Der skal ingen Mand kunne staa for eders Ansigt; Herren eders Gud skal lade Rædsel for eder og Frygt for eder komme over alt Landet, som I træde paa, ligesom han har sagt eder.
Mi kawbaktih doeh nangcae hmaa ah angdoet o thaih han ai ah, na Angraeng Sithaw mah ang thuih o ih lok baktih toengah, khok hoiah na cawh o ih ahmuen ah kaom kaminawk boih khaeah, na Angraeng Sithaw mah nangcae zithaih palungthin to suem pae tih.
26 Se, jeg lægger i Dag for eders Ansigt Velsignelse og Forbandelse:
Khenah, vaihniah nangcae hma ah, tahamhoihaih hoi tangoenghaih to ka suek;
27 Velsignelsen, naar I lyde Herren eders Guds Bud, som jeg byder eder i Dag;
vaihniah kang paek o ih, na Angraeng Sithaw ih lok to na tahngaih o nahaeloe, taham na hoih o tih;
28 og Forbandelsen, dersom I ikke lyde Herren eders Guds Bud, men vige fra den Vej, som jeg byder eder i Dag, saa at I vandre efter andre Guder, som I ikke kende.
toe na Angraeng Sithaw ih lok na tahngai o ai, vaihniah kang paek o ih loknawk doeh nang qoi o taak moe, na panoek o ai ih kalah sithawnawk hnukah na bang o nahaeloe, tangoenghaih na tong o tih.
29 Og det skal ske, naar Herren din Gud fører dig ind i det Land, som du kommer hen til for at eje det, da skal du lyse Velsignelsen paa det Bjerg Garizim og Forbandelsen paa det Bjerg Ebal.
Na Angraeng Sithaw mah, na caeh o moe, na toep o han ih prae thungah ang caeh o haih naah, Gerizim mae nuiah tahamhoihaih to om ueloe, Ebal mae nuiah loe tangoenghaih to om tih.
30 Ere disse ikke paa hin Side Jordanen bag Vejen imod Solens Nedgang, i Kananiternes Land, som bo paa den slette Mark, tværs over for Gilgal ved More Lund?
To maenawk loe Jordan vapui zaeh, niduem bangah kaom, Kanaan kaminawk ohhaih, Moreh azawn taeng ih, Gilgal vangpui ah na ai maw oh o?
31 Thi I gaa over Jordanen for at komme ind at eje Landet, som Herren eders Gud giver eder; og I skulle eje det og bo i det.
Na Angraeng Sithaw mah paek ih prae thungah akun thai hanah, Jordan vapui angkat pacoengah, prae to na toep o ueloe, to prae thungah kho na sah o tih.
32 Saa skulle I tage Vare paa at gøre efter alle de Skikke og Bud, som jeg lægger for eders Ansigt paa denne Dag.
Vaihniah na hma ah kang suek pae o ih zaehhoihaih daannawk hoi lok takroekhaihnawk to na pazui o thai boih hanah acoe oh.
