< 5 Mosebog 10 >

1 Paa den samme Tid sagde Herren til mig: Udhug dig to Stentavler som de første, og stig op til mig paa Bjerget, og du skal gøre dig en Ark af Træ:
“Pea naʻe pehē mai ʻe Sihova kiate au ʻi he kuonga ko ia, ‘Ke ke tā mai ʻae ongo maka lafalafa ʻo hangē ko e ʻuluaki, pea ke ʻalu hake kiate au ki he moʻunga, pea ke ngaohi kiate koe ha puha ʻakau.’
2 Saa vil jeg skrive de Ord paa Tavlerne, som vare paa de første Tavler, hvilke du sønderbrød, og du skal lægge dem i Arken.
Pea te u tohi ki he ongo maka lafalafa ʻae ngaahi lea naʻe ʻi he ʻuluaki maka ʻaia naʻa ke maumauʻi, pea te ke ʻai ia ki he puha.
3 Saa gjorde jeg en Ark af Sithimtræ og udhuggede to Stentavler som de første, og jeg gik op paa Bjerget og havde de to Tavler i min Haand.
Pea ne u ngaohi ʻae puha ʻoe ʻakau ko e sitimi, peau tātā ʻae ongo maka lafalafa ʻo hangē ko e ʻuluaki, pea u ʻalu hake ki he moʻunga, naʻe ʻi hoku nima ʻae ongo maka lafalafa.
4 Da skrev han paa Tavlerne ligesom den første Skrift, de ti Ord, som Herren talede til eder paa Bjerget midt ud af Ilden paa Forsamlingens Dag; og Herren gav mig dem.
Pea naʻe tohi ʻe ia ki he ongo maka lafalafa ʻo fakatatau ki he ʻuluaki tohi, ko e fekau ʻe hongofulu, ʻaia naʻe folofolaʻaki ʻe Sihova kiate kimoutolu ʻi he moʻunga mei he lotolotonga ʻoe afi ʻi he ʻaho ʻoe fakataha: pea naʻe tuku mai ia ʻe Sihova kiate au.
5 Saa vendte jeg mig og gik ned ad Bjerget, og jeg lagde Tavlerne i den Ark, som jeg havde gjort; og de bleve der, som Herren havde befalet mig.
Pea naʻaku tafoki au ʻo ʻalu hifo mei he moʻunga, peau ʻai ʻae ongo maka lafalafa ki he puha naʻaku ngaohi; pea ʻoku ʻi ai ia, ʻo hangē ko e fekau ʻa Sihova kiate au.
6 Og Israels Børn rejste fra Beeroth-Bne-Jaakan til Mosera; der døde Aron og blev begravet der, og hans Søn Eleasar gjorde Præstetjeneste i hans Sted.
“Pea naʻe hiki ʻe he fānau ʻa ʻIsileli ʻa honau fononga mei Piheloti ʻoe fānau ʻa Sekani ki Mosela: pea naʻe pekia ai ʻa ʻElone, pea naʻe tanu ia ʻi ai; pea naʻe tongia ia ʻe ʻEliesa ko hono foha ʻi he ngāue fakataulaʻeiki.
7 Derfra rejste de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbatha, et Land med Vandbække.
Pea naʻa nau fononga mei ai ki Kotikota; pea mei Kotikota ki Sotipati, ko e fonua ʻoe ngaahi vaitafe.
8 Paa den Tid fraskilte Herren Levi Stamme til at bære Herrens Pagts Ark, til at staa for Herrens Ansigt for at tjene ham og at velsigne i hans Navn indtil denne Dag.
“Pea ʻi he ngaahi ʻaho ko ia naʻe vaheʻi ʻe Sihova ʻae faʻahinga ʻo Livai, ke haʻamo ʻae puha ʻoe fuakava ʻo Sihova, ke tuʻu ʻi he ʻao ʻo Sihova ke tauhi kiate ia, mo tāpuakiʻi ʻi hono huafa, ʻo aʻu ki he ʻaho ni.
9 Derfor skulde Levi ingen Del eller Arv have med sine Brødre; Herren, han er hans Arv, saaledes som Herren din Gud har talet til ham.
Ko ia ʻoku ʻikai maʻu ai ha tufakanga, pe ha tofiʻa ʻe Livai fakataha mo hono kāinga; ko hono tofiʻa ʻoʻona ʻa Sihova, ʻo hangē ko e talaʻofa kiate ia ʻe Sihova ko ho ʻOtua.
10 Og jeg stod paa Bjerget som første Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og Herren hørte mig ogsaa den Gang, Herren vilde ikke ødelægge dig.
Pea ne u tatali ʻi he moʻunga, ʻi he ʻaho ʻe fāngofulu mo e pō ʻe fāngofulu, ʻo hangē ko e fuofua fai; pea naʻe tokanga kiate au ʻa Sihova ʻi he kuonga foki ko ia, pea naʻe ʻikai fie fakaʻauha ʻakimoutolu ʻe Sihova.
11 Og Herren sagde til mig: Staa op, gak hen at drage foran Folket, at de maa komme ind at eje Landet, hvilket jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem.
Pea naʻe pehē ʻe Sihova kiate au, Tuʻu hake, ʻo fononga atu ʻi he ʻao ʻoe kakai, koeʻuhi kenau ʻalu atu ʻo maʻu ʻae fonua, ʻaia naʻaku fuakava ai ki heʻenau ngaahi tamai ke foaki kiate kinautolu.
12 Og nu, Israel! hvad begærer Herren din Gud af dig uden det: At frygte Herren din Gud, at vandre i alle hans Veje og at elske ham og at tjene Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl;
“Pea ko eni, ʻE ʻIsileli, ko e hā ia ʻoku fekau ai ʻe Sihova ko ho ʻOtua kiate koe, ka ke manavahē kia Sihova ko ho ʻOtua, ke ʻalu ʻi hono ngaahi hala kotoa pē, pea ke ʻofa kiate ia, pea ke tauhi ʻa Sihova ko ho ʻOtua ʻaki ho loto kotoa pea mo ho laumālie kotoa.
13 at holde Herrens Bud og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag, at det skal gaa dig vel!
Ke tauhi ʻae ngaahi fekau ʻa Sihova, mo ʻene ngaahi tuʻutuʻuni, ʻaia ʻoku ou fekau kiate koe he ʻaho ni ke ke lelei ai?
14 Se, Himlene og Himlenes Himle høre Herren din Gud til, Jorden og alt det, som er derpaa;
Vakai, ko e langi mo e langi ʻoe ngaahi langi ʻoku ʻo Sihova ko ho ʻOtua, ko māmani foki, mo ia kotoa pē ʻoku ʻi ai.
15 ikkun til dine Fædre har Herren haft Lyst, saa at han elskede dem; og han har udvalgt deres Sæd efter dem, eder ud af alle Folk, som det ses paa denne Dag.
Ka naʻe finangalo lelei ʻa Sihova ki hoʻo ngaahi tamai ke ʻofa kiate kinautolu, pea naʻa ne fili honau hako kimui ʻiate kinautolu, ʻio, ko kimoutolu ʻi he kakai kotoa pē, ʻo hangē ko ia he ʻaho ni.
16 Derfor skulle I omskære eders Hjerters Forhud, og I skulle ikke ydermere forhærde eders Nakke.
Ko ia ke mou kamuʻi ʻae kili ʻo homou loto, pea ʻoua te mou kei kia kekeva.
17 Thi Herren eders Gud er en Gud over Guderne og en Herre over Herrerne, den store, den mægtige og den forfærdelige Gud, som ikke anser Personer og ikke tager Gave,
He ko Sihova ko homou ʻOtua ko e ʻOtua ia ʻoe ngaahi ʻotua, mo e ʻEiki ia ʻoe ngaahi ʻeiki, ko e ʻOtua lāngilangi, ko e māfimafi, mo fakailifia, ʻaia ʻoku ʻikai filifilimānako ki he kakai, pe maʻu ha totongi:
18 men som skaffer faderløse og Enker Ret, og som elsker den fremmede, saa han giver ham Brød og Klæder.
‌ʻOku ne fakamaau ʻe ia maʻae tamai mate mo e fefine paea, ʻoku ʻofa ia ki he muli, ʻo ne foaki ki ai ʻae meʻakai mo e kofu.
19 Derfor skulle I elske den fremmede; thi I have været fremmede i Ægyptens Land.
Ko ia mou ʻofa foki ki he muli: he naʻa mou nofo ko e kau muli ʻi he fonua ko ʻIsipite.
20 Herren din Gud skal du frygte, ham skal du tjene; og ved ham skal du hænge hart, og ved hans Navn skal du sværge.
Ke ke manavahē kia Sihova ko ho ʻOtua; ko ia pe ke ke tauhi, pea ke pikitai kiate ia pe, pea fuakava ki hono huafa.
21 Han er din Lovsang, og han er din Gud, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, hvilke dine Øjne have set.
Ko ho vikivikiʻanga ia, pea ko ho ʻOtua ia, ʻaia kuo ne fai maʻau ʻae ngaahi meʻa lahi mo fakamanavahē, ʻaia kuo mamata ki ai ʻa ho mata.
22 Dine Fædre droge ned til Ægypten ved halvfjerdsindstyve Personer; men nu har Herren din Gud sat dig som Stjerner paa Himmelen i Mangfoldighed.
Naʻe ʻalu hifo ʻa hoʻo ngaahi tamai ki ʻIsipite ko e kakai ʻe toko fitungofulu; pea ko eni kuo ngaohi koe ʻe Sihova ko ho ʻOtua ke tatau mo e ngaahi fetuʻu ʻoe langi homou tokolahi.

< 5 Mosebog 10 >