5 Mosebog 10
1 Paa den samme Tid sagde Herren til mig: Udhug dig to Stentavler som de første, og stig op til mig paa Bjerget, og du skal gøre dig en Ark af Træ:
Te vaeng tueah BOEIPAloh kai taengah, “Lungtote lamhma kah lungpael rhoi bangla namahloh saek lamtah tlang ah kai taengla ha yoeng. Te phoeiah thing thingkawng khaw namah loh saii bal.
2 Saa vil jeg skrive de Ord paa Tavlerne, som vare paa de første Tavler, hvilke du sønderbrød, og du skal lægge dem i Arken.
Lamhma kah vik na dae lungpael rhoi dongkahaka om olka te tahae kah lungpael rhoi dongah koep ka daek saeh lamtah thingkawng khuiah khueh,” a ti.
3 Saa gjorde jeg en Ark af Sithimtræ og udhuggede to Stentavler som de første, og jeg gik op paa Bjerget og havde de to Tavler i min Haand.
Te dongah rhining thingte thingkawng la ka saii tih lungto panitte lamhma kah cabael bangla ka saek. Te phoeiah kut dongkah cabael rhoi neh tlang la ka luei.
4 Da skrev han paa Tavlerne ligesom den første Skrift, de ti Ord, som Herren talede til eder paa Bjerget midt ud af Ilden paa Forsamlingens Dag; og Herren gav mig dem.
Te daengahni hlangping hnin kah tlang ah BOEIPAloh nangmih ham hmai khui lamkaha thui olka lungrha te lungpael dongah lamhma kah cadaek banglaa daek tih BOEIPA amah loh kai m'paek pueng.
5 Saa vendte jeg mig og gik ned ad Bjerget, og jeg lagde Tavlerne i den Ark, som jeg havde gjort; og de bleve der, som Herren havde befalet mig.
Te dongah tlang lamkah ka mael tih ka suntlak vaengah lungpael rhoi te BOEIPAloh kai n'uen vanbangla ka saii thingkawng khuiah ka khueh tih om van.
6 Og Israels Børn rejste fra Beeroth-Bne-Jaakan til Mosera; der døde Aron og blev begravet der, og hans Søn Eleasar gjorde Præstetjeneste i hans Sted.
Israel ca rhoek loh Beeroth-Bene-jaakan lamkah Moserahlaa caehuh vaengah Aaron duek tih pahoia upuh. Te phoeiah a capa Eleazarte anih yueng la khosoih.
7 Derfra rejste de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbatha, et Land med Vandbække.
Te lamkahte Gudgodah la cetuh tih Gudgodah lamloh Jobathah kho kah soklong tui la cetuh.
8 Paa den Tid fraskilte Herren Levi Stamme til at bære Herrens Pagts Ark, til at staa for Herrens Ansigt for at tjene ham og at velsigne i hans Navn indtil denne Dag.
Te vaeng hnin ah Levi koca rhoek tah, BOEIPA kah paipi thingkawngaka kawt ham, a bibi la BOEIPA mikhmuh ahaka pai ham tihnin duela a ming neh yoethen paek ham khaw BOEIPAloh a hoep.
9 Derfor skulde Levi ingen Del eller Arv have med sine Brødre; Herren, han er hans Arv, saaledes som Herren din Gud har talet til ham.
Te dongah Levi kah khoyo neh a manucarhoek taengkah rho he rhawp om pawh. BOEIPA na Pathenkaha thui bangla BOEIPA amahni anih kah rho la aka om coeng.
10 Og jeg stod paa Bjerget som første Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og Herren hørte mig ogsaa den Gang, Herren vilde ikke ødelægge dig.
Kai ngawn tah hnuk vaengkah bangla tlang ah khohnin likip khoyin khothaih sut ka om. Tekah khohnin ah khaw BOEIPA loh ka ol a hnatun bal dongah ni nang phae ham te BOEIPA loh a huem pawh.
11 Og Herren sagde til mig: Staa op, gak hen at drage foran Folket, at de maa komme ind at eje Landet, hvilket jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem.
Te dongah BOEIPAloh kai taengah, “Thoo, longpueng ah khaw pilnamkaha hmai lana caeh pah daengahni amih taengah paek hamla, a naparhoek taengah ka caeng khohmuen te kunuh vetiha pang uh eh,” a ti.
12 Og nu, Israel! hvad begærer Herren din Gud af dig uden det: At frygte Herren din Gud, at vandre i alle hans Veje og at elske ham og at tjene Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl;
Tahaeah Israel nang, BOEIPA na Pathenloh nang taeng lamkah balae ham bih? Tedae BOEIPA na Pathen te rhih ham neh, a longpuei boeih dongah pongpa ham, amah lungnah ham neh BOEIPA na Pathen te na thinko boeih, na hinglu boeih neh thothueng ham,
13 at holde Herrens Bud og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag, at det skal gaa dig vel!
BOEIPA kah olpaek neh a khosing tah ngaithuen ham ah om. Tete namah kaha then hamni tihninah kailoh nang kang uen.
14 Se, Himlene og Himlenes Himle høre Herren din Gud til, Jorden og alt det, som er derpaa;
Vaan neh vaan kah vaan boeih khaw, diklai neh a khuiah aka om boeih khaw, BOEIPA na Pathen hamni ke.
15 ikkun til dine Fædre har Herren haft Lyst, saa at han elskede dem; og han har udvalgt deres Sæd efter dem, eder ud af alle Folk, som det ses paa denne Dag.
Na parhoek te BOEIPAloh a ven tih, a lungnah dongahni amih hnukkah a tiingan la, nangmih te pilnam cungkuem soah tihnin kah bangla n'coelh.
16 Derfor skulle I omskære eders Hjerters Forhud, og I skulle ikke ydermere forhærde eders Nakke.
Te dongah na thinko yahhmui te rhetuh lamtah na rhawn khaw mangkhak sak uh voel boeh.
17 Thi Herren eders Gud er en Gud over Guderne og en Herre over Herrerne, den store, den mægtige og den forfærdelige Gud, som ikke anser Personer og ikke tager Gave,
BOEIPA na Pathen tah pathen boeih kah Pathen, boei boeih kah Boeipa, hlangrhalh Pathen puei la om tiha rhihaom dongah hlang maelhmai khaw dan pawt tih kapbaih khaw doe bal pawh.
18 men som skaffer faderløse og Enker Ret, og som elsker den fremmede, saa han giver ham Brød og Klæder.
Cadah nuhmai kah laitloeknah te a rhuun tih yinlai te buh neh himbai paek hama lungnah.
19 Derfor skulle I elske den fremmede; thi I have været fremmede i Ægyptens Land.
Egypt kho ah yinlai la na omuh dongah yinlai te lungnahuh van.
20 Herren din Gud skal du frygte, ham skal du tjene; og ved ham skal du hænge hart, og ved hans Navn skal du sværge.
BOEIPA na Pathen amahte rhih lamtah thothueng lah. Amah taengah pangnal lamtah a ming neh toemngam lah.
21 Han er din Lovsang, og han er din Gud, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, hvilke dine Øjne have set.
Anih tah na koehnah neh na Pathen la om. Amahloh nang ham hno lena saii dongaha rhih om la na mikloh a hmuh.
22 Dine Fædre droge ned til Ægypten ved halvfjerdsindstyve Personer; men nu har Herren din Gud sat dig som Stjerner paa Himmelen i Mangfoldighed.
Na pa rhoekte hinglu sawmrhihni Egypt laaka suntla. Tedae tahaeah BOEIPA na Pathenloh vaan aisi yet la nang n'khueh.
