Daniel 1
1 I Jojakims, Judas Konges, Regerings tredje Aar drog Nebukadnezar, Kongen af Babel, til Jerusalem og belejrede den.
ʻI hono tolu ʻoe taʻu ʻoe pule ʻa Sihoiakimi, ko e tuʻi ʻo Siuta, naʻe haʻu ʻa Nepukanesa ko e tuʻi ʻo Papilone ki Selūsalema, pea tauʻi ia.
2 Og Herren gav Jojakim, Judas Konge, i hans Haand samt en Del af Guds Hus's Kar, og dem lod han føre til Sinears Land, til sin Guds Hus; og Karrene lod han føre ind i sin Guds Skatkammer.
Pea naʻe tuku ʻe he ʻEiki ʻa Sihoiakimi ko e tuʻi ʻo Siuta ki hono nima, mo e ngaahi ipu niʻihi ʻi he fale ʻoe ʻOtua; ʻaia naʻa ne ʻave ki he fonua, ko Saina, ki he fale ʻo hono ʻotua; pea ne ʻomi ʻae ngaahi ipu ki he feleoko ʻo hono ʻotua.
3 Og Kongen sagde til Aspenas, sin Overhofmester, at han skulde lade nogle komme af Israels Sønner, baade af den kongelige Slægt og af de fornemme,
Pea naʻe lea ʻae tuʻi kia ʻAsipinasi, ko e ʻeiki ʻo ʻene kau talifekau, ke ne ʻomai ha niʻihi ʻoe fānau ʻa ʻIsileli, pea mo e hako ʻoe tuʻi, pea mo e ngaahi houʻeiki:
4 unge Mennesker, aldeles uden Lyde og smukke af Udseende, med Gave til at forstaa al Slags Visdom og til at lære Kundskab og blive kyndige i Vidskab, og i hvilke der var Dygtighed til at tjene i Kongens Palads; og at han skulde lade dem lære kaldæisk Skrift og Tungemaal.
Ko e fānau taʻehaʻila kae matamatalelei, pea poto ʻi he ngaahi poto kotoa pē, pea ʻiloʻi ʻae ngaahi ʻilo, mo poto ʻi he ngaahi poto ʻoku ako, pea mo kinautolu naʻe maʻu ʻae faʻa fai ʻiate kinautolu ke tuʻu ʻi he fale ʻoe tuʻi, ke ako kiate kinautolu ʻae poto mo e lea ʻae kau Kalitia.
5 Og Kongen bestemte, at de Dag for Dag skulde have deres Del af Kongens Mad og af den Vin, som han drak, og at man skulde opdrage dem i tre Aar; og naar de vare til Ende, da skulde de staa for Kongens Ansigt.
Pea ne tuʻutuʻuni ʻe he tuʻi ki ai ʻae tufakanga meʻakai ʻi he ʻaho kotoa pē, ʻi he meʻakai ʻae tuʻi, pea mo e uaine ʻaia naʻa ne inu: ʻo tauhi pehē ʻi he taʻu ʻe tolu, koeʻuhi ʻi he ngataʻanga ʻo ia ke nau tuʻu ʻi he ʻao ʻoe tuʻi.
6 Iblandt dem var der af Judas Børn: Daniel, Hanania, Misael og Asaria.
Pea naʻe ʻiate kinautolu, ʻi he fānau ʻo Siuta, ʻa Taniela, mo Hanania, mo Misaeli, mo ʻAsalia.
7 Og Overhofmesteren gav dem Navne: Daniel kaldte han Beltsazar og Hanania Sadrak og Misael Mesak og Asaria Abed-Nego.
ʻAkinautolu naʻe ʻai ki ʻai ʻe he ʻeiki ʻoe kau talifekau ʻae ngaahi hingoa, he naʻa ne ʻai kia Taniela ʻae hingoa ko Pelitisasa, pea kia Hanania ko Seteleki, pea kia Misaeli ko Mesake, pea kia ʻAsalia, ko ʻApetiniko.
8 Men Daniel satte sig for i sit Hjerte, at han ikke vilde besmitte sig med Kongens Mad og med den Vin, som han drak; derfor begærede han af Overhofmesteren, at han maatte blive fri for at besmitte sig.
Ka naʻe fakapapau ʻa Taniela ʻi hono loto, ʻe ʻikai te ne fakaʻuliʻi ʻe ia ia, ʻaki ʻae tufakanga meʻakai ʻoe tuʻi pe ko e uaine naʻa ne inu: ko ia naʻa ne kole ki he ʻeiki ʻoe kau talifekau, ke ʻoua naʻa ne fakaʻuliʻi ʻe ia ia.
9 Og Gud lod Daniel finde Naade, og Barmhjertighed for Overhofmesterens Ansigt.
Pea ko eni, kuo fakatupu ʻe he ʻOtua, ʻi he loto ʻoe ʻeiki ʻoe kau talifekau, ʻae lelei mo e ʻofa mamahi kia Taniela.
10 Og Overhofmesteren sagde til Daniel: Jeg frygter for min Herre, Kongen, som har bestemt eders Mad og eders Drikke; thi hvorfor skulde han se, at eders Ansigter saa slettere ud end Drengenes, som ere jævnaldrende med eder, og I bringe Skyld over mit Hoved hos Kongen!
Pea ne pehē ʻe he ʻeiki ʻoe kau talifekau kia Taniela, “ʻOku ou manavahē ki hoku ʻeiki ko e tuʻi, ʻaia kuo ne tuʻutuʻuni ʻa hoʻomou meʻakai, mo hoʻomou inu, ko e hā ka mamata ai ia ki homou mata ʻoku matamata kovi ʻi he fānau, ʻaia ʻoku mou faʻahinga ki ai? Ka pehē te mou fakatuputāmaki ke tō ki hoku ʻulu mei he tuʻi.”
11 Da sagde Daniel til den Melzar, som Overhofmesteren havde sat over Daniel, Hanania, Misael og Asaria:
Pea ne pehē ʻe Taniela kia Melasa, ʻaia naʻe fakanofo ʻe he ʻeiki ʻoe kau talifekau, ke pule kia Taniela, mo Hanania, mo Misaeli, mo ʻAsalia,
12 Forsøg dog med dine Tjenere i ti Dage; og lad dem give os Grøntsager at æde og Vand at drikke;
ʻoku ou kole kiate koe, ke ke ʻahiʻahi ʻa hoʻo kau tamaioʻeiki ʻi he ʻaho ʻe hongofulu, pea ke nau tuku kiate kimautolu ʻae sepo, ke mau kai, mo e vai ke mau inu.
13 og lad da vort Udseende blive synet af dig som og de Drenges Udseende, hvilke æde af Kongens Mad; og som du da ser, saa gør med dine Tjenere!
Pea tuku ke vakai ki homau mata ʻi ho ʻao, pea mo e mata ʻoe fānau ʻoku kai ʻae tufakanga ʻoe meʻakai ʻae tuʻi: pea hangē ko hoʻo mamata, fai ki hoʻo kau tamaioʻeiki.”
14 Og han adlød dem i denne Sag og forsøgte det med dem i ti Dage.
Pea pehē, naʻa ne tokanga kiate kinautolu ʻi he meʻa ni, pea ne ʻahiʻahiʻi ʻakinautolu ʻi he ʻaho ʻe hongofulu.
15 Og efter at ti Dage vare til Ende, viste det sig, at deres Udseende var smukkere, og at de vare federe af Kød end alle Drengene, som aade Kongens Mad.
Pea ʻi he ngataʻanga ʻoe ʻaho ʻe hongofulu, naʻe matamatalelei hake mo sino ʻa honau mata ʻi he fānau kotoa pē, ʻaia naʻe kai ʻae tufakanga ʻoe meʻakai ʻae tuʻi.
16 Da borttog Melzar deres Mad og den Vin, de skulde drikke, og gav dem Grøntsager.
Ko ia naʻe ʻave ʻe Melasa ʻa ʻenau tufakanga meʻakai, pea mo e uaine naʻe tuku ke nau inu, pea ne tuku kiate kinautolu ʻae sepo.
17 Og disse fire unge Mennesker gav Gud Kundskab og Forstand i al Slags Skrift og Visdom; men Daniel forstod sig paa alle Slags Syner og Drømme.
Pea ko e kau talavou ʻe toko fā ni, naʻe foaki ʻe he ʻOtua kiate kinautolu ʻae ʻilo mo e mafai, ʻi he ngaahi ʻiloʻilo kotoa pē mo e poto, pea naʻe maʻu ʻe Taniela ʻae ʻiloʻi ʻoe ngaahi meʻa hā mai kotoa pē, mo e ngaahi misi.
18 Og der Dagene vare til Ende, efter hvilke Kongen havde sagt, at man skulde føre dem frem, da førte Overhofmesteren dem frem for Nebukadnezars Ansigt.
Pea ʻi he ngataʻanga ʻoe ngaahi ʻaho naʻe lea ʻae tuʻi, ke ne ʻomi ki loto ʻakinautolu, pea naʻe ʻomi ki loto ʻakinautolu ʻe he ʻeiki ʻoe kau talifekau, ki he ʻao ʻo Nepukanesa.
19 Og Kongen talte med dem, og ingen af dem alle sammen blev funden som Daniel, Hanania, Misael og Asaria; og de stode for Kongens Ansigt.
Pea naʻe lea ʻae tuʻi mo kinautolu; pea ʻiate kinautolu kotoa pē, naʻe ʻikai ke ʻilo ha niʻihi ʻoku tatau mo Taniela, mo Hanania, mo Misaeli, mo ʻAsalia: ko ia naʻe tuʻu ʻakinautolu ʻi he ʻao ʻo Nepukanesa.
20 Og i alle Sager, der krævede Visdom og Indsigt, og om hvilke Kongen spurgte dem, fandt han dem ti Gange at overgaa alle de Spaamænd og Besværgere, som vare i hans hele Rige.
Pea ʻi he ngaahi meʻa kotoa pē ʻoe poto, mo e ʻilo ʻaia naʻe fehuʻi ai ʻae tuʻi kiate kinautolu, naʻa ne ʻiloʻi ʻakinautolu, ne nau lelei hake ʻo liunga hongofulu, ʻi he kau fiemana, mo e kau ʻasitolōnoma kotoa pē, ʻaia naʻe ʻi hono puleʻanga kotoa pē.
21 Og Daniel blev indtil Kong Kyrus's første Aar.
Pea naʻe kei ʻi ai pe ʻa Taniela, ʻo aʻu ki hono ʻuluaki taʻu ʻoe tuʻi ko Kolesi.
