Daniel 9
1 Idet første Aar under Darius, Ahasverus's Søn, som var af Medernes Æt og var sat til Konge over Kaldæernes Rige,
Darius mwet Mede, su wen natul Xerxes, el pa leumi tokosrai lun Babylonia.
2 i det første Aar, der han regerede, gav jeg, Daniel, i Bøgerne Agt paa Aarenes Tal, hvorom Herrens Ord var kommet til Profeten Jeremias, at nemlig halvfjerdsindstyve Aar skulde gaa hen over det ødelagte Jerusalem.
In yac se oemeet in pacl el leum ah, nga lutlut ke book mutal uh, ac nunku na ke yac itngoul ma acn Jerusalem ac musalla uh, oana ke LEUM GOD El tuh fahk nu sel mwet palu Jeremiah.
3 Og jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at søge Bøn og ydmyge Begæringer i Faste og Sæk og Aske.
Ac nga arulana moniyukla in pre nu sin Leum God, ac kwafe nu sel, ac oru lalo luk, nukum nuknuk yohk eoa, ac muta in apat.
4 Og jeg bad til Herren min Gud, og bekendte og sagde: Ak, Herre, du store og forfærdelige Gud, som bevarer Pagt og Miskundhed imod dem, som elske ham, og imod dem, som holde hans Bud!
Nga pre nu sin LEUM GOD luk, ac fahkak nu sel ma koluk lun mwet luk. Nga fahk, “Leum God, kom fulatlana, ac kut akfulatye kom. Kom pwayena ke wuleang lom, ac akkalemye lungse kawil lom nu selos su lungse kom ac oru ma kom sapkin.
5 Vi have syndet og gjort ilde, og have handlet ugudeligt og været genstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Love.
“Kut oru ma koluk, moul lasr arulana koluk, ac orekma lasr sesuwos. Kut tia oru ma kom sap kut in oru, ac forla liki ma kom akkalemye nu sesr mu ma pwaye.
6 Og vi hørte ikke paa dine Tjenere, Profeterne, som talte i dit Navn til vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre og til alt Folket i Landet.
Kut tia porongo pusren mwet kulansap lom mwet palu, su kaskas ke Inem nu sin tokosra lasr, mwet kol lasr, mwet matu lasr somla, ac nu sin mutunfacl se inge nufon.
7 Herre! dig hører Retfærdighed til, men Ansigts Blusel, saaledes som paa denne Dag, er for os, for Judas-Mænd og Jerusalems Indbyggere og hele Israel, dem, som ere nær, og dem, som ere langt borte, i alle de Lande, hvorhen du har fordrevet dem for deres Troløsheds Skyld, som de have begaaet imod dig.
O Leum, kom oru na ma pwaye pacl e nukewa, a kut oru na ma su akmwekinye kut sifacna. Aok, yokna nu sesr su muta in Judea ac Jerusalem, ac nu sin mwet Israel nukewa su kom akfahsryelik in muta in acn apkuran ac acn loessula ke sripen elos tia inse pwaye nu sum.
8 Herre! Ansigts Blusel er for os, for vore Konger, for vare Fyrster og for vore Fædre, fordi vi have syndet imod dig.
Tokosra lasr, mwet kol lasr, oayapa mwet matu lasr su somla, elos oru na mwe akmwekin ac orekma koluk lain kom, LEUM GOD.
9 Hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Forladelse, thi vi have været genstridige imod ham,
Kom pakoten ac ku na in nunak munas, kut finne likkeke nu sum.
10 og vi have ikke hørt paa Herren vor Guds Røst, saa at vi vandrede i hans Love, som han gav for vort Ansigt ved sine Tjenere, Profeterne.
Kut tiana porongekom, O LEUM GOD lasr, ke kom fahk mu kut in moul fal nu ke ma sap ma kom ase nu sesr sin mwet kulansap lom mwet palu.
11 Men al Israel har overtraadt din Lov og er afveget, idet de ikke hørte paa din Røst; derfor er der udøst over os den Forbandelse og den Ed, som er skrevet i Mose, Guds Tjeners, Lov; thi vi have syndet imod ham.
Israel nufon kunausla ma sap lom, ac tia lungse lohng ma kom fahk. Kut orekma koluk lain kom, pwanang kom ase mwe selnga nu facsr ma simla in Ma Sap lal Moses, mwet kulansap lom.
12 Og han har holdt sine Ord, som han talte over os og over vore Dommere, der dømte os, idet han lod en stor Ulykke komme over os, som ikke var sket under hele Himmelen, saaledes som den er sket i Jerusalem.
Kom oru oana ma kom tuh fahk mu kom ac oru nu sesr, ac nu sin mwet kol lasr. Kom sang kalya nu sin Jerusalem yohk liki siti nukewa saya fin faclu,
13 Ligesom skrevet er i Moses Lov, saa er alt dette onde kommet over os; og vi have ikke formildet Herren vor Guds Ansigt ved at omvende os fra vore Misgerninger og blive forstandige i din Sandhed.
ac ase nu sesr kain in kaiyuk nukewa ma aketeyuki in Ma Sap lal Moses. A nwe ingena, O LEUM GOD lasr, kut tia pacna srike in akinsewowoye kom, in forla liki ma koluk lasr, ac fahsr tukun ma pwaye lom.
14 Derfor vaagede Herren over Ulykken og lod den komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gerninger, som han gør, men vi havde ikke hørt paa hans Røst.
Kom, O LEUM GOD lasr, tuh akola kom in kalyei kut, ac kom oru oana, mweyen kom oru na ma pwaye in pacl nukewa, a kut tia porongekom.
15 Og nu, Herre, vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægyptens Land med en stærk Haand og indlagde dig et Navn, som det er paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligt.
“O Leum God lasr, kom akkalemye ku lom ke kom use mwet lom liki acn Egypt, ac ku lom uh srakna esamyuk. Kut orekma koluk, ac oru ma sutuu.
16 Herre! efter alle din Retfærdigheds Bevisninger, lad dog din Vrede og din Harme vende sig bort fra din Stad Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi for vore Synders Skyld og for vore Fædres Misgerningers Skyld er Jerusalem og dit Folk blevet til Forhaanelse for alle dem, som ere trindt omkring os.
Kom tuh loangekutla in pacl somla, ke ma inge nimet kom sruokyana toasr lom sin acn Jerusalem. Siti se inge ma lom, eol mutal sum. Mwet nukewa in facl atulani nu sesr elos oru acn Jerusalem ac mwet lom mwe aksruksruk ke sripen ma koluk lasr ac ouiya koluk su mwet matu lasr somla elos tuh oru.
17 Og nu, vor Gud! hør din Tjeners Bøn og hans ydmyge Begæringer, og lad dit Ansigt lyse over din Helligdom, som er ødelagt, for Herrens Skyld.
O God, lohng pre luk ac mwe kwafe luk. Sifilpa folokonak Tempul lom su tuh kunausyukla. Sifilpa folokonak, tuh mwet nukewa fah etu lah kom God.
18 Bøj dit Øre, min Gud! og hør, oplad dine Øjne, og se Ødelæggelserne, som ere komne over os og Staden, over hvilken dit Navn kaldes; thi vi nedlægge vore ydmyge Begæringer for dit Ansigt, ikke for vore retfærdige Gerningers Skyld, men for din store Barmhjertigheds Skyld.
Porongekut, O God. Ngetma nu sesr, ac liye mwe ongoiya su oan facsr inge, ac keok lun siti se su us Inem. Kut pre nu sum mweyen kom pakoten, ac tia mweyen ma kut oru uh pwaye.
19 Herre, hør! Herre, forlad! Herre, giv Agt og gør det! tøv ikke! for din Skyld, min Gud! thi dit Navn kaldes over din Stad og over dit Folk.
O Leum, porongekut. O Leum, nunak munas nu sesr. O Leum, lohng pre lasr, ac kasrekut! Ac kom in tia pahtlac, tuh mwet nukewa in etu lah kom God. Siti se inge ac mwet inge ma lom.”
20 Og der jeg endnu talte og bad og bekendte min Synd og mit Folk Israels Synd og nedlagde min ydmyge Begæring for Herrens, min Guds, Ansigt, for min Guds hellige Bjergs Skyld,
Nga tafwelana pre luk, ac fahkak ma koluk luk ac lun mwet luk Israel, ac kwafe sin LEUM GOD luk tuh Elan folokonak Tempul mutal lal.
21 ja, der jeg endnu talte i Bønnen, da kom den Mand, Gabriel, hvilken jeg havde set tilforn i et Syn, der jeg var aldeles afmægtig, hen til mig ved Aftens Madoffers Tid.
Ke nga pre ah, Gabriel, su nga tuh liye pac in aruruma se meet ah, el sohkma ac tuhwi yen se ma nga tu we ah. Pacl se el sunyu inge pacl in orek kisa in eku ah.
22 Og han underviste mig og talte med mig og sagde: Daniel! nu er jeg udgangen for at meddele dig Indsigt.
El fahk nu sik, “Daniel, nga tuku in sot nu sum lalmwetmet ac etauk.
23 Med Begyndelsen af dine ydmyge Begæringer udgik et Ord, og jeg er kommen for at kundgøre dig det, thi du er højlig elsket; saa agt da paa Ordet og giv Agt paa Synet!
Ke kom tuh mutawauk in kwafe sin God, El tuh topuk kom. El lungse kom, na pa nga tuku in fahkot top lal ke kwafe lom an. Lohang nu ke ma nga ac fahk inge, ac nga fah aketeya aruruma sac.
24 Der er halvfjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad til at hindre Overtrædelsen og til at forsegle Synder og til at sone Misgerning og til at bringe en evig Retfærdighed og til at forsegle Syn og Profet og til at salve et Allerhelligste.
“Itkosr pacl itngoul yac pa lusen pacl se ma God El oakiya mu ac fah aksukosokyeyuk mwet lom ac siti mutal sac liki ma koluk ac ma fohkfok uh. Ma koluk uh ac fah tuleyukla, ac nununku suwohs ac fah oakwuki ma pahtpat, tuh aruruma sac ac kas in palu sac in fah akpwayeiyuk, ac Tempul mutal sac in fah sifil kisaiyukla.
25 Saa vid og forstaa: Fra den Tid, da Ordet udgaar om at genoprette og om at bygge Jerusalem, indtil en Salvet, en Fyrste, er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal den genoprettes og bygges i vid Udstrækning og efter bestemt Maal, men under Tidernes Trængsel.
Esamya ma inge, ac kalem kac: Liki pacl se sapkinyuk in sifil musaiyuk Jerusalem ah nwe ke el su mosrweyukla ac tuku, yac itkosr pacl itkosr ac fah somla. Acn Jerusalem ac fah sifil musaiyukla, na ac oasr inkanek we ac kalkal kulana loangeyen siti uh, ac siti sac ac fah oanna nwe ke yac itkosr pacl onngoul luo somla, tusruktu in pacl se inge ac fah pus na mwe lokoalok.
26 Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet udryddes, og der skal intet være for ham; og en kommende Fyrstes Folk skal ødelægge Staden og Helligdommen, og han skal ende i Oversvømmelsen, og indtil Enden skal der være Krig, og hvad der af Ødelæggelser er bestemt.
Ac ke safla pacl sac, na el su mosrweyukla inge ac fah anwuki ke wangin mwatal. Siti sac ac Tempul ac fah kunausyukla sin mwet mweun lun sie mwet kol na ku, su ac utyak mweuni ac sruokya. Pacl safla sac ac fah tuku oana sie sronot, ac use mweun ac kunausten su God El akoela uh.
27 Og han skal befæste en Pagt med de mange i den ene Uge; og i den halve Uge skal han bringe Slagtoffer og Madoffer til at ophøre, og paa Vederstyggelighedernes Vinger kommer Ødelæggeren, og det indtil Undergang og det besluttede Raad udgyder sig over den ødelagte.
Mwet leum sac ac fah oru sie wulela na ku nu sin mwet puspis ke yac itkosr, ac ke tafu yac itkosr inge ac somla uh, el ac fah kutongya kisa ac mwe sang in tia sifil orek. Mwe Aksangeng na Upa ac fah mau fili fin acn fulat ke Tempul uh, na ac oanna we nwe ke na mwet se ma filiya uh el sun safla se ma God El akoela nu sel.”
