< Daniel 9 >
1 Idet første Aar under Darius, Ahasverus's Søn, som var af Medernes Æt og var sat til Konge over Kaldæernes Rige,
Hanki Midia mopareti ne' Ahasuerusi nemofo Dariusi'ma agafa huno Babiloni (Kaldia) mopare'ma kinima mania kafufina,
2 i det første Aar, der han regerede, gav jeg, Daniel, i Bøgerne Agt paa Aarenes Tal, hvorom Herrens Ord var kommet til Profeten Jeremias, at nemlig halvfjerdsindstyve Aar skulde gaa hen over det ødelagte Jerusalem.
agafa huno ese kafuma kinima nemanige'na, Anumzamo'ma kasnampa ne' Jeremaiante eri ama huno'ma, Jerusalemi kumamo'a 70'a kafumofo agu'afi havizana huno megahie higeno'ma krente'nea avona hampri'na nentahi'na, tusi nagesa antahintahi hu'noe.
3 Og jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at søge Bøn og ydmyge Begæringer i Faste og Sæk og Aske.
Anama hute'na nasu'zana erinte ama hu'na, nasunku kukena nehu'na, ta'nefa nefre'na, ne'zana a'o hu'na mani'nena tazama hanigura, Anumzamofontega nunamuna hu'noe.
4 Og jeg bad til Herren min Gud, og bekendte og sagde: Ak, Herre, du store og forfærdelige Gud, som bevarer Pagt og Miskundhed imod dem, som elske ham, og imod dem, som holde hans Bud!
Hagi Ra Anumzana nagri Anumzamofontega amanage hu'na kumitigura huama hu'na nunamuna hu'noe. Ra Anumzana so'e zantfa hunka marerisa Anumzamoka, maka zupa navesiramante vava hugahue hunka huhagerafi'nana huvempa keka'are oti'nenka, kavesi negante'za kagri kasegema amagema nentaza vahera, knare kavukvara hunezmantane.
5 Vi have syndet og gjort ilde, og have handlet ugudeligt og været genstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Love.
Hianagi tagra kumi huta kefo avu'ava nehuta, ha'reneganteta, amage'ma anteho hunka'ma tami'nana kasegene tra kenena tamefi humi'none.
6 Og vi hørte ikke paa dine Tjenere, Profeterne, som talte i dit Navn til vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre og til alt Folket i Landet.
Kagri eri'za vahe kasnampa vahe'mo'zama, tagri kini vahete'ene ugagota kva vahete'ene tafahe'inte'ene, ana maka Israeli vahetema kagri kagifima eme huama hu'naza nanekea tagesa anteta ontahi'none.
7 Herre! dig hører Retfærdighed til, men Ansigts Blusel, saaledes som paa denne Dag, er for os, for Judas-Mænd og Jerusalems Indbyggere og hele Israel, dem, som ere nær, og dem, som ere langt borte, i alle de Lande, hvorhen du har fordrevet dem for deres Troløsheds Skyld, som de have begaaet imod dig.
Ra Anumzamoka kagra fatgo kavukva'ene ne' mani'nane. Hianagi menima tagri'ma tagesnanana, tusi'a tagazegu hume onkeno eno ama knare ehanatie. Amanahu'ma hiana tagrama Juda mopafine, Jerusalemi kumapine Israeli mopafinema mani'nona vahe'motama tamefi hunegamita, kagri kema rutagrona zanku hunka, tahe panani hanketa maka ru moparega umani emani hu'none.
8 Herre! Ansigts Blusel er for os, for vore Konger, for vare Fyrster og for vore Fædre, fordi vi have syndet imod dig.
Ra Anumzamoka, tagrane kini vahetine ugagota kva vahetine tafahe'zanena kagritera kumi hu'nonku huta tagazegu hune.
9 Hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Forladelse, thi vi have været genstridige imod ham,
Tagra Ra Anumzamoka nanekea rutagreta tamefi hugami'none. Hianagi Ra Anumzana tagri Anumzamoka kasunku hunka kumiti eri netrana Anumza mani'ne.
10 og vi have ikke hørt paa Herren vor Guds Røst, saa at vi vandrede i hans Love, som han gav for vort Ansigt ved sine Tjenere, Profeterne.
Anumzamoka eri'za vaheka'a kasnampa vahe zamagipi huvazinke'za kasegekane tra kekanema eme huama hu'za tasami'nazanagi, Ra Anumzana tagri Anumzamoka nanekea antahita amagera onte'none.
11 Men al Israel har overtraadt din Lov og er afveget, idet de ikke hørte paa din Røst; derfor er der udøst over os den Forbandelse og den Ed, som er skrevet i Mose, Guds Tjeners, Lov; thi vi have syndet imod ham.
Maka Israeli vahe'mota Kagri kasegea rutagreta tamefi hugami'none. Ana hu'nonku hunka, maka knazama tagritema fore'ma hania zamofo nanekene tazeri havizama hania zamofo nanekema kagri eri'za ne' Mosese'ma krente'nea kemo'a, tagrama kumi'ma hu'nona nona'a tagri tavufgare ana knazana fore nehie.
12 Og han har holdt sine Ord, som han talte over os og over vore Dommere, der dømte os, idet han lod en stor Ulykke komme over os, som ikke var sket under hele Himmelen, saaledes som den er sket i Jerusalem.
Kagrama hu'nana naneke amage antenka, kva vahetire'ene tagrite'enena tusi'a knaza atrankeno e'ne. E'i ana knazana kora ama mopafina atrankeno ome'nea knaza atrankeno Jerusalemi kumatera efore hu'ne.
13 Ligesom skrevet er i Moses Lov, saa er alt dette onde kommet over os; og vi have ikke formildet Herren vor Guds Ansigt ved at omvende os fra vore Misgerninger og blive forstandige i din Sandhed.
Hanki Mosese'ma kasegefima krente'nea knazamo'a, tamage huno maka tagrite efore hu'ne. Hianagi tagra rukrahera huta, Ra Anumzana tagri Anumzamofo asunku zankura memea nehuta, kumi avu'ava zantia atreta tamage naneke'a amagera onte'none.
14 Derfor vaagede Herren over Ulykken og lod den komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gerninger, som han gør, men vi havde ikke hørt paa hans Røst.
E'ina hu'nonku huno Ra Anumzamo'a knazama retro'ma hunte'nea knazanteti tazeri havizana hu'ne. Tagra agri nanekea rutagreta kea ontahi'nonku huno, Ra Anumzana tagri Anumzamo'a fatgo avu'ava'za huno tazeri haviza hu'ne.
15 Og nu, Herre, vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægyptens Land med en stærk Haand og indlagde dig et Navn, som det er paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligt.
Hagi menina Ra Anumzana tagri Anumzamoka, kagra tusi'a hankaveka'ama erinte ama hunka, Isipi mopareti'ma vaheka'ama hankavenentake kazanteti'ma zamavarenka'ma e'nana zankura, vahe'mo'za kagri kagia ahentesga hu vava nehaze. Hianagi tagra tamagerfa huta tusi kumi huta havizantfa hu'none.
16 Herre! efter alle din Retfærdigheds Bevisninger, lad dog din Vrede og din Harme vende sig bort fra din Stad Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi for vore Synders Skyld og for vore Fædres Misgerningers Skyld er Jerusalem og dit Folk blevet til Forhaanelse for alle dem, som ere trindt omkring os.
Ra Anumzamoka kagra fatgo kavukva nehana ne' mani'nananki, ruotage'ma hu'nea agonakare'ma me'nea Jerusalemi kumakuma krimpama ahenentana zana atro. Na'ankure tagri tvaonte'ma mani kagi'naza vahe'mo'za, tagrama huna kumimo'ene tagehe'mozama hu'naza kumi'mo hige'za, Jerusalemi kuma'ene kagri vahekura kiza zokago ke hurante'naze.
17 Og nu, vor Gud! hør din Tjeners Bøn og hans ydmyge Begæringer, og lad dit Ansigt lyse over din Helligdom, som er ødelagt, for Herrens Skyld.
Hagi menina tagri Anumzamoka, kagri eri'za vahemo'nama taza huogu'ma nehua nunamuna antahinenaminka, Ra Anumzamoka kagri kagimofo knare zanku nentahinka, atregeno kavugosafinti masazamo'a havizantfama hu'nea mono nonka'a remsa hunteno.
18 Bøj dit Øre, min Gud! og hør, oplad dine Øjne, og se Ødelæggelserne, som ere komne over os og Staden, over hvilken dit Navn kaldes; thi vi nedlægge vore ydmyge Begæringer for dit Ansigt, ikke for vore retfærdige Gerningers Skyld, men for din store Barmhjertigheds Skyld.
Anumzanimoka muse hugantonanki kagesa antenka nunamu ketia antahiramio. Knafima mani'nona zana kavua antenka neragenka, Kagri kagimo'ma me'nesnige'zama mono'ma hunante vava hugahazema hunka hu'nana rankumaka'mo'a haviza huno me'nea zana ko. Tagra fatgo vahe mani'neta, taza huogura amanahu kea nosune. Hianagi tagrama antahi'nonana, kagra kasunku Anumza mani'nanketa anagea nehune.
19 Herre, hør! Herre, forlad! Herre, giv Agt og gør det! tøv ikke! for din Skyld, min Gud! thi dit Navn kaldes over din Stad og over dit Folk.
Ra Anumzamoka nunamuntia antahineraminka, kumitia atrenerantenka za'zatera omaninka nunamuntia antahineraminka, Kagraka'a kagifima zamagima hu'nana vaheku'ene Nagri nagimo'ma Jerusalemi kumate me'nesnige'za monora hunante vava hugahazema hunka hu'nana kumaku'ene kagesa nentahinka, ame hunka taza huo.
20 Og der jeg endnu talte og bad og bekendte min Synd og mit Folk Israels Synd og nedlagde min ydmyge Begæring for Herrens, min Guds, Ansigt, for min Guds hellige Bjergs Skyld,
Nagra Danieli'na kuminigu'ene Israeli vaheni'amokizmi kumira Ra Anumzana Nagri Anumzamofontega nunamuna huna huama nehu'na, ruotage'ma hu'nea agonagura nunamuna hu'noe.
21 ja, der jeg endnu talte i Bønnen, da kom den Mand, Gabriel, hvilken jeg havde set tilforn i et Syn, der jeg var aldeles afmægtig, hen til mig ved Aftens Madoffers Tid.
Hagi ana nunamuma nehu'na koana, ko'ma ke'noa ava'nafima ke'noa ankero ne' Gebrieli'a kinaga ofama kresramnama vu knare nagrama mani'norega e'ne.
22 Og han underviste mig og talte med mig og sagde: Daniel! nu er jeg udgangen for at meddele dig Indsigt.
Eteno amanage huno nasami'ne, Danieliga nagrama e'noana, kagri antahintahi eri ama hanugenka antahi ama' hananegu e'noe.
23 Med Begyndelsen af dine ydmyge Begæringer udgik et Ord, og jeg er kommen for at kundgøre dig det, thi du er højlig elsket; saa agt da paa Ordet og giv Agt paa Synet!
Danieliga kagrama agafama hunka nunamuma nehankeno, nunamunkamofo nona'a Anumzamo'a ame huno kea atregante'ne. Ana hige'na menina ana kemofo agafa'a eri ama hu'na kasaminaku e'noe. Na'ankure kagra Anumzamofo avurera so'eza hankeno kavesigante'ne. E'ina hu'negu kagesa ante'nenka ava'nagna zama ke'nana zamofo agafa'ama eriama'ma hu'na kasamisnuana antahi so'e huo.
24 Der er halvfjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad til at hindre Overtrædelsen og til at forsegle Synder og til at sone Misgerning og til at bringe en evig Retfærdighed og til at forsegle Syn og Profet og til at salve et Allerhelligste.
Anumzamo'a 7ni'a zupa 70'a kafua huhampri neankino, kagri vahe'ene kagri ranku'ma Jerusalemi kumapintira, keontahi avu'ava zana eri atregahie. Ana nehuno kefo avu'ava zantamifintira miza senezmanteno kumi zamia eri atregahie. Ana hanige'za vahe'mo'za maka zupa fatgo avu'ava zanke amagera antegahaze. Ana nehanageno agrama eri kaveri'ma hu'nea ava'nagna zama eri nenarga nereno, ruotage'ma hu'nea kuma'ma masave freno erinte ruotage hunaku e'i ana zantamina hugahie.
25 Saa vid og forstaa: Fra den Tid, da Ordet udgaar om at genoprette og om at bygge Jerusalem, indtil en Salvet, en Fyrste, er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal den genoprettes og bygges i vid Udstrækning og efter bestemt Maal, men under Tidernes Trængsel.
E'ina hu'negu menima ama kema nentahisanunka antahi ama huo. Jerusalemi kuma'ma eriso'e huta ete kihoma huno kini ne'mo'ma hania knareti'ma agafa huteno vuno, ugagota Kini ne' Mesaiama efore'ma hania knare'ma uhanatisniana, e'i 49ni'a kafugi 434'a kafugi ana mikama erintesiana 483'a kafumofo agu'afi Jerusalemi kumara ete eri so'ea huza negi'za, kumapi ne'onse kantamina tro nehu'za, fra'ma ki'za mani'neza ha'ma hanaza kumataminena trora hugahazanagi, zamagra tusi'a knazamofo agu'afi mani'neza ana eri'zana erigahaze.
26 Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet udryddes, og der skal intet være for ham; og en kommende Fyrstes Folk skal ødelægge Staden og Helligdommen, og han skal ende i Oversvømmelsen, og indtil Enden skal der være Krig, og hvad der af Ødelæggelser er bestemt.
Hagi 434'a kafuma evutesanige'za, Anumzamo'ma huhamprinte'nea ne' Mesaiana ahesnageno nefrisanige'za, mago zama'a otregahaze. Ana hanageno mago hankave kini ne'mofo sondia vahe'mo'za e'za Jerusalemi kuma'ene ra mono nona eri haviza hugahaze. Ana knazama esaniana mago timo hageteno, makaza eri harafi huno viaza hugahie. Ana hanigeno ana ha'mo'a me'nesanigano vuno maka zama vagare knare uhanatisanigeno, Anumzamo'ma hu'nea kante anteno, maka zamo'a havizantfa hugahie.
27 Og han skal befæste en Pagt med de mange i den ene Uge; og i den halve Uge skal han bringe Slagtoffer og Madoffer til at ophøre, og paa Vederstyggelighedernes Vinger kommer Ødelæggeren, og det indtil Undergang og det besluttede Raad udgyder sig over den ødelagte.
Anama efore'ma hania kini ne'mo'a 7ni'a kafumofo agu'afina hara osu fru huta manisanune huno vahe'enena huvempa hugahie. Anagema huteno 3'a kafugi 6si'a ikama nemanino'a, Anumzamofontegama kresramnama nevaza zane, ofaramima nehaza zana eri atregahie. Ana nehuno maka havi avu'ava'ma hania zamofo agofetura havizantfama hu'nea avu'ava'ma haniana, Anumzamofo mono nomofo agofetura kasrino havizantfama hu'nesnia za erino marerino antegahie. Hagi maka zama eri havizama hania ne'mo'a anante mani'nesnigeno, Anumzamo'ma huhamprinte'nea knazamo'a, agri avate rupopo hugahie.