Daniel 7
1 I Belsazar, Kongen af Babels, første Aar saa Daniel en Drøm og sit Hoveds Syner paa sit Leje; da skrev han Drømmen op, Hovedindholdet fremsatte han.
ʻI he ʻuluaki taʻu ʻo Pelesasa ko e tuʻi ʻo Papilone, naʻe mamata ʻa Taniela ki he ngaahi meʻa hā mai ki hono ʻulu ʻi hono mohenga; pea naʻa ne tohi ʻae misi, pea ne fakahā ʻa hono fakamatala.
2 Daniel fortalte og sagde: Jeg saa i mit Syn om Natten, og se, de fire Vejr under Himmelen brøde frem paa det store Hav.
Naʻe lea ʻa Taniela ʻo ne pehē, “Ne u mamata ʻi he meʻa hā mai kiate au ʻi he pō, pea vakai, naʻe fetakai mālohi ʻae feituʻu matangi ʻe fā ʻoe langi ʻi he Tahi Lahi.
3 Og der opsteg fire store Dyr af Havet, det ene anderledes end det andet.
Pea naʻe ʻalu hake mei loto tahi ʻae fanga manu ʻe fā, naʻe taki taha hono anga pe ʻoʻona.
4 Det første var som en Løve, og det havde Vinger som en Ørn; jeg saa til, indtil dets Vinger bleve afrevne, og det blev rettet i Vejret fra Jorden og rejst op paa Fødderne som et Menneske, og det blev givet et Menneskehjerte.
Ko e ʻuluaki, naʻe hangē ha laione, pea naʻe ʻiate ia ʻae kapakau ʻoe ʻikale: pea ne u vakai, mo ʻene fusi ʻa hono ongo kapakau, pea naʻe hiki hake ia mei he kelekele, pea naʻe fokotuʻu ia ki hono vaʻe, ʻo hangē ha tangata, pea naʻe tuku ki ai ʻae loto ʻoe tangata.
5 Og se, et andet Dyr, næstefter, ligt en Bjørn, og det rejste sig til den ene Side, og det havde tre Ribben i sin Mund, imellem sine Tænder; og man sagde saaledes til det: Staa op, æd meget Kød!
Pea vakai, ko e manu kehe ko hono ua, naʻe hangē ha pea, pea ne hiki hake ʻe ia ia ʻo fakapalataha pe, pea naʻe ʻi hono ngutu ʻae nifo lōloa ʻe tolu ʻi he vahaʻa ʻo hono ngaahi nifo: pea naʻa nau lea ki ai ʻo pehē, ‘Tuʻu hake ʻo kai ʻae kakano lahi.’
6 Derefter saa jeg, og se, et andet Dyr, ligt en Parder, og det havde fire Vinger som af en Fugl paa sin Ryg; og dette. Dyr havde fire Hoveder, og der blev givet det Magt.
Pea hili ia ne u mamata, pea vakai, ko e taha kehe, naʻe hangē ha lēpati, ʻaia naʻe ʻi hono tuʻa ʻae kapakau ʻe fā ʻoe manupuna; pea naʻe ʻi he manu foki ʻae ʻulu ʻe fā; pea naʻe foaki ki ai ʻae pule.
7 Derefter saa jeg i Nattesynerne og se, et fjerde Dyr, frygteligt og forfærdeligt og meget stærkt, og det havde store Jerntænder, det aad og knuste og nedtraadte det overblevne med sine Fødder; og det var anderledes end alle de Dyr, som havde været før det, og det havde ti Horn.
Hili ia ne u mamata ʻi he ngaahi meʻa hā mai ʻi he pō, pea vakai ko hono fā ʻoe manu, naʻe fakamanavahē ia mo fakaʻulia, mo mālohi ʻaupito; pea naʻe ʻiate ia ʻae ngaahi nifo ukamea lahi: naʻe fakaʻauha mo maumauʻi ʻe ia, pea ne malaki ʻae toenga ʻaki hono vaʻe, pea naʻe kehe ia mei he fanga manu kotoa pē naʻe ʻi muʻa ʻiate ia; pea naʻe ʻiate ia ʻae nifo ʻe hongofulu.
8 Jeg agtede nøje paa Hornene, og se, et andet lidet Horn skød op imellem dem, og tre af de forrige Horn bleve oprykkede for det; og se, der var Øjne som Menneskeøjne paa dette Horn, og en Mund, som talte store Ting.
Pea ʻi heʻeku sio fakamamaʻu ki he ngaahi nifo, pea vakai, naʻe tupu hake ʻi ai ha kihi nifo siʻi ʻe taha, ʻaia naʻe taʻaki fuʻu hake mei hono ʻao ʻae nifo ʻe tolu ʻi he ngaahi ʻuluaki nifo; pea vakai, naʻe ʻi he nifo ni ʻae mata ʻo hangē ko e mata ʻoe tangata, mo e ngutu naʻe lea fielahi.
9 Jeg blev ved at se, indtil Stole bleve satte frem, og den Gamle af Dage satte sig; hans Klæder vare hvide som Sne og Haaret paa hans Hoved som ren Uld, hans Stol var Ildsluer, Hjulene derpaa brøndende Ild.
Pea naʻaku mamata ai pe mo ʻene lī hifo ʻae ngaahi nofoʻanga fakaʻeiʻeiki, pea naʻe ʻafioʻi ʻaia naʻe ʻi muʻa ʻi muʻa ʻi he ngaahi ʻaho, naʻe hinehina hono kofu ʻo hangē ko e ʻuha hinehina, pea ko hono louʻulu naʻe hangē ko e fulufuluʻi sipi lelei: ko hono ʻafioʻanga naʻe hangē ko e afi ulo, pea ko hono ngaahi teka naʻe hangē ko e afi vela.
10 En Strøm af Ild brød frem og gik ud fra ham; tusinde Gange tusinde tjente ham, og ti Tusinde Gange ti Tusinde stode for ham; Retten blev sat og Bøgerne opladte.
Naʻe tupu mai mo tafe mei hono ʻao ʻae afi: naʻe tauhi kiate ia ʻae toko afe lauʻi ʻe he ngaahi toko afe, pea naʻe tuʻu ʻi hono ʻao ʻae toko mano lauʻi toko mano: naʻe fokotuʻu ʻae fakamaau, pea naʻe folahi ʻae ngaahi tohi.
11 Da saa jeg til, fordi man havde hørt de store Ord, som Hornet havde talt; jeg saa til, indtil Dyret blev ihjelslaget og dets Legeme lagt øde og givet hen til at brændes i Ilden.
Pea naʻaku tokanga lahi koeʻuhi ko e leʻo mo e lea fielahi ʻae nifo. Pea naʻaku tokanga ʻo aʻu ki hono tāmateʻi ʻoe manu, mo e fakaʻauha ʻo hono sino, mo e tuku ia ki he afi vela.
12 Og hvad de øvrige Dyr angaar, var deres Magt forbi, og dem havde det været givet, hvor længe de skulde leve til Tid og Stund.
Pea koeʻuhi ko hono toe ʻoe fanga manu, naʻe toʻo ʻenau pule meiate kinautolu: ka naʻe fakatolonga ʻenau moʻui ke fuoloa ange, pea ki ha kuonga.
13 Jeg vedblev at se i Synerne om Natten, og se, med Himmelens Skyer kom der en som en Menneskens Søn, og han kom lige hen til den Gamle af Dage, og blev ført frem for ham.
Ne u mamata ʻi he ngaahi meʻa hā mai ʻi he pō, pea vakai, naʻe haʻu ha tokotaha ʻi he ngaahi ʻao ʻoe langi ʻo hangē ko e foha ʻoe tangata, pea ne haʻu kiate ia naʻe ʻi muʻa ʻi muʻa ʻi he ngaahi ʻaho, pea naʻa nau ʻomi
14 Og ham blev givet Magt og Ære og Rige, og alle Folk, Stammer og Tungemaal skulde tjene ham; hans Herredømme er et evigt Herredømme, som ikke forgaar, og hans Rige et uforkrænkeligt.
Pea naʻe foaki kiate ia ʻae pule, mo e nāunau, mo ha puleʻanga, koeʻuhi ke tauhi kiate ia ʻae ngaahi kakai kotoa pē, mo e ngaahi puleʻanga, mo e ngaahi lea: ko e pule taʻengata ʻa ʻene pule, ʻaia ʻe ʻikai mole, pea ko hono puleʻanga ʻe ʻikai fakaʻauha.
15 For mig, Daniel, blev min Aand i det legemlige Hylster bedrøvet, og mit Hoveds Syner forfærdede mig.
“Ko au Taniela, ne u mamahi ʻi hoku laumālie mo hoku loto, pea naʻe fakamamahiʻi au ʻe he ngaahi meʻa hā mai ki hoku ʻulu.
16 Jeg gik frem til een af dem, som stode der, for at søge Vished af ham om alt dette; og han sagde mig det og kundgjorde mig Udtydningen paa Tingene.
Pea naʻaku ʻunuʻunu atu ki he tokotaha ʻokinautolu naʻe tutuʻu ai, pea ne u fehuʻi kiate ia ki hono moʻoni ʻoe ngaahi meʻa ni. Ko ia naʻa ne talamai, pea ne fakahā mai kiate au hono ʻuhinga ʻoe ngaahi meʻa ni.
17 Disse store Dyr, af hvilke der er fire, betyde, at fire Konger skulle opstaa af Jorden.
Ko e fanga manu lalahi ni, ʻaia ʻoku toko fā, ko e tuʻi ia ʻe toko fā ʻaia ʻe tupu hake ʻi māmani.
18 Men den Højestes hellige skulle modtage Riget og besidde Riget evindelig, ja, indtil Evighedernes Evighed.
Ka ʻe lavaʻi ʻae puleʻanga ʻe he kakai māʻoniʻoni ʻae Fungani Māʻolunga, pea te nau maʻu ʻae puleʻanga ʻo lauikuonga, ʻio, ke taʻengata pea taʻengata.
19 Da vilde jeg gerne have Vished angaaende det fjerde Dyr, som var anderledes end alle de andre, meget forfærdeligt, havde Jerntænder og Kobberkløer, aad, knuste og nedtraadte det overblevne med sine Fødder,
Pea ne u fieʻilo hono ʻuhinga ʻo hono fā ʻoe manu, ʻaia naʻe taha kehe mo e fanga manu kotoa pē, ʻo fakamanavahēʻia, ʻaia naʻe ukamea hono kau nifo, pea ko e palasa hono pesipesi; ʻaia naʻe fakaʻauha, mo maumauʻi, pea naʻe malaki ʻae toenga ʻaki hono vaʻe;
20 og angaaende de ti Horn, som vare paa dets Hoved, samt det andet, som skød op, og for hvilke tre faldt; og dette var det Horn, som havde Øjne og en Mund, der talte store Ting, og hvis Udseende var større end de andres ved Siden af det.
Pea mo e ngaahi nifo ʻe hongofulu ʻaia naʻe ʻi hono ʻulu, pea ʻoe taha kehe ʻaia naʻe tupu hake, pea naʻe tō ʻi hono ʻao ʻae toko tolu; ʻio, ʻae nifo ko ia, ʻaia naʻe ʻi ai ʻae mata, pea mo e ngutu naʻe lea fielahi ʻaupito, ʻaia naʻe matamata mālohi ʻi heʻene ngaahi kaumeʻa.
21 Jeg havde set, at samme Horn førte Krig imod de hellige og fik Overhaand over dem,
Ne u vakai, pea naʻe fai ʻae tau ʻe he nifo ko ia ki he kakai māʻoniʻoni, pea ne lavaʻi ʻakinautolu.
22 indtil den Gamle af Dage kom, og Retten blev tilkendt den Højestes hellige, og Tiden kom, da de hellige toge Riget i Besiddelse.
Kaeʻoua ke hoko mai ʻaia naʻe ʻi muʻa ʻi muʻa ʻi he ngaahi ʻaho, pea naʻe tuku ʻae fakamaau totonu ki he kakai māʻoniʻoni ʻoe Fungani Māʻolunga; pea naʻe hokosia ʻae kuonga naʻe maʻu ʻe he kakai māʻoniʻoni ʻae puleʻanga.
23 Han sagde saaledes: Det fjerde Dyr betyder, at der skal være et fjerde Rige paa Jorden, som skal blive anderledes end alle Rigerne; og det skal opæde al Jorden og søndertræde den og knuse den.
Pea naʻe pehē ʻa ʻene lea, Ko hono fā ʻoe manu ʻe hoko ia ko hono fā ʻi he ngaahi puleʻanga ʻi māmani, ʻaia ʻe kehe mo e ngaahi puleʻanga kotoa pē, pea te ne fakaʻauha ʻa māmani kotoa pē, pea malaki hifo ia, pea maumauʻi.
24 Men de ti Horn betyde, at der af samme Rige skal opstaa ti Konger; og en anden skal opstaa efter dem, og han skal være anderledes end de foregaaende og nedtrykke tre Konger.
Pea ko e ngaahi nifo ʻe hongofulu mei he puleʻanga ni, ko e ngaahi tuʻi ʻe toko hongofulu ia ʻaia ʻe tupu: pea ʻe tupu mo ha taha kimui ʻiate kinautolu, pea ʻe kehe ia mo e ʻuluaki, pea te ne lavaʻi ʻae tuʻi ʻe toko tolu.
25 Og han skal tale Ord imod den Højeste og undertrykke den Højestes hellige og tænke paa at forandre Tider og Lov, og de skulle gives i hans Haand indtil een Tid og Tider og en halv Tid.
Pea ʻe lea ʻaki ʻe ia ʻae ngaahi lea fielahi ki he Fungani Māʻolunga, pea te ne fakaongosia ʻae kakai māʻoniʻoni ʻoe Fungani Māʻolunga, pea ʻe mahalo ʻe ia ke ne fakakehe ʻae ngaahi kuonga mo e ngaahi fono: pea ʻe tuku ia ki hono nima ʻi ha kuonga mo e kuonga ʻe ua, mo e vaeua mālie ʻoe kuonga.
26 Derefter skal Retten sættes, og man skal fratage ham hans Magt for at ødelægge og tilintetgøre den indtil Enden.
Ka ʻe fakanofo ʻae fakamaau, pea te nau toʻo ʻa ʻene pule, ke fakaʻauha mo maumauʻi ia, ʻo aʻu ki he ngataʻanga.
27 Men Riget og Herredømmet og Rigernes Magt under al Himmelen skal gives til et Folk af den Højestes hellige; hans Rige er et evigt Rige, og alle Herredømmer skulle tjene og lyde ham.
Ka ko e puleʻanga mo e pule, pea mo e nāunau ʻoe puleʻanga ʻi he lalo langi kotoa pē, ʻe tuku ki he kakai ko e kau māʻoniʻoni ʻae Fungani Māʻolunga, pea ko hono puleʻanga ko e puleʻanga taʻengata, pea ʻe tauhi mo talangofua kiate ia ʻae ngaahi pule kotoa pē.
28 Hermed var Ordet til Ende. Mig, Daniel, forvirrede mine Tanker meget, og jeg Skiftede Farve; men jeg bevarede Ordet i mit Hjerte.
Ko eni ʻae ngataʻanga ʻoe meʻa. Ka ko au Taniela ko ʻeku ngaahi fakakaukau naʻaku mātuʻaki mamahi ai, pea naʻe fakakehe hoku mata ʻiate au: ka naʻaku fakafufū ʻae meʻa ni ʻi hoku loto.”
