Daniel 7
1 I Belsazar, Kongen af Babels, første Aar saa Daniel en Drøm og sit Hoveds Syner paa sit Leje; da skrev han Drømmen op, Hovedindholdet fremsatte han.
E higa mokwongo mar loch Belshazar ruoth Babulon, Daniel noleko kendo noneno fweny mopogore opogore kane oyudo oyweyo e kitandane. Nondiko lekneno e kitabu.
2 Daniel fortalte og sagde: Jeg saa i mit Syn om Natten, og se, de fire Vejr under Himmelen brøde frem paa det store Hav.
Daniel nowacho niya, “E fwenyna ma naneno gotieno, ne angʼicho, kendo e nyima ne nitie yembe angʼwen mag polo mane yuko nam maduongʼ.
3 Og der opsteg fire store Dyr af Havet, det ene anderledes end det andet.
Ondiegi angʼwen moko malich, ma moro ka moro opogore gi nyawadgi, nowuok koa e nam.
4 Det første var som en Løve, og det havde Vinger som en Ørn; jeg saa til, indtil dets Vinger bleve afrevne, og det blev rettet i Vejret fra Jorden og rejst op paa Fødderne som et Menneske, og det blev givet et Menneskehjerte.
“Ondiek mokwongo ne chalo gi sibuor, kendo bwombene ne chalo gi mag ongo. Kane pod angʼiye to ne aneno ka bwombene olwar piny kendo ondiegino nochungʼ gi tiendene ka dhano, kendo nomiye paro ka mar dhano.
5 Og se, et andet Dyr, næstefter, ligt en Bjørn, og det rejste sig til den ene Side, og det havde tre Ribben i sin Mund, imellem sine Tænder; og man sagde saaledes til det: Staa op, æd meget Kød!
“Bangʼe ne achako aneno ondiek mar ariyo, mane chalo gi dubu. Ondiegino nonindo gibathe kotingʼo ngʼede adek e dhoge kendo ne awinjo dwol moro kanyise ni, ‘Aa malo kendo ichiem nyaka iyiengʼ!’
6 Derefter saa jeg, og se, et andet Dyr, ligt en Parder, og det havde fire Vinger som af en Fugl paa sin Ryg; og dette. Dyr havde fire Hoveder, og der blev givet det Magt.
“Bangʼ mano, ne achako aneno ondiek mar adek mane chalo gi kwach. Ne en gi bwombe angʼwen e diengʼeye machalo gi bwombe winyo. Ondiegni ne nigi wiye angʼwen, kendo ne omiye teko mar bedo gi loch.
7 Derefter saa jeg i Nattesynerne og se, et fjerde Dyr, frygteligt og forfærdeligt og meget stærkt, og det havde store Jerntænder, det aad og knuste og nedtraadte det overblevne med sine Fødder; og det var anderledes end alle de Dyr, som havde været før det, og det havde ti Horn.
“Bangʼ mano, kane pod aleko ne aneno ondiek mar angʼwen. Ne en ondiek manenore malich kendo man-gi teko ma kineno to ibuok malich kendo luoro maki. Ne en gi leke madongo machalo nyinyo; nosiko kochiemo achiema kendo gimoro amora mane odongʼ nonyono piny gi tiendene. En nopogore gi ondiegi adek mokwongo ka bende ne en gi tunge apar.
8 Jeg agtede nøje paa Hornene, og se, et andet lidet Horn skød op imellem dem, og tre af de forrige Horn bleve oprykkede for det; og se, der var Øjne som Menneskeøjne paa dette Horn, og en Mund, som talte store Ting.
“Kane oyudo pod aparo kuom tungego, ne aneno tungʼ moro matin kawuok e kind tunge mamokogo; tungʼno nomuko tunge adek mane ni kanyo chon mondo omi odongi. Tungʼni ne nigi wenge machalo gi wenge dhano kod dhok ma wuoyo gi sunga.
9 Jeg blev ved at se, indtil Stole bleve satte frem, og den Gamle af Dage satte sig; hans Klæder vare hvide som Sne og Haaret paa hans Hoved som ren Uld, hans Stol var Ildsluer, Hjulene derpaa brøndende Ild.
“Kane oyudo pod angʼicho, “kombe mag loch ne oketi kanyo Kendo Ngʼat Machon Manyaka nene nobet e kome. Lepe ne tar ka pe, yie wiye ne rachar ka yier rombe. Kom duongʼ mare ne chalo mach maliel kendo tiendene nosiko kotimo mach maliel aliela.
10 En Strøm af Ild brød frem og gik ud fra ham; tusinde Gange tusinde tjente ham, og ti Tusinde Gange ti Tusinde stode for ham; Retten blev sat og Bøgerne opladte.
Mach nodhuolore e nyime, mana ka aora mamol! Ji gana gi gana ne tiyone; kendo ji tara gi tara nochungʼ e nyime. Bangʼe noel kitepe eka bura nochakore.
11 Da saa jeg til, fordi man havde hørt de store Ord, som Hornet havde talt; jeg saa til, indtil Dyret blev ihjelslaget og dets Legeme lagt øde og givet hen til at brændes i Ilden.
“Eka namedo winjo weche mag achaya mane wuok e tungʼno, kendo nomedo timo kamano nyaka ondiegno nonegi mi ringre nokethi kendo obol e mach makakni.
12 Og hvad de øvrige Dyr angaar, var deres Magt forbi, og dem havde det været givet, hvor længe de skulde leve til Tid og Stund.
Ondiegi mamoko noyudo osetiek lochgi, to makmana nine pod owegi mangima kuom ndalo manok.
13 Jeg vedblev at se i Synerne om Natten, og se, med Himmelens Skyer kom der en som en Menneskens Søn, og han kom lige hen til den Gamle af Dage, og blev ført frem for ham.
“Bende ne achako aneno fweny moro gotieno mi aneno ngʼat moro machalo wuod dhano kalor biro e boche polo, kodhi ir Nyasaye Maratego kendo notelne nyaka e nyime.
14 Og ham blev givet Magt og Ære og Rige, og alle Folk, Stammer og Tungemaal skulde tjene ham; hans Herredømme er et evigt Herredømme, som ikke forgaar, og hans Rige et uforkrænkeligt.
Eka nomiye teko gi duongʼ kod loch; kendo ogendini duto gi pinje duto kod jogo duto mawacho dhok mopogore opogore nolame. Lochne en loch mosiko nyaka chiengʼ, kendo pinyruodhe en pinyruoth ma ok nyal tieki ngangʼ.
15 For mig, Daniel, blev min Aand i det legemlige Hylster bedrøvet, og mit Hoveds Syner forfærdede mig.
“An Daniel, chunya nochandore, kendo fweny mane aneno mopogore opogore nodhiera nono.
16 Jeg gik frem til een af dem, som stode der, for at søge Vished af ham om alt dette; og han sagde mig det og kundgjorde mig Udtydningen paa Tingene.
Ne adhi ir achiel kuom joma nochungʼ kanyo mi napenje tiend lek mane aseleko. “Omiyo nonyisa, tiend wechegi kowacho niya,
17 Disse store Dyr, af hvilke der er fire, betyde, at fire Konger skulle opstaa af Jorden.
‘Ondiegi angʼwen malichgo gin pinjeruodhi angʼwen mabiro bet e piny e ndalo mabiro.
18 Men den Højestes hellige skulle modtage Riget og besidde Riget evindelig, ja, indtil Evighedernes Evighed.
To jomaler mar Nyasaye Man Malo Moloyo ema biro rito pinjego kendo ginibed gi loch nyaka chiengʼ.’
19 Da vilde jeg gerne have Vished angaaende det fjerde Dyr, som var anderledes end alle de andre, meget forfærdeligt, havde Jerntænder og Kobberkløer, aad, knuste og nedtraadte det overblevne med sine Fødder,
“Bangʼ mano ne adwaro ngʼeyo tiend ngech ondiek mar angʼwen, ondiegno nopogore gi ondiegi mamoko kendo nomiyo ji luoro ahinya; ne en gi leke mag chuma kod kogno mag mula kendo nosiko kochiemo achiema kendo onyono gi tiende gimoro amora mane odongʼ piny.
20 og angaaende de ti Horn, som vare paa dets Hoved, samt det andet, som skød op, og for hvilke tre faldt; og dette var det Horn, som havde Øjne og en Mund, der talte store Ting, og hvis Udseende var større end de andres ved Siden af det.
Bende nadwaro ngʼeyo kuom tunge apar mane otwi e wiye kendo kuom tungʼ machielo mane owuok bangʼe momuko tunge adek mamokoka; tungʼno ne nigi wenge kendo weche mag sunga ne wuok e dhoge. Tungʼno ne nenore maduongʼ moloyo tunge moko.
21 Jeg havde set, at samme Horn førte Krig imod de hellige og fik Overhaand over dem,
Kane pod amedo ngʼicho to tungʼni notugo lweny gi jomaler mi oloyogi,
22 indtil den Gamle af Dage kom, og Retten blev tilkendt den Højestes hellige, og Tiden kom, da de hellige toge Riget i Besiddelse.
nyaka ne Nyasaye Maratego obiro mongʼado bura kachwako jomaler mar Nyasaye Man Malo Moloyo, kendo kinde koro nosechopo ma jo-Nyasaye yude loch mar rito piny.
23 Han sagde saaledes: Det fjerde Dyr betyder, at der skal være et fjerde Rige paa Jorden, som skal blive anderledes end alle Rigerne; og det skal opæde al Jorden og søndertræde den og knuse den.
“Eka nonyisa niya: ‘Ondiek mar angʼwen en pinyruoth mar angʼwen mabiro bet e piny. Obiro pogore gi pinjeruodhi duto, kendo obiro mako piny duto, monyone kendo otieke chuth.
24 Men de ti Horn betyde, at der af samme Rige skal opstaa ti Konger; og en anden skal opstaa efter dem, og han skal være anderledes end de foregaaende og nedtrykke tre Konger.
Tunge apar gin ruodhi apar mabiro wuok e pinyruodhni. To bangʼ e ruoth moro biro wuok, mopogore gi mago motelo, kendo enolo adekgo.
25 Og han skal tale Ord imod den Højeste og undertrykke den Højestes hellige og tænke paa at forandre Tider og Lov, og de skulle gives i hans Haand indtil een Tid og Tider og en halv Tid.
Obiro wuoyo marach kuom Nyasaye Man Malo Moloyo kendo obiro sando jo-Nyasaye koloko chike mag lemogi kod sewni mag-gi. Jo-Nyasaye nobed e bwo lochne kuom higni adek gi nus.
26 Derefter skal Retten sættes, og man skal fratage ham hans Magt for at ødelægge og tilintetgøre den indtil Enden.
“‘Bangʼ mano bura nongʼadi, mi nomaye lochne duto mondo otieke chuth.
27 Men Riget og Herredømmet og Rigernes Magt under al Himmelen skal gives til et Folk af den Højestes hellige; hans Rige er et evigt Rige, og alle Herredømmer skulle tjene og lyde ham.
Eka loch, gi teko kod duongʼ mag pinjeruodhi manie bwo polo noket e lwet jo-Nyasaye, ma gin jo-Nyasaye Man Malo Moloyo. Pinyruodhe nobed pinyruoth mochwere, kendo ruodhi duto nolame kendo miye luor.’
28 Hermed var Ordet til Ende. Mig, Daniel, forvirrede mine Tanker meget, og jeg Skiftede Farve; men jeg bevarede Ordet i mit Hjerte.
“Mano e giko wechego. An, Daniel, wechego nochando chunya, mi nabuok kuom gik mane aneno, to kata kamano ne ok awachone ngʼato wechego.”
