Daniel 7
1 I Belsazar, Kongen af Babels, første Aar saa Daniel en Drøm og sit Hoveds Syner paa sit Leje; da skrev han Drømmen op, Hovedindholdet fremsatte han.
Babylon manghai Belshazzar kah a kum khat dongah Daniel loh amah kah thingkong dongah mang neh a lu dongkah mangthui te a hmuh. Te dongah a mang kah olka a thui te a cuinah ah a daek.
2 Daniel fortalte og sagde: Jeg saa i mit Syn om Natten, og se, de fire Vejr under Himmelen brøde frem paa det store Hav.
Daniel loh a thui vaengah, “Khoyin kah ka mangthui neh ka om vaengah ka hmuh. Te vaengah vaan kah khohli pali tah tuitun puei duela kilkul.
3 Og der opsteg fire store Dyr af Havet, det ene anderledes end det andet.
Te phoeiah rhamsa len pali te tuitunli lamloh ha thoeng tih khat neh khat hlihloeh uh.
4 Det første var som en Løve, og det havde Vinger som en Ørn; jeg saa til, indtil dets Vinger bleve afrevne, og det blev rettet i Vejret fra Jorden og rejst op paa Fødderne som et Menneske, og det blev givet et Menneskehjerte.
A cuek te sathueng bangla om dae a phae tah atha kah bangla ka hmuh. A phae te a poelh uh tih diklai lamloh a huel uh duela ka om. Te phoeiah hlang bangla a khobom dongah pai tih anih te hlang kah thinko a paek.
5 Og se, et andet Dyr, næstefter, ligt en Bjørn, og det rejste sig til den ene Side, og det havde tre Ribben i sin Mund, imellem sine Tænder; og man sagde saaledes til det: Staa op, æd meget Kød!
A pabae kah rhamsa pakhat bal tah vom neh lo u tih khat ben ah pai ne. A ka khui kah a no neh a no laklo ah vaerhuh cungthum a koeng tih anih te, “Thoo lamtah a saa he muep ca,” a ti nah.
6 Derefter saa jeg, og se, et andet Dyr, ligt en Parder, og det havde fire Vinger som af en Fugl paa sin Ryg; og dette. Dyr havde fire Hoveder, og der blev givet det Magt.
Te phoeikah te ka sawt vaengah pakhat tah kaihlaeng bangla tarha om. Te te a nam, a nam ah vaa pali kah a phae om. Rhamsa te lu pali lo tih anih te saithainah a paek.
7 Derefter saa jeg i Nattesynerne og se, et fjerde Dyr, frygteligt og forfærdeligt og meget stærkt, og det havde store Jerntænder, det aad og knuste og nedtraadte det overblevne med sine Fødder; og det var anderledes end alle de Dyr, som havde været før det, og det havde ti Horn.
Te phoeiah khaw khoyin kah mangthui neh ka hmuh tih ka om. A pali nah rhamsa tah rhimom neh rhihom tih bahoeng tlung. Amah kah thi no a len khaw a ai tih a tip phoeiah a coih te a khobom neh a til. Te tah a taengkah rhamsa boeih lakah tloethoeh tih a ki parha lo.
8 Jeg agtede nøje paa Hornene, og se, et andet lidet Horn skød op imellem dem, og tre af de forrige Horn bleve oprykkede for det; og se, der var Øjne som Menneskeøjne paa dette Horn, og en Mund, som talte store Ting.
A ki te ka poek tih ka om vaengah a ki ca pakhat te a laklung ah tarha cawn. A hmai, a hmai ah a ki cuek te pathum a phuk pauh. Tekah a ki dongah hlang mik bangla mik om tih a ka khaw a len la cal he.
9 Jeg blev ved at se, indtil Stole bleve satte frem, og den Gamle af Dage satte sig; hans Klæder vare hvide som Sne og Haaret paa hans Hoved som ren Uld, hans Stol var Ildsluer, Hjulene derpaa brøndende Ild.
Ngolkhoel a hol rhoek te ka sawt tih ka om li vaengah tampo khohnin te ngol. A pueinak tah vuel bangla bok tih a lu sam khaw tumul bangla bok. A ngolkhoel tah hmairhong hmai la om tih a kho te hmai la rhong.
10 En Strøm af Ild brød frem og gik ud fra ham; tusinde Gange tusinde tjente ham, og ti Tusinde Gange ti Tusinde stode for ham; Retten blev sat og Bøgerne opladte.
Hmai sok te anih taeng lamloh phuet tih long. A thawng a thawng loh thotat uh tih amah taengah a sang a sang la pai uh. Laitloeknah te a hol tih cabu a rha uh.
11 Da saa jeg til, fordi man havde hørt de store Ord, som Hornet havde talt; jeg saa til, indtil Dyret blev ihjelslaget og dets Legeme lagt øde og givet hen til at brændes i Ilden.
Ka sawt tih ka om vaengah a ki loh a thui boeilen olka ol dongah rhamsa a ngawn hil ka om tih ka sawt. Te vaengah a pum te a thup pah tih hmaitak hmaisai khuila a pup.
12 Og hvad de øvrige Dyr angaar, var deres Magt forbi, og dem havde det været givet, hvor længe de skulde leve til Tid og Stund.
Rhamsa tloe rhoek te a saithainah a khoe pah dae amih hingnah ham te khoning neh a tue a congnah la a paek.
13 Jeg vedblev at se i Synerne om Natten, og se, med Himmelens Skyer kom der en som en Menneskens Søn, og han kom lige hen til den Gamle af Dage, og blev ført frem for ham.
Khoyin mangthui neh ka om tih ka hmuh. Te vaengah hlang capa phek te vaan kah khomai neh tarha ha pai tih tampo khohnin te a paan. Te phoeiah anih te amah taengla a nawn.
14 Og ham blev givet Magt og Ære og Rige, og alle Folk, Stammer og Tungemaal skulde tjene ham; hans Herredømme er et evigt Herredømme, som ikke forgaar, og hans Rige et uforkrænkeligt.
A taengah saithainah neh thangpomnah neh ram khaw a paek coeng. Te dongah namtu pilnam boeih neh olcom olcae loh amah te a bawk uh. A saithainah khaw kumhal kah saithainah la om tih nong mahpawh. Te dongah a ram he tim tlaih mahpawh.
15 For mig, Daniel, blev min Aand i det legemlige Hylster bedrøvet, og mit Hoveds Syner forfærdede mig.
Kai Daniel he ka pum khui ah ka mueihla mawn tih ka lu kah mangthui loh kamah n'cahawh.
16 Jeg gik frem til een af dem, som stode der, for at søge Vished af ham om alt dette; og han sagde mig det og kundgjorde mig Udtydningen paa Tingene.
Aka pai khuikah pakhat te ka paan tih a cungkuem te anih taengah rhep ka dawt. Te dongah kai hamla a thui tih ol kah thuingaihnah te kai m'ming sak.
17 Disse store Dyr, af hvilke der er fire, betyde, at fire Konger skulle opstaa af Jorden.
Amih rhamsa len pali he tah diklai lamloh manghai pali pai ni.
18 Men den Højestes hellige skulle modtage Riget og besidde Riget evindelig, ja, indtil Evighedernes Evighed.
Tedae ram te sangkoek kah aka cim rhoek loh a dang uh vetih ram te dungyan duela a pang uh ni. Dungyan kah dungyan duela a pang ni.
19 Da vilde jeg gerne have Vished angaaende det fjerde Dyr, som var anderledes end alle de andre, meget forfærdeligt, havde Jerntænder og Kobberkløer, aad, knuste og nedtraadte det overblevne med sine Fødder,
Te vaengah rhamsa pali te oltak la ka ngaih. Amih boeih te a cungkuem dongah a hlihloeh la om tih a no mah bahoeng a rhimom. A no te thi tih a kuttin te rhohum, a hnom tih a ai phoeikah a coih te a khobom neh a til.
20 og angaaende de ti Horn, som vare paa dets Hoved, samt det andet, som skød op, og for hvilke tre faldt; og dette var det Horn, som havde Øjne og en Mund, der talte store Ting, og hvis Udseende var større end de andres ved Siden af det.
A lu dongkah a ki parha neh pakhat aka cawn te khaw, a taengah pathum rhoek a rhul la a rhul te khaw, ki loh a mik a khueh bal tih a ka loh a len la a cal khaw, a hui lakah a mangthui a len kawng khaw ka ngaih.
21 Jeg havde set, at samme Horn førte Krig imod de hellige og fik Overhaand over dem,
Ka om tih ka sawt vaengah tekah ki loh hlang cim rhoek taengah caemtloeknah a saii tih amih te a noeng uh.
22 indtil den Gamle af Dage kom, og Retten blev tilkendt den Højestes hellige, og Tiden kom, da de hellige toge Riget i Besiddelse.
Tampo khohnin a pai hil laitloeknah he sangkoek kah a cim rhoek ham a paek coeng. Te dongah a tue a pha vaengah ram he aka cim rhoek loh a pang uh.
23 Han sagde saaledes: Det fjerde Dyr betyder, at der skal være et fjerde Rige paa Jorden, som skal blive anderledes end alle Rigerne; og det skal opæde al Jorden og søndertræde den og knuse den.
Rhamsa a pali te, “Diklai ah ram a pali, pali la om ni. Te tah ram boeih lakah tloethoeh vetih diklai pum he a hnom ni. A taelh vetih a tip sak ni,” a ti.
24 Men de ti Horn betyde, at der af samme Rige skal opstaa ti Konger; og en anden skal opstaa efter dem, og han skal være anderledes end de foregaaende og nedtrykke tre Konger.
Ki parha tah ram khui lamloh manghai parha pai vetih amih lamloh a tloe phoe bal ni. Anih tah a cuek kah lakah tloethoeh vetih manghai pathum rhoek te a kunyun sak ni.
25 Og han skal tale Ord imod den Højeste og undertrykke den Højestes hellige og tænke paa at forandre Tider og Lov, og de skulle gives i hans Haand indtil een Tid og Tider og en halv Tid.
Sangkoek kah sangkoek soehsalnah te ol la a thui vetih sangkoek kah a cim rhoek te a hnaemtaek ni. Khoning neh oltlueh te thovael hamla cai vetih a kut ah a tue neh kum dongkah kum rhakthuem a paek ni.
26 Derefter skal Retten sættes, og man skal fratage ham hans Magt for at ødelægge og tilintetgøre den indtil Enden.
Tedae laitloeknah a khueh vetih yoop ham neh a bawtnah hil thup hamla anih kah saithainah te a khoe pah ni.
27 Men Riget og Herredømmet og Rigernes Magt under al Himmelen skal gives til et Folk af den Højestes hellige; hans Rige er et evigt Rige, og alle Herredømmer skulle tjene og lyde ham.
Te vaengah ram neh saithainah khaw, vaan pum hmuiah ram kah lennah khaw sangkoek kah a cim pilnam taengah a paek ni. A ram he dungyan ram la a om dongah khohung boeih loh anih taengah tho a thueng uh vetih boe a ngai uh ni.
28 Hermed var Ordet til Ende. Mig, Daniel, forvirrede mine Tanker meget, og jeg Skiftede Farve; men jeg bevarede Ordet i mit Hjerte.
He hil he ol bawtnah la om. Kai Daniel khaw, ka poeknah yet tih kamah n'cahawh. Te dongah ka aa khaw kai soah yat dae ol he ka lungbuei ah ka khoem.
