Daniel 6
1 Det, behagede Darius at beskikke over Riget hundrede og tyve Statholdere, som skulde være i det hele Rige,
Darius noneno ni en gima ber mondo oyier jotelo mia achiel gi piero ariyo mondo okonye rito pinyruodhe duto.
2 og for disse tre overordnede, af hvilke Daniel var een, til hvilke disse Statholdere skulde aflægge Regnskab, at Kongen ikke skulde lide Skade.
Eka noyiero Daniel gi ji ariyo mamoko mondo obed jotend jotelogo. Jorit pinjegi nomi chik ni nyaka gidwok wach ni jotelo adekgi, mondo kik gimoro dhi marach ne ruoth.
3 Da overgik denne Daniel de overordnede og Statholderne, fordi der var en ypperlig Aand i ham; og Kongen tænkte paa at beskikke ham over det hele Rige.
To Daniel noloyo jotend jorit pinje mamoko duto, nikech lony mamalo mane en-go, mi ruoth koro ne chano mondo omiye teko mar rito piny duto.
4 Da søgte de overordnede og Statholderne at finde Sag imod Daniel, hvad Regeringen angik; men de kunde ingen Sag eller slet Handling finde, fordi han var tro, og ingen Forseelse eller slet Handling fandtes hos ham.
Mano nomiyo jotend jorit pinje gi jodongo notemo mondo ondhog Daniel e tije mar rito piny, to ne otamogi yudo. Ne ok ginyal yudo ketho moro amora kuome, nikech ne en ja-adiera e yore duto, kendo ne oonge gi tim mar kawo malangʼ, kata mar jwangʼo tich.
5 Da sagde disse Mænd: Vi finde ingen Sag imod denne Daniel, med mindre vi kunde finde den imod ham i hans Guds Lov.
Bangʼ temo yore duto, jogi nowacho niya, “Ok wabi yudo wach moro amora ma wanyalo ketogo ketho kuom Daniel, makmana ka en gima omulo chik Nyasache.”
6 Da kom disse overordnede og Statholdere i Hobetal til Kongen, og de sagde saaledes til ham: Kong Darius leve evindelig!
Kuom mano, jotend jorit pinje, kaachiel gi jodongo, nodhi ir ruoth ma giwachone niya, “Yaye ruoth Darius, mad idag amingʼa!
7 Alle overordnede i Riget, Befalingsmændende og Statholderne, Raadsherrerne og Landshøvdingerne have raadslaget med hverandre om, at Kongen skal stadfæste en Befaling og bekræfte et Forbud, at enhver, som beder en Bøn til nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage uden til dig, o Konge! skal kastes i Løvekulen.
Jotend jotich duto mag ruoth, kaachiel gi jochik jotich, gi jorit pinje, gi jongʼad rieko kod jotend jorit pinje osewinjore ni ruoth onego ogol chik, kendo one ni chikno otiyo, mondo ngʼato angʼata molamo nyasaye moro amora kata dhano moro amora kuom ndalo piero adek mabiro, ma ok in, yaye ruoth, to mondo obol e bur sibuoche.
8 Nu, o Konge! skal du stadfæste Forbudet og opsætte det skriftligt, at det ikke kan forandres, efter Medernes og Persernes Lov, som ikke kan tilbagekaldes.
Koro, yaye ruoth, gol chikno, kendo ndike piny, ma ok nyal loke mana kaka chik jo-Medes gi jo-Pasia ma ok nyal loki.”
9 Derfor opsatte Kong Darius Skriftet og Forbudet.
Omiyo ruoth Darius nondiko chikno mogoyoe sei mar ruoth.
10 Og der Daniel havde faaet at vide, at Skriftet var opsat, gik han ind i sit Hus, hvilket paa sin øverste Sal havde Vinduer aabne imod Jerusalem; og tre Tider om Dagen faldt han paa sine Knæ og bad og lovpriste Gud, alt som han havde gjort tilforn.
Kane Daniel owinjo ni oseket sei e chikno nodhi e ode kama ne nitie ot moro man-gi dirise mochomo yo Jerusalem. Odiechiengʼ kodiechiengʼ Daniel ne goyo chonge piny kodwoko erokamano ni Nyasache nyadidek mana kaka nosebedo kotimo pile.
11 Da kom disse Mænd i Hobetal og fandt Daniel bedende og bønfaldende for sin Gud.
Eka chiengʼ moro jogi nodhi ire ka gin kanyakla mine giyudo Daniel ka lemo kendo kwayo Nyasache mondo okonye.
12 Da kom de frem og talte for Kongen om Kongens Forbud: Har du ikke opsat et Forbud om, at hvert Menneske, som beder nogen Gud eller noget Menneske om noget i tredive Dage uden dig, o Konge! skal kastes i Løvekulen? Kongen svarede og sagde: Ordet staar fast efter Medernes og Persernes Lov, som ikke kan tilbagekaldes.
Omiyo negidhi ir ruoth kendo ne giwuoyo kode kuom chik mane osegolo: Donge nyocha iketo chik mindiko piny ni kuom ndalo piero adek mabiro ngʼato angʼata molamo nyasaye kata dhano moro amora ma ok in, yaye ruoth, to ibiro bol e bur sibuoche? Ruoth nodwoko niya, “Chikno osiko mana kaka chike jo-Medes gi jo-Pasia, ma ok nyal loki.”
13 Da svarede de og sagde til Kongen: Daniel, en af de bortførte fra Juda, har ikke agtet paa dig, o Konge! eller paa Forbudet, som du har opsat, men beder sin Bøn tre Tider om Dagen.
Eka negiwachone ruoth niya, “Daniel ma en achiel kuom jo-Juda mane oter e twech, ok osedewi, yaye ruoth, bende ok osedewo chik mane iketo e ndiko. Pod olamo kido nyadidek e odiechiengʼ achiel.”
14 Der Kongen hørte det Ord, blev han meget bedrøvet og vendte sin Hu til Daniel for at udfri ham; og indtil Solen gik ned, gjorde han sig Umage for at redde ham.
Kane ruoth owinjo wachno, chunye nochandore; moramo ni nyaka ores Daniel, kendo notimo duto mane onyalo odiechiengno duto chakre okinyi nyaka odhiambo mondo okonye.
15 Da kom disse Mænd i Hobetal til Kongen, og de sagde til Kongen: Vid, o Konge! at det er Medernes og Persernes Lov, at intet Forbud og ingen Befaling, som Kongen stadfæster, kan forandres.
Eka jogo duto nodhi ir ruoth mi giwacho niya, “Yaye ruoth, ngʼe ni kaluwore gi chik jo-Medes gi jo-Pasia, to onge chik ma ruoth osegolo manyalo lokore.”
16 Da gav Kongen Befaling, og de førte Daniel frem og kastede ham i Løvekulen; Kongen svarede og sagde til Daniel: Din Gud, som du stedse dyrker, han frelse dig!
Omiyo ruoth nogolo chik, kendo negikelo Daniel mi gibole e bur sibuoche, kendo ruoth nowachone Daniel niya, “Mad Nyasachi, mitiyone ndalo duto, konyi!”
17 Og der blev bragt en Sten og lagt for Aabningen af Kulen, og Kongen forseglede den med sin Ring og med sine Fyrsters Ringe, at intet angaaende Daniel skulde forandres.
Bangʼ mano nokel kidi modin-go dho bur, kendo ruoth noketo sei gi lwete owuon gi mar jodonge, mondo kik ngʼato angʼata ores Daniel.
18 Da gik Kongen til sit Palads og tilbragte Natten uden at have spist og lod ingen Medhustru føre ind til sig, og hans Søvn veg fra ham.
Eka ruoth nodok e ode kendo otienono duto ne ok ochiemo bende ne ok oyie mondo joma mielne obi e nyime bende nindo notamore tere.
19 Da stod Kongen op om Morgenen i Dagningen og gik hastelig hen til Løvekulen.
Okinyi mangʼich ka ugwe chako wuok, ruoth noa malo moreto nyaka e bur sibuoche.
20 Og der han kom nær til Kulen, til Daniel, raabte han med bedrøvet Røst; Kongen talte og sagde til Daniel: Daniel! du den levende Guds Tjener, mon din Gud, som du stedse har dyrket, har kunnet udfri dig fra Løverne?
Kane ochopo machiegni gi bur sibuoche, noluongo Daniel gi dwol maduongʼ ka chunye parore niya, “Daniel, jatij Nyasaye Mangima, bende Nyasachi mitiyone ndalo duto oseresi e dho sibuochego?”
21 Da talte Daniel med Kongen: Kongen leve evindelig!
Daniel nodwoko niya, “Yaye ruoth, mad idag amingʼa!”
22 Min Gud sendte sin Engel og lukkede Løvernes Mund, saa at de ikke have gjort mig Skade, efterdi jeg er funden uskyldig for ham, og heller ikke for dig har jeg begaaet nogen Misgerning, o Konge!
Nyasacha nooro malaikane, momako dho sibuoche. Ok gisehinya, nikech noyud ka aonge ketho e nyime, to kata in, yaye ruoth, pok atimo gimoro amora marach e nyimi.
23 Da blev Kongen meget glad og befalede, at man skulde drage Daniel op af Kulen; og Daniel blev dragen op af Kulen, og der blev ingen Skade funden paa ham, fordi han havde troet paa sin Gud.
Ruoth ne mor ahinya mi nogolo chik mondo ogol Daniel ei bur sibuoche. Kane ogol Daniel oko e bur sibuoche, to ne ok noyudi kama lit moro amora e dende, nikech nogeno kuom Nyasache kinde duto.
24 Da gav Kongen Befaling, og man førte disse Mænd, som havde anklaget Daniel, frem og kastede dem og deres Børn og deres Hustruer i Løvekulen; og de kom ikke til Bunden i Kulen, førend Løverne bemægtigede sig dem og knuste alle deres Ben.
Ruoth nogolo chik, mi joma nohango ne Daniel wach nokel nobol e bur sibuoche, kaachiel gi mondgi gi nyithindgi. To sibuoche nongamogi gi ewi yamo kapok gichopo piny, kendo noturo chokegi duto matindo tindo.
25 Da skrev Kong Darius til alle Folk, Stammer og Tungemaal, som boede, paa den hele Jord: Eders Fred være mangfoldig!
Eka ruoth Darius nondiko ne ogendini duto, gi pinje duto kod ji duto mawacho dhok mopogore opogore e piny duto kama: “Mad Nyasaye med gwedhou ahinya!”
26 Af mig er givet Befaling, at man udi mit hele Riges Herredom skal skælve og frygte for Daniels Gud; thi han er den levende Gud, og den, som bliver evindelig, og hans Rige er et uforkrænkeligt, og hans Herredømme varer til Verdens Ende.
Asegolo chik ne pinje duto manie bwo lochna ni mondo ji duto oluor Nyasach Daniel kendo omiye duongʼ.
27 Han er den, som udfrier, og som redder og gør Tegn og underfulde Ting i Himmelen og paa Jorden, han, som udfriede Daniel af Løvernes Vold.
En ema oreso kendo okonyo ji;
28 Og denne Daniel havde Lykke under Darius's Regering og under Perseren Kyrus's Regering.
Kuom mano Daniel nomedo dhi maber e ndalo loch mar Darius kendo e ndalo loch mar Sairas ja-Pasia.
