Daniel 5
1 Kong Belsazar gjorde et stort Gæstebud for sine tusinde Fyrster og drak Vin i Nærværelse af de tusinde.
Kum sotthim jouvin, Belshazzar lengpa’n agamsung’a milen milal ho sangkhat toh, golvah loupitah khat abol in, chuleh amaho chutoh ju adonkhomuvin ahi.
2 Der Belsazar havde smagt Vinen, befalede han, at de skulde bringe de Kar af Guld og Sølv, som hans Fader, Nebukadnezar, havde taget ud af Templet, som var i Jerusalem, for at Kongen og hans Fyrster, hans Hustruer og hans Medhustruer kunde drikke af dem.
Belshezzar chun ju adon pum’in, apa Nebuchadnezzar in, Jerusalem Hou-in sunga kon’a anapohdoh sana leh dangka khon ho chu ju donna a man dingin thu apetai. Hiche khon ho chu, ajite leh athaikem ho chuleh milen milal hotoh ju donna-a nei ding ati ahi.
3 Da bragte man Guldkarrene, som de havde taget ud af Helligdommen i Guds Hus, som var i Jerusalem; og de drak af dem, Kongen og hans Fyrster, hans Hustruer og hans Medhustruer.
Chu in Jerusalem Pathen Hou-in sung’a kon’a kipodoh sana leh dangka khon ho chu ahin choi doh’un, lengpa leh ajite ho, athaikem ho, chuleh milen milal hon, ju donnan amang tauve.
4 De drak Vin og priste de Guder, som vare af Guld og Sølv, Kobber, Jern, Træ og Sten.
Hitichun, amahon sana leh dangka khon ho’a chun ju adon’un, chuleh sana, dangka, sum-eng leh thih’a kisemthu doilim pathen ho chu nasatah in avahchoi jeng tauvin ahi.
5 I samme Stund kom Fingre frem af en Menneskehaand og skreve lige over for Lysestagen paa Kalken af Væggen i det kongelige Palads, og Kongen saa Haanden, som skrev.
Hichepettah chun, amahon, leng inpi sung’a meivah khom tun nakom’abang kiloijol lai achun, mihem khut khat ahung kilah amu uvin, hiche khut jung chun bang’a lekhajem ahin jihtai. Hichu Lengpa ama tah in jong amutan ahi.
6 Da skiftede Kongen Farve, og hans Tanker forvirrede ham, og hans Lænders Ledemod bleve slappe, og hans Knæ sloge imod hinanden.
Hichun lengpa maiso akikhel deltan, kichat leh tijat in alungsung alodimtan ahi. Atahsa aki thing in chuleh akhup leh akeng ho jong akihot lhu jeng tan ahi.
7 Kongen raabte med Vælde, at man skulde lade Besværgerne, Kaldæerne og Sandsigerne komme ind; Kongen tiltalte dem og sagde til de vise af Babel: Hver den, der læser denne Skrift og kundgør mig dens Udtydning, skal klædes i Purpur og bære en Guldkæde om sin Hals og være den tredjemægtige i Riget.
Lengpa aping jah jeng in, ai-lhim them ho, ahsi-lekha them ho, vangsan them ho, a-ang sung’a ahin koukhom diuvin thupeh aboltai. Hichun Lengpa’n Babylon miching mithem ho jah’a chun asei tai. “Koi hijong leh, hiche lekha jem kijih hi asimdoh thei aum’a chuleh ipi kiseina ahi phongdoh thei aumleh, Leng inpi kijabolna ponsandup kisilpeh ding chuleh angong’a sana-khivui ki opeh ding ahi. Chuleh ama chu, ka lenggam sung’a vaipoh luboh thum channa-a ka pansah ding ahi” ati.
8 Da kom alle Kongens vise ind; men de kunde hverken læse Skriften eller kundgøre Kongen Udtydningen.
Chuin alenggam sung’a miching mithem ho chu ahungkhom soh tauve. Ahivang in, bang’a kisun lekhajem chu alah’uva khat beh in jong asimthei pouvin, chuleh ipi kiseina ham jong ahedoh thei pouve.
9 Da blev Kong Belsazar meget forfærdet, og han skiftede Farve, og hans Fyrster bleve forvirrede.
Chuin Lengpa chu atija lheh jengin, amaiso kikhel leuvin akichatan ahi. Chuleh ama noija milen milal ho jong chu alung dong gamtauvin ahi.
10 Ved Kongens og hans Fyrsters Tale kom Dronningen ind i Gæstebudssalen; Dronningen svarede og sagde: Kongen leve evindelig! lad ikke dine Tanker forvirre dig, og skift ikke Farve!
Chuin hiche thilsoh chu, Lengnun ajah doh phat in, amatah lengpa golvah bolna insung’a alheilut loijin, lengpa jah’a aseitai.” Lengpa damsot in! Na lim na maiso kikhel leuvin, tija behseh hih in.
11 Der er en Mand i dit Rige, i hvem de hellige Guders Aand er, og i din Faders Dage blev Oplysning og Klogskab og Visdom lig Guders Visdom funden i ham, og din Fader, Kong Nebukadnezar, satte ham over Spaamændene, Besværgerne, Kaldæerne, Sandsigerne — din Fader, o Konge!
Na gamsung’a, Pathen theng lhagaovin achenden mi khat aum nai. Napa, Nebuchadnezzar khang’a jong hiche mipa chung’a hi, lung-mitvahna, thil hetkhenna leh Pathen ho chihna nei ahi, kimudohsa ahi. Hiche jeh’a chu napa Nebuchadnezzar lengpa’n, ama chu Babylon gamsung pumpia mitpheldoi them ho, ai-lhim them ho, ahsi-lekha them ho, chule vangsan them ho jouse chung’a pipu’a anapansah ahi.
12 fordi der var en ypperlig Aand og Forstand og Klogskab til at udtyde Drømme og kundgøre mørke Taler og løse Knuder funden i ham, i Daniel, hvem Kongen kaldte Beltsazar; lad da nu Daniel kalde, saa skal han kundgøre Udtydningen.
Hiche mipa Daniel tiajong kihe, lengpan Belteshazzar asahpa chu, Pathen’a kon thil suhto themna nasatah nei, thuguh hetdoh theina leh hilchetna chuleh Pathen chihna dimset ahi. Aman mang aledoh theijin, chuleh thuboi hahsa jong asunavah thei jin ahi. Ama chu kouvin, aman bang’a kijih chu ipi ahi asim doh thei ding chuleh aledoh thei ding ahi” ati.
13 Da blev Daniel ført ind for Kongen; Kongen svarede og sagde til Daniel: Er du Daniel, en af de bortførte fra Juda, hvilke Kongen, min Fader, førte fra Juda?
Chuin Daniel chu lengpa angsung’a ahin puilut tauve. Lengpan Daniel jah’a, “Nang hi, kapa Nebuchadnezzar lengpan Judah gam’a kon’a ahin kaimang sohchang ho lah’a khat, Daniel kitipa chu na him?
14 Jeg har hørt om dig, at Gudernes Aand er i dig, og at Oplysning og Klogskab og ypperlig Visdom er funden i dig.
Keiman, nachung’a Pathen theng lhagao achengin, nangman sunggil lungmitvah naneijin, thil hetkhenna chihna dimset naneije tithu kajai.
15 Og nu ere de vise, Besværgerne, førte ind for mig, at de skulle læse denne Skrift og kundgøre mig dens Udtydning, men de kunne ikke kundgøre mig denne Sags Udtydning.
Ka gam sung’a miching ho leh ailhim them hon, hiche bang’a kijih lekha jem hi asimthei louvu ahi tai. Tun nangin sim inlang, ipi kiseina ham nei seipeh tan.
16 Men jeg har hørt om dig, at du kan give Udtydninger og løse Knuder; nu, dersom du kan læse denne Skrift og kundgøre mig dens Udtydning, da skal du blive klædt i Purpur og bære en Guldkæde om din Hals og være den tredjemægtige i Riget.
Nang in hiche hohi aledoh theina nahen, chuleh thuboi hahsa hojong na sunavah theije tithu kana jai. Hijeh chun, hiche hohi sim inlang, ipi kiseina ham nei ledohpeh in, chutileh nangma leng inpi jabolna ponsandup nakisil peh ding, sana khivui nangong’a naki-opeh ding, chuteng ka lenggam sung’a vaihom sangpen athum na-a napan ding ahi,’’ ati.
17 Da svarede Daniel og sagde til Kongen: Behold du dine Foræringer, og giv en anden dine Gaver, jeg skal alligevel læse Skriften for Kongen og kundgøre ham Udtydningen.
Chuin Daniel in lengpa chu adonbut in, “Kipaman thilpeh napeh ding chu nangman kikoi tan, ahilou leh midang khat pedoh jeng in. Ahin, bang’a kijih hichehi ipi kiseina ham, keiman na seipeh nang’e.
18 Du Konge! den højeste Gud gav din Fader, Nebukadnezar, Rige og Magt og Ære og Herlighed.
Vo lengpa, napa Nebuchadnezzar lengpa chu, Chungnungpen Pathenin leng achansah a, letna leh loupina chuleh jabolna apeh ahi.
19 Og for dens Magts Skyld, som han havde givet ham, skælvede og frygtede alle Folk, Stammer og Tungemaal for ham; han ihjelslog, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde, og ophøjede, hvem han vilde, og fornedrede, hvem han vilde.
Ama chu Pathen in loupitah’a atun jeh in, chitin namtin’a miho leh pao tintang thoho jouse, a-ang sung’a akithing’un akichalheh jeng’un ahi. Aman atha nom athat in, chuleh ahinghoi nom chu ahinghoiye. Aman ajabol nom ajabolin, chuleh asuhnem nom chu asunem in ahi.
20 Og der hans Hjerte ophøjede sig, og hans Aand forhærdede sig til Hovmodighed, blev han nedstødt fra sin kongelige Trone, og man tog Æren fra ham.
Ahivang in, alungchang leh alungthim’a kiletsahna adim tan, ama akichoi sang phat in, aleng mun’a kon’in akikai lha tan, chuleh aloupina jouse jong aki lahmang peh tai.
21 Og han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos Vildæslerne, man lod ham æde Urter som Øksne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kendte, at den højeste Gud har Magt over Menneskens Rige og sætter over det, hvem han vil.
Chuin ama chu mihem chenna lah’a konin aki delmang in, alungthim jong gamsa lungthim bangin akikhelpeh in, gamlah’a gamsangan hotoh ahingkhom tai. Aman bong bang in hamhing anen, chuleh van’a kon daitwi hunglha chu adouvin, Pathen in leiset’a lenggam jouse chung’a vai ahom in, adei dei leng’a atunji ahi, ti ahetdoh kahsen, gamsa bang in ahing tan ahi.
22 Og du, Belsazar, hans Søn, har ikke ydmyget dit Hjerte, da du dog vidste alt dette.
Nangma, napa gou-loson achapa nahi, vo Belshazzar, nangin hiche hohi nahet vang'in, nangman kineosahna halcha jong nanei poi.
23 Men du har ophøjet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Hus's Kar for dig, og du og dine Fyrster, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Vin af dem, og du priste de Guder, som ere af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Sten, som ikke se og ikke høre og ikke forstaa; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og i hvis Magt al din Vej er, har du ikke æret.
Nangman kiletsahtah in van Pathen chu nadouvin, Pathen Hou-in’a kon hung kipodoh khon ho chu namong tai. Nangleh na-milen na milal te, najite leh na thaikem hon, hiche khon hochu ju don nan namang uvin, sana, dangka, sum-eng, thih, thing leh songho’a kisem ima hethei lou, khomu lou leh kho jalou semthu pathen ho chu na vahchoi choi jeng’un ahi.
24 Da blev denne Haand udsendt fra ham og denne Skrift optegnet.
Hijeh a chu Pathen a kon’a hiche khut hi hung kilhang doh’a, hiche lekha jem hi ahin jih ahi.
25 Og dette er Skriften, som er optegnet: Mene, Mene, Tekel, Ufarsin.
Hichea lekha jem kijih chu hiche ahi: MENE, MENE, TEKEL chuleh PARSIN
26 Dette er Udtydningen af Talen: „Mene‟, Gud har talt dit Riges Dage og gjort Ende paa det.
Chuleh hiche thucheng ho kiledohna chu hiti ahi: MENE kiti hi, Pathen in nalengvaipohna asim tohsa ahi tan, abeina ding nikho hung lhung ahi tai.
27 „Tekel‟, du er vejet paa Vægtskaale og funden for let.
TEKEL kiti hi, nangma thiltena kilepto bang’a, nangma kilepto’a na kitetohsa ahitan, nalhingjou tapoi.
28 „Feres‟, adsplittet er dit Rige og givet Mederne og Perserne.
PARSIN kiti hi, na lenggam hi kehni kiso’a kihom khen ahitai. Mede mite leh Persia mite kihop peh ahitai.
29 Da gav Belsazar Befaling, og de klædte Daniel i Purpur, med en Halskæde om hans Hals, og de udraabte om ham, at han skulde være den tredjemægtige i Riget.
Chuin Belshazzar thupeh dungjuiyin, Daniel chu ponsandup asil peh’un, sana khivui angong’a a-opeh’un chuleh ama chu lenggam pumpia vaipo pipu sangpen athumna in aphong doh tauve.
30 I samme Nat blev Belsazar, Kaldæernes Konge, ihjelslagen.
Chuche jan ma ma chun, Babylonte lengpa Belshazzar chu athat tauve.
31 Og Mederen Darius modtog Riget, da han omtrent var to og tresindstyve Aar gammel.
Chuleh Mede mipa Darius chun, akum somgup-le-ni alhin in, hiche lenggam chu akilah tan ahi.
