Daniel 4

1 Rong Nebukadnezar til alle Folk, Stammer og Tungemaal, som bo paa den ganske Jord: Eders Fred være mangfoldig!

Ko e tuʻi ko Nepukanesa, ki he kakai kotoa pē, mo e ngaahi puleʻanga, mo e ngaahi lea, ʻaia ʻoku nofo ʻi māmani fulipē; Ke tupulekina ʻae melino kiate kimoutolu.

2 Det behager mig at forkynde de Tegn og de underfulde Gerninger, som den højeste Gud har gjort imod mig;

Ne u pehē ʻe lelei ke fakahā ʻae ngaahi fakaʻilonga, mo e ngaahi meʻa fakaofo, ʻaia kuo fai ʻe he ʻOtua māʻolunga kiate au.

3 Hans Tegn — hvor store! og hans underfulde Gerninger — hvor mægtige! hans Rige er et evigt Rige og hans Herredømme fra Slægt til Slægt!

“ʻOku lahi hono ngaahi fakaʻilonga! Pea ʻoku mālohi ʻene ngaahi meʻa fakaofo! Ko hono puleʻanga ko e puleʻanga taʻengata, pea ko ʻene pule ʻoku mei he toʻutangata ki he toʻutangata.

4 Jeg Nebukadnezar var tryg i mit Hus og livsfrisk i mit Palads.

“Ko au Nepukanesa, ne u mālōlō ʻi hoku fale, pea naʻe tupu pe ʻae monūʻia ʻi hoku nofoʻanga.

5 Jeg saa en Drøm, og den forfærdede mig, og Tanker paa mit Leje og mit Hoveds Syner forvirrede mig.

Naʻaku misi, pea naʻaku manavahē ai, pea ko ʻeku ngaahi mahalo ʻi hoku mohenga, mo e ngaahi meʻa hā mai ki hoku ʻulu, naʻe fakamamahi kiate au.

6 Derfor blev givet Befaling af mig, at man skulde føre alle vise i Babel ind for mig, for at de skulde kundgøre mig Drømmens Udtydning.

Ko ia ne u fai fono ke ʻomi ʻae kau tangata poto kotoa pē ʻo Papilone ki hoku ʻao, koeʻuhi ke nau fakahā mai kiate au hono ʻuhinga ʻoe misi.

7 Da kom Spaamændene, Besværgerne, Kaldæerne og Sandsigerne ind; og jeg sagde dem Drømmen, men de kunde ikke kundgøre mig Udtydningen derpaa.

Ko ia naʻe haʻu ai ʻae kau fai mana, ʻae kau ʻasitolōnoma, ʻae kau Kalitia, pea mo e kau kikite; pea ne u fakahā ʻae misi ʻi honau ʻao; ka naʻe ʻikai te nau fakahā mai kiate au hono ʻuhinga ʻo ia.

8 Men til sidst kom Daniel, som kaldes Beltsazar efter min Guds Navn, og i hvem de hellige Guders Aand er, ind for mig; og jeg sagde ham Drømmen.

Pea naʻe haʻu fakamui ki hoku ʻao ʻa Taniela, ʻaia naʻe hingoa ko Pelitisasa, ʻo fakatatau mo e hingoa ʻo hoku ʻotua, pea ko ia ia ʻoku ʻi ai ʻae laumālie ʻoe ngaahi ʻotua māʻoniʻoni: pea ne u fakahā ʻi hono ʻao ʻae misi, ʻo pehē,

9 Beltsazar, du Øverste for Spaamændene! efterdi jeg ved, at de hellige Guders Aand er i dig, og at ingen Hemmelighed er dig vanskelig: Sig mig Synerne i min Drøm, som jeg saa, og Udtydningen derpaa.

‌ʻE Pelitisasa, ko e ʻeiki ʻoe kau fai meʻa mana, ʻoku ou ʻilo ʻoku ʻiate koe ʻae laumālie ʻoe ngaahi ʻotua māʻoniʻoni, pea ʻoku ʻikai ha meʻa fufū ʻoku faingataʻa kiate koe, ko ia ke ke tala mai ʻae ngaahi meʻa hā mai ʻi heʻeku misi, ʻaia kuo u mamata ai, mo hono ʻuhinga.

10 Og mit Hoveds Syner paa mit Leje vare: Jeg saa og se, der var et Træ midt i Landet, og det var meget højt.

“Naʻe pehē ʻae ngaahi meʻa hā mai ki hoku ʻulu ʻi hoku mohenga; ne u mamata mo vakai ko e ʻakau naʻe tuʻu ʻi he lotolotonga ʻo māmani, pea ko hono māʻolunga naʻe lahi ʻaupito.

11 Træet blev stort og stærkt, og dets Højde rakte til Himmelen, og man kunde se det indtil hele Jordens Ende.

Naʻe tupu ʻae ʻakau pea naʻe mālohi, pea ko hono māʻolunga naʻe ʻalu hake ki he langi, pea naʻe hā atu ia ki he ngaahi ngataʻanga ʻo māmani:

12 Løvet derpaa var dejligt, og der var megen Frugt derpaa, og der var Føde for alt, som var derpaa; under det fandt Dyrene paa Marken Skygge, og i Grenene derpaa boede Himmelens Fugle, og alt Kød nærede sig deraf.

Naʻe matamatalelei hono lau, pea naʻe lahi hono fua, pea naʻe ʻi ai ʻae meʻakai ki he ngaahi meʻa kotoa pē: naʻe fakamalumalu ʻi lalo ʻae fanga manu ʻoe ngoue, pea naʻe nofo ʻae fanga manupuna ʻoe ʻatā ʻi hono ngaahi vaʻa, pea naʻe fafanga ʻae kakai kotoa pē mei ai.

13 Jeg saa i mit Hoveds Syner paa mit Leje, og se, en Vægter, det er en hellig, for ned fra Himmelen.

“Pea ne u mamata ʻi he meʻa hā mai ki hoku ʻulu ʻi hoku mohenga, pea vakai, naʻe ʻalu hifo mei he langi, ʻae taha leʻo, mo e tokotaha māʻoniʻoni:

14 Han raabte med Vælde og sagde saaledes: Hugger Træet om og afhugger dets Grene, afriver dets Løv og spreder dets Frugt; Dyrene flygte fra dets Læ og Fuglene fra dets Grene!

Pea naʻe kalanga leʻo lahi ia, mo ne pehē, ‘Tā hifo ʻae ʻakau, pea tutuʻu hono ngaahi vaʻa, lulu ke ngangana hono lau, mo liʻaki hono fua, tuku ke hao ʻae fanga manu mei lalo, mo e fanga manupuna mei hono ngaahi vaʻa.

15 Dog lader Stubben med dens Rødder blive tilbage i Jorden, men i Baand af Jern og Kobber, i Markens Græs; og lad ham vædes med Himmelens Dug, og hans Del være med Dyrene af Urterne paa Jorden!

Kae tuku ai pe hono tangutungutu ʻi he kelekele mo hono meʻa tākai ukamea mo e palasa, ʻi he mohuku laumaʻuiʻui ʻoe ngoue; pea tuku ia ke viviku ʻi he hahau ʻoe langi, “‘Pea tuku ke ne ʻinasi fakataha mo e fanga manu, ʻi he mohuku ʻoe kelekele.

16 Hans Hjerte skal forandres, saa at det ikke er et Menneskes, og et Dyrs Hjerte skal gives ham; og syv Tider skulle omskiftes over ham.

Ke liliu hono loto fakatangata, pea tuku kiate ia ʻae loto ʻoe manu, pea tuku ke ʻosi ha kuonga ʻe fitu mo ʻene pehē.

17 Tingen er i Vægternes besluttede Raad, og Sagen er de helliges Befaling, paa det de, som leve, kunne kende, at den Højeste har Magt over Menneskens Rige og giver det til hvem, han vil, og ophøjer den ringe iblandt Menneskene over det.

‌ʻOku fai ʻae meʻa ni ʻi he fono ʻae kau leʻo, pea mo e ʻeke ʻi he fekau ʻae kau māʻoniʻoni: koeʻuhi ke ʻilo ʻe he kakai moʻui ʻoku pule ʻaia ʻoku Māʻolunga taha pe ʻi he puleʻanga ʻoe tangata, pea ʻoku faʻiteliha ia ki ha taha ʻe tuku ki ai, pea ʻoku ne hakeakiʻi ki ai ʻae kakai ʻoku māʻulalo taha pe.’

18 Denne Drøm saa jeg, Kong Nebukadnezar; men du, Beltsazar! sig Udtydningen, efterdi alle vise i mit Rige ikke kunne kundgøre Udtydningen, men du kan det, fordi de hellige Guders Aand er i dig.

“Ko au Nepukanesa naʻaku mamata ki he misi ni. Pea ko koe ʻe Pelitisasa ke ke fakahā mai kiate au hono ʻuhinga, he koeʻuhi ʻoku ʻikai mafai ʻe he kau tangata poto kotoa pē ʻi hoku puleʻanga ke fakahā kiate au hono ʻuhinga: ka ko koe ʻoku ke mafai; he ʻoku ʻiate koe ʻae laumālie ʻoe ngaahi ʻotua māʻoniʻoni.”

19 Da stod Daniel, hvis Navn er Beltsazar, en Stund forskrækket, og hans Tanker forfærdede ham; men Kongen svarede og sagde: Beltsazar! lad Drømmen og Udtydningen ikke forfærde dig; Beltsazar svarede og sagde: Min Herre! Drømmen gælde dine Hadere og dens Udtydning dine Fjender!

Pea naʻe toki ofo ʻa Taniela, ʻaia naʻe hingoa ko Pelitisasa ʻi he feituʻulaʻā ʻe taha, pea puputuʻu ʻene fakakaukau. Pea lea ʻae tuʻi, ʻo ne pehē kia Pelitisasa, “ʻOua naʻa ke mamahi ʻi he misi, pe ʻi hono ʻuhinga.” Pea naʻe tali ʻe Pelitisasa ʻo pehē, “ʻE hoku ʻeiki, ke ʻiate kinautolu ʻoku fehiʻa kiate koe ʻae misi, pea ko hono ʻuhinga ke ʻi ho ngaahi fili ia.

20 Træet, som du saa, og som blev stort og stærkt, og hvis Højde rakte til Himmelen, og som saas over al Jorden,

Ko e ʻakau naʻa ke mamata ai, ʻaia naʻe tupu, pea naʻe mālohi, ʻaia naʻe aʻu hake ki he langi, ʻa hono māʻolunga, pea naʻe hā ki māmani fulipē;

21 og hvorpaa der var dejligt Løv og megen Frugt og Føde for alt, som var derpaa, under hvilket Dyrene paa Marken boede, og i hvis Grene Himmelens Fugle byggede:

Pea naʻe matamatalelei hono lau, pea naʻe lahi hono fua, pea naʻe ʻi ai ʻae meʻakai ki he ngaahi meʻa kotoa pē, ʻaia naʻe nofo ʻae fanga manu ʻoe ngoue, ʻi hono lolo ʻakau, pea maʻu ʻe he fanga manupuna ʻoe ʻatā honau nofoʻanga ʻi hono ngaahi vaʻa:

22 Dette er dig selv, o Konge! i thi du er bleven stor og stærk; og din Magt er bleven stor og rækker til Himmelen og dit Herredømme til Jordens Ende.

“Ko koe ia ʻe tuʻi kuo ke tupu, pea kuo ke hoko ʻo mālohi: he kuo ke tupu ʻo māʻolunga, ʻo aʻu hake ki he langi, pea mo hoʻo pule ki he ngataʻanga ʻo māmani.

23 Men at Kongen saa en Vægter, det er en hellig, fare ned fra Himmelen og sige: Hugger Træet om og ødelægger det, dog lader Stubben med dens Rødder blive tilbage i Jorden, men i Baand af Jern og Kobber, i Markens Græs; og lad ham vædes af Himmelens Dug og hans Del være med Dyrene paa Marken, indtil syv Tider omskiftes over ham,

Pea ko e meʻa ʻi he mamata ʻae tuʻi ki he leʻo mo e tokotaha māʻoniʻoni naʻe ʻalu hifo mei he langi, ʻo ne pehē, ‘Tā hifo ʻae ʻakau, pea maumauʻi ia: kae tuku hono tefito mo hono ngaahi aka ʻi he kelekele, mo hono meʻa tākai ukamea mo e palasa, ʻi he mohuku lau maʻuiʻui ʻoe ngoue, pea tuku ke viviku ia ʻi he hahau ʻoe langi, pea ke ne ʻinasi fakataha mo e fanga manu ʻoe ngoue, kaeʻoua ke ʻosi ha kuonga ʻe fitu mo ʻene pehē;’

24 da er dette Udtydningen, o Konge! og dette er den Højestes besluttede Raad, som skal komme over min Herre, Kongen:

“Ko eni hono ʻuhinga, ʻe tuʻi, pea ko eni ʻae tuʻutuʻuni ʻae Fungani Māʻolunga, kuo fai ki hoku ʻeiki ko e tuʻi:

25 Nemlig, man skal støde dig ud fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, og man skal lade dig æde Urter som Øksne og vædes af Himmelens Dug, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kender, at den Højeste har Magt over Menneskens Rige og giver det til, hvem han vil.

Te nau kapusi koe mei he kakai, pea te ke nofo mo e fanga manu ʻoe ngoue, pea te nau puleʻi koe ke kai mohuku ʻo hangē ko e fanga pulu, pea te nau fakaviviku koe ʻaki ʻae hahau ʻoe langi, pea te ke pehē ʻi he kuonga ʻe fitu, kaeʻoua ke ke ʻilo ʻoku pule ʻae Fungani Māʻolunga ʻi he puleʻanga ʻoe tangata, pea ʻoku ne foaki ia kiate ia ʻoku ne faʻiteliha ki ai.

26 Men at der sagdes: Man skulde lade Træets Stub med dens Rødder blive tilbage, det betyder, at dit Rige skal overdrages dig igen fra den Tid, du erkender, at Himlene ere mægtige.

Pea ko e meʻa ʻi he fekau ke tuku ʻae tefitoʻi ʻakau, mo hono aka, ʻe maʻu pe ho puleʻanga kiate koe, ʻoka ke ka ʻilo ʻoku fai ʻae pule mei he langi.

27 Derfor, o Konge! lad mit Raad behage dig, og afbryd dine Synder ved Retfærdighed og dine Misgerninger ved Barmhjertighed imod de elendige, dersom din Fred skal have Varighed.

Ko ia, ʻe tuʻi, tuku tokoni kiate koe, pea motuhi hoʻo ngaahi angahala, ka ke māʻoniʻoni, pea mo hoʻo ngaahi hia, ka ke fai ʻofa ki he masiva, heiʻilo ʻe tolotolonga ai ʻa hoʻo melino.”

28 Alt dette kom over Kong Nebukadnezar.

Naʻe hoko ʻae ngaahi meʻa ni kotoa pē ki he tuʻi, ko Nepukanesa.

29 Der tolv Maaneder vare til Ende, gik han omkring paa det kongelige Palads i Babel.

Hili ʻae māhina ʻe hongofulu ma ua, naʻe ʻeveʻeva ia ʻi he fale tupuʻa ʻoe tuʻi ʻo Papilone.

30 Kongen svarede og sagde: Er dette ikke det store Babel, som jeg har bygget til et kongeligt Hus ved min Styrkes Magt og til min Herligheds Ære?

Pea lea ʻae tuʻi ʻo pehē, “ʻIkai ko Papilone eni, ko e fale ʻoe puleʻanga ʻaia kuo u langa ʻi hoku mālohi, pea koeʻuhi ke ongoongo hoku nāunau?”

31 Da Ordet endnu var i Kongens Mund, faldt der en Røst af Himmelen: Det være dig sagt, Kong Nebukadnezar! Riget er gaaet bort fra dig.

Lolotonga naʻe kei ʻi he fofonga ʻoe tuʻi ʻae lea, naʻe ongo mai mei he langi ʻae leʻo naʻe pehē, “ʻE tuʻi ko Nepukanesa, kuo fai ʻae lea kiate koe; kuo homo meiate koe ʻae puleʻanga.

32 Og man skal støde dig ud fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, man skal lade dig æde Urter som Øksne, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kender, at den Højeste har Magt over Menneskens Rige og giver det til, hvem han vil.

Pea te nau kapusi koe mei he kakai; pea te ke nofo mo e fanga manu ʻoe ngoue, pea te nau puleʻi koe ke kai mohuku ʻo hangē ko e fanga pulu, pea ʻe ʻosi ʻae kuonga ʻe fitu mo hoʻo pehē, kaeʻoua ke ke ʻilo ʻoku pule ʻae Fungani Māʻolunga ʻi he puleʻanga ʻoe tangata, pea ʻoku ne foaki ia kiate ia ʻoku ne faʻiteliha ki ai.”

33 I samme Stund gik Ordet i Opfyldelse over Nebukadnezar, og han blev udstødt fra Menneskene og aad Urter som Øksne, og hans Legeme blev vædet af Himmelens Dug, indtil hans Haar voksede som Ørnefjer og hans Negle som Fuglekløer.

‌ʻI he feituʻulaʻā pe ko ia naʻe fakamoʻoni ʻae meʻa ni kia Nepukanesa: pea naʻe kapusi ia mei he kakai, pea naʻa ne kai ʻae mohuku ʻo hangē ko e fanga pulu, pea naʻe viviku hono sino ʻi he hahau ʻoe langi, pea naʻe tupu hono fulufulu ʻo hangē ko e fulufuluʻi ʻikale, pea mo hono ngeʻesi nima ʻo hangē ko e pesipesi ʻoe fanga manupuna.

34 Men der disse Dage vare til Ende, opløftede jeg, Nebukadnezar, mine Øjne til Himmelen, og min Forstand kom til mig igen, og jeg lovede den Højeste og priste og ærede ham, som lever evindelig; thi hans Herredømme er et evigt Herredømme, og hans Rige varer fra Slægt til Slægt.

Pea hili ʻae ngaahi ʻaho ko ia, ko au Nepukanesa, ne u hiki hake hoku mata ki he langi, pea naʻe toe hoko mai kiate au hoku loto, pea ne u fakafetaʻi ki he Fungani Māʻolunga, pea naʻaku fakamālō mo fakaʻapaʻapa kiate ia ʻoku moʻui taʻengata, ʻAia ʻoku pule ko e pule taʻengata, pea ko hono puleʻanga ʻoku mei he toʻutangata ki he toʻutangata.

35 Og alle, som bo paa Jorden, ere som intet at regne, efter sin Villie gør han med Himmelens Hær og med dem, som bo paa Jorden; og der er ingen, som kan hindre hans Haand og sige ham: Hvad gør du?

Pea ʻoku ne lau ʻae kakai fulipē ʻo māmani ko e meʻa noa pe: pea ʻoku ne fai ʻo fakatatau mo hono finangalo ʻi he kau tau ʻoe langi, pea ki he kakai ʻo māmani: pea ʻoku ʻikai ha tokotaha ʻe taʻofi hono nima, pe pehē kiate ia, ‘Ko e hā ʻoku ke fai?’

36 Paa samme Tid kom min Forstand til mig igen, og til mit Kongedømmes Ære kom min Herlighed og Glans til mig igen, og mine Raadsherrer og mine Fyrster søgte mig; og jeg blev indsat i mit Rige, og større Herlighed blev mig tillagt.

Pea feʻunga mo ia naʻe toe hoko mai ʻae poto kiate au; pea koeʻuhi ke ongoongolelei ai ʻa hoku puleʻanga, naʻe toe hoko mai ʻa hoku nāunau mo e lelei kiate au; pea naʻe kumi mai kiate au ʻeku ngaahi houʻeiki mo ʻeku kau fakamaau, pea naʻe toe fokotuʻu au ʻi hoku puleʻanga, pea naʻe tupulekina hoku ongoongolelei.

37 Nu priser og ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge; thi alle hans Gerninger ere Sandhed, og hans Stier ere Retfærdighed, og han kan ydmyge dem, som vandre i Hovmodighed.

“Pea ko au Nepukanesa, ʻoku ou fakafetaʻi mo fakamālō mo fakaʻapaʻapa, ki he tuʻi ʻoe langi, ʻaia ʻoku moʻoni ʻene ngaahi ngāue kotoa pē, pea ko ʻene ʻulungāanga ko e fakamaau: pea ʻoku ne mafai ke fakavaivaiʻi ʻakinautolu ʻoku ʻalu fielahi.”