Daniel 4

1 Rong Nebukadnezar til alle Folk, Stammer og Tungemaal, som bo paa den ganske Jord: Eders Fred være mangfoldig!

Nebuchadnezzar lengpan, leiset chunga cheng chitin leh namtin chuleh pao tintang ho heng’a, hiche thuhi athot tai, Na chung’uva chamna leh kipana leng hen.

2 Det behager mig at forkynde de Tegn og de underfulde Gerninger, som den højeste Gud har gjort imod mig;

Hatchungnung Pathen in kaheng’a aphondoh thil kidang ho chuleh melchihna ho chengse hi, nangho hetdinga phondohson ding kadei ahi.

3 Hans Tegn — hvor store! og hans underfulde Gerninger — hvor mægtige! hans Rige er et evigt Rige og hans Herredømme fra Slægt til Slægt!

Aman melchihna abolho itobanga loupi hitam, Aman thil kidang abolho itobanga thahat hitam! Ama lenggam chu tonsot leng gam ahin, Ama lengvaipoh jong akhang khanga umjing ding ahi tai.

4 Jeg Nebukadnezar var tryg i mit Hus og livsfrisk i mit Palads.

Nebuchadnezzar, keima hi, nomsa tah leh ima jouse ninglhing sel’in, ka leng inpia ka cheng’e.

5 Jeg saa en Drøm, og den forfærdede mig, og Tanker paa mit Leje og mit Hoveds Syner forvirrede mig.

Chuin jankhat chu mang ka neiyin, hichun eisu kicha lhehin ahi. Keima jalkhun’a kalumin, gaovin themgao thilmu kaneiye. Hiche kamang chun eisu lunggim lheh jeng in ahi.

6 Derfor blev givet Befaling af mig, at man skulde føre alle vise i Babel ind for mig, for at de skulde kundgøre mig Drømmens Udtydning.

Chuin keiman Babylon gamsung pumpia miching mithem ho abonchauvin ka koukhom in, kamang chu ka seipeh tai. Ahivang in, amahon kamang chu ipi tina ham, eiseipeh thei deh pouve.

7 Da kom Spaamændene, Besværgerne, Kaldæerne og Sandsigerne ind; og jeg sagde dem Drømmen, men de kunde ikke kundgøre mig Udtydningen derpaa.

8 Men til sidst kom Daniel, som kaldes Beltsazar efter min Guds Navn, og i hvem de hellige Guders Aand er, ind for mig; og jeg sagde ham Drømmen.

Achainan, Daniel kaheng’a ahung’in, ken jong ama heng’a kamang chu kasei tai. Daniel chu, keima Pathen min’a kon’a Belteshazzar kasah ahin, chuleh Pathen thengho lhagao chu ama chunga cheng ahi.

9 Beltsazar, du Øverste for Spaamændene! efterdi jeg ved, at de hellige Guders Aand er i dig, og at ingen Hemmelighed er dig vanskelig: Sig mig Synerne i min Drøm, som jeg saa, og Udtydningen derpaa.

Keiman ama jah’a, Vo Belteshazzar mitphel doithem ho jouse pipu pa nahin, nachung’a pathen thengho lhagao cheng’a ahi kahei, chuleh nang din thil ki-imho hetdoh theilou leh het hahsa aumpoi. Tun kamang chu hiche ahi ipi tina ham neisei peh in,

10 Og mit Hoveds Syner paa mit Leje vare: Jeg saa og se, der var et Træ midt i Landet, og det var meget højt.

Keima ka jalkhun’a ka luppet’a, themgao thilmua kamu kamang chu hiti ahi. Keiman leiset lailung tah’a thingphung lentah khat kamun.

11 Træet blev stort og stærkt, og dets Højde rakte til Himmelen, og man kunde se det indtil hele Jordens Ende.

Thingphung chun akhang khang in, van aphan asang lheh jeng in, leiset pumpia mutheiyin aum in, lentah leh thahat tahin akehdet tai.

12 Løvet derpaa var dejligt, og der var megen Frugt derpaa, og der var Føde for alt, som var derpaa; under det fandt Dyrene paa Marken Skygge, og i Grenene derpaa boede Himmelens Fugle, og alt Kød nærede sig deraf.

Thingphung chu ana ho ahingin ahoijin, aga jong abulhingset in, miho jouse nehthei ding aum e. Alim noija chun gamlah gamsa ho akol’un, abah lah’a chun vachate achenguve. Hiche thingphung’a kon chun, ahing thei jouse akivah’uve.

13 Jeg saa i mit Hoveds Syner paa mit Leje, og se, en Vægter, det er en hellig, for ned fra Himmelen.

Chuin jalkhun’a kalup’a mang ka nei pet chun, themgao thilmun, van’a kon’a Pathen vantil khat ahung kumlhah kamui.

14 Han raabte med Vælde og sagde saaledes: Hugger Træet om og afhugger dets Grene, afriver dets Løv og spreder dets Frugt; Dyrene flygte fra dets Læ og Fuglene fra dets Grene!

Vantil chun lhang asam in, “Thingphung chu phuhlhu uvin chuleh abah ho tanlha uvin. Ana ho malngim unlang chuleh aga ho thethang soh un. Alim noija kon in gamsa holeh abah ho lah’a kon in vachate ho delmang soh un.

15 Dog lader Stubben med dens Rødder blive tilbage i Jorden, men i Baand af Jern og Kobber, i Markens Græs; og lad ham vædes med Himmelens Dug, og hans Del være med Dyrene af Urterne paa Jorden!

Amavang, thingbul leh ajung chu leiset’a umden sah’un, thihkhao leh sum-eng in kanchah’unlang daitwiyin hin chapnou hen, chuleh leiset’a hamhing lah’a gamsa hotoh hingkhom tahen.

16 Hans Hjerte skal forandres, saa at det ikke er et Menneskes, og et Dyrs Hjerte skal gives ham; og syv Tider skulle omskiftes over ham.

Chuleh kum sagi sung chu, amapan mihem lungthim neitalouvin, gamsa lungthim nei tahen.

17 Tingen er i Vægternes besluttede Raad, og Sagen er de helliges Befaling, paa det de, som leve, kunne kende, at den Højeste har Magt over Menneskens Rige og giver det til hvem, han vil, og ophøjer den ringe iblandt Menneskene over det.

Hiche hi Atheng ho chun thu apeh’a, lhangsam hon thugahna chu aphondoh ahi. Ajeh chu chungnung pen Pathen vannoi lenggam jouse chung’a vaihom ahi. Aman pha asah sah alhen’a, mi noinung pen ho jong apehji ahi, ti mihing jousen hecheh hen.

18 Denne Drøm saa jeg, Kong Nebukadnezar; men du, Beltsazar! sig Udtydningen, efterdi alle vise i mit Rige ikke kunne kundgøre Udtydningen, men du kan det, fordi de hellige Guders Aand er i dig.

Vo Belteshazzar, hiche hi, keima leng Nebuchadnezzar in mang kanei chu ahi. Tun kamang hi ipi kiseina ham, nei seipeh in, ajeh chu ka lenggam sung’a miching mithem ho jousen aphondoh theilouvu ahitai. Amavang, nangin na phondoh thei ahi, ajeh chu Pathen theng lhagao chu na chung’a acheng’e, ati.

19 Da stod Daniel, hvis Navn er Beltsazar, en Stund forskrækket, og hans Tanker forfærdede ham; men Kongen svarede og sagde: Beltsazar! lad Drømmen og Udtydningen ikke forfærde dig; Beltsazar svarede og sagde: Min Herre! Drømmen gælde dine Hadere og dens Udtydning dine Fjender!

Hiche ajah phat chun, Belteshazzar jong kisah, Daniel chu chomkhat alung dong den’in, chuleh mang kiledohna chu agelleh alung gimtan ahi. Chuin lengpan ajah’a, Belteshazzar, kamang chu lungdonpi hih in, chuleh aledohna jong lunggimpi dan, ati. Belteshazzar in adonbut in, Lengpa, namang hi na kidoupi ho mang hihen lang, chuleh aledohna jong hi na chung’a chu louvin na melmate chung’a chu ding hijo leh kati.

20 Træet, som du saa, og som blev stort og stærkt, og hvis Højde rakte til Himmelen, og som saas over al Jorden,

Namang’a namu thingphung chu akhang khang in, asang lheh jeng in, chuleh dettah in akehdoh tan, van aphah geijin akhang khang in, vannoi mijouse mutheiyin akhang doh’e.

21 og hvorpaa der var dejligt Løv og megen Frugt og Føde for alt, som var derpaa, under hvilket Dyrene paa Marken boede, og i hvis Grene Himmelens Fugle byggede:

Ana jong a-eng hoiselin chuleh aphung’a chun mitin nehkham ninglhingset in aga dohin, alimnoija chun gamsate acheng’un chuleh abah ho lah’a chun vachate acheng dimset’uve.

22 Dette er dig selv, o Konge! i thi du er bleven stor og stærk; og din Magt er bleven stor og rækker til Himmelen og dit Herredømme til Jordens Ende.

Vo! lengpa, hiche thingphung chu nangma nahi. Nangma dettah leh loupitah in nahung khang doh tan, nalal loupina chu van geijin akhangdoh in, naleng vaihomna jong leiset kolmang geijin nalo soh tai.

23 Men at Kongen saa en Vægter, det er en hellig, fare ned fra Himmelen og sige: Hugger Træet om og ødelægger det, dog lader Stubben med dens Rødder blive tilbage i Jorden, men i Baand af Jern og Kobber, i Markens Græs; og lad ham vædes af Himmelens Dug og hans Del være med Dyrene paa Marken, indtil syv Tider omskiftes over ham,

Chuin vantil theng khat, van’a kon’a hung kumlha namun, hitin aseiye, “Thingphung chu phuhlhu in chuleh sumang in. Amavang, tol’a umden abul leh ajungho chu khen in, hichu thihkhao leh sum-eng khaovin kanchah in dalhan, hamdong lah’a chun. Amachu van’a kon’a hunglha daitwiyin chapkotji hen, chuleh kum sagi sungin gamsa hotoh gamlah’a hingkhom’u hen.”

24 da er dette Udtydningen, o Konge! og dette er den Højestes besluttede Raad, som skal komme over min Herre, Kongen:

Hiche hi namang aledohna chu ahi. Chungnungpen Pathen in nahenga aphondoh chu, Vo! Lengpa, nachung’a hung lhung tei ding ahi.

25 Nemlig, man skal støde dig ud fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, og man skal lade dig æde Urter som Øksne og vædes af Himmelens Dug, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kender, at den Højeste har Magt over Menneskens Rige og giver det til, hvem han vil.

Nangma mihem ho lah’a kon’a na kino mang ding, gamlah’a gamsa hotoh nahin khomding. Nangman bong ho bang’a hamhing naneh’a, chuleh van’a kon’a hunglha daitwi nadou ding. Hitia chu kum sagi sung naum ding, Chungnungpen Pathenin lenggam jouse chung’a vai ahom’in, mi koi hileh aman adei lhen chu lenggam apehji ahi ti na hetdoh kah a hitia chu naumding ahi.

26 Men at der sagdes: Man skulde lade Træets Stub med dens Rødder blive tilbage, det betyder, at dit Rige skal overdrages dig igen fra den Tid, du erkender, at Himlene ere mægtige.

Amavang, thingbul leh ajungho chu khenden in dalhan kitina chu, nangman van Pathen in lenggam jousea vai ahom ahi, ti nahetdoh nikho leh, nalenggam nanung chan kit ding ahi.

27 Derfor, o Konge! lad mit Raad behage dig, og afbryd dine Synder ved Retfærdighed og dine Misgerninger ved Barmhjertighed imod de elendige, dersom din Fred skal have Varighed.

Vo! Lengpa Nebuchadnezzar, ka thumop hi kisanlutin. Adih jeng chu bol’in chuleh chonset chu pailhan. Vaichate khoton lang na chonsetna hin dalhan. Chutileh nangma cham leh lungmong’a na khantou jing ding ahi.

28 Alt dette kom over Kong Nebukadnezar.

Ahivang in Nebuchadnezzar lengpa chung’a thil hijatpi hi alhung soh tan ahi.

29 Der tolv Maaneder vare til Ende, gik han omkring paa det kongelige Palads i Babel.

Lhasom leh lhani nung in, Nebuchadnezzar lengpa chu, khatvei aleng inpi chung’a ahung vahlen ahi.

30 Kongen svarede og sagde: Er dette ikke det store Babel, som jeg har bygget til et kongeligt Hus ved min Styrkes Magt og til min Herligheds Ære?

Aman khopi sung chu aven aseitai, “Vetan, Babylon khopi loupi tah hi! Keima chenna leng inpi ding leh kalal loupina phondohna-a, keiman ka thahat’a hiche khopi hoitah hi ka sahdoh ahi,’’ ati.

31 Da Ordet endnu var i Kongens Mund, faldt der en Røst af Himmelen: Det være dig sagt, Kong Nebukadnezar! Riget er gaaet bort fra dig.

Lengpan kiletsahna thusei aseichai masangin, van’a kon’in aw ahung ging in, Vo! Lengpa Nebuchadnezzar, hiche thuhi nang’a ding kisei ahi. Na lenggam leh na vaihomna naki lahpeh ahi tai.

32 Og man skal støde dig ud fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, man skal lade dig æde Urter som Øksne, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kender, at den Højeste har Magt over Menneskens Rige og giver det til, hvem han vil.

Nang jong mihem lah’a kon’a na kidelmang ding, gamlah’a gamsa hotoh nahin khom ding chuleh bong banga hamhing naneh ding ahi. Leiset a lenggam jouse hi Chungnungpen Pathen vaihomna thunoija um ahin, aman adei dei chu lenggam apehji ahi ti nahetdoh kahsea, kum sagi sung’a hiche hi nadou ding ahi,’’ ati.

33 I samme Stund gik Ordet i Opfyldelse over Nebukadnezar, og han blev udstødt fra Menneskene og aad Urter som Øksne, og hans Legeme blev vædet af Himmelens Dug, indtil hans Haar voksede som Ørnefjer og hans Negle som Fuglekløer.

Hitia thu aseijou jou chun, Pathen thutanna chu Nebuchadnezzar chung’a aguilhung tai. Ama jong mihem lah’a kon’in delmang in aum tai. Aman bong bang in hamhing anen chuleh van’a kon hunglha daitwi chu adouvin, alujang sam jong Muvanlai mul bang in asao doh in chuleh atin jong mutin bangin asaodoh in, gamsa bang in hinkho amang tai.

34 Men der disse Dage vare til Ende, opløftede jeg, Nebukadnezar, mine Øjne til Himmelen, og min Forstand kom til mig igen, og jeg lovede den Højeste og priste og ærede ham, som lever evindelig; thi hans Herredømme er et evigt Herredømme, og hans Rige varer fra Slægt til Slægt.

Hiche ka thoh nikho ho chu ahung kichai tan, keima Nebuchadnezzar in, vanlam kaven ahileh ka lung ahung limdoh kittai. Hichun keiman Chungnungpen Pathen atonsot’a hing jing chu ka vahchoiyin chuleh jatahin kahou tai. Ajeh chu, aleng vaihomna hi kemtih neilou ahin, chuleh alenggam jong tonsot’a umjing ahi.

35 Og alle, som bo paa Jorden, ere som intet at regne, efter sin Villie gør han med Himmelens Hær og med dem, som bo paa Jorden; og der er ingen, som kan hindre hans Haand og sige ham: Hvad gør du?

Leiset chung’a mihem jouse hi, ama loupi leh thahat toh tepiding in, ima hilou ahi bouve. Aman van’a vantil ho lah’a chuleh leiset’a mihem ho lah’a, athu tah’a adei dei abolji ahin, koiman nabol hi ipi hija, tia akhut tuhtang ding aum poi.

36 Paa samme Tid kom min Forstand til mig igen, og til mit Kongedømmes Ære kom min Herlighed og Glans til mig igen, og mine Raadsherrer og mine Fyrster søgte mig; og jeg blev indsat i mit Rige, og større Herlighed blev mig tillagt.

Chu in kalung ahung limdohkit phat chun, masang’a ka lenggam leh ka loupina ho jong chu kahin geldoh kittai. Keima thumop’a pangho leh sepai vaihom hon eihung holdoh uvin, avelin ka-lenggam chu kalo kit in, lengvai pon ei-tungdohkit un, masang’a sang chun loupi jochehin ka umtai.

37 Nu priser og ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge; thi alle hans Gerninger ere Sandhed, og hans Stier ere Retfærdighed, og han kan ydmyge dem, som vandre i Hovmodighed.

Tunvang, keima Nebuchadnezzar kitipan, van lengpa Pathen chu ka vahchoiyin, ka choi-an in chuleh ama chu jaboltah in kahou tai. Ajeh chu, ama natoh thilbol hohi abon’a adih leh thutah jeng ahi. Mi koi hileh, akiletsah tapou chu asuhnem theiji ahi.