Daniel 12

1 Og paa den Tid skal Mikael, den store Fyrste, der staar som Værn for dit Folks Børn, staa frem, og der skal være en Trængsels Tid, som aldrig har været, siden Folk blev til og indtil den Tid; og paa samme Tid skal dit Folk undkomme, hver den, som findes skreven i Bogen.

“E kindeno Mikael, malaika maduongʼ marito jou, biro thinyore. Kindeno nobed kinde mag chandruok malich mapok one nyaka ne ogendini chak bet e piny. Ka kindeno ochopo to nores jou ma nying-gi oyud kondiki e kitap Nyasaye.

2 Og mange af dem, som sove i Støvets Jord, skulle opvaagne, somme til et evigt Liv, og somme til Skam, til evig Afsky.

Ji mangʼeny mane osetho nochier ka moko kuomgi chier e ngima mochwere, to moko kuomgi nochier e wichkuot kod achaya mochwere.

3 Men de forstandige skulle skinne som den udstrakte Befæstnings Skin; og de, der førte de mange til Retfærdighed, som Stjernerne evindelig og altid.

Joma riek norieny ka ler mar polo, kendo jogo mane opuonjo ji mangʼeny mondo otim gik makare norieny ka sulwe nyaka chiengʼ.

4 Og du, Daniel, luk til for Ordene, og forsegl Bogen indtil Endens Tid; mange skulle søge ivrigt i den, og Kundskab skal blive mangfoldig.

To in Daniel, um kitabuni kendo idine godok nyaka chop ndalo giko. To e ndalono ji mangʼeny nodhi koni gi koni ka gimanyo rieko.”

5 Og jeg, Daniel, jeg saa, og se, der stod to andre, een her paa Bredden af Floden, og een der paa Bredden af Floden.

Eka an Daniel nangʼicho, kendo e nyima kanyo ji mamoko ariyo nochungʼe, achiel e geng aora koni to machielo e geng aora komachielo.

6 Og der blev sagt til den Mand, som var iført de linnede Klæder, og som stod oven over Flodens Vande: Hvor længe skal det vare med Enden paa disse underfulde Ting?

Achiel kuom ji ariyo-ka nopenjo ngʼat mane orwako law mayom mane oyudo ochungʼ ewi pi ei aora niya, “Gik malichgi biro kawo kinde marom nadi mondo gitimre?”

7 Og jeg hørte Manden, som var iført de linnede Klæder, og som stod oven over Flodens Vande, og han opløftede sin højre Haand og sin venstre Haand imod Himlene og svor ved ham, som lever evindelig: Igennem een Tid, Tider og en halv Tid, og naar det hellige Folks Magt fuldstændigt er knust, skulle alle disse Ting fuldendes.

Ngʼat morwakore gi law mayom mane ni e chuny pi aorano, notingʼo lwete korachwich kod lwete koracham malo kochomo polo, kendo ne awinje kokwongʼore gi Nying Jal Mangima Manyaka Chiengʼ; kowacho niya, “Odongʼ kinde maromo higni adek gi nus kendo ka sand misandogo jo-Nyasaye oserumo to noyud ka gigi duto osetimore.”

8 Og jeg hørte det, men forstod det ikke; og jeg sagde: Min Herre! hvad er det sidste af dette?

Ne awinjo gima owacho, to ne ok angʼeyo tiendgi. Omiyo napenjo niya, “Ruodha, giko mag gigi duto biro chalo nadi?”

9 Og han sagde: Gak bort, Daniel! thi Ordene skulle være tillukkede og forseglede indtil Endens Tid.

Nodwoka niya, “Daniel, koro dhi adhiya, nikech wechegi odin kendo okan nyaka chop chiengʼ giko.

10 Mange skulle rense sig og to sig hvide og lutre sig, men de ugudelige skulle handle ugudeligt, og ingen af de ugudelige skal forstaa det; men de forstandige skulle forstaa det.

Ji mangʼeny ibiro pwodhi mi gidok maler kendo maonge songa, to joma richo nomed bedo maricho. Joma richo ok nowinj tiend wechegi kata achiel, to jomariek to nowinj tiendgi.

11 Og fra den Tid, da den stadige Tjeneste bliver borttagen, og det for at opstille Ødelæggelsens Vederstyggelighed, er der Tusinde to Hundrede og halvfemsindstyve Dage.

“Chakre chiengʼ ma misengini mitimo pile nokethie, nyaka chop chiengʼ ma gima kwero makelo kethruok nochungie, nokaw higni adek gi nus kata odiechienge alufu achiel mia ariyo gi piero ochiko.

12 Salig er den, som bier og naar til Tusinde tre Hundrede fem og tredive Dage.

Ogwedh ngʼat marito kendo machopo nyaka giko mar higni adek gi nus kata odiechienge alufu achiel mia adek gi piero adek gabich.

13 Men gak du dit Endeligt i Møde, og hvil, og staa frem til din Lod ved Dagenes Ende!

“To in Daniel, sik kuom Nyasaye nyaka ndalo giko. Bangʼe initho, to achien inichier miyud pokni chiengʼ giko piny.”