Daniel 12
1 Og paa den Tid skal Mikael, den store Fyrste, der staar som Værn for dit Folks Børn, staa frem, og der skal være en Trængsels Tid, som aldrig har været, siden Folk blev til og indtil den Tid; og paa samme Tid skal dit Folk undkomme, hver den, som findes skreven i Bogen.
Chuche nikho leh, namite veng jing’a pang, vantil pipu Michael chu hung kipandoh ding, chutah leh, gim gentheina nasatah phat hung lhung ding ahi. Hitobang phat hahsa chu, mihem khang hung umdoh apat, hiche nikho geiya chu soh khalou hellai ahi. Ahivangin, hiche phat hileh, na mite koi hileh, lekhabua amin kisun chengse vang chu kihuhdoh tei ding ahiuve.
2 Og mange af dem, som sove i Støvets Jord, skulle opvaagne, somme til et evigt Liv, og somme til Skam, til evig Afsky.
Chuteng leh mikhem tamtah athia kivuisa ho hungthoudoh’untin, mi phabep chu tonsot kemlouva kipana chang’untin, chuleh abang vang chu tonsot’a kijumsona damun chang’a hung thou ding ahiuve.
3 Men de forstandige skulle skinne som den udstrakte Befæstnings Skin; og de, der førte de mange til Retfærdighed, som Stjernerne evindelig og altid.
Hichea hin, koi hileh, michingho vang chu, vanthamjol vah banga vah diu chuleh mihem tamtah chondihna lampia heilut hojong chu, van’a ahsite bang’a atonsot’a vah jing ding ahiuve.
4 Og du, Daniel, luk til for Ordene, og forsegl Bogen indtil Endens Tid; mange skulle søge ivrigt i den, og Kundskab skal blive mangfoldig.
Amavang Daniel nangin, hiche gaothu hi imchah inlang, chuleh hiche lekhabu hi khumtup in, phat nunung hunglhun kahin, Mohor namkhum inlang chuleh aguhin koitan. Hiche tah chuleh, mihem chihna leh hetna hungkhang ding, mihemten khonung khoma ding thu holna-a, adung avaija lhaile diu ahi.
5 Og jeg, Daniel, jeg saa, og se, der stod to andre, een her paa Bredden af Floden, og een der paa Bredden af Floden.
Chuin, Daniel keiman kaven ahileh, michom mini tah vadung pang langkhat cheh’a, adinlhon kamun ahi.
6 Og der blev sagt til den Mand, som var iført de linnede Klæder, og som stod oven over Flodens Vande: Hvor længe skal det vare med Enden paa disse underfulde Ting?
Amani lah’a miklhat chun, tupat ponnem kisil’a vadung twi chunga ana ding jingpa jah’a chun adong in, Hicheng thil kidang ho kichai nading chu, phat itih chan lut ding ham? ati.
7 Og jeg hørte Manden, som var iført de linnede Klæder, og som stod oven over Flodens Vande, og han opløftede sin højre Haand og sin venstre Haand imod Himlene og svor ved ham, som lever evindelig: Igennem een Tid, Tider og en halv Tid, og naar det hellige Folks Magt fuldstændigt er knust, skulle alle disse Ting fuldendes.
Hichun tupat ponnem kisil’a, vadung twi chunga ana ding jingpa chun, akhut tenin vanlam asangin, chuleh tonsot’a hing jing Pathen min’in, kihahselna aneiyin, aseiye. “Hiche hi kumkhat, kumni chuleh kumkeh khat, hungche nalai ding, chuleh mithengte ahung kithe cheh soh’a, achaina phat ahung lhin teng leh, thil hichengse hi guilhung soh ding ahi,’’ ati.
8 Og jeg hørte det, men forstod det ikke; og jeg sagde: Min Herre! hvad er det sidste af dette?
Keiman amapa thusei chu kajan, ahivangin ipi aseina ham, kahepoi. Hijeh chun, ken jong amapa chu ka dong in, “Kapu thil hicheng jouse hi, achaina ipi hung soh ding ham?” kati.
9 Og han sagde: Gak bort, Daniel! thi Ordene skulle være tillukkede og forseglede indtil Endens Tid.
Chuin aman kajah’a, Chetan Daniel, keiman nakom’a kaseisa bang chun, phat kichaina hunglhun kah’a dingin, khumkhana Mohor kinam khumsa chu, thuguhin koi tan.
10 Mange skulle rense sig og to sig hvide og lutre sig, men de ugudelige skulle handle ugudeligt, og ingen af de ugudelige skal forstaa det; men de forstandige skulle forstaa det.
Mi tamtah hiche patepna thohgimna-a kon’a, kisuthenguva, kisopthengdiu chuleh kithenso ding ahiuve. Amavang, migilouten assetnau boljom jing untin, imacha ahetkhen theilouhel diu ahi. Miching hon vang, ipi kisei ham ti, ahin hetdoh diu ahi.
11 Og fra den Tid, da den stadige Tjeneste bliver borttagen, og det for at opstille Ødelæggelsens Vederstyggelighed, er der Tusinde to Hundrede og halvfemsindstyve Dage.
Hitia chu, tanglouva ana kibol jing kilhaina pumgo thilto akisuhtang nia pat chuleh muntheng akisuh boh’a thet umtah misugam houna akitun doh niapat, nikho sangkhat leh jani toh somko lhing ding ahi.
12 Salig er den, som bier og naar til Tusinde tre Hundrede fem og tredive Dage.
Chuleh koi hijong leh, akhonna geija nikho sangkhat leh jathum toh somthum leh nga chan ngahdoh’a umho chu, anun nom ahiuve.
13 Men gak du dit Endeligt i Møde, og hvil, og staa frem til din Lod ved Dagenes Ende!
Tun, nangma phat kichaina hunglhun kah’a din che tan, kichol inlang achaina nikho ahunglhun phatleh, nangma nakipatdoh kit’a, nang ding’a gotsa nadinmun ding chu nalo ding ahi,’’ati.
