Daniel 10
1 I Kyrus's, Kongen af Persiens, tredje Aar blev et Ord aabenbaret for Daniel, hvis Navn kaldtes Beltsazar! og Ordet er Sandhed og gaar paa en svar Kamp, og han forstod Ordet og fik Forstand paa Synet.
Persia siangpahrang Cyrus angraenghaih saning thumto haih naah, Belteshazzar, tiah kawk ih Daniel khaeah, hmuen maeto amtueng; hnuksak ih hmuen loe tangtang ah oh, toe atue loe sawk parai; anih mah to hmuen kawng to panoek, hnuksakhaih doeh panoek thaih.
2 I de samme Dage holdt jeg, Daniel, Sorg i hele tre Uger.
Kai, Daniel loe to atue zarh thumto thung palungsethaih hoiah ka oh.
3 Jeg aad ingen lækker Mad, og der kom ikke Kød eller Vin i min Mund, og jeg salvede mig ikke med Salve, før hele tre Uger vare til Ende.
Zarh thumto koep ai karoek to, caaknaek kahoih ah kaom takaw, moi hoi misurtuinawk roe ka pataengh ai, situi doeh kang nok ai.
4 Og paa den fire og tyvende Dag i den første Maaned, da var jeg ved Bredden af den store Flod Hiddekel.
Khrah tangsuekhaih ni pumphae palito naah, kai loe Hiddekel, tiah kawk ih Tigris vapui taengah kang doet;
5 Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, der stod en Mand, iført linnede Klæder, og hans Lænder vare omgjordede med Guld af Ufas.
ka khet tahang naah puu ngan laihaw angkhuk, kaeng ah kaciim sui kaengkaeh kangzaeng, kami maeto ka hnuk:
6 Og hans Legeme var som Krysolith, og hans Ansigt var som Lynet at se til og hans Øjne som Ildsluer og hans Arme og hans Fødder som Synet af blankt Kobber, og Lyden af hans Ord var som Lyden af et Bulder.
a takpum loe beryl thlung baktiah oh, a mikhmai loe tangphrapuek aengh baktiah ampha, a mik loe kangqong hmai baktiah oh, a ban hoi khok loe sum kamling baktiah ampha, a lok loe pop parai kaminawk ih lok baktiah oh.
7 Og jeg, Daniel, jeg alene saa Synet, og de Mænd, som vare hos mig, saa ikke Synet, men der faldt en stor Forfærdelse paa dem, og de flyede, idet de skjulte sig.
Hnuksakhaih loe kai, Daniel khue mah ni hnuk, kai hoi nawnto kaom kaminawk loe hnu o ai; nihcae loe paroeai zit o pongah anghawk hanah cawnh o ving.
8 Og jeg blev ene tilbage og saa dette store Syn, men der blev ingen Kraft tilbage i mig; og min friske Farve forandrede sig, saa den svandt bort, og jeg beholdt ingen Kraft.
To pongah kai ang caeh o taak, hae kalen parai hnuksakhaih to ka khet naah, tha ka zok sut; mikhmai doeh duek sut moe, tha roe ka tawn ai.
9 Og jeg hørte Lyden af hans Ord, og som jeg hørte Lyden af hans Ord, faldt jeg bedøvet ned paa mit Ansigt, med mit Ansigt imod Jorden.
Toe a thuih ih lok to ka thaih, a thuih ih lok ka thaih naah, long ah ka kuep moe, ka iih.
10 Og se, en Haand rørte ved mig og bragte mig ravende op paa mine Knæ og paa mine flade Hænder.
Khenah, ban maeto mah kai ang sui, ka banpadae hoi khokkhu hoiah kai ang pathawk tahang.
11 Og han sagde til mig: Daniel, du højlig elskede Mand! giv Agt paa de Ord, som jeg taler til dig, og staa paa dit Sted; thi nu er jeg sendt til dig; og der han talte dette Ord med mig, stod jeg bævende.
Anih mah kai khaeah, Paroeai palung koi kaom, Aw Daniel, angdoe tahang ah loe, kang thuih ih loknawk to thaikop ah; vaihi nang khaeah kai ang patoeh boeh, tiah ang naa. Anih mah kai khaeah to tiah lok ang thuih pacoengah, kai loe tasoeh takuenhaih hoiah kang doet.
12 Og han sagde til mig: Frygt ikke, Daniel! thi fra den første Dag, du gav dit Hjerte hen til at forstaa og til at ydmyge dig for din Gud, ere dine Ord hørte; og jeg er kommen for dine Ords Skyld.
To naah anih mah, Daniel, zii hmah: panoek thaihaih tawnh hanah, na Sithaw hmaa ah poek pahnaemhaih hoi lawk na thuih tangsuek niah na thuih ih lok to ang thaih pae boeh; na thuih ih loknawk pongah ni kang zoh.
13 Men Persiens Riges Fyrste stod imod mig een og tyve Dage, og se, Mikael, en af de fornemste Fyrster, kom for at hjælpe mig; og jeg fik Overhaand der hos Kongerne af Persien.
Toe Persia siangpahrang khaeah ka oh naah, Persia prae ukkung angraeng mah ni pumphaeto pacoeng, nito thung kai ang pakaa: toe khenah, kai abomh hanah kalen koek toksah angraengnawk thung ih angraeng maeto ah kaom, Michael to angzoh.
14 Men jeg er kommen for at lade dig forstaa, hvad der skal vederfares dit Folk i de sidste Dage; thi der er endnu et Syn, som gaar paa disse Dage.
Hnuksakhaih loe hmabang angzo han koi atuenawk to hnuksak pongah, nangmah ih kaminawk nuiah kaom han koi hmuen panoeksak han ih ni, vaihi nang khaeah kang zoh, tiah ang naa.
15 Og der han talte saadanne Ord med mig, da vendte jeg mit Ansigt imod Jorden og blev stum.
To tiah lok cae ang thuih pacoengah, kai loe mikhmai long ah ka kuep, lok ka pae thai ai.
16 Og se, een af Skikkelse som Menneskens Børn rørte ved mine Læber; da oplod jeg min Mund og talte og sagde til den, som stod lige over for mig: Min Herre! for dette Syns Skyld ere svare Smerter komne over mig, og jeg har ikke beholdt Kraft tilbage.
Khenah, kami capa hoi kanghmong kami maeto mah, kai ih pahni to sui, to naah ka pakha to amongh moe, lok ka thuih, Aw ka Angraeng, hnuksakhaih pongah palung ka set moe, tha ka tawn ai, tiah ka hma ah angdoe anih khaeah ka thuih.
17 Og hvorledes kan denne min Herres Tjener tale med denne min Herre? og hvad mig angaar, bestaar fra nu af ingen Kraft i mig, og der er ingen Aande bleven tilbage i mig.
Kawbang maw na tamna mah ka angraeng khaeah lokthui thai tih? Tha ka tawn ai boeh, ka hinghaih takhi doeh amsah hawk boeh, tiah ka naa.
18 Og han, der var af Skikkelse som et Menneske, rørte fremdeles ved mig og styrkede mig;
To pacoengah kami hoi kanghmong maeto angzoh let moe, kai ang sui, anih mah kai tha ang caksak.
19 og han sagde: Frygt ikke, du højlig elskede Mand! Fred være med dig, vær frimodig, ja, vær frimodig! og der han talte med mig, følte jeg mig styrket og sagde: Min Herre tale! thi du har styrket mig.
Anih mah, Aw paroeai palung koi kaom kami, zii hmah: na nuiah monghaih om nasoe! Thacaksak ah, ue, na tha caksak lai ah! tiah ang naa. Anih mah lok ang thuih pacoengah, thacakhaih ka tawnh, to naah anih khaeah, ka angraeng lok na thui ah, tha nang caksak boeh, tiah ka naa.
20 Og han sagde: Ved du, hvorfor jeg er kommen til dig? og nu skal jeg vende tilbage for at stride imod Persiens Fyrste; og naar jeg drager ud, da se, saa skal Grækenlands Fyrste komme.
To pongah anih mah, tipongah nang khaeah kang zoh, tito na panoek maw? Persia ukkung angraeng hoi misa angtuk hanah vaihi kam laem let han boeh; ka caeh pacoengah, khenah, Grik ukkung angraeng to angzo tih.
21 Dog vil jeg kundgøre dig, hvad der er optegnet i Sandheds Bog. — Der er ikke een, som staar mig kraftigt bi imod disse, uden Mikael, eders Fyrste;
Toe loktang cabu thungah tarik ih lok to kang hnuksak han vop: na angraeng Michael khue ai ah loe, hae kaminawk misatuk hanah kai thapaek kami mi doeh om ai, tiah ang naa.
