Amos 8

1 Saaledes lod den Herre, Herre mig se et Syn: Og se, en Kurv med Sommerfrugt;

Nga liye sie pac aruruma sin LEUM GOD Fulat. Ke aruruma se inge nga liye sie fotoh in fokinsak.

2 Og han sagde: Hvad ser du, Amos? og jeg sagde: En Kurv med Sommerfrugt; da sagde Herren til mig: Enden er kommen for mit Folk Israel, jeg vil ikke ydermere blive ved at skaane det.

Na LEUM GOD El siyuk, “Amos, mea kom liye?” Ac nga topuk, “Fotoh in fokinsak se.” Na LEUM GOD El fahk nu sik, “Pacl safla lun mwet luk, mwet Israel, summa. Nga fah tia sifil ekulla nunak luk in kalyaelos.

3 Men Sangene i Paladset skulle blive til Hyl paia denne Dag, siger den Herre, Herre; der er mange døde Kroppe, paa alle Steder har man kastet dem hen — tys!

In len sac, on engan ke inkul sin tokosra fah ekla nu ke pusren tung. Monin mwet misa ac fah oalik acn uh. Ke pacl se sisila elos, ac fah wangin pusra lohngyuk.”

4 Hører dette, I, som hige efter den fattige og efter at gøre Ende paa de ringe i Landet;

Porongo ma inge, kowos su lolongya mwet enenu, ac srike in kunausla mwet sukasrup in facl se inge.

5 idet I sige: Naar vil Nymaanen gaa forbi, for at vi kunne sælge Korn, og Sabbaten, for at vi kunne lade op for Kornforraadet; at vi kunne gøre Efaen liden, og Sekelen stor og forvende Vægtskaalene med Svig?

Kowos sifacna nunku ouinge: “Pahtla kufwen Malem Sasu in tari, tuh kut in kukakin wheat lasr uh. Ac safla ngac len Sabbath, kut in ku in sifil mutawauk kuka? Na kut ac kulak molo uh in yohk, ac orekmakin mwe srikasrak sutuu, ac urokla mwe paun in kiapu mwet moul yorosr.

6 at vi kunne købe de ringe for Penge og den fattige formedelst et Par Sko, og at vi kunne sælge Affald af Korn?

Kut ku in kukakin wheat kolukla ke mol yohk. Kut fah molela kutu mwet sukasrup su tia ku in akfalye soemoul lalos — finne molin sori se elos tia ku in molela — tuh elos in mwet kohs lasr.”

7 Herren har svoret ved Jakobs Stolthed: Alle deres Gerninger vil jeg ikke glemme evindelig.

LEUM GOD, su mwet Israel elos akfulatye, El orala sie wulela ku ac fahk, “Nga fah tiana mulkunla orekma koluk lalos.

8 Skal ikke for dette Jorden ryste, saa at hver, som bor derpaa, sørger, og den helt hæver sig som Floden, drives hid og did og sænker sig som Ægyptens Flod?

Ouinge faclu fah kusrusryak, ac mwet nukewa ac fah tuninfongla. Facl se inge nufon ac fah usrusryak — ac fah mutyak ac putati oana Infacl Nile.

9 Og det skal ske paa denne Dag, siger den Herre, Herre, da vil jeg lade Solen gaa ned om Middagen og lade det blive mørkt for Jorden ved højlys Dag.

Pacl se ac fah tuku ke nga fah oru faht uh in tili ke infulwen len, ac faclu ac fah lohsrla ke srakna len. Nga, LEUM GOD Fulat, pa fahk ouinge.

10 Og jeg vil omvende eders Fester til Sorg og alle eders Sange til Klagemaal og bringe Sæk om alle Lænder og gøre hvert Hoved skaldet; og jeg vil give Sorg der som over en eneste Søn, og det sidste der skal være som en bitter Dag.

Nga fah ekulla len in kufwa lowos nu ke len in asor, ac on engan lowos nu ke pusren tung. Nga fah oru kowos in mangsrasraela insifowos ac nukum nuknuk yohk eoa, ac kowos fah oana papa ac nina su mwemelil ke wen sefanna natultal misa. Ma nukewa ma sikyak ke len sac mwe asor mukefanna.

11 Se, de Dage komme, siger den Herre, Herre, da jeg vil sende Hugger i Landet, ikke Hunger efter Brød og ikke Tørst efter Vand, men efter at høre Herrens Ord.

“Pacl se ac fah tuku ke nga fah supwama sracl nu fin acn uh. Mwet uh ac fah masrinsral, tuh tia nu ke mwe mongo. Elos ac fah malu, tuh tia nu ke mwe nim. Elos ac masrinsral ac malu nu ke kas in luti sin LEUM GOD. Nga, LEUM GOD, pa fahk ouinge.

12 Og de skulle vanke hid og did, fra Hav indtil Hav og fra Norden og indtil Østen; de skulle løbe omkring for at søge efter Herrens Ord, og de skulle ikke finde det.

Mwet uh ac fah foroht forma liki Meoa Misa nu ke Meoa Mediterranean, ac ke tafunyen epang nu ke layen kutulap. Elos ac fah suk kas in luti sin LEUM GOD yen nukewa, tuh elos ac fah tiana konauk.

13 Paa denne Dag skulle de dej lige Jomfruer og de unge Karle forsmægte af Tørst,

In len sac, finne mukul fusr ac mutan fusr su ku in mano, elos fah mulalla ke malu.

14 de, som sværge ved Samarias Skyld, og sige: Saa sandt din Gud lever, Dan! og saa sandt Beersabas Skik bestaar! Og de skulle falde og ikke rejse sig mere.

Elos su fulahk ke ma sruloala lun Samaria ac fahk, ‘Ke inen god lun Dan,’ ku ‘Ke inen god lun Beersheba,’ elos ac fah ikori ac tia sifil tukakek.”