Amos 7
1 Saaledes lod den Herre, Herre mig se et Syn: Og se, han dannede Græshopper, da Græsset til anden Slæt begyndte at komme frem; og se der kom Græs til anden Slæt efter Kongens Høslæt.
Rǝb Pǝrwǝrdigar manga kɵrsǝttiki — Keyinki ot-qɵp bax tartⱪan waⱪtida, mana U qekǝtkilǝrni yasidi (bu padixaⱨ ɵzigǝ ot-qɵp orƣandin keyinki, ikkinqi ⱪetimliⱪ ot-qɵp ɵskǝn waⱪit idi)
2 Og det skete, der de vare færdige med at æde Urterne i Landet, at jeg sagde: Herre, Herre, tilgiv dog! hvorledes skal Jakob kunne bestaa? thi liden er han.
ⱨǝm xundaⱪ boldiki, qekǝtkilǝr zemindiki ot-qɵpni ⱪaldurmay yǝwǝtkǝndin keyin, mǝn: — «I Rǝb Pǝrwǝrdigar, ɵtünüp ⱪalay, kǝqürgǝysǝn! Yaⱪup ⱪandaⱪmu qidiyalaydu? U kiqik tursa!» — dedim.
3 Herren angrede dette; det skal ikke ske, sagde Herren.
Pǝrwǝrdigar ǝmdi undaⱪ ⱪilixtin yandi: «Əmdi undaⱪ bolmaydu» — dedi Pǝrwǝrdigar.
4 Saaledes lod den Herre, Herre mig se et Syn: Og se, den Herre, Herre kaldte for at holde Ret ved Ild; og den fortærede det store Dyb, og den fortærede Ageren.
Rǝb Pǝrwǝrdigar manga kɵrsǝtti — Mana, Rǝb Pǝrwǝrdigar [hǝlⱪi] bilǝn kürǝx ⱪilixⱪa otni qaⱪirdi; Ot ⱨǝtta qongⱪur dengiznimu ⱪurutti, Miras bolƣan zeminnimu yǝp kǝtti;
5 Og jeg sagde: Herre, Herre, lad dog af! hvorledes skal Jakob kunne bestaa? thi liden er han.
Əmdi mǝn: — «I Rǝb Pǝrwǝrdigar, ɵtünüp ⱪalay, tohtiƣaysǝn! Yaⱪup ⱪandaⱪmu qidiyalaydu? U kiqik tursa!» — dedim.
6 Herren angrede dette; heller ikke det skal ske, sagde den Herre, Herre.
Pǝrwǝrdigar xundaⱪ ⱪilixtin yandi: «Əmdi undaⱪ bolmaydu» — dedi Rǝb Pǝrwǝrdigar.
7 Saaledes lod han mig se et Syn: Og se, Herren stod paa en lodret Mur, og han havde et Blylod i sin Haand.
Əmdi U manga [mundaⱪ bir ixni] kɵrsǝtti — Wǝ mana, Rǝb tik ɵlqigüq yip bilǝn ⱪopurulƣan tam tüwidǝ, Ⱪolida tik ɵlqigüq yipni tutⱪiniqǝ turatti;
8 Og Herren sagde til mig: Hvad ser du, Amos? og jeg sagde: Et Blylod; da sagde Herren: Se, jeg vil bruge et Blylod midt iblandt mit Folk Israel; jeg vil ikke ydermere blive ved at skaane det.
wǝ Pǝrwǝrdigar mǝndin: — «Amos, nemini kɵrdung?» dǝp soridi. Mǝn: «Tik ɵlqigüq yipni» — dedim. Rǝb: «Mǝn yǝnǝ Ɵz hǝlⱪim Israil otturisiƣa tik ɵlqigüq yipni tiklǝymǝn; Mǝn yǝnǝ ularni jazalimay ɵtüp kǝtmǝymǝn;
9 Men Isaks Høje skulle ødelægges, og Israels Helligdomme skulle blive øde, og jeg vil rejse mig imod Jeroboams Hus med Sværdet.
Ⱨǝm Isⱨaⱪning «yuⱪiri jayliri» ⱨalak bolidu, Israilning tawapgaⱨliri wǝyran ⱪilinidu; Yǝroboam jǝmǝtigǝ ⱪiliq bilǝn ⱨujum ⱪilixⱪa ornumdin turimǝn» — dedi.
10 Da sendte Amazia, Præsten i Bethel, Bud til Jeroboam, Israels Konge, og lod sige: Amos har stiftet Sammensværgelse imod dig, midt i Israels Hus, Landet kan ikke udholde alle hans Ord.
Xuning bilǝn Bǝyt-Əldiki kaⱨin Amaziya Israil padixaⱨi Yǝroboamƣa hǝwǝr yollap: — «Amos Israil jǝmǝti arisida turupmu siligǝ suyiⱪǝst ⱪildi; zemin uning ⱪilƣan barliⱪ gǝplirini kɵtürǝlmǝydu.
11 Thi saa har Amos sagt: Jeroboam skal dø ved Sværdet, og Israel skal visselig bortføres fra sit Land.
Qünki Amos: — «Yǝroboam ⱪiliqta ɵlidu, Israil ǝsirgǝ elinip ɵz zeminidin sürgün bolmay ⱪalmaydu!» — dǝydu» — dedi.
12 Og Amazia sagde til Amos: Du Seer! gak bort, fly du til Judas Land, og æd der Brød, og spaa der!
Andin Amaziya Amosⱪa: — Ⱨǝy aldin kɵrgüqi! Bǝs, yoⱪal, Yǝⱨuda zeminiƣa ⱪaq, axu yǝrdǝ bexarǝt berip, xu yǝrdǝ nan tepip yǝ!
13 Men i Bethel maa du ikke ydermere blive ved at spaa; thi det er Kongens Helligdom, og det er Rigets Hus.
Biraⱪ Bǝyt-Əldǝ yǝnǝ bexarǝt bǝrmǝ; qünki u padixaⱨning tawapgaⱨi, xaⱨliⱪ ɵydur, — dedi.
14 Da svarede Amos og sagde til Amazia: Jeg er ikke en Profet, og jeg er ikke en Profets Søn, men jeg er en Hyrde og en Mand, som sanker vilde Morbær.
Amos Amaziyaƣa jawab berip mundaⱪ dedi: — «Mǝn ǝsli pǝyƣǝmbǝr ǝmǝs idim, yaki pǝyƣǝmbǝrning oƣlimu ǝmǝsmǝn; bǝlki mǝn bir qarwiqi, xundaⱪla erǝn dǝrǝhlirining mewisini tǝrgüqi idim.
15 Men Herren tog mig fra Hjorden, og Herren sagde til mig: Gak hen, vær Profet for mit Folk Israel!
Biraⱪ pada beⱪiwatⱪan qeƣimda Pǝrwǝrdigar meni Ɵz ilkigǝ aldi wǝ manga: «Barƣin, hǝlⱪim Israilƣa bexarǝt bǝr» — dedi.
16 Og nu, hør Herrens Ord; du siger: Du maa ikke spaa imod Israel og ikke lade dine Ord dryppe over Isaks Hus.
Əmdi, i Amaziya, Pǝrwǝrdigarning sɵzigǝ ⱪulaⱪ sal! Sǝn manga: «Israilni ǝyiblǝydiƣan bexarǝtlǝrni bǝrmǝ, Isⱨaⱪ jǝmǝtini ǝyiblǝydiƣan sɵzlǝrni eytma», deding.
17 Derfor sasi siger Herren: Din Hustru skal blive en Skøge i Staden, og dine Sønner og dine Døtre skulle falde ved Sværdet, og din Jord skal deles med Maalesnoren, og du selv skal dø i et urent Land, og Israel skal visselig bortføres fra sit Land.
Xunga Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Sening ayaling xǝⱨǝrdǝ paⱨixǝ bolidu, oƣul-ⱪizliring ⱪiliq bilǝn ⱪirilidu wǝ zemining ɵlqǝx tanisi tartilixi bilǝn parqilinidu; sǝn napak bir zeminda ɵlisǝn; wǝ Israil ǝsirgǝ elinip ɵz zeminidin sürgün bolmay ⱪalmaydu»».
