Amos 7

1 Saaledes lod den Herre, Herre mig se et Syn: Og se, han dannede Græshopper, da Græsset til anden Slæt begyndte at komme frem; og se der kom Græs til anden Slæt efter Kongens Høslæt.

‌ʻOku pehē hono fakahā mai kiate au ʻe he ʻEiki ko e ʻOtua; pea vakai, naʻa ne ngaohi ʻae ngaahi heʻe ʻi he kamataʻanga ʻoe tupu hake ʻae taʻu tokamui; pea vakai, ko e tokamui ia hili ʻae tuʻusi maʻa e tuʻi.

2 Og det skete, der de vare færdige med at æde Urterne i Landet, at jeg sagde: Herre, Herre, tilgiv dog! hvorledes skal Jakob kunne bestaa? thi liden er han.

Pea naʻe hoko, hili ʻenau kai ʻo ʻosi ʻae mohuku ʻoe fonua, pea ne u pehē, “ʻE Sihova ko e ʻOtua, ʻoku ou kole kiate koe, ke ke fakamolemole: ʻe toetuʻu ʻa Sēkope ia hai? He ʻoku siʻi ia.”

3 Herren angrede dette; det skal ikke ske, sagde Herren.

Naʻe fakatomala ʻa Sihova ʻi he meʻa ni: ʻoku pehē ʻe Sihova, “ʻE ʻikai hoko ia.”

4 Saaledes lod den Herre, Herre mig se et Syn: Og se, den Herre, Herre kaldte for at holde Ret ved Ild; og den fortærede det store Dyb, og den fortærede Ageren.

‌ʻOku pehē hono fakahā mai kiate au ʻe he ʻEiki ko e ʻOtua; pea vakai, naʻe ui ʻe he ʻEiki ko e ʻOtua ke tau ʻaki ʻae afi, pea naʻa ne kai ʻae moana lahi, pea ne folo ʻae vahe ʻe taha?

5 Og jeg sagde: Herre, Herre, lad dog af! hvorledes skal Jakob kunne bestaa? thi liden er han.

Pea naʻaku toki pehē, ʻE Sihova ko e ʻOtua, “ʻOku ou kole kiate koe ke tuku ʻā: ʻe toetuʻu ʻa Sēkope ʻia hai? He ʻoku siʻi ia.”

6 Herren angrede dette; heller ikke det skal ske, sagde den Herre, Herre.

Naʻe fakatomala ʻa Sihova ʻi he meʻa ni: ʻoku pehē ʻe he ʻEiki ko e ʻOtua, “ʻE ʻikai hoko eni foki.”

7 Saaledes lod han mig se et Syn: Og se, Herren stod paa en lodret Mur, og han havde et Blylod i sin Haand.

Naʻe pehē ʻene fakahā mai ia kiate au: pea vakai, naʻe tuʻu ʻae ʻEiki ʻi he fukahi ʻā naʻe ngaohi ki he afo fuofua, pea naʻe ʻai ʻae afo fuofua ʻi hono nima.

8 Og Herren sagde til mig: Hvad ser du, Amos? og jeg sagde: Et Blylod; da sagde Herren: Se, jeg vil bruge et Blylod midt iblandt mit Folk Israel; jeg vil ikke ydermere blive ved at skaane det.

Pea naʻe pehē ʻe Sihova kiate au, “ʻAmosi, ko e hā ʻoku ke mamata ai?” Pea naʻaku pehē, “Ko e afo fuofua.” Pea ne pehē ʻe he ʻEiki, “Vakai, te u ʻai ʻae afo fuofua ki he lotolotonga ʻo hoku kakai ko ʻIsileli: ʻikai te u toe laka ʻiate kinautolu:

9 Men Isaks Høje skulle ødelægges, og Israels Helligdomme skulle blive øde, og jeg vil rejse mig imod Jeroboams Hus med Sværdet.

Pea ʻe lala ʻae ngaahi potu māʻolunga ʻo ʻAisake, pea ʻe ngaongao ʻae ngaahi falelotu ʻo ʻIsileli; pea te u tuʻu hake mo e heletā ki he fale ʻo Selopoami.”

10 Da sendte Amazia, Præsten i Bethel, Bud til Jeroboam, Israels Konge, og lod sige: Amos har stiftet Sammensværgelse imod dig, midt i Israels Hus, Landet kan ikke udholde alle hans Ord.

Pea ne toki fekau ʻe ʻAmasia ko e taulaʻeiki ʻi Peteli, kia Selopoami ko e tuʻi ʻo ʻIsileli, ʻo pehē, “Kuo angatuʻu ʻa ʻAmosi kiate koe ʻi he lotolotonga ʻoe fale ʻo ʻIsileli: ʻe ʻikai faʻa kātaki ʻe he fonua ʻa ʻene ngaahi lea kotoa pē.

11 Thi saa har Amos sagt: Jeroboam skal dø ved Sværdet, og Israel skal visselig bortføres fra sit Land.

Koeʻuhi ʻoku pehē ʻe ʻAmosi, ‘ʻE mate ʻa Selopoami ʻi he heletā, pea ko e moʻoni ʻe taki pōpula ʻa ʻIsileli mei honau fonua ʻonautolu.’”

12 Og Amazia sagde til Amos: Du Seer! gak bort, fly du til Judas Land, og æd der Brød, og spaa der!

Pea ne pehē foki ʻe ʻAmasia kia ʻAmosi, “ʻA koe ʻoku mamata meʻa, ʻalu, puna atu ki he fonua ʻo Siuta, pea kai ai ʻae mā, mo kikite ai:

13 Men i Bethel maa du ikke ydermere blive ved at spaa; thi det er Kongens Helligdom, og det er Rigets Hus.

Kae ʻoua naʻa toe kikite ʻi Peteli he ko e falelotu ia ʻoe tuʻi, pea ko e nofoʻanga ʻoe tuʻi.”

14 Da svarede Amos og sagde til Amazia: Jeg er ikke en Profet, og jeg er ikke en Profets Søn, men jeg er en Hyrde og en Mand, som sanker vilde Morbær.

Pea naʻe tali ʻe ʻAmosi, ʻo ne pehē kia ʻAmasia, “Naʻe ʻikai ko e palōfita au, pe ko e foha ʻo ha palōfita; ko e tangata tauhimanu au, pea ko e tānaki [au ]ʻoe fua ʻoe sukamino:

15 Men Herren tog mig fra Hjorden, og Herren sagde til mig: Gak hen, vær Profet for mit Folk Israel!

Pea naʻe ʻave au ʻe Sihova ʻi heʻeku muimui ki he fanga manu, pea naʻe pehē ʻe Sihova kiate au, ‘ʻAlu, ʻo kikite ki hoku kakai ko ʻIsileli.’

16 Og nu, hør Herrens Ord; du siger: Du maa ikke spaa imod Israel og ikke lade dine Ord dryppe over Isaks Hus.

Pea ko eni, fanongo koe ki he folofola ʻa Sihova: ʻoku ke pehē, ‘ʻOua naʻa kikite ki ʻIsileli, pea ʻoua naʻa tō [hoʻo lea ]ki he fale ʻo ʻAisake.’

17 Derfor sasi siger Herren: Din Hustru skal blive en Skøge i Staden, og dine Sønner og dine Døtre skulle falde ved Sværdet, og din Jord skal deles med Maalesnoren, og du selv skal dø i et urent Land, og Israel skal visselig bortføres fra sit Land.

Ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova; ‘ʻE hoko ho uaifi ko e fefine feʻauaki ʻi he kolo, pea ko ho ngaahi foha mo ho ngaahi ʻofefine, ʻe tō ʻi he heletā, pea ʻe vahevahe ho fonua ʻaki ʻae afo; pea te ke mate ʻi ha fonua pani ʻuli: pea ʻe ʻalu moʻoni ʻa ʻIsileli mei hono fonua ki he pōpula.’”