Amos 7
1 Saaledes lod den Herre, Herre mig se et Syn: Og se, han dannede Græshopper, da Græsset til anden Slæt begyndte at komme frem; og se der kom Græs til anden Slæt efter Kongens Høslæt.
Ka Boeipa Yahovah loh he he kai n'tueng. Canghnong a moe cuek vaengah yuet a tawn ne. Te dongah manghai lotul phoeikah canghnong ni ne.
2 Og det skete, der de vare færdige med at æde Urterne i Landet, at jeg sagde: Herre, Herre, tilgiv dog! hvorledes skal Jakob kunne bestaa? thi liden er han.
Khohmuen kah baelhing caak ham a khah coeng. Te dongah, “Ka Boeipa Yahovah aw, khodawkngai mai, Jakob amah he noe oeh tih ulong a thoh eh?” ka ti.
3 Herren angrede dette; det skal ikke ske, sagde Herren.
BOEIPA loh ko a hlawt dongah BOEIPA loh, “He he om mahpawh,” a ti.
4 Saaledes lod den Herre, Herre mig se et Syn: Og se, den Herre, Herre kaldte for at holde Ret ved Ild; og den fortærede det store Dyb, og den fortærede Ageren.
Ka Boeipa Yahovah loh he he kai m'hmuh sak. Ho hamla ka Boeipa Yahovah loh hmai neh a khue coeng ke. Tuidung puei te a yoop tih khoyo te a hlawp.
5 Og jeg sagde: Herre, Herre, lad dog af! hvorledes skal Jakob kunne bestaa? thi liden er han.
Te vaengah, “Ka Boeipa Yahovah aw, paa mai laeh, Jakob amah he noe oeh tih ulong a thoh eh?” ka ti.
6 Herren angrede dette; heller ikke det skal ske, sagde den Herre, Herre.
He ham he BOEIPA loh ko a hlawt dongah ka Boeipa Yahovah loh, “Te khaw om mahpawh,” a ti.
7 Saaledes lod han mig se et Syn: Og se, Herren stod paa en lodret Mur, og han havde et Blylod i sin Haand.
He he kai n'tueng vaengah ka Boeipa tah vongtung soah mikrhael rhui neh pai tih a kut dongah mikrhael rhui om.
8 Og Herren sagde til mig: Hvad ser du, Amos? og jeg sagde: Et Blylod; da sagde Herren: Se, jeg vil bruge et Blylod midt iblandt mit Folk Israel; jeg vil ikke ydermere blive ved at skaane det.
Te phoeiah BOEIPA loh kai taengah, “Amos nang balae na hmuh,” n'ti nah tih, “Mikrhael rhui,” ka ti nah. Te dongah ka Boeipa loh, “Ka pilnam Israel lakli ah mikrhael rhui ka khueh coeng ne. Anih te pah hamla ka koei voel mahpawh.
9 Men Isaks Høje skulle ødelægges, og Israels Helligdomme skulle blive øde, og jeg vil rejse mig imod Jeroboams Hus med Sværdet.
Isaak kah hmuensang te pong vetih Israel kah rhokso khaw khap uh ni. Jeroboam imkhui te cunghang neh ka pai thil ni,” a ti.
10 Da sendte Amazia, Præsten i Bethel, Bud til Jeroboam, Israels Konge, og lod sige: Amos har stiftet Sammensværgelse imod dig, midt i Israels Hus, Landet kan ikke udholde alle hans Ord.
Te vaengah Bethel khosoih Amaziah te Israel manghai Jeroboam taengla a tueih tih, “Israel im kah kotak ah Amos loh nang n'taeng thil. A ol boeih ueh ham khaw khohmuen loh a noeng moenih.
11 Thi saa har Amos sagt: Jeroboam skal dø ved Sværdet, og Israel skal visselig bortføres fra sit Land.
Te dongah Amos loh, ‘Jeroboam te cunghang dongah duek vetih Israel te a khohmuen dong lamloh a poelyoe rhoe a poelyoe ni,’ a ti,” a ti nah.
12 Og Amazia sagde til Amos: Du Seer! gak bort, fly du til Judas Land, og æd der Brød, og spaa der!
Te vaengah Amaziah loh Amos te, “Khohmu Nang te Judah khohmuen la cet lamtah yong laeh. Buh pahoi ca lamtah hnap tonghma nawn.
13 Men i Bethel maa du ikke ydermere blive ved at spaa; thi det er Kongens Helligdom, og det er Rigets Hus.
Tedae Bethel te tonghma thil ham koep koei boeh. He he manghai rhokso neh ram kah im ni,” a ti nah.
14 Da svarede Amos og sagde til Amazia: Jeg er ikke en Profet, og jeg er ikke en Profets Søn, men jeg er en Hyrde og en Mand, som sanker vilde Morbær.
Te dongah Amos loh a doo tih Amaziah te, “Kai he tonghma moenih, kai he tonghma capa moenih. Kai he saeldawn ni, thaihae ni ka hloe.
15 Men Herren tog mig fra Hjorden, og Herren sagde til mig: Gak hen, vær Profet for mit Folk Israel!
Tedae BOEIPA loh kai he boiva hnuk lamloh n'loh. Te vaengah BOEIPA loh kai te, “Cet lamtah ka pilnam Israel taengah tonghma laeh,” a ti.
16 Og nu, hør Herrens Ord; du siger: Du maa ikke spaa imod Israel og ikke lade dine Ord dryppe over Isaks Hus.
Te dongah, ‘Israel taengah tonghma boel lamtah Isaak imkhui te saep boeh,’ na ti akhaw BOEIPA ol mah hnatun dae.
17 Derfor sasi siger Herren: Din Hustru skal blive en Skøge i Staden, og dine Sønner og dine Døtre skulle falde ved Sværdet, og din Jord skal deles med Maalesnoren, og du selv skal dø i et urent Land, og Israel skal visselig bortføres fra sit Land.
Te dongah BOEIPA loh he ni a thui. ‘Na yuu te khopuei khuiah cukhalh vetih na capa neh na canu te cunghang dongah cungku uh ni. Na khohmuen khaw rhuihet loh a boe ni. Namah khaw diklai ah rhalawt la na duek ni. Israel te a khohmuen dongah lamloh a poelyoe rhoe a poelyoe uh ni,” a ti nah.
