Amos 6
1 Ve de trygge i Zion og de sorgløse paa Samarias Bjerg, de navnkundige iblandt det første af Folkene og dem, til hvilke Israels Hus kommer.
Maye kini lina elingakhathaliyo eZiyoni, lakini elizizwa livikelekile eNtabeni iSamariya, lina madoda adumileyo esizwe sokuqala, abantu bako-Israyeli abaya kuso!
2 Gaar over til Kalne og ser, og gaar derfra til det store Hamath, og drager ned til Filisternes Gath! mon de ere lykkeligere end disse Riger? eller mon deres Landemærke er større end eders Landemærke?
Yanini eKhaline liyikhangele; lisuka lapho yanini eHamathi enkulu, beselisehlela eGathi eseFilistiya. Bangcono kulemibuso yenu emibili na? Ilizwe labo likhulu kulelenu na?
3 I, som vise den onde Dag bort og bringe Volds Sæde til at komme nærmere!
Lisusa usuku olubi lisondeze eduze ukubusa ngodlakela.
4 Folk, som sove paa Elfenbens Senge og række sig paa deres Leje, og som æde Lam af Hjorden og Kalve fra Fedestalden;
Lilala emibhedeni eyenziwa ngempondo zendlovu licambalale phezu kwemibheda yenu yokuphumulela. Lidla inyama yezimvu zekhethelo leyamathole anonisiweyo.
5 som fremkunstle Toner efter Psalteren og, som David, optænke sig Strengeleg;
Lihweba amachacho njengoDavida kodwa engamachacho ezaba.
6 som drikke Vin af Skaaler og salve sig med den ypperste Olie, men føle ikke Smerte over Josefs Brøst!
Linatha iwayini ligcwele inqayi, ligcobe ngamagcobo amahle, kodwa kalikhathazeki ngokuchitheka kukaJosefa.
7 Derfor skulle de nu bortføres, fremmest iblandt de bortførte, og Frydesangen af dem, som rækkede sig, skal ophøre.
Ngakho-ke lizakuba ngabanye bakuqala ekuthunjweni; ukuzitika kwenu lokuhleka kuzaphela.
8 Den Herre, Herre har svoret ved sig selv, siger Herren, Zebaoths Gud: Jeg afskyr Jakobs Stolthed og hader hans Paladser, derfor vil jeg prisgive Staden og dens Fylde.
UThixo Wobukhosi uzifungele yena ngokwakhe, uThixo uNkulunkulu uSomandla uthi: “Ngiyakwenyanya ukuzigqaja kukaJakhobe njalo ngiyazizonda izinqaba zakhe; ngizalinikela idolobho lakho konke okukulo.”
9 Og det skal ske, hvis der i eet Hus bliver ti Mænd tilovers, da skulle de dø;
Nxa amadoda alitshumi esele endlini eyodwa, lawo azakufa.
10 og en Mands næste Slægtning eller den, der besørger hans Begravelse, skal tage ham for at udbære Benene af Huset; og han skal sige til den, som er i det inderste af Huset: Mon der endnu er flere hos dig? og denne skal svare: Der er ingen! saa skal han sige: Tys! thi det er ikke Tid nu at paakalde Herrens Navn.
Njalo nxa isihlobo okumele sitshise izidumbu zifika ukuba sizisuse kuleyondlu besesibuza loba ngubani oyabe elokhu ecatshile khonapho, sithi, “Kulomunye olawe na?” Yena athi, “Hatshi,” lapho-ke uzakuthi, “Thula! Akumelanga sithinte ibizo likaThixo.”
11 Thi se, Herren byder, og han slaar det store Hus i Splinter og det lille Hus i Stykker.
Ngoba uThixo usekhuphe umlayo, njalo uzaphahlaza indlukazi ibe yizihlephu kuthi indlu encinyane ibe yizicucu.
12 Mon Heste løbe paa Klippen? mon man pløjer der med Øksne? thi I have omvendt Retten til Galde og Retfærdighedens Frugt til Malurt.
Amabhiza ayagijima emadwaleni angamawa na? Umuntu uyalima khonapho ngenkabi na? Kodwa lina liphendule ukulunga kwaba yitshefu lesithelo sokulunga saba yibuhlungu,
13 I som glædes ved det, som intet er, og som sige: Have vi ikke ved vor Styrke taget os Horn?
lina elithokoziswa yikunqotshwa kweLo-Debhari beselisithi, “IKharinayimi kasiyithumbanga ngamandla ethu na?”
14 Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus! siger Herren, Zebaoths Gud, og de skulle trænge eder fra Hamath af og indtil Bækken paa den slette Mark.
Ngoba uThixo uNkulunkulu uSomandla uthi, “Ngizakuvusela isizwe, wena ndlu ka-Israyeli, esizakuncindezela indawo yonke kusukela eLebho Hamathi kusiyafika esigodini sase-Arabha.”
