< Amos 6 >
1 Ve de trygge i Zion og de sorgløse paa Samarias Bjerg, de navnkundige iblandt det første af Folkene og dem, til hvilke Israels Hus kommer.
Celakalah kamu yang hidup enak di Sion, dan kamu yang merasa aman di Samaria--kamu hai tokoh-tokoh masyarakat bangsa Israel yang istimewa ini, kamu yang biasanya didatangi rakyat untuk dimintai pertolongan!
2 Gaar over til Kalne og ser, og gaar derfra til det store Hamath, og drager ned til Filisternes Gath! mon de ere lykkeligere end disse Riger? eller mon deres Landemærke er større end eders Landemærke?
Pergilah lihat di Kalne, lalu berjalanlah terus ke kota Hamat yang besar itu, kemudian ke kota Gat di Filistin. Sangkamu kota-kota itu lebih baik dari kerajaan Yehuda dan Israel? Apakah wilayah mereka lebih besar dari wilayahmu?
3 I, som vise den onde Dag bort og bringe Volds Sæde til at komme nærmere!
Kamu bersikeras bahwa hari malapetaka masih jauh, tapi perbuatan-perbuatanm hanya mempercepat tibanya hari kekejaman itu.
4 Folk, som sove paa Elfenbens Senge og række sig paa deres Leje, og som æde Lam af Hjorden og Kalve fra Fedestalden;
Celakalah kamu yang berbaring di atas ranjang yang mewah-mewah dan berpesta dengan daging sapi dan domba yang muda!
5 som fremkunstle Toner efter Psalteren og, som David, optænke sig Strengeleg;
Kamu senang menggubah nyanyian, seperti yang dilakukan oleh Daud, dan kamu memainkan lagu-lagu itu dengan kecapi.
6 som drikke Vin af Skaaler og salve sig med den ypperste Olie, men føle ikke Smerte over Josefs Brøst!
Kamu minum anggur dari gelas yang diisi penuh, dan kamu memakai minyak wangi yang terbaik, tapi kamu tidak bersedih hati atas kehancuran Israel.
7 Derfor skulle de nu bortføres, fremmest iblandt de bortførte, og Frydesangen af dem, som rækkede sig, skal ophøre.
Karena itu kamulah yang pertama-tama akan diangkut ke pembuangan. Pesta-pesta dan perjamuan-perjamuanmu akan berakhir.
8 Den Herre, Herre har svoret ved sig selv, siger Herren, Zebaoths Gud: Jeg afskyr Jakobs Stolthed og hader hans Paladser, derfor vil jeg prisgive Staden og dens Fylde.
Dengan tegas TUHAN Yang Mahakuasa dan Mahatinggi telah memberi peringatan ini, "Aku benci akan keangkuhan umat Israel; Aku tak senang dengan istana-istana mereka yang mewah. Ibukota mereka bersama semua yang ada di dalamnya akan Kuserahkan kepada musuh."
9 Og det skal ske, hvis der i eet Hus bliver ti Mænd tilovers, da skulle de dø;
Apabila masih ada sepuluh orang yang bersembunyi di dalam sebuah rumah, mereka akan mati juga.
10 og en Mands næste Slægtning eller den, der besørger hans Begravelse, skal tage ham for at udbære Benene af Huset; og han skal sige til den, som er i det inderste af Huset: Mon der endnu er flere hos dig? og denne skal svare: Der er ingen! saa skal han sige: Tys! thi det er ikke Tid nu at paakalde Herrens Navn.
Seorang anggota keluarga yang bertugas mengurus penguburannya, akan datang dan membawa keluar jenazah kerabatnya. Ia akan berseru kepada orang yang berada di bagian belakang rumah itu, "Apakah masih ada yang hidup selain engkau?" Maka akan terdengar jawaban, "Tidak!" Anggota keluarga yang bertugas menguburkan jenazah itu akan berkata, "Jangan bicara lagi! Kita tak boleh menyebut nama TUHAN."
11 Thi se, Herren byder, og han slaar det store Hus i Splinter og det lille Hus i Stykker.
Apabila TUHAN memberi perintah, rumah-rumah besar kecil akan dihancurkan.
12 Mon Heste løbe paa Klippen? mon man pløjer der med Øksne? thi I have omvendt Retten til Galde og Retfærdighedens Frugt til Malurt.
Dapatkah kuda berlari di bukit batu? Pernahkah orang membajak laut dengan sapi? Tetapi kamu telah memutarbalikkan keadilan menjadi racun yang mematikan, dan yang benar menjadi yang salah.
13 I som glædes ved det, som intet er, og som sige: Have vi ikke ved vor Styrke taget os Horn?
Kamu membual bahwa kamu telah mengalahkan Lodebar. Kamu juga berkata, "Kami cukup kuat untuk merebut Karnaim."
14 Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus! siger Herren, Zebaoths Gud, og de skulle trænge eder fra Hamath af og indtil Bækken paa den slette Mark.
TUHAN Yang Mahatinggi dan Mahakuasa sendiri berkata, "Umat Israel, Aku akan mengirim tentara dari suatu bangsa asing untuk menyerang negerimu. Mereka akan menindas kamu dari jalan ke Hamat di utara sampai ke Lembah Araba di selatan."